K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Jim Crace: Harvest

Jim Crace: Harvest

Anmeldt af Kasper Håkansson, 4. juli 2015

Jim Craces Harvest er en fejende flot skrevet roman, der smager af senmiddelalder, sensommer, gyldent korn og svampe. Det er en bog om den potentielle ondskab, der lurer under overfladen i selv tilsyneladende harmoniske sociale relationer, fortalt på et historisk bagtæppe udgjort af den engelske enclosurebevægelse.

Harvest starter og slutter med ild. På bogens første side vågner beboerne i en lille, unavngiven landsby i en ubestemt tidsalder op til synet af to røgsøjler. Den ene kommer fra et bål, som tre nyankomne, to mænd og en kvinde, har tændt i udkanten af landsbyens marker for i overensstemmelse med tidens skik og brug at markere deres ankomst. Den anden røgsøjle kommer fra den bonus pater-agtige herremands lade, der er i brand.

De tre nytilkomne gøres hurtigt til syndebukke for den påsatte brand og straffes hårdt med gabestok. Det bliver starten på en serie af begivenheder, der i løbet af syv dage fører det ellers så harmoniske landsbyfællesskab ud i indre splittelse, hekseprocesser, vold og truende opløsning.

Two twists of smoke at a time of year too warm for cottage fires surprises us at first light, or they at leat surprise those of us who’ve not been up to mischief in the dark. Our land is topped and tailed with flames,.

Omtrent samtidig ankommer en anden gruppe fremmede til landsbyen anført af en brutal herre, der viser sig at være den lovmæssige arvtager til herregården, og som med sig bringer en langt større fare for landsbylivet: en plan om at hegne markerne ind og erstatte korn med får.

Crace fortæller historien gennem enkemanden Walter Thirsk, der selv engang var en nytilkommen og fremmed i landsbyen, og stadig skiller sig ud fra de andre med sit mørke hår og sit tætte forhold til herremanden. Walter Thirsk fortæller som udgangspunkt historien i en kollektiv vi-form, men efterhånden som spliden i fællesskabet folder sig ud, krakelerer vi’et og fortællestemmen tvinges over i jeg-form.

Den historiske ramme for romanen er tiden for enclosure-bevægelsen i England (det, vi i Danmark plejer at kalde udskiftningen). Startende i årene omkring år 1500 og løbende i de næste omtrent 300 år blev middelalderens feudale struktur på landet brudt op. Den fælles dyrkning af relativt store marker og fællesarealer omkring landsbyer med en feudalherre blev udskiftet med mindre indhegnede (enclosured) markarealer.

Særligt i England blev landbrugsproduktionen i stor stil omlagt fra dyrkning af korn til fårehold og uldproduktion til brug for salg på et marked. “The sheaf is giving way to sheep” (neget viger for får), som Crace lader en af sine karakterer udtrykke det.

En produktionsomlægning, som af mange historikere anses for helt afgørende for, at netop England blev spydspids for industrialisering og etablering af en global markedsøkonomi.

Udskiftningen var ikke bare en økonomisk omlægning af landbruget men drivkraft for en omfattende samfundstransformation, som mange steder foregik ved vold, og som var en ikke uvæsentlig rammebetingelse for de engelske borgerkrige i 1600-tallet, den revolutionære omstyrtning af den engelske krone og Oliver Cromwells diktatur.

It feels as if some impish force has come out of the forest in the past few days to see what pleasure it can take from causing turmoil in a tranquil place.

Men nu skal dette jo ikke udvikle sig til et indlæg i en historikerdebat, for selv om udskiftningen på landet i England udgør den flimrende baggrund for Craces roman, så trækker han ikke selv i romanen nogen af disse historiske linjer. Og selv om jeg har kategoriseret Harvest som en historisk roman, så giver Crace os som læsere faktisk ikke nogen specifik angivelse af landsbyens placering i hverken tid eller rum.

Navne, beskrivelser af tøj og redskaber og af den feudale magtstruktur i landsbyen peger på, at vi befinder os på et tidspunkt i middelalderen. Henvisninger til puritanismen (som opstod i 1600-tallets England i protest mod den anglikanske kirkes reminiscenser af katolicisme) og piberygning indikerer dog, at vi må snarere være et sted i 1600-tallet (tobaksrygning blev først introduceret i Europa med europæiske søfarende, som havde taget skikken med sig fra mødet med amerikanske indianere).

Det kan isoleret set godt passe med, at den engelske enclosure-bevægelse udfoldede sig over adskillige århundreder i perioden ca. 1500-1800 og foregik mest intensivt i 1600-tallet.

Men man skal nok ikke tage det så tungt med den historiske korrekthed. Den historiske ramme er mest en kulisse eller en scene for det, der er Craces egentlige interesse og anliggende: undersøgelsen af tid- og stedløse sociale dynamikker og af, hvordan små stød indefra eller udefra kan bryde en tilsyneladende stabil social struktur op og på kort tid så mistænksomhed, splid og had via aktiveringen af syndebukkemekanismer.

I højere grad end en historisk roman kan man således læse Harvest som en parabel over vore egne, nutidige samfund. Eller over sociale dynamikker i samfund til alle tider med fokus på, hvordan stærke fællesskaber kan opløse sig selv, når det tillader mistænksomheden og angsten for det fremmede at slå rod.

Jeg læste Harvest i slutningen af juni 2015 i forlængelse af en dansk folketingsvalgkamp præget først og fremmest af økonomisk smålighed, intellektuel småtskårenhed, kulturel angst og moralsk snævertsyn; en valgkamp, hvor der på tværs af de største partier syntes at danne sig en konsensus om, at alle landets både indbildte og virkelige problemer kan løses, hvis bare vi gør tilværelsen sværere for de mennesker, der i forvejen har det sværest, de fattige og de fremmede; en valgkamp med kampagnevideoer med romantiserende billeder af bølgende kornmarker og ideologiske konstruktioner af et dansk fællesskab, der aldrig har eksisteret.

Det var på den baggrund svært ikke også at læse Harvest som et alt for vellignende portræt af Danmark anno 2015, og som en passende advarsel direkte til os mod at bygge en illusion om fællesskab på samfundsmæssig mobning af de svageste og de anderledes.

Og her blev tonen så vist lige en tand mere politiserende end den plejer at være i disse bognoter… Men jeg lader kommentaren stå, for selv om Crace ikke er direkte politiserende, så er der ingen tvivl om de underliggende budskaber.

Man kan i den forbindelse indvende mod bogen, at Crace selv trækker sine semipolitiske pointer lige lovlig tydeligt op, så selv de mest tungnemme må få dem med. Persontegningerne lader i den forbindelse noget tilbage at ønske. De fleste personer i romanen, inklusive fortælleren, fremstår således lidt karikerede og ikke helt troværdige, tæt på en slags arketyper, designet til at understøtte Craces budskab.

Til gengæld er Craces rytmiske beskrivelser af menneskenes interaktion med landskabet, landbruget og høsten vidunderligt smukke og hele romanen værd. Crace skriver i et rytmisk sprog, der nærmest tigger om at blive læst højt, og som tilfører teksten en smag af noget gammelt, der passer godt til den historiske ramme.

The ploughing’s done. The seed is spread. The weather is reminding me that, rain or shine, the earth abides, he land endures, the soil will persevere for ever and a day. Its smell is pungent and high-seasoned.

En flot, flot bog, som undervejs lå til fem stjerner hos mig, men tabte lidt i den sidste fjerdedel, som er for langtrukken.

Man må ærge sig over, at dette efter Craces eget udsagn blev hans sidste roman. Men som ny læser kan man glæde sig over, at der er op mod ti tdligere romaner i kataloget, som jeg vil se frem til at kaste mig ud i på et tidspunkt.

Jim Crace er mig bekendt endnu ikke oversat til dansk.

Titel: Harvest
Forfatter: Jim Crace
Udgiver: Picador
Udgivelsesdato: 14.02.2013
Sider: 288
Originalsprog: Engelsk
Læst: Juni 2015

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Storbritannien

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Andrew Miller: Pure
Hilary Mantel: Wolf Hall
Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne

Volker Weidermann: Drømmere – da forfatterne tog magten
Volker Weidermann: Oostende 1936 – sommeren før mørket faldt på
Danielle Dutton: Margaret the First

Følg K's bognoter

  • 77 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 50 venner
  • 516 følgere
  • 219 fans

Mest læste seneste uge

  • Tine Høeg: Nye rejsendeTine Høeg: Nye rejsende Er Tine Høegs debut Nye rejsende en roman eller lyrik? Svaret er nok begge dele…
  • Tomás González: The StormTomás González: The Storm The Storm har stilmæssige ambitioner af shakespearske dimensioner. Den er også så ambitiøs, at jeg…
  • Thorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe, Slavernes øerThorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe,… Thorkild Hansens trilogi fra 1967-1970 om den danske slavehandel er fremragende historieformidling med sin kombination…
  • Moacyr Scliar: Kafkas leoparderMoacyr Scliar: Kafkas leoparder Brasilianske Moacyr Scliars kortroman, Kafkas leoparder, er en lille perle. Underholdende, legende, begavet, grinagtigt vittig…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Kaspar Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018-2024Kaspar Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018-2024 Kaspar Colling Nielsens Den danske borgerkrig 2018-2024 rummer mange gode ideer og potentielt sjove indfald,…
  • John Williams: StonerJohn Williams: Stoner Afdæmpet, men fremragende, "glemt" amerikansk klassiker. John Willams' roman Stoner fik angiveligt ikke meget opmærksomhed…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Tomás González: The Storm: “Tak for anbefalingen – den er noteret. Og ja, man kunne givetvis få en selvstændig artikel ud af at analysere…” mar 1, 17:13
  • Hans Peter Madsen on Tomás González: The Storm: “Man kunne skrive lange afhandlinger om bøger, der “skriver oven på” Shakespeares The Tempest (og jeg har selv skrevet en…” mar 1, 13:04
  • Peter Stig Sørensen on Moacyr Scliar: Kafkas leoparder: “En fremragende lille bog,som smager længe efter den er lukket. Og ja, som netop fint berører også ret så vægtige…” feb 26, 20:29
  • Peter Stig Sørensen on Joan Didion: Intet gælder: “I den amerikanske udgave lyder sætningen: “Felicia´s voice faded, as if she had stretched her capacity for communication to its…” feb 23, 19:49
  • Peter Stig Sørensen on Joan Didion: Intet gælder: “Pudsigt, som så mange yngre og unge har problemer med bøjningsformerne. De fejl, du nævner, ville formentlig være blevet fanget…” feb 6, 16:56

Kategorier

  • Boganmeldelser (915)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (94)
      • Antropologi (4)
      • Essays (9)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (842)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (123)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (220)
      • Romaner og noveller (729)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 77 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 50 venner
  • 516 følgere
  • 219 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.