K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser / Skønlitteratur / Romaner og noveller

Christian Haun: Næste helvede

Af ,
Skriv en kommentar

Herlige og djævelsk gruelige historier fortalt af en forfatter, der kan sit litterære håndværk og dertil er beriget med en diabolsk fantasi.

Christian Haun (f. 1974) er et helt nyt litterært bekendtskab for mig – på trods af, at han siden debuten i 1999 har udgivet otte romaner og tre novellesamlinger. Jeg må faktisk tilstå, at jeg aldrig havde bidt mærke i hans navn, før jeg så en overstrømmende anmeldelse af hans nyeste novellesamling, Næste helvede (2026), af Lars Bukdahl i Weekendavisen. >> Læs videre

Yasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby

Af ,
1 kommentar

Jeg har formentlig skrevet noget lignende før. Jeg har ihvertfald haft oplevelsen før, når jeg har læst Yasunari Kawabata: Oplevelsen af det totale velvære ved at lade sig synke ned i et perfekt tempereret litterært bad – hvor ord og sætninger smyger sig blødt omkring læseren i en perfekt blanding af varme og køligere strømme. Men hvor badet udover æteriske olier også rummer små fisk med skarpe kæber, som nipper stadigt mere insisterende i huden.

Og så kan den metafor vist heller ikke holde til mere … men det var et forsøg på at formidle denne særlige og tæt på sublime erfaring, det kan være at læse den japanske mester og nobelprismodtager, Yasunari Kawabata (1899-1972). Den erfaring har jeg efterhånden gjort mig en del gange. Og læsningen af klassikeren Kyoto – den gamle kejserby (opr. 1962) er endnu en anbefalelsesværdig én i rækken. >> Læs videre

Liliana Colanzi: I lyser i mørke

Af ,
Skriv en kommentar

Bolivianske Liliana Colanzis noveller flyder over af fantasifuld fortælleglæde i et genremæssigt konglomerat, der spænder fra faktuelt forankret historisk fiktion over øko- og kolonialismekritik til science fiction, cyberpunk og regulær horror.

Forlaget Silkefyret er et de små forlag, som har været med til at gøre litteraturen på dansk rigere de sidste ti år. Forlaget har i mine øjne især bemærket sig ved modet til at satse på nogle af de mere aparte og relativt ukendte forfattere fra mange forskellige dele af verden. Det er der kommet nogle virkelig spændende udgivelser ud af. Også nogle, der ikke er faldet så meget i lige præcis denne idiosynkratiske læsers smag, men sådan må det jo være, når der eksperimenteres. >> Læs videre

Taijun Takeda: Lysende mos

Af ,
1 kommentar

Jeg havde svært ved for alvor at engagere mig i historierne i japanske Taijun Takedas Lysende mos (opr. 1964), som for mig fremstod en smule bedagede. Dertil kommer, at den danske udgave er plaget af alt for mange grammatiske fejl, mangelfuld korrektur og dårligt (dansk) sprog, som ødelægger læseoplevelsen.

Bogen rummer fire ret forskelligartede fortællinger. Mit bedste bud på en samlende tråd er, at de – på ganske vist meget forskellig vis – alle handler om mennesker i eksistentielt pressede livssituationer. >> Læs videre

Ryūnosuke Akutagawa: En tåbes liv

Af ,
Skriv en kommentar

“Han levede sit liv i halvmørke fra dag til dag. Så at sige støttende sig op ad et tyndt sværd med en skåret æg.”

Den japanske forfatter Ryūnosuke Akutagawa (1892-1927) kender vi her på bloggen fra antologien I et krat, som rummer tre af hans mest kendte noveller, udgivet af forlaget Escho i 2023.

En tåbes liv er oprindeligt udgivet posthumt i 1927 i Japan, nu også på dansk i oversættelse ved Niels Peter Nørgaard på forlaget Silkefyret. Bogen indledes med et slags afskedsbrev, hvori Ryūnosuke Akutagawa overlader ansvaret for det følgende manuskript til vennen Masao Kume. Brevet er underskrevet den 20. juni 1927. Godt en måned efter tog Akutagawa sit eget liv og efterlod sig kone og tre børn. >> Læs videre

Captain F. Marryat: Børnene i Nyskoven

Af ,
Skriv en kommentar

En nostalgisk tur ned ad Memory Lane med Kaptajn Marryat. Børnene i Nyskoven slår maksimalt ud på nostalgibarometeret hos denne læser. Nogen stor litterær oplevelse var det dog ikke at genlæse denne børne-/ungdomsklassiker.

Flere dagblade kører serier i deres bogtillæg, hvor mere eller mindre kendte personer bliver spurgt om, hvilken bog der har betydet mest for dem. Jeg tænker som regel, at det for mig ville være et helt umuligt spørgsmål at besvare. Der er så mange bøger, der har betydet noget i forskellige livssammenhænge og i forskellige dimensioner. Men hvis jeg blev aftvunget et svar, så kunne det godt være bogserien Gyldendals Udødelige Ungdomsbøger: >> Læs videre

Yumeno Kyūsaku: Flaskepost fra Helvede

Af ,
Skriv en kommentar

“Blyanten er ved at slippe op, så jeg kan ikke skrive meget længere. I denne flaske forsegler jeg både vores gudfrygtige hengivenhed og den forbandelse og smerte, vi har lidt under indtil nu, og kaster den ud i havet.”

Yumenokyūsaku (夢野 久作)betyder på den japanske lokaldialekt i byen Fukuoka noget i retning af “en ubesindig dagdrømmer.” Det var angiveligt et udtryk, som faren til den japanske forfatter Sugiyama Yasumichi (senere: Taidō) (1889-1936) ofte brugte – nedsættende, må man forstå – om ham, man han valgte så sidenhen at omfavne skældsordet og påtage sig det som et af sine forfatterpseudonymer. >> Læs videre

Matias Faldbakken: Stakkel

Af ,
Skriv en kommentar

“Engang for ikke så længe siden kom et barn, den stakkel, krybende ud af skoven. Ungen kravlede op ad grøftekanten og begyndte på må og få at lunte hen ad grusvejen. Det var et sørgeligt syn.”

Sådan begynder norske Matias Faldbakkens sjette roman, Stakkel (opr. 2022, da. 2024). Og så er læserens interesse i den grad vakt. En interesse, som Faldbakken formår at fastholde og forny igennem det meste af bogen via overraskende handlingsmæssige twists og især et kraftfuldt og sprudlende sprog, der er lige så originalt, skævbenet og vildtvoksende som det sørgeligt udseende barn fra romanens første linjer skal vise sig at være. >> Læs videre

Martin A. Hansen: Løgneren

Af ,
Skriv en kommentar

“Saa maa jeg vel præsentere mig. Jeg er Gud bedre mig stadig skolelærer paa Sandø, som er et Muldvarpeskud i Havet. Pebersvend og snart lidt tyndhåret. Mit Navn er Johannes Vig. Sig ikke det Navn for hurtigt, Natanael. Johannes Vig.”

Der er for det meste en god grund til, at en roman får klassikerstatus. I tilfældet Martin A. Hansens hovedværk, Løgneren, er der adskillige gode grunde. Det er dæleme en god bog. >> Læs videre

Robbie Arnott: Dusk

Af ,
Skriv en kommentar

I et arkaisk landskab rider et utilpasset tvillingepar med familietraumer i bagagen ud på dusørjagt efter en lige så utilpasset, menneskedræbende puma i denne tasmanske western med Cormac McCarthy-agtige aspirationer. Især værd at læse for de fængslende landskabsbeskrivelser.

Dusk er den fjerde roman fra den australske forfatter Robbie Arnott (f. 1988). Den udspiller sig i en ikke præcist angivet tid, som kunne være det 19. århundrede, på et ikke præcist angivet sted, som kunne være et sted i det indre Tasmanien, hvor Arnott selv stammer fra. >> Læs videre

Bohumil Hrabal: Mr. Kafka and Other Tales

Af ,
1 kommentar

“It’s not easy being a decent communist these days.”

Sådan siger en stenhugger, der arbejder på restaureringen af en helgenstatue på en katolsk kirke et sted i Tjekkoslovakiet, mens lastbiler aflæsser nedrevne statuer og relieffer af “the generalissimo” (læs: Josef Stalin) i skrotcontainere, som efterfølgende fyldes yderligere op med slagteraffald for at fuldende billedet. >> Læs videre

Danilo Kiš: The Encyclopedia of the Dead

Af ,
3 kommentarer

“History is written by the victors. Legends are woven by the people. Writers fantasize. Only death is certain.”

Serbiske Danilo Kiš (1935-1989) er blevet mig anbefalet af en af de mest inspirerende læsere, jeg er stødt på i mit læseliv, nemlig den fiktive 72-årige Aaliya i Rabih Alameddines roman Den overflødige kvinde (2014, da. 2015). Det er snart ti år siden, jeg læste dén anbefaling, men jeg husker og samler op efterhånden … (og ja, de anbefalinger, nogle af jer derude har været så venlige at give mig over årene, også endnu længere tilbage i tiden, står stadig på listen, men det er jo en lang liste, som hele tiden forstyrres af skvulp udefra …). >> Læs videre

Rasmus Daugbjerg: Trold

Af ,
Skriv en kommentar

Original økokritik fortalt i lyrisk prosa i eventyrets og fablens form – med en ond konge, en talende ræv og en plaget trold, som straffer menneskene brutalt for deres rovdrift på naturen.

Læsere som undertegnede kan som udgangspunkt godt blive lidt skeptiske og trætte, når en roman omtales som et stykke “økokritik” eller “klimakrise-gyser,” som tilfældet er for Rasmus Daugbjerg anden roman, Trold (2022). >> Læs videre

Vilmos Kondor: Budapest Noir

Af ,
Skriv en kommentar

Ungarnsk krimi i klassisk noir-stil. Ikke dårlig, om end noget skabelonagtig, men mildt underholdende på genrens præmisser. Hvilket dog også vil sige: ret forglemmelig. Kan til nød anbefales som let ferielæsning for turisten i Budapest.

Budapest Noir holder dét, titlen lover: Det er en krimi fortalt i klassisk noir-stil, og den foregår i Budapest. Romanen er den første bog i en serie om kriminalreporteren Zsygmond Gordon af den ungarnske forfatter Vilmos Kondor (f. 1954). Det er nu vist kun denne første bog i serien, der er oversat til engelsk. >> Læs videre

Mihail Sebastian: For Two Thousand Years

Af ,
Skriv en kommentar

Mihail Sebastians dagbogsroman er velskrevet, men også en noget tung omgang. Interessant som et portræt af Rumænien i mellemkrigstiden, interessant som et historisk dokument i sig selv og interessant som en kompleks og nuanceret reflektion over antisemitisme som historisk, sociologisk og psykologisk fænomen. Som roman betragtet er For Two Thousand Years imidlertid temmelig ujævn og i nogle stræk regulært kedelig.

Mihail Sebastians posthumt udgivne dagbøger (Journal 1935-1944: The Fascist Years) omtales typisk som hans hovedværk. Dem har jeg til gode. Blandt hans skønlitterære værker er det til gengæld især romanen For Two Thousand Years (opr. 1934, eng. 2016), der nyder klassikerstatus. >> Læs videre

Mihail Sebastian: Women

Af ,
Skriv en kommentar

Seks skønne kvindeportrætter. På én gang lette og alvorlige, livsglade og melankolske. Fordelt over fire noveller løseligt bundet sammen til en roman. Skrevet i begyndelsen af 1930’erne af den noget oversete rumænske forfatter, Mihail Sebastian. Ham skal man bare skynde sig at få læst noget mere af.

At kalde en forfatter for “overset” er lidt af en kliché og tjener ikke så sjældent først og fremmest som forsøg på at fremhæve udsagnets afsender som en særlig litterær connaisseur, der kender de kvalitetsforfattere, som andre overser. I tilfældet Mihail Sebastian (1907-1945) kan jeg for mit eget vedkommende dog ikke påberåbe mig det sidste, for jeg er vitterligt først inden for de sidste par uger blevet opmærksom på eksistensen af Mihail Sebastians værk – på trods af, at hans første udgivelser snart har 100 år på bagen. >> Læs videre

Antal Szerb: The Pendragon Legend

Af ,
Skriv en kommentar

Mystiske sammensværgelser, dunkle familiehemmeligheder, klatretyve, mord og mordforsøg. Hemmelige manuskripter, alkymisme og hermetisme knyttet til den sagnomspundne Rosenkreutzerorden og den ikke mindre sagnomspundne Pendragonslægt. Et gotisk, walisisk slot, underjordiske, labyrintiske gravsteder, ukristelige videnskabelige eksperimenter og muterede kæmpeaxolotler. En dyster landsbyprofet, en uhyggelig midnatsrytter i en røgsky med en flammende fakkel, der bortfører børn. En skræmmende smuk femme fatale og en uskyldsren borgjomfru. Og mere til i samme og beslægtede genrer. 

Jeg kører igennem med ungarnske Antal Szerb (1901-1945) for tiden. Efter hans to sidste romaner, Rejsende i måneskin (opr. 1937) og Oliver VII (opr. 1942), som jeg læste med stor glæde og begejstring, er turen nu kommet til debutromanen, The Pendragon Legend (opr, 1934, eng. 2006). Den er langt fra på samme litterære niveau som de to førstnævnte, men den er ikke desto mindre helt sjov at læse. Omend måske mere sjov i betydningen spøjs og pudsig end i betydningen egentligt underholdende og medrivende. >> Læs videre

Antal Szerb: Rejsende i måneskin

Af ,
Skriv en kommentar

En herligt gakket, løs og løsagtig, på én gang mørk og lys, modernistisk ungarnsk romanklassiker. En roman om at rejse, om at flygte fra sig selv og finde sig selv – og derefter flygte videre fra det, man måske fandt. Om dødsfascination og erotik og det frie fald ned i modernitetens nihilisme (med konformitetens sikkerhedsnet). For sjov og for alvor og vidunderligt velskrevet.

Med andre ord: Sikke en herlig gave, forlaget Sisyfos og oversætter Morten Østergaard Rasmussen forærede os danske boglæsere tilbage i november 2025. Jeg har med nogle måneders forsinkelse først nu overhovedet opdaget den – men det bliver glæden ikke mindre af! >> Læs videre

Antal Szerb: Oliver VII

Af ,
Skriv en kommentar

“You know, at first I thought he was a little bit stupid. But now I realise, he was always just a king.”

Ungarnske Antal Szerb (1901-1945) er vi tidligere stødt på her på bloggen i form af hans charmerende essay A Martian’s Guide to Budapest (opr. 1935, eng. 2015). Den samme humoristiske, mildt ironiske, men samtidig kærligt velmenende tone, som kendetegner A Martian’s Guide gennemsyrer også Szerbs sidste roman, Oliver VII (opr. 1942, eng. 2007). >> Læs videre

Lea Ypi: Uværdig. Forestillingen om et liv

Af ,
Skriv en kommentar

“Der er noget i mennesket, plejede min farmor at sige, der modstår alle krænkelser, overgreb eller ydmygelser – hvilket dyr ikke er i stand til, fordi de ikke kan tænke ud over deres umiddelbare eksistens. Vi kalder det værdighed.”

Den albansk fødte forfatter Lea Ypi (f. 1979) er uddannet i filosofi og litteratur og arbejder i dag som professor i politisk teori ved London School of Economics med speciale i marxisme og kritisk teori. Ud over en række faglige udgivelser om migration, globalisering, kolonialisme og kantiansk filosofi har hun også haft succes med det personlige erindringsværk Fri – at blive voksen ved historiens afslutning (2021).

Uværdig – forestillingen om et liv (opr. 2025, da. 2026) er også et slags erindringsværk, men det handler ikke om Lea Ypi selv, men om hendes farmor Leman Ypi. >> Læs videre

Ismail Kadaré: The Fall of Stone City

Af ,
Skriv en kommentar

Albanske Ismail Kadaré er en mester i litterær dissektion af magtens anatomi og psykologi såvel som dens filosofi og strategi. Hans værker er på én gang isnende skræmmende og humoristisk afvæbnende.

Albanien? Er det ikke bare en mørk, kulturel udørk i udkanten af Balkan? Kommer der litteratur derfra? Ja, derfra kommer for eksempel nogle af de skarpeste analyser af den totalitære magt, som er produceret inden for moderne skønlitteratur. Forfatternavnet er Ismail Kadaré (1936-2024), og det er formentlig mest af alt tilfældigheder, der gør, at han ikke nåede at få Nobelprisen i litteratur, inden han forlod denne verden forrige år. >> Læs videre

Jelena Lengold: Markedsgøgleren

Af ,
Skriv en kommentar

“Friheden begynder den dag, man holder op med at tælle sine sammenbrud. Og giver los. For faldet, det er uundgåeligt.”

Den opmærksomme følger af disse noter vil have bemærket, at jeg har fundet frem til hylden med østeuropæere i min reol med ulæste bøger. Der er mange spændende titler på den hylde, både nogle lidt nyere og især nogle, der har stået der i en del år. Jeg bliver nok hængende i dét nabolag lidt endnu. >> Læs videre

Muharem Bazdulj: Transit Comet Eclipse

Af ,
Skriv en kommentar

Ikke et uinteressant forsøg. I sidste ende dog for fortænkt og uforløst. Den ene af de tre fortællinger, der udgør romanen, er en velfortalt og hjerteskærende grum historie. Men samlet set er bosniske Muharem Bazduljs Transit Comet Eclipse båret af for meget idé og for lidt fortælling.

Jeg bliver i Bosnien lidt endnu (i forlængelse af Selvedin Avdićs Syv rædsler), og det er med endnu en bog i den eksperimenterende og litterært ambitiøse genre. Og igen: lidt for ambitiøs i forhold til, hvad de litterære bukser kan holde. Selv om det går noget bedre for Muharem Bazdulj (f. 1977) end for landsmanden Selvedin Avdić. >> Læs videre

Selvedin Avdić: Syv rædsler

Af ,
Skriv en kommentar

Bosniske Selvedin Avdić vil gerne en hel masse med sin roman om Sarajevo ti år efter den bosniske krig – men han lykkes ikke rigtigt med noget af det.

Syv rædsler (opr. 2010, da. 2018) udspiller sig i 2005 i Sarajevo, Bosnien-Hercegovina. Jeg-fortælleren, en navnløs og arbejdsløs journalist, har holdt sig i isoleret i sin lejlighed i ni måneder, hvor han har koncentreret sig om at gå i hundene, efter at hans kone har forladt ham. >> Læs videre

Mircea Cărtărescu: Solenoide

Af ,
Skriv en kommentar

Solenoide er en vanvittigt velskrevet roman. En poetisk og intellektuel tour de force. En udforskning af de yderste grænser for den menneskelige tankes formåen og en svimlende nedstigning til de mørkeste kælderrum i menneskets mentale underverden med Dante, Borges og Kafka som guider. Alt er fra øverste litterære skuffe. Havde den dog bare kun været en fjerdedel i omfang …

Det er nemt at forstå, at rumænske Mircea Cărtărescu (f. 1956) flere gange har været nævnt som kandidat til nobelprisen i litteratur. Solenoide er skrevet i et blændende smukt sprog – oversat til forbilledligt smukt dansk af Jacob Jonia. Cărtărescu levendegør de vildeste, mest fabelagtige og hypnotisk fascinerende visioner. Groteske, sygelige, mareridtsagtige, ikke bare uhyggelige, men dybt ind i sjælen skræmmende scenerier, som han ikke desto mindre samtidig formår at gøre poetisk smukke.

>> Læs videre

Yvan Goll: Ned med Europa

Af ,
Skriv en kommentar

I efterfølgeren til Eurobacillen fortsætter Yvan Goll sin hudfletning af tidsånden i Europa i slutningen af 1920’erne. Det gør han med perlende vid og skarp satire, og kortromanen er fyldt med små spidse, citatværdige formuleringer. Men jeg var alligevel ikke helt så begejstret for Ned med Europa som for forgængeren.

Jeg var ret fornøjet over tysk-franske Yvan Golls humoristisk-ironiserende, filosofiske kulturkritik, som han udfoldede den i sin kortroman fra 1927, Eurobacillen, som Forlaget Wunderbuch vækkede til live i 2021 med Adam Paulsens oversættelse til dansk, knap 100 år efter førsteudgivelsen. >> Læs videre

Hermann Ungar: Klassen

Af ,
Skriv en kommentar

“Han vidste, at drengenes blikke iagttog ham fra alle sider, at enhver blottelse, han viste, kunne blive hans fordærv. I år var han stillet over for atten drenge. De sad to og to foran ham på bænkene og så på ham. Han vidste, at det ville betyde hans fordærv. Han måtte affinde sig med at virke grusom. Han vidste, at han ikke var det. Han forsvarede sit levebrød, hver eneste dag kæmpede han for udsættelse. Hans strenghed var et led i et system, der skulle forsinke afslutningen.”

Tjekkiske Herman Ungar (1893-1929) mødte jeg med begejstring for første gang for snart ti år siden i form af den danske udgave af hans debutroman, De lemlæstede (opr. 1922, da. 2016). Da forlaget Sidste Århundrede fulgte op med udgivelsen af hans anden roman, Klassen (opr. 1929, da. 2019), skyndte jeg mig derfor også at erhverve den. >> Læs videre

Jon Fosse: Låst guitar

Af ,
1 kommentar

Jon Fosses Låst guitar (opr. 1985) har nogle af de kvaliteter, vi kender hans senere værk for, men bogen skiller sig også ud. Både i kraft af den lidt anderledes sproglige klædedragt og dens noget mørke og ret brutale tematikker. Ubetvivleligt en bog med mange litterære kvaliteter, men den var ikke rigtig noget for mig.

Det er næppe gået faste følgere af disse noter forbi, at jeg er en stor fan af norske Jon Fosse (f. 1959), og du kan her på bloggen finde anmeldelser af de fleste af hans til dansk oversatte værker. Med Låst guitar, oversat til dansk af Madame Nielsen‚ griber Baltzer & co. langt tilbage i Jon Fosses bagkatalog, helt tilbage til hans anden roman fra 1985. >> Læs videre

Jon Fosse: Vaim

Af ,
Skriv en kommentar

Den seneste kortroman af den norske nobelpristager Jon Fosse er på én gang ubestrideligt fossesk med alle de uimodsigelige kvaliteter, det indebærer, og samtidig viser den alligevel en lidt anderledes side af Fosse, end vi er vante til at se, en lidt mere humoristisk og legende side, og det klæder ham faktisk godt.

Følgere af disse bognoter vil vide, at jeg er en efterhånden inkarneret Fossefan. Og hans seneste udgivelse ændrer ikke på dette, tværtimod. >> Læs videre

Kaveh Akbar: Martyr!

Af ,
Skriv en kommentar

En slet ikke ueffen amerikansk roman om at skrive sin egen historie som svar på eksistentiel tomhed og identitetsmæssig vildrede. Og om hvad det i virkeligheden vil sige at være martyr – i modsætning til f.eks. ayatollahernes falske martyrer. Original, vittig, smart, sarkastisk og samfundskritisk, men også følsom og vedkommende. Og virkelig godt skrevet. 

Den iranskfødte, amerikanske forfatter Kaveh Akbar (f. 1989) har udgivet et par digtsamlinger, mens Martyr! (2024) er hans romandebut. Og Akbar er et ganske interessant bekendtskab, som nok kan være værd at følge. >> Læs videre