K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Andrus Kivirähk: Slangehvisleren

Andrus Kivirähk: Slangehvisleren

Anmeldt af Kasper Håkansson, 6. februar 2016
Skriv en kommentar

Andrus Kivirähk (f. 1970) er ifølge forlagets præsentation på bogklappen “Estlands mest elskede nulevende forfatter.” Det håber jeg ikke er rigtigt for den estiske litteratur eller esternes bogsmag.

Slangehvisleren foregår i Estland i en tid, der på nogen måder minder om middelalderen, men samtidig er en fiktiv eventyrverden. Vi følger drengen Leemet gennem hans opvækst fra barn til voksen. Leemet tilhører skovfolket, som kan tale det urgamle slangesprog, og lever et simpelt, men harmonisk liv i pagt med naturen.

Skoven er en mytisk verden: Leemets bedste ven er en hugorm. Menneskene holder ulve som husdyr, som de malker og rider på. Der er talende menneskeraber i skoven, som eksperimenterer med at fremavle kæmpelus. Menneske lever mest af elgkød, som de jager ved at betvinge elgene med slangesprog.

Men skovfolket er en uddøende race: Flere og flere flytter ind til landsbyen, hvor de glemmer slangesproget og bliver fremmede for naturen. De slår sig på agerbrug, underlægger sig en feudal struktur under “jernmændene” fra Europa og lader sig omvende til den nye religion fra paven i Rom. Snart vil Leemet være den sidste slangehvisler i verden.

Tja, her er en del læsere sikkert allerede stået af. Og det er med god grund.

Selv bilder jeg mig ind, at jeg egentlig har en ret høj tolerance over for sære, fiktive universer i bøger. Jeg kan faktisk godt kapere både mennesker, der taler med slanger og kopulerer med bjørne, drager og talende kæmpefisk. Jeg kan tilgive meget af den slags, så længe en romans fantasiunivers hænger sammen på egne præmisser. Det gør det for så vidt også i Slangehvisleren.

Men jeg har meget ringe tolerance overfor dårligt sprog. Og her falder Slangehvisleren igennem og lander fladt på maven med sine kedsommelige, flade, stive og kluntede sætninger.

Der foreligger selvfølgelig den mulighed, at det kedelige sprog ikke er forfatterens skyld alene, men at oversætter Birgita Bonde Hansen også bærer sin del af ansvaret. Det har jeg ikke mulighed for at bedømme. Men man kan ikke klandre oversætteren, kun forfatteren, for den ofte klodsede opbygning af de enkelte scener i bogen og for den stive, utroværdige dialog.

Slangehvisleren er ellers i sin idé en ganske ambitiøs roman: Den kan læses som en allegori over den historiske overgang fra jægersamfund til landbrugssamfund, en øko-satire over menneskets udgang af og tabte fortrolighed med naturen og en kritik af al slags religion og overtro. Samtidig vil romanen gerne være både humoristisk og elementært, handlingsmættet spændende. Det lykkes bare ikke rigtigt, selv om den i de bedste passager må medgives en mild underholdningsværdi.

Når ret skal være ret, er der også forsonende elementer i romanen: Jeg må kvittere for den uhæmmede, nærmest burleske vildskab, som Kivirähk forsøger at skrive frem. Ikke mindst i romanens grande finale, hvor Leemet og hans genfundne morfar (den sidste uden ben, men med gifttænder og hjemmelavede vinger af menneskeknogler!) går bersærkergang og drager hærgende gennem landet, mens de myrder løs på riddere og munke i en orgiastisk blodrus – den gamle verdens sidste og håbløse, men storslåede krampetrækning af en modstandskamp mod civilisationen og fremskridtet.

Men jeg skriver forsøger, for det lykkes ikke Kivirähk at få sin ambitiøse fortælling til at flyve. Det skyldes ikke bare det stive sprog, men også en ikke særlig vellykket genreblanding, hvor lavkomik i falden-på-halen-stil og børnebogsagtige fjollerier med de talende dyr veksler med bloddryppende voldsscener, som absolut kun er for voksne. Ikke min smag.

“Vidunderlig i enhver henseende,” er Le Monde på bogens forside citeret for at mene om Slangehvisleren. Dette og andre tilsvarende skudsmål, herunder rosende anmeldelser i flere danske dagblade, inspirerede mig til at købe bogen i et impulsivt øjeblik i en boghandel, selv om handlingen unægteligt lød en smule fjollet. Jeg skulle have lyttet til min egen intuition og ladet denne bog ligge.

Det er muligvis uretfærdigt overfor den etiske litteratur, som jeg ikke kender andet til, men Slangehvisleren blev mit valg som repræsentant for Estland i læseudfordringen Verden rundt i bøger. Følg med i, hvad jeg læser fra andre lande i verden på kortet eller listen.

 

Titel: Slangehvisleren
Forfatter: Andrus Kivirähk
Udgiver: Jensen & Dalgaard
Udgivelsesdato: 12.05.2015
Sider: 441
Originalsprog: Estisk
Oversætter: Birgita Bonde Hansen
Originaltitel: Mees, kes teadisussiõnu
Opr. udgivelsesår: 2007
Læst: Februar 2016

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Estland

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Raduan Nassar: Arkaisk jordbrug
Raduan Nassar: Galdens bæger
Niklas Rådström: Gæsten

Afonso Cruz: Kokoschkas dukke
María José Ferrada: Kramp
Georgi Gospodinov: Blinde Vajsja og andre historier

Følg K's bognoter

  • 77 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 50 venner
  • 516 følgere
  • 219 fans

Mest læste seneste uge

  • Tine Høeg: Nye rejsendeTine Høeg: Nye rejsende Er Tine Høegs debut Nye rejsende en roman eller lyrik? Svaret er nok begge dele…
  • Tomás González: The StormTomás González: The Storm The Storm har stilmæssige ambitioner af shakespearske dimensioner. Den er også så ambitiøs, at jeg…
  • Thorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe, Slavernes øerThorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe,… Thorkild Hansens trilogi fra 1967-1970 om den danske slavehandel er fremragende historieformidling med sin kombination…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Kaspar Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018-2024Kaspar Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018-2024 Kaspar Colling Nielsens Den danske borgerkrig 2018-2024 rummer mange gode ideer og potentielt sjove indfald,…
  • John Williams: StonerJohn Williams: Stoner Afdæmpet, men fremragende, "glemt" amerikansk klassiker. John Willams' roman Stoner fik angiveligt ikke meget opmærksomhed…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Moacyr Scliar: Kafkas leoparderMoacyr Scliar: Kafkas leoparder Brasilianske Moacyr Scliars kortroman, Kafkas leoparder, er en lille perle. Underholdende, legende, begavet, grinagtigt vittig…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Tomás González: The Storm: “Tak for anbefalingen – den er noteret. Og ja, man kunne givetvis få en selvstændig artikel ud af at analysere…” mar 1, 17:13
  • Hans Peter Madsen on Tomás González: The Storm: “Man kunne skrive lange afhandlinger om bøger, der “skriver oven på” Shakespeares The Tempest (og jeg har selv skrevet en…” mar 1, 13:04
  • Peter Stig Sørensen on Moacyr Scliar: Kafkas leoparder: “En fremragende lille bog,som smager længe efter den er lukket. Og ja, som netop fint berører også ret så vægtige…” feb 26, 20:29
  • Peter Stig Sørensen on Joan Didion: Intet gælder: “I den amerikanske udgave lyder sætningen: “Felicia´s voice faded, as if she had stretched her capacity for communication to its…” feb 23, 19:49
  • Peter Stig Sørensen on Joan Didion: Intet gælder: “Pudsigt, som så mange yngre og unge har problemer med bøjningsformerne. De fejl, du nævner, ville formentlig være blevet fanget…” feb 6, 16:56

Kategorier

  • Boganmeldelser (915)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (94)
      • Antropologi (4)
      • Essays (9)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (842)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (123)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (220)
      • Romaner og noveller (729)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 77 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 50 venner
  • 516 følgere
  • 219 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.