K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Peter Swanson: De der fortjener at dø

Peter Swanson: De der fortjener at dø

Anmeldt af Kasper Håkansson, 11. marts 2016
Skriv en kommentar

Nyoversat amerikansk noir thriller er udmærket underholdning, som vinder på et godt plot, men desværre taber på fladt sprog og utroværdige persontegninger.

De der fortjener at dø er den anden bog af Peter Swanson, som udgives på dansk. Ligesom Swansons første roman Pigen med det tidsindstillede hjerte (2014, på dansk 2015) placerer De der fortjener at dø sig sikkert indenfor den klassiske noir-genre.

Her er godt med mord og bedrag og ikke bare én, men hele to diabolske femme fatale-typer.

Romanen lægger ud med en implicit hilsen til Hitchcocks filmklassiker Strangers on a Train bygget på en roman af Patricia Highsmith (hvor to fremmede mødes tilfældigt på et tog og udklækker tanken om den perfekte forbrydelse).

I første scene i Swansons roman støder den hovedrige forretningsmand Ted i en bar i Heathrow lufthavn således tilfældigt ind i den tiltrækkende unge kvinde, Lily. De falder i snak over nogle dry martinier i baren og senere i flyet på vej hjem til Boston. Ted betror Lily, at hans kone er ham utro, og at han fantaserer om at slå både hende og elskeren ihjel. Og før han ved af det, har han sammen med Lily viklet sig ud i en plan om at realisere mordfantasierne.

Men andre lægger også planer, ikke meget er, hvad det giver sig ud for, og begivenhederne tager snart en uventet drejning for alle parter.

Swanson er ikke kun en copycat: Han lader sig inspirere af klassikerne i genren, men turnerer sin eget plot. Og plottet er faktisk ret godt tænkt, Swanson er god til cliffhangers, og romanen er for så vidt ganske underholdende. Så langt så godt.

Men, suk, hvor er den den dog jammerligt kedeligt og sine steder decideret klodset skrevet. Især dialogerne er helt utroværdige – ingen levende mennesker ville nogensinde tale i et sådant skriftsprog, som Swanson skriver sine dialoger i. Show, don’t tell, lyder det klassiske, tæt på fortærskede råd til prosaforfatteren, men det har Peter Swanson tilsyneladende alligevel overhørt, eller også evner han det bare ikke som forfatter. Ihvertfald er bogen uafladeligt fyldt med eksplicitte udredninger om, hvad personerne tænker og føler. Det gør teksten flad, mindre levende, og personkarakteristikkerne bliver utroværdige.

Det sidste er især et problem, fordi en god del af plottet og drivet i handlingen (tør jeg godt skrive uden at røbe for meget) er hægtet op på karakterernes mildest talt ualmindelige psykologiske profiler. Hvis det skal bæres troværdigt igennem, stiller det store krav til forfatterens evner for persontegning, som Swanson desværre ikke indløser.

Endelig forstyrrer det læsningen, at det danske forlag tydeligvis har sparet den sidste omgang korrekturlæsning bort. Der er vel en typografisk fejl på hver tiende side eller så , og det er altså for meget.

De der fortjener at dø sniger sig op på 3 stjerner på grund af det veldrejede plot, men kan ikke komme højere op på grund af sproget. Jeg kan ganske vist se, at jeg sidste år gav Pigen med det tidsindstillede hjerte treenhalv stjerne, og det må skyldes, at jeg dengang var i et særlig generøst hjørne, for egentlig synes jeg, at den seneste roman er bedre (en demonstration af, at boganmeldelser ikke er en eksakt videnskab).

De der fortjener at dø udkommer lørdag den 12. marts 2016 på forlaget Anton & Ludwig.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. K’s bognoter har ingen forbindelse til forlaget i øvrigt.

Titel: De der fortjener at dø
Forfatter: Peter Swanson
Udgiver: Anton & Ludwig
Udgivelsesdato: 12.03.2016
Sider: 334
Originalsprog: Engelsk
Oversætter: Peter Lindgaard
Originaltitel: The Kind Worth Killing
Opr. udgivelsesår: 2015
Læst: Marts 2016

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Thriller, USA

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Terry Hayes: Jeg er Pilgrim
Peter Swanson: Pigen med det tidsindstillede hjerte
Ernest Cline: Ready Player One

Oyinkan Braithwaite: My Sister, the Serial Killer
Jeff VanderMeer: Udslettelse
Akwaeke Emezi: Freshwater

Følg K's bognoter

  • 77 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 50 venner
  • 516 følgere
  • 219 fans

Mest læste seneste uge

  • Brætspil: BEZZERWIZZER OrdBrætspil: BEZZERWIZZER Ord Quiz-brætspillet BEZZERWIZZER har i den nyeste udgave fået et twist med nye typer udfordringer med…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Thorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe, Slavernes øerThorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe,… Thorkild Hansens trilogi fra 1967-1970 om den danske slavehandel er fremragende historieformidling med sin kombination…
  • Hassan Preisler: Brun mands byrdeHassan Preisler: Brun mands byrde Rablende sjov og skarp samfundssatire og selvbiografisk roman er lige på kornet og ind imellem…
  • Joan Didion: Intet gælderJoan Didion: Intet gælder Tomhed, falskhed, eksistentiel meningsløshed og søndertrådte liv ligger lige bag den glitrende, men knap nok…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Kaspar Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018-2024Kaspar Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018-2024 Kaspar Colling Nielsens Den danske borgerkrig 2018-2024 rummer mange gode ideer og potentielt sjove indfald,…
  • Moacyr Scliar: Kafkas leoparderMoacyr Scliar: Kafkas leoparder Brasilianske Moacyr Scliars kortroman, Kafkas leoparder, er en lille perle. Underholdende, legende, begavet, grinagtigt vittig…
  • Fredrik Backman: En mand der hedder OveFredrik Backman: En mand der hedder Ove Hyggelig, svensk feel-good-roman. For lang, for forudsigelig og lidt for pladderharmonisk mod slutningen. Men den…

Seneste kommentarer

  • Peter Stig Sørensen on Moacyr Scliar: Kafkas leoparder: “En fremragende lille bog,som smager længe efter den er lukket. Og ja, som netop fint berører også ret så vægtige…” feb 26, 20:29
  • Peter Stig Sørensen on Joan Didion: Intet gælder: “I den amerikanske udgave lyder sætningen: “Felicia´s voice faded, as if she had stretched her capacity for communication to its…” feb 23, 19:49
  • Peter Stig Sørensen on Joan Didion: Intet gælder: “Pudsigt, som så mange yngre og unge har problemer med bøjningsformerne. De fejl, du nævner, ville formentlig være blevet fanget…” feb 6, 16:56
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak for linket – meget interessant artikel.” jan 30, 19:14
  • Peter Stig Sørensen on Foreslå en bog: “Her anbefaler jeg ikke en bog, derimod en interessant artikel om oversættere af Dostojevskijs og Tolstojs værker bragt d.d. af…” jan 26, 11:08

Kategorier

  • Boganmeldelser (914)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (94)
      • Antropologi (4)
      • Essays (9)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (841)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (123)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (220)
      • Romaner og noveller (728)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 77 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 50 venner
  • 516 følgere
  • 219 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.