Det skal dog siges at jeg aldrig er veget tilbage pga. af et kvindeligt forfatternavn. Mange værker af Helle Stangerup, Thit Jensen, Mathilde Fibiger, Karen Blixen, Bodil Wamberg, Tove Ditlevsen og mange, mange flere danske som udenlandske kvindelige forfattere figurerer på mine hylder. Men det hænder, at jeg spørger mig selv hvorvidt en bog er skrevet med mig som målgruppe. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg kun har læst een bog (Creme fraiche) af Suzanne Brøgger – som er en forfatter jeg synes henvender sig til andre end mig. Bogen du anmelder her af Danielle Dutton appellerede til gengæld straks til min lettere anglofile side jeg med stor interesse har plejet det sidste par årtier. Sidst har jeg med glæde læst ‘Den unge Dronning Victoria’ skrevet af Dorothy Julia Baynes som skrev under pseudonymet Dormer Creston. Ganske vist en næsegrus altomfavnende kærlighedserklæring til dronning Victoria, men fremragende skrevet.

Nej, jeg læser den nu bestemt ikke som en “kvinde-til-kvinde”-bog. Og den reduktionistiske, patriarkalske forestilling om, at der findes noget sådant som “kvindens væren” er netop noget af dét, man kan tolke Cavendish som en oprører mod, og som også Dutton skriver op imod.