Politisk satire fra Burkina Faso er ikke det, man støder på alleroftest. Måske fordi regimekritikere i landet har en lav overlevelsesrate. Således også også forfatteren og journalisten Norbert Zongo (1949-1998), som blev myrdet af det burkinske styre for sin kritiske journalistik.

Norbert Zongos roman The Parachute Drop (opr. udgivet på fransk i 1987, udgivet på engelsk i 2004) er en satire over despotiske, afrikanske regimer. Romanen foregår i det fiktive vestafrikanske land, Watimbow, en étpartistat ledet af præsident Gouamba, understøttet af den tidligere kolonimagt, Frankrig.

Romanen er blevet læst som en direkte parodi på den personkult, præsident Gnassingbé Eyadéma i nabolandet Benin, etablerede omkring sig selv i sin regeringsperiode 1967-2005 (se f.eks. artklen her (på fransk)). Sådan læste Gnassingbé Eyadéma åbenbart også selv romanmanuskriptet, som blev opsnappet af hans spioner, hvilket førte til en arrestordre mod Zongo, der på det tidspunkt boede i Togo. I et forord til 1998-udgaven af romanen beskriver Zongo selv, hvordan har har oplevet at blive arresteret, tortureret og fængslet på grund af bogen.

Romanens hovedperson, den latterlige og ynkelige, men samtidigt brutalt perverterede, magtfuldkomne og dødbringende farlige præsident Gouamba, kan nu også sagtens læses som billede på et væld af andre afrikanske despotiske, postkoloniale ledere. Der er jo desværre nok at tage af.

En af dem er Burkina Fasos præsident i perioden 1997-2014, Blaise Compaoré, som i sidste ende får større held med at gøre det af med Zongos kritiske stemme, end Togos Gnassingbé Eyadéma havde (mere herom nedenfor).

Som roman handler The Parachute Drop om præsident Gouamba i det fiktive afrikanske land, Watimbow. Gouamba har ved romanens begyndelse været ved magten i en årrække, godt understøttet af udenlandske rådgivere og pengemænd fra den tidligere, franske kolonimagt.

Gouamba har opbygget en på overfladen grinagtig personkult omkring sig selv, men hans styre er grundlæggende bygget på vold og massiv undertrykkelse af alt, hvad der kan minde om opposition. Det er paranoidt regime, der ser konspirationer overalt (og med god grund) og reagerer med vilkårlige fængslinger, henrettelser og likvideringer af alle, der med rette eller urette mistænkes for at konspirere mod præsidenten (f.eks. på grundlag af et mistænkeligt ansigtsudtryk).

Ret tidligt i romanen væltes Gouamba af et kup begået af hans egne, nærmeste rådgivere, han tvinges selv på flugt og forsøger senere at generobre magten.

The Parachute Drop har en del elementer af falden-på-halen-komedie, og den er i det hele taget ret komisk i store stræk. Det er svært ikke at trække på smilebåndet – næsten overbærende, kan man tage sig selv i – af den håbløst inkompetente præsident Gouamba, som er aldeles uformående, når han ikke kan hylde sig i sin formelle magtbrynde og ikke er omgivet af sine betalte håndlangere og andre medløbere og sleskere.

Ikke så få gange slår komikken imidlertid uden varsel over i kvalmende brutalitet i romanens skildringer af diktatorens monstrøse behandling af mennesker.

Mindesmærk for Norbert Zongo, opsat i 2012 på det sted, hvor han blev myrdet i 1998, nær Sapouy, Burkina Faso. Foto: Sputniktilt

Og smilet stivner endegyldigt, hvis man læser oversætter Christopher Wises forord til romanen. Her refererer Wise fra en forelæsning af forfatter Norbert Zongo, han overværede i 1997, hvor Zongo havde overskud til at lave sjov med de mordforsøg, han som kritisk journalist i Burkina Faso allerede havde overlevet fra regimets side. Samtidig med, at han – roligt og tilsyneladende afklaret – gav udtryk for, at han tog for givet, at det burkinske regime på ét eller andet tidpunkt ville få held til at myrde ham.

Zongo fik ret. Mindre end et år efter nævnte foredrag blev han sammen med tre andre dræbt af en bilbombe, formentlig som direkte følge af en kritisk artikelserie, han havde skrevet om et mord, som involverede broren til Burkina Fasos præsident, Blaise Compaoré.

De diktatoriske regimer, som Zongos The Parachute Drop er en satire over, er ikke kun latterlige klovneregimer. Det er de også, men de er samtidig dødbringende regimer, præget af systematisk understrykkelse krydret med vilkårlig vold udøvet på ordre fra magtfuldkomne despoter.

The Parachute Drop er som roman nemt og hurtigt læst, og for så vidt ganske underholdende – hvis man ellers kan abstrahere fra det faktum, at romanens satiriske verden desværre er forbløffende tæt på virkeligheden.

Romanen er især stærk i fremstillingen af, hvordan de forskellige despotiske regimer, der afløser hinanden, grundlæggende bruger de samme metoder og ikke mindst det samme ideologiske sprog, hvor de iscenesætter sig selv som nationens befriere og frelsere.

The Parachute Drop har mere end tyve rå på bagen, men den er desværre fortsat alt for aktuel.

K's vurdering: