K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Judith Schalansky: Giraffens hals

Judith Schalansky: Giraffens hals

Anmeldt af Kasper Håkansson, 17. marts 2015
Skriv en kommentar

Originalt og sjovt bud på en litterær bearbejdning fra biologilokalet af det østtyske traume efter DDR’s sammenbrud og den tyske genforening. Værd at læse, om end ikke helt igennem vellykket.

Den 55-årige Inge Lohmark er biologi- og idrætslærer på den lille Darwin-skole i en mindre by i Forpommern i det tidligere DDR. Hun er lærer af den gamle skole og holder på orden og disciplin. Hun siger De til eleverne på gymnasieniveau og er ikke er til fals for blødsøden rundkredspædagogik, langmodighed med de dovne og uduelige elever eller utidig indblanding i elevernes sociale relationer.

For Inge Lohmark er biologien ikke bare det eneste sande fag i skolen (i modsætning til historie, geografi og samfundslære, hvor lærebøgerne skifter med regimerne). Biologien og især darwinismens udviklingslære er også de briller, hun ser resten af verden igennem. Kærlighed er en “syg symbiose” og mennesket kun “en flygtig tildragelse på proteinbasis”.

I skolelokalet som i naturen gælder den naturlige udvælgelse: De elever lykkes, som strenger sig an – ligesom giraffens lange hals er udviklet gennem det relative forspring, som de eksemplarer, der anstrengte sig mest for at nå de højestsiddende blade, skaffede sig. Den samme argumentation benytter Inge Lohmark for sig selv, når hun kigger væk fra de stærkere elevers mobning af de svagere.

Giraffens hals følger Inge Lohmarks perspektiv indefra i en stil, der i passager nærmer sig stream-of-consciousness, hvor beskrivelser af de ydre handlinger og dialogen hele tiden veksler med hendes tanker, der springer mellem det aktuelle nu og hendes associationer til den nære og fjerne fortid, forholdet til manden og især til den fortabte voksne datter.

Inge Lohmark er som lærertype et fortidslevn og som menneske et tilknappet, angstfyldt væsen. Hendes forsvarsmekanisme er at opretholde afstand til både eleverne og lærerkollegerne. Hun har kun foragt tilovers for de fleste af kollegerne med deres moderne pædagogiske metoder og utidige dutteri:

Kollegerne kunne simpelthen ikke begribe, at de kun skadede deres eget helbred, når de interesserede sig for eleverne. Det var jo ikke andet end blodsugere, som berøvede en al livsenergi. Som ernærede sig af lærergruppen, af dens ansvarlighed og dens angst for at krænke tilsynspligten. Ustandselig faldt de over en. Med meningsløse spørgsmål, ynkelige idéer og uappetitlige betroelser. Ren og skær vampyrisme.

Det er dog ikke kun Inge Lohmarks pædagogik, der er et fortidslevn. Folk flytter i stor hast væk fra den lille by i det gamle Østtyskland, skolens elevgrundlag svinder bort, og lærerstaben kan se frem til skolens snarlige lukning.

Skolens bortsmuldren bliver et billede på de døende rester af et DDR, der er dømt ude som en historisk blindgyde, en midlertidig evolutionær fejludvikling, men som nogle stadig ser tilbage på med bitter nostalgi. I det hele taget kan man læse hele bogen som et billede på det svundne DDR’s undergang i det nye forenede Tyskland: Hvad sidder man tilbage med andet end bitterhed, når idealerne, de historiske og politiske sandheder og lærebøgerne af i går med ét er kastet på historiens mødding, og ungdommen flygter fra området?

Sågar Stasis overvågninger og forhør kan blive genstand for nostalgi: Dengang var der da i det mindste nogen, der interesserede sig for én.

I første del af bogen klukker man frydefuldt for sig selv over portrættet af den herligt arrogante, stramtandede, forbitrede, hånligt nedladende lærerinde. Men som bogen skrider frem tegner der sig et mere nuanceret billede af hende som både lærer og menneske.

Giraffens hals

For Lohmark er trods sine gammeldags metoder ærligt optaget af sit fag og faktisk også på sin egen måde engageret i lærergerningen. Hun er formentlig slet ikke nogen dårlig lærer, når det kommer til det rent faglige – samtidig med at hun er et grænsepsykopatisk tilfælde, når det kommer til det sociale.

Samtidig får vi et billede af en kvinde, der under den hårde skal selvfølgelig også har længsler og følelser, som hendes egen mangel på sociale og følelsesmæssige kompetencer imidlertid aldrig har tilladt hende at leve ud. I stedet står hun tilbage med et glædesløst ægteskab og en aldrig opnået nærhed til den nu voksne datter, der er emigreret til USA og orienterer sin mor om, at hun er blevet gift, via den samme standardmail, der sendes til venner og bekendte.

Et billede af en kvinde, vi som læsere nok ville kalde ulykkelig – selv om Inge Lohmark aldrig selv ville tillade sig en sådan sentimental luksus.

De få sociale kontakter, hun har uden for skolen, er lige så anstrengte som dem indenfor. Som for eksempel den daglige pligt at lade den ensomme nabo tale på sig i et par minutter:

Hun kendte alle hans historier. Det var ikke det, det drejede sig om. At tale med Hans en gang om dagen var en god gerning. Så kunne han bilde sig selv ind, at han stadig eksisterede.

Den hendøende skole med alt, hvad den indeholder, fungerer godt som metafor for det gamle Østtyskland. Og Inge Lohmarks indre stemme, der tolker hele verden i biologiens sprog, giver anledning til en del sjove og skæve betragtninger, ligesom den darwinistiske udviklingslære bringes i spil som en skæv fortolkningsramme for den politiske udvikling i Tyskland (om Judith Schalansky som forfatter selv abonnerer på en sådan forståelse henstår i det uvisse).

Giraffens hals

Bogen er i øvrigt et lille udstyrsstykke i sig selv. Judith Schalansky designer selv sine bøger, og Giraffens hals er rigt illustreret med fine, fine tegninger fra biologiens verden (inklusive biologiens fantasiverden). Der indgår blandet andet et dobbeltopslag med den nogle af tyske biolog Ernest Haeckels (1834-1919) berømte malerier af gopler. Haeckel spillede en væsentlig rolle for introduktionen af Darwins teorier i Tyskland, og han er ikke tilfældigt en af Inge Lohmarks helte i bogen.

Herudover er alle ulige sider udstyret med et biologisk fagbegreb i sidehovedet (såsom Embryogenese, Mendels love, Kraniometri, Genomsekventering mv.), som på forskellig vis refererer til indholdet på opslaget, hvilket er med til at give romanen en bevidst bismag af fagbog. Der er i den forstand en linje til Schalanskys fremragende og i øvrigt helt anderledes Atlas over afsidesliggende øer, som er endnu mere gennemført i dét stykke.

På trods af de fine takter i starten taber romanen desværre pusten omtrent halvvejs. Det er som om, vi aldrig rigtigt kommer længere end til præsentationen af Inge Lohmark. Jeg manglede en slags dramatisk forløsning. Dramaet i Inge Lohmarks indre verden er ikke helt nok.

Derudover bliver det evindelige biologiske skolemesterridt i såvel biologitimerne som i Lohmarks tankeverden mig en kende trættende til sidst. Og så er bogen overvejende skrevet i meget korte næsten staccato-agtige sætninger, heraf mange så korte, at der ikke engang bliver plads til et subjekt. Doceret med måde kan det være et effektivt sprogligt virkemiddel, men Schalansky overgør det, og mistede til sidst denne læsers tålmodighed.

Lidt synd for en roman, der ellers er båret af en god idé og er så smukt udført. Ikke desto mindre værd at læse. Men sørg nu for alt i verden for, at det ikke bliver i en e-bogsversion, hvor bogens illustrationer og opsætning ikke kan komme til sin ret.

Titel: Giraffens hals
Forfatter: Judith Schalansky
Udgiver: Forlaget Vandkunsten
Udgivelsesdato: 23.08.2012
Sider: 219
Originalsprog: Tysk
Oversætter: Anette Petersen
Originaltitel: Der Hals der Giraffe
Opr. udgivelsesår: 2011
Læst: Marts 2015

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Tyskland

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Michael Kumpfmüller: Livets herlighed
Judith Schalansky: Atlas over afsidesliggende øer
Ibrahim al-Koni: Natteurt

Volker Weidermann: Drømmere – da forfatterne tog magten
Volker Weidermann: Oostende 1936 – sommeren før mørket faldt på
Louis-Ferdinand Céline: Samtaler med professor Y

Følg K's bognoter

  • 77 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 50 venner
  • 517 følgere
  • 219 fans

Mest læste seneste uge

  • Brætspil: BEZZERWIZZER OrdBrætspil: BEZZERWIZZER Ord Quiz-brætspillet BEZZERWIZZER har i den nyeste udgave fået et twist med nye typer udfordringer med…
  • Moacyr Scliar: The Centaur in the GardenMoacyr Scliar: The Centaur in the Garden Moacyr Scliars roman om den jødisk-brasilianske kentaur Guedali Tartakovsky - halvt menneske, halvt hest -…
  • Joan Didion: Intet gælderJoan Didion: Intet gælder Tomhed, falskhed, eksistentiel meningsløshed og søndertrådte liv ligger lige bag den glitrende, men knap nok…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Hassan Preisler: Brun mands byrdeHassan Preisler: Brun mands byrde Rablende sjov og skarp samfundssatire og selvbiografisk roman er lige på kornet og ind imellem…
  • Thorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe, Slavernes øerThorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe,… Thorkild Hansens trilogi fra 1967-1970 om den danske slavehandel er fremragende historieformidling med sin kombination…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Kaspar Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018-2024Kaspar Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018-2024 Kaspar Colling Nielsens Den danske borgerkrig 2018-2024 rummer mange gode ideer og potentielt sjove indfald,…
  • Helle Helle: Ned til hundeneHelle Helle: Ned til hundene Den her er mit første bekendtskab med Helle Helle, og det er jo slet ikke…

Seneste kommentarer

  • Peter Stig Sørensen on Moacyr Scliar: Kafkas leoparder: “En fremragende lille bog,som smager længe efter den er lukket. Og ja, som netop fint berører også ret så vægtige…” feb 26, 20:29
  • Peter Stig Sørensen on Joan Didion: Intet gælder: “I den amerikanske udgave lyder sætningen: “Felicia´s voice faded, as if she had stretched her capacity for communication to its…” feb 23, 19:49
  • Peter Stig Sørensen on Joan Didion: Intet gælder: “Pudsigt, som så mange yngre og unge har problemer med bøjningsformerne. De fejl, du nævner, ville formentlig være blevet fanget…” feb 6, 16:56
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak for linket – meget interessant artikel.” jan 30, 19:14
  • Peter Stig Sørensen on Foreslå en bog: “Her anbefaler jeg ikke en bog, derimod en interessant artikel om oversættere af Dostojevskijs og Tolstojs værker bragt d.d. af…” jan 26, 11:08

Kategorier

  • Boganmeldelser (914)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (94)
      • Antropologi (4)
      • Essays (9)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (841)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (123)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (220)
      • Romaner og noveller (728)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 77 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 50 venner
  • 517 følgere
  • 219 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.