Essayet og de tre små noveller bragte mig mange mindelser om Umberto Ecos univers, en fortællerstil, der gjorde læsningen til et ophold i en hvad jeg næsten må kalde art Twilight Zone – jeg måtte til stadighed være skarp på at holde fokus, for hvad er det der sker ? En stadig bevægelse mellem overflade og noget der er dybere gemt.

Det er måske netop Julio Cortázars evne til at verbalisere eller legemliggøre nogle kun halvt bevidste mentale processer, vi alle har i os, som overrasker ? I essayet “Under jorden” beskriver han togets opstigen fra tunnellens mørke til lyset: som en lettelse, en redning ud af et flygtigt ophold i helvede, men samtidig monotonien ved at få normaliteten tilbage, gaderne og folk … ” fik noget til at dæmre hos mig, denne nedstigen og opstigen underverdenen tur-retur, en oplevelse af en rejse mellem to eksistensformer jeg kun fysisk har reageret på, blev mig nu bevidst.

Jeg ville nok selv føle det lidt overdrevent, hvis jeg skulle falde for fristelsen til at ville betegne Cortázars fortællinger som “bevidsthedsudvidende” – men efter min opfattelse har han klart hvad der fanger mig ved mange spansksprogede forfattere; evnen til med fantasi og mystik at løfte det indre liv op og ud i lyset.

En genoplivning af en spansk forfatter som Cortázar er et stærkt træk jeg ser som modvægt mod den omsiggribende læse-let (krimi og influencer) litteratur, der konstant dænges os i hovedet. Det er et fremragende initiativ at aktualisere Cortázar, og jeg ønsker jer alt muligt held og lykke med de kommende udgivelser. Jeg tror på at spanske forfattere påny har et stort potentiale her i Danmark.

Uundgåeligt må en oversætter altid betragtes som medforfatter på en bog. Et spændingsfelt er altid de kulturelle/semantiske forskelligheder i sprogene der hver og især afspejler og påvirker vor respektive opfattelse af verdenen. Ved sammenligningen af to oversættelser kan ordrigheden sommetider bruges som rettesnor. Jeg har vist tidligere brugt eksemplet med en dansk oversættelse af “in a most explosive state of readiness” med ordet “parat” – en forkortelse, som hvis den er gennemgående i bogen, er et effektivt middel til fuldstændigt at ødelægge bogens komposition; særlige tvetydigheder i sproget er en udfordring og kan ikke bare forsimples, livet i spændingen mellem ordene og farverigheden forsvinder let.

De tre andre tekster har ikke tidligere været oversat til dansk. Vi tog “Manuskript fundet i en lomme med her”, fordi det er en tematisk antologi om metroen, hvor den selvfølgelig ville havet blomstret ved sit fravær. Cortázar-kendere der læser spansk, vil måske undre sig over, at “El perseguidor” ikke er med her i samlingen. Det skyldes, at vi har en ny tematisk antologi på vej på forlaget, hvor netop den novelle vil indgå. I øvrigt har Cortázars novellesamlinger på dansk været udsolgt i en årrække, og vi mener det kalder på nye udgivelser. Og med dem nye kombinationer af hans tekster.

Ja, det er rigtigt, at “Manuskript fundet i en lomme” også er at finde i “Parkernes kontinuitet,” oversat af Peer Bundgaard. Versionen i den aktuelle udgivelse er nyoversat af Ane-Grethe Østergaard. Hvis man interesserer sig for oversættelser som sådan er det i øvrigt interessant at lægge de to tekster ved siden af hinanden: De er vidt forskellige. Hvilken af dem, der er tættest på Cortázars original, har jeg ikke grundlag for at afgøre, men det er under alle omstændigheder et eksempel på, hvordan enhver oversættelse altid må være et kreativt møde mellem tekst og oversætter.

Om flere af teksterne tidligere har været udgivet på dansk, tør jeg dog ikke svare på, men jeg mener ikke selv at være stødt på dem før.

Det glæder jeg mig til. I alt for lang tid har jeg savnet, men ikke evnet at opbyde den nødvendige energi til at genfinde de gode spanske (og latinamerikanske) forfattere. Der er mere spansk litteratur at gå efter end Cervantes “Don Quixote” 😀👍

Ja, der er virkelig mange gode spanske og latinamerikanske forfattere. Som trofaste følgere her på bloggen måske aner, så er jeg selv i gang med at gøre indhug i nogle af de mange spansksprogede titler i min reol med ulæste bøger. Man kan forberede sig på flere anmeldelser fra den kant.

Anmeldelsen af “Metro” og de 4 stjerner gør mig dog så tilpas nysgerrig, at jeg er villig til at springe dette lille forbehold over.