Af: Peter Stig Sørensen

Peter Stig Sørensen — Tue, 28 Jan 2020 11:45:07 +0000

Jeg læste på et tidspunkt (husker ikke hvornår) omtrent halvdelen af værket her. Det er måske sandt nok (som Karl Erik Schøllhammer lægger op til) at denne ‘dialog’ i vid udstrækning henvender sig til ‘akademisk’ nysgerrige mennesker – de der kan lide at undersøge ‘elementer’ ud i deres yderste konsekvens. En lyst til en vis fabuleren over og legen med alle vedtagne regler uden frygt for at krænke såvel ‘religiøse’ som politiske trosretninger – netop i hensigten – fordomsfrit og frygtløst – at finde sandheden. Omhandlede bankiers brug par excellence af Aristotelisk dialektik, snart eristik – anvendt på bevisførelsen for hans anarkisme, er ikke til at komme udenom. Ihukommer man utilitarismen (Bentham), anarkismen (without a ruler), maxismen (Marx), socialismen (Engels) og liberalismen og krydrer den med Thomas Hobbes politiske og økonomiske filosofi, den sociale kontrakt, erkender man deres respektive mangelfuldheder – jo, så ender man i nogle refleksioner der ikke kan andet end afsløre disse ismers iboende selvmodsigelser – netop opstået ved en manglende vilje til at tænke tingene ud i deres yderste konsekvens – sådan som bankireren gør.
Jeg kan godt forstå, udfra så meget som jeg nu i sin tid fik læst af Pessoas værk, at du (kun) giver ham 3½ stjerne, for værket skal næppe forstås som værende andet end hvad der kan tjene til eftertanke, og selvfølgelig gerne som en opfordring til en åben og fordomsfri debat af så mange forestillinger vi let lader os vildlede af. Fortalt på en sjov og ironiserende måde. Pessoas mission er jo netop at sætte spørgsmålstegn ved det vedtagne.

Kommentarer til: Fernando Pessoa: Den anarkistiske bankier

Af: Peter Stig Sørensen