”What do we do now? I don’t know. Let’s go. We can’t. Why not? We’re waiting for Godot. Ah!” Samuel Becketts skuespil Waiting for Godot (da. Mens vi venter på Godot) er en af den slags klassikere, som de fleste om ikke andet kender titlen på. “Mens vi venter på Godot” er på dansk gået >> Læs videre

The post Samuel Beckett: Waiting for Godot appeared first on K's BOGNOTER.

Et skuespil om frygt og forræderi, modstand og moderkærlighed fra diktatoren Alfredo Stroessners Paraguay. Enkelt, kort og prægnant, men alligevel med nerve. Ret godt. Stykket er angiveligt baseret på den virkelige historie om, hvordan den paraguayanske dramatiker, Néstor Amarillas, egen bedstemor på et tidspunkt reddede hans far fra arrestation og henrettelse under Stroessner-regimet (ifølge denne >> Læs videre

The post Néstor Amarilla: Saved by a Poem – Fecha Feliz appeared first on K's BOGNOTER.

Absurd og helt sjovt teaterstykke af den spanske dramatiker Fernando Arrabal, som lader særdeles menneskelige udgaver af Dali og Picasso mødes i en fiktiv dialog – med to af deres malerier, deres indbyrdes konkurrence og den spanske borgerkrig som omdrejningspunkter. Fernando Arrabal (f. 1932) er angiveligt en af Spaniens internationalt mest opførte dramatikere. Stilmæssigt knytter >> Læs videre

The post Fernando Arrabal: Dali versus Picasso appeared first on K's BOGNOTER.

Lessings klassiske skuespil Nathan den vise – et dramatisk digt i fem akter fra 1779 kan stadig læses, men mest for dets idéhistoriske interesse. Det er trods alt noget gammelt stads, og det fornægter sig ikke. Gotthold Ephraim Lessing (1729-1781) var i sin tid en fremtrædende tysk oplysningsfilosof, humanist, digter, dramatiker og religionskritiker. Litteraturhistorisk fik >> Læs videre

The post G. E. Lessing: Nathan den vise appeared first on K's BOGNOTER.

Lidt mere klassiker-pligtlæsning (jf. Stormen). Hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg nok lagt både Macbeth og Stormen fra mig – eller snarere aldrig begyndt – hvis Shakespeare ikke havde den status, han har. Men det har han – og i  kraft af, at mange af Shakespeares figurer er gået ind i sproget og >> Læs videre

The post William Shakespeare: Macbeth appeared first on K's BOGNOTER.

Nu har jeg i så mange år i så mange sammenhænge læst – og ikke forstået – litterære referencer til Prospero og Caliban og andre af Shakespeares karakterer i Stormen (The Tempest), at jeg tænkte, at det var på tide at få styr på kilden selv. Man kommer vel ikke uden om, at det havde >> Læs videre

The post William Shakespeare: Stormen appeared first on K's BOGNOTER.

Endnu et skuespil fra McCarthy, men dette er langt bedre end The Stonemason og læses som en  lang novelle. En formmæssigt skarpt skåret sag formet som én lang dialog mellem to mænd (den troende, tidligere straffefange “Black” og den ateistiske, desillussionerede middelklasseakademiker “White”) i den enes lejlighed, umiddelbart efter, at Black – mod Whites vilje >> Læs videre

The post Cormac McCarthy: The Sunset Limited appeared first on K's BOGNOTER.

Et skuespil. Fungerer også ok at læse som roman, jf. at McCarthy også som romanforfatter er sublim til at fortælle historier via dialogen. Dette er også en fin lille McCarthy-sag, som bærer hans signatur i form af skæbnetunge persontyper karakteriseret fornemt via stram sydstatsdialog. Dog ikke blandt hans bedste. Mest for de dedikerede McCarthyister.

The post Cormac McCarthy: The Stonemason appeared first on K's BOGNOTER.