Mon ikke vort samfund er blevet for individualiseret og fragmenteret til at en forfatter vil kunne samle folk om sig i dag som engang ? Hvor mange værker vil mon kunne overleve som Daniel Defoes ‘Robinson Crusoe’ der fyldte 300 år i 2019 (og som stadig læses) ? Jo, der har været bogcensur før, men nuomdage kunne en frygt for “sensitivity readers”, krænkelseskonsulenter ansat til at tjekke for krænkelser af etniske minoriteter, seksuelle minoriteter, naturfolk m.fl., måske også hæmme en forfatters virkelyst ? Uden at jeg har den mindste tiltro til at den nogensinde vil kunne blive en klassiker, så vil jeg, når det drejer sig om nyudgivelser i 2019 pege på Michel Houellebecqs ‘Serotonin’ udgivet januar 2019, herhjemme i dansk oversættelse april 2019. Han er vild, vittig, udfordrende, provokerende, dybt spekulativ, depressiv og lettere skør – men ikke uden vid.

Som gammel musiker husker jeg tydeligt ‘Motown Records’ tilbage i 60´erne. Soul og blues kunne sælges som varmt wienerbrød, og pladepressen kørte i døgndrift. Citat fra Wikipedia: “Pladeproduktionerne bar præg af iørefaldende hits, nærmest overfladiske “tyggegummi”-sange, skræddersyet til det nye teenage-publikum” – og rigtigt som skrevet – renset for blues- og gospelfraseringer som var ufordøjelige for unge, og i musikalsk henseende, uerfarne og ukritiske ører. Jeg husker hvordan jeg (som uddannet musiker) blev en sjældenhed midt i en gigantisk flod af autodidakte unge, som ikke anede forskellen på dur og mol og blot havde 3 akkorder som samlet repertoire. Hvad der har været udpenslet i så mange år med X-faktor – ser vi ligeledes gøre sig gældende på bogmarkedet. Overlæggeren sættes stadigt lavere …
Men der er håb, masser af begrundet håb, og mange udveje for os andre :0) Ved at besøge de forlag der nævnes her på bloggen, blandt andre forlaget Spring, Korridor, Batzer & Co., Skjødt (som kun findes på Facebook) og det meget anbefalelsesværdige engelske forlag Peirene Press, finder du et stort antal udgivelser for den kræsne læser, læsestof beriget med tankegods der sjældent eller aldrig findes i krimier. Uden K´s Bognoter, og disse forlag, var jeg formentlig i enhver litterær henseende tørstet ihjel for lang tid siden … igen her en stor tak til K´s BOGNOTER.

Du bekræfter min fornemmelse. Jeg er ikke selv god til, at få læst det nyeste nye, men et besøg i en typisk boghandel i provinsen (bor selv i Odense) er efterhånden en trist affære, hvor det primært er krimier, biografier og kogebøger, der stjæler billedet.
Og når det kommer til krimier, så er der mange, der vil have en del af kagen: Er man kendt i offentligheden, kan man da altid udgive en krimi også, hvad enten man kan skrive eller ej. Bedste eksempel jeg husker, er Anne Linnet, som også lige skulle forsøge sig med genren. Anmelderne sablede den ned og kritiserede den for at mangle plot og suspence, men kendiseffekten har givetvis sikret et salg, så både forlaget og Anne Linnet kunne være tilfredse, men litteraturen er næppe blevet beriget af det.

Jeg er sikker på, at der også i 2019 må være udkommet mange gode “rigtige” nyudgivelser. Min liste afspejler – i sagens natur – hvad jeg har læst, og i det forløbne år har jeg blot ikke været så orienteret mod det helt nye. Men hører gerne gode bud.

Jeg ville gerne bidrage med nogle bud, hvis jeg havde nogen. Selv med den bedste vilje er det ikke lykkedes mig at stampe noget nyt op jeg har kunnet fatte tiltro til vil ende som klassikere … altså litteratur med substans.
Bogmarkedet flyder over med krimier af den hurtigt læste slags og af mange, mange tusind “læse-let” bøger . Bøger, oppe i dag, glemt i morgen, som i overmoren fylder på hylderne i genbrugsbutikkerne. Jeg synes der de seneste år er gået megen inflation i kunsten at skrive.