Jeg har læst The Misfit som repræsentant for Malta i læseudfordringen Verden rundt i bøger. Hvis du også har sat dig selv som mål at læse en bog fra hvert land i verden og ligesom jeg ikke behersker maltesisk, så er den et meget godt bud på en oversat roman fra Malta. Hvis du ikke plager dig selv med sådanne målsætninger, så skal du måske læse noget andet.

Oliver Friggieri (f. 1947) er professor i maltesisk litteratur ved Malta Universitet. Ifølge bogens forord af oversætter (og kollega til Friggieri på universitetet) Charles Briffa har Friggieri derudover status som “nationalforfatter” på Malta, og han har en større produktion af romaner, noveller og digte bag sig.

Handlingen i kortromanen The Misfit er meget enkel. Den universitetsstuderende Baruch, som titlen refererer til, er en stilfærdig, lidt ensom, utilpasset, tyveårig mand. På universitetet udvikler han på afstand en fascination af en ung, mandlig forelæsningsprofessor, som imidlertid efter kort sygdom afgår ved døden. Baruch nåede aldrig at fatte mod til at tale med ham, men professorens dødsfald sender den unge mand ud i en identitetskrise, og han beslutter at droppe ud af universitet og i stedet lade sig optage på præsteseminaret. Her kan han imidlertid heller ikke falde til.

Hvis jeg skrev to sætninger mere om handlingen, ville jeg have refereret hele bogen. Friggieris ærinde er ikke at fortælle en historie med dramatisk ydre handling. Hans fokus er på den unge mands eksistentielle krise og psykologiske udvikling.

Det er ikke nogen dårlig bog. Den er bare heller ikke særlig god. Mest bare kedelig. Romanen gennemspiller for så vidt sit tema, men på trods af, at dens fokus er på protagnoistens indre liv, så føles det hele meget udvendigt fortalt. Portrættet af den unge mand og de få bipersoner mangler liv, saft og kraft. Jeg kunne som læser ikke på noget tidspunkt mærke nogen af dem. Friggieri har svært ved at få sin bog til at blive mere end en tænkt skabelon.

Noget kan måske skyldes oversættelsen. Der foreligger den mulighed, at den oprindelige tekst på maltesisk har mere liv og spændstighed, hvilket kunne have reddet bogen. Det har jeg imidlertid ikke noget gurndlag for at vurdere.

Som læser af den engelske version fornemmer man, at engelsk ikke er oversætterens modersmål. Teksten er sådan set ligetil at læse, men sproget føles stift og nogle steder decideret kluntet. Dertil kommer, at udgivelsen er plaget af lidt for mange slåfejl og grammatiske skæverter.

• Lignende indlæg

Agustín de Rojas: A Legend of the Future

Yoss: Super Extra Grande

Sayaka Murata: Døgnkioskmennesket

Junichiro Tanizaki: Some Prefer Nettles