<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	
	>
<channel>
	<title>
	Kommentarer til: Marguerite Yourcenar: Kejser Hadrians erindringer	</title>
	<atom:link href="https://bognoter.dk/2021/04/18/marguerite-yourcenar-kejser-hadrians-erindringer/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://bognoter.dk/2021/04/18/marguerite-yourcenar-kejser-hadrians-erindringer/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=marguerite-yourcenar-kejser-hadrians-erindringer</link>
	<description>Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden</description>
	<lastBuildDate>Wed, 19 Nov 2025 22:07:58 +0000</lastBuildDate>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.1.1</generator>
	<item>
		<title>
		Af: Peter Stig Sørensen		</title>
		<link>https://bognoter.dk/2021/04/18/marguerite-yourcenar-kejser-hadrians-erindringer/#comment-48551</link>

		<dc:creator><![CDATA[Peter Stig Sørensen]]></dc:creator>
		<pubDate>Sun, 18 Apr 2021 23:17:21 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">https://bognoter.dk/?p=18837#comment-48551</guid>

					<description><![CDATA[Jeg læste den samme udgave for snart mere end 30 år siden, og ja ... indiblandt kunne den godt være lidt træg at komme igennem. Det bemærkelsesværdige er dog, at jeg stadig tydeligt husker mange sindsstemninger/sindsbilleder fra bogen, bl.a. om det at blive ældre, at det er som at have et stort slot med mange værelser man går og lukker af, thi man har ikke længere brug for dem. Det er et gysende sandfærdigt billede på det at måtte give afkald og kan for alle være en ret så deprimerende oplevelse. Marguerite Yourcenar har vel været omkring 50 år gammel da hun skrev bogen, hun har da tydeligt talt ud omkring den erfaring vi alle - uundgåeligt - får som vi ældes, at det ikke er benægtelse, men afklaring og accept af hvad livet nu engang har bragt og hvad man mister - der skal til, hvis de sidste år af ens liv ikke skal blive en forbandelse. Jeg kom desværre af med bogen under en flytning for mere end 20 år siden, og jeg havde da (næsten) for en kort stund fortrængt tabet, indtil din anmeldelse her bragte den til live for mig igen og giver mig lyst til at anskaffe den påny. Dine 3½ stjerne til trods (som jeg ikke er helt uenig i) mener jeg at bogen alligevel er lidt af et klenodie. Bare den læses i et meget roligt tempo, sådan at sjælen (sådan som indianerne er citeret for at formulere det) kan nå at følge med. Jeg anbefalede dig for mere end et år siden bogen og er glad for at du nu fik den læst. Jeg TROR at du med tiden vil opdage at du aldrig vil kunne komme helt af med den igen :0)]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Jeg læste den samme udgave for snart mere end 30 år siden, og ja &#8230; indiblandt kunne den godt være lidt træg at komme igennem. Det bemærkelsesværdige er dog, at jeg stadig tydeligt husker mange sindsstemninger/sindsbilleder fra bogen, bl.a. om det at blive ældre, at det er som at have et stort slot med mange værelser man går og lukker af, thi man har ikke længere brug for dem. Det er et gysende sandfærdigt billede på det at måtte give afkald og kan for alle være en ret så deprimerende oplevelse. Marguerite Yourcenar har vel været omkring 50 år gammel da hun skrev bogen, hun har da tydeligt talt ud omkring den erfaring vi alle &#8211; uundgåeligt &#8211; får som vi ældes, at det ikke er benægtelse, men afklaring og accept af hvad livet nu engang har bragt og hvad man mister &#8211; der skal til, hvis de sidste år af ens liv ikke skal blive en forbandelse. Jeg kom desværre af med bogen under en flytning for mere end 20 år siden, og jeg havde da (næsten) for en kort stund fortrængt tabet, indtil din anmeldelse her bragte den til live for mig igen og giver mig lyst til at anskaffe den påny. Dine 3½ stjerne til trods (som jeg ikke er helt uenig i) mener jeg at bogen alligevel er lidt af et klenodie. Bare den læses i et meget roligt tempo, sådan at sjælen (sådan som indianerne er citeret for at formulere det) kan nå at følge med. Jeg anbefalede dig for mere end et år siden bogen og er glad for at du nu fik den læst. Jeg TROR at du med tiden vil opdage at du aldrig vil kunne komme helt af med den igen :0)</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Object Caching 46/69 objects using Disk
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: bognoter.dk @ 2026-09-18 07:07:31 by W3 Total Cache
-->