Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden
Interessant og velkomponeret kenyansk novelle om (drømmen om) et kup og et oprør mod det politiske regime i Kenya på Daniel Arap Mois tid.
Gårsdagens kalendergave i min bogpakkekalender fra Forlaget Korridor var novellen The Cock Thief af den kenyanske journalist og forfatter Parselelo Kantai (ikke udgivet af Korridor, men af det kenyanske forlag Kwani Trust). >> Læs videre
Intens, hektisk og forvirrende. Barsk og skræmmende. Menneskeligt og politisk deprimerende. Byen vinder altid er en markant og hård roman om det arabiske forår, som det udspillede sig i Cairo.
Omar Robert Hamilton (f.1984) er født i London, søn af en egyptisk mor og en britisk far. I 2011 tog han til Cairo sammen med sin mor for at deltage i den egyptiske revolution. Her blev han en del af et mediekollektiv og producerede blandt andet adskillige kortfilm om revolutionen, der blev formidlet på internettet. >> Læs videre
Historisk roman om den nu glemte, franske 1800-tals eventyrer Aimé Olivier de Sanderval, som satte sig for at blive konge af Fouta Djallon i det nuværende Guinea i Vestafrika – og for en kort bemærkning virkelig lykkedes med sit forehavende, ihvertfald delvist. En fascinerende fortælling, som den guineanske forfatter Tierno Monénembo imidlertid desværre kun delvist formår at omsætte til en lige så fascinerende roman.
Aimé Olivier de Sanderval (1840-1919) var opfinder, filosof, forfatter, opdagelsesrejsende og kolonisator – og en gigantisk fantast. Men en fantast af den slags, der faktisk formåede at realisere nogle af sine fantasterier – ihvertfald delvist og i en kort overgang, om end han til sidst måtte se sine drømme knuste af den franske kolonimagt. >> Læs videre
Hvis du umiddelbart tænker, at en samling liberianske, politiske digte på frie vers fra 1962 ikke lige er noget for dig, så har du nok ret. Hold trygt inde med at læse videre. Selv større fans af poesi end jeg ville formentlig medgive, at Bai T. Moores digte i dag primært har historisk interesse.
Forleden omtalte jeg Bai T. Moores kortroman Murder in the Cassava Patch som jeg har læst som indslaget fra Liberia i min læseudfordring, Verden rundt i bøger. Det føltes nu lidt letkøbt at lade Liberia repræsentere af kun en kortroman, som faktisk kun er en novelle. >> Læs videre
Nyklassisk liberiansk kortroman, som angiveligt stadig er obligatorisk pensum i liberianske skoler. Interessant som et indblik i liberiansk kultur, om end ikke decideret verdensklasselitteratur i sig selv – efter denne læsers ydmyge mening.
Liberia er endnu et af de lande, hvorfra udvalget af skønlitteratur er forholdsvis begrænset. De få romaner, jeg er stødt på i min research efter liberiansk litteratur til brug for min læseudfordring Verden rundt i bøger, appellerede ikke voldsomt meget til mig, så mit valg faldt i stedet på den nyklassiske kortroman/lange novelle, Murder in the Cassava Patch, af Bai T. Moore (1916-1988). >> Læs videre
Tanzaniansk roman, som tematiserer en immigranterfaring, men først og fremmest er en fortælling om en traumatisk familiehistorie. Ikke dårligt skrevet, men desværre temmelig kedelig at læse.
Tanzanianske Abdulrazak Gurnah (f. 1948) har ni romaner bag sig. Mit første bekendtskab med ham er hans seneste roman, Gravel Heart (2017), og jeg har en fornemmelse af, at det muligvis ikke er hans bedste. Ihvertfald har jeg svært ved at genkende lovprisningerne af ham, baseret på hans tidligere forfatterskab, i denne bog. >> Læs videre
Fools, Thieves and Other Dreamers (2001) er en mikroantologi bestående af blot tre noveller af tre forskellige fransksprogede forfattere fra henholdsvis Benin (Florent Couao-Zotti), Djibouti (Abdourahman A. Waberi) og Senegal (Seydi Sow).
Udgivelsen er et resultat af et oversættelsesprojekt forestået af tre undervisere (Tava Gwanzura, Véronique Wakerly og Birgit Schommer) sammen med en gruppe studerende fra University of Zimbabwe med støtte fra den franske ambassade i Zimbabwe. Formålet var at være med til at skabe interesse for fransksproget, afrikansk litteratur i de engelsktalende dele af kontinentet.
Det er der kommet en helt fin, omend lidt ujævn, lille udgivelse ud af. Historierne er ret forskellige: >> Læs videre
Kenyanske Peter Kimani får ikke helt indløst de store ambitioner med sit historiske og let satiriske drama, Dance of the Jakaranda, om en ellers spændende periode i Kenyas historie. Romanen er dog ikke desto mindre værd at læse.
Jeg ville virkelig gerne have denne roman til at være fremragende. Og jeg forsøgte undervejs at overbevise mig selv om, at den var det. For jeg var svært begejstret for den, allerede inden jeg gik i gang, og det af flere grunde: >> Læs videre
Efterfølgeren til Chinua Achebes klassiker, Things Fall Apart, kan læses som en roman om den kulturelle skizofreni hos en ung lovende nigeriansk mand, der vender hjem til Nigeria efter universitetsstudier i London i 1950’erne. Og om hvordan idealer og principper står for fald i det korruptionsplagede land.
Chinua Achebes (1930-2013) debutroman, Things Fall Apart, fra 1958 (udgivet første gang på dansk i 1986 som Alt falder fra hinanden) er angiveligt den mest læste afrikanske roman nogensinde, og dens klassikerstatus er uomtvistelig. Et symptom herpå er f.eks., at jeg i talrige af de afrikanske romaner, jeg har læst og omtalt andetsteds på disse sider, gang på gang støder på referencer til den korte roman. >> Læs videre
Vi var fiskere er en på mange måder gribende og rørende fortælling med mytologiske konnotationer. Romanen giver et – om end lidt flimrende – indtryk af Nigerias nyere historie. Og så er den en symbolsk fortælling om, hvordan mange nye afrikanske nationer er født af den europæiske kolonisering med deraf følgende iboende sår og konflikter. Men det er også en lidt ujævn roman, som synes at have svært ved at bestemme sig for sit eget fokus.
Nigerianske Chigozie Obiomas (f. 1986) debutroman fra 2015 (udgivet på dansk ved Ninna Brenøe i 2016) er ganske ambitiøs, og ambitionen indfries i et vist omfang, men ikke helt. Jeg kan således ikke fuldt ud lægge mig i slipstrømmen af de mange, overstrømmende anmeldelser, romanen har modtaget i både Danmark og internationalt. >> Læs videre
Lesothiske Thomas Mofolos klassiske roman om zulukongen Shaka kan stadig læses med udbytte – men alderen fornægter sig ikke, og romanen har nok mest litteraturhistorisk interesse i dag.
Shaka kaSenzangakhona (ca. 1787-1828), ofte bare omtalt som Shaka/Chaka eller Shaka Zulu, er kendt som erobreren, der i første del af det 19. århundrede skabte et stor zuluimperium i det sydlige Afrika. >> Læs videre
Elementært bevægende, enkel og ligefremt fortalt historie om en mor, der vil give alt for at sikre sin datter en fremtid – og som på trods af sin position på samfundets absolutte bund alligevel bevarer sin menneskelige værdighed.
Vi er i Zambia i 1990’erne. Efter flere års tørke og fejlslagne høster er landet på randen af en sultkatastrofe. “Den nye sygdom” fra 1980’erne, der spredes via sex og starter med hoste og diarré og udmarver sine ofre hurtigere end sulten, er i vækst (“the new, unmentionable disease of the world that came of the taste of flesh, the one that made you thin before taking you, the disease of today”). Regeringen er mere eller mindre ved at kollapse i korruption. >> Læs videre
Fremragende! Ganske anderledes end noget, jeg før har læst. En højst usædvanlig og original roman om sindslidelse og transkønnethed – fortalt indefra af de onde ånder, der fra fødslen trænger ind i pigen Adas sind og som gradvist overtager kontrollen med hende, efterhånden som hun vokser op.
Freshwater, der udkom første gang i februar tidligere på året, er nigerianske Akwaeke Emezis delvist selvbiografiske debutroman. Om at leve med skizofreni og selvdestruktive tendenser. Om at indse, at man ikke er en kvinde, selv om man er født i en kvindes krop. >> Læs videre
Ja, nu kan man så også finde omtaler af børne-/ungdomsbøger fra 1960’erne fra Den Centralafrikanske Republik her på K’s bognoter. Klik endelig videre til noget andet, med mindre denne niche umiddelbart appellerer til dig.
Jeg anerkender, at jeg ikke ville have læst denne bog, med mindre jeg havde bestemt for, at jeg bare skulle have et flueben ud for Den Centralafrikanske Republik i min personlige læseudfordring, Verden rundt i bøger. Daba’s Travels from Ouadda to Bangui er således den absolut eneste roman fra Den Centralafrikanske Republik, jeg har kunnet opspore på engelsk eller andre sprog, jeg kan læse. >> Læs videre
Nyklassisk malinesisk roman fra 1979 – langt om længe oversat til engelsk i 2017. Meget velskrevet og en overraskende underholdende læseoplevelse.
The Lieutenant of Kouta er første bog i Diabatés prisbelønnede romantrilogi, som foruden Le lieutenant de Kouta (opr. 1979) også omfatter Le coiffeur de Kouta (1980) og Le boucher de Kouta (1982).
Kun den første er hidtil oversat til engelsk (og mig bekendt ikke til dansk), men mon ikke udgiverne og oversætterne (Shane Auerbach og David Yost) har planer om en udgivelse af de næste to bind på engelsk også? Det må man håbe, for Diabaté er et ganske fornøjeligt bekendtskab. >> Læs videre
Verdenslitteraturlæseren med en ambition om at komme hele verden rundt i bøger støder ind i mellem på udfordringer med at finde repræsentative bøger fra visse lande. Den geografisk store, men litterært lille, afrikanske ørkenstat, Tchad, er så afgjort et af de lande, der byder på udfordringer.
Der er således ikke udgivet meget skønlitteratur af forfattere fra Tchad i det hele taget. Og når det kommer til oversat skønlitteratur, er der nærmest intet. Told by Starlight in Chad af Joseph Brahim Seid (oversat af Karen Haire Hoenig fra det oprindelige franske) er faktisk den eneste udgivelse på engelsk, jeg overhovedet har kunnet opspore til brug for mit læseprojekt, Verden rundt i bøger. Og jeg kan se, at også andre verdenslæsere har måttet ty til denne lille udgivelse fra 2007 for at få et flueben ved Tchad. >> Læs videre
Aldeles vidunderlig. En velskrevet feelgood-roman, der kan læses som en hyldest til livet og mangfoldigheden. Men den har også kant og alvor. En bog, man har lyst til at opholde sig længe i. Der er smil helt op til ørerne.
Og her kommer et sjældent udsagn fra mig, som ellers typisk finder de fleste bøger alt for lange: Jeg ville ønske, at Som et muldyr der bringer flødeis til solen havde været længere. Ikke fordi, Sarah Ladipo Manyika ikke når at komme rundt om sine personer og temaer på romanens kun 135 hurtigt læste sider. For det gør hun. Men simpelthen fordi, det er en sjælden og renlivet fornøjelse at være i bog med Dr. Morayo Da Silva og romanens andre karakterer. >> Læs videre
Temperaturen er nogle gange nede på minus 40 grader celsius, men den unge togoleser Tété-Michel Kpomassies beretning fra hans lange rejse til og i Grønland i 1960’erne er ikke desto mindre fyldt med varme og charme.
Jeg har læst denne bog som repræsentant for Togo i min læseudfordring Verden rundt i bøger. På nær de første kapitler fra forfatterens barndom i Togo og enkelte perspektiveringer undervejs i form af sammenligninger af grønlandske skikke med togolesiske, så handler bogen ret beset – som titlen jo også antyder – mere om Grønland end om Togo. >> Læs videre
Travels in Mauretania er en traditionel rejseberetning fra et utraditionelt rejsemål. En overraskende god læseoplevelse – for den, der er i stand til at opgive kravet om ydre handling og i stedet læne sig tilbage og nyde Peter Hudsons rolige tempo, mens han rejser gennem ørkenlandet Mauretanien og beretter levende om de mennesker, han møder på vejen. Peter Hudson rejser og skriver så langsomt, at det er en sand inspiration.
Jeg faldt over denne bog, mens jeg søgte efter litteratur fra Mauretanien. Peter Hudson er ikke mauretanier, så den opfylder ikke mine kriterier for en bog fra landet i regi af min læseudfordring, Verden rundt i bøger (her måtte jeg i stedet tage til takke med Mohamed Bouya Bambas Angels of Mauritania and the Curse of the Language. Peter Hudsons rejseberetning fangede ikke desto mindre min interesse, og jeg var glad for, at jeg forfulgte den. >> Læs videre
Angels of Mauritania and the Curse of the Language er et sympatisk, om end – bliver jeg nødt til at sige – litterært set desværre ikke særlig vellykket forsøg på at skrive en roman om sprog og kultur i Mauretanien.
Jeg har søgt på alle de måder og alle de steder, jeg kunne komme i tanke om at søge, efter eksempler på skønlitteratur fra den geografisk store, men befolkningsmæssigt beskedne vestafrikanske ørkenstat, Mauretanien. Til sidst måtte jeg ty til samme løsning som en anden verdenslitteraturlæser, Ann Morgan, nemlig Mohamed Bouya Bambas selvudgivne kortroman Angels of Mauritania and the Curse of the Language (er kun udgivet elektronisk og kan downloades via e-bogstjenesten Scribd). >> Læs videre
Klassisk camerounsk roman fra 1956 om den kristne kirkes og missionærvirksomheds mere eller mindre velvillige meddelagtighed i den europæiske kolonialisme i Vestafrika.
The Poor Christ of Bomba foregår i Fransk Cameroun i 1930’erne og er fortalt i form af fortællerens dagbog over cirka en måned. Fortælleren, Denis, er en ung assistent hos den franske leder af en katolsk missionstation i Bomba. Denis er ikke andet end en stor dreng, han er overbevist kristen, næsegrus beundrer af præsten, men i kraft af sin alder også ganske naiv og uprøvet af livet. >> Læs videre
De toneangivende har objektivt set alle de ingredienser, der skal til for at gøre et storslået historisk drama: En iscenesættelse i et fransk protektorat i Nordafrika i 1920’erne, en tematisering af tidens politiske og kulturelle brydninger på tværs af Atlanten og Middelhavet, et væld af farverige kulturelle detaljer, personlige og politiske intriger og komplicerede kærlighedsdramaer. Men hvorfor er den så alligevel så umådelig kedsommelig?
Som følgere af disse noter vil have bemærket, så gør jeg det en del i de små, skæve, grænsende til mærkelige udgivelser. Men jeg holder faktisk også af en god, handlingsdrevet fortælling, herunder ikke mindst en god, tyk, historisk roman med udsyn. Baseret på bagsideteksten og de overvejende særdeles positive anmeldelser både herhjemme og i Frankrig var det min forventning, at den prisbelønnede De toneangivende ville være en sådan af slagsen. Ak, jeg blev desværre skuffet. >> Læs videre
Gabonesiske Daniel Mengaras kortroman, Mema, er et velskrevet og interessant, skønlitterært indblik i aspekter af kulturen i et traditionelt landsbysamfund i Gabon.
Romanen er fortalt i jeg-form af en dreng, der vokser op i en traditionel landsby, indtil han efter sin fars død adopteres af sin ældre fætter, som tager ham med til en større by, hvor drengen får mulighed for at gå i “den hvide mands skole.”
Det e r de stærke kvinder, der er i fokus i romanen, først og fremmest fortællerens mor (Mema betyder mor). Man kan få den tanke, at der en del selvbiografiske elementer i romanen, men det har jeg ikke noget nærmere kendskab til. >> Læs videre
Afrikansk kortromanklassiker om eritreanske soldater indskrevet som lejetropper i den italienske kolonimagts hær i begyndelsen af det 20. århundrede.
Gebreyesus Hailu (1906-1993) var i sin levetid en markant person i Eritreas intellektuelle, kulturelle, kirkelige og politiske liv, både under og efter det italienske kolonistyre. Han var uddannet teolog og studerede i en periode i Italien, men vendte tilbage til Eritrea. >> Læs videre
En kort roman fra Burundi med en enkel kernehistorie, som ikke desto mindre formår at berøre en stor mængde temaer, som på én gang er meget konkret forankret i Burundis aktuelle virkelighed og nylige historie og samtidig har universel relevans.
Scenen for Baho! (som på kirundi, Burundis andet officielle sprog ved siden af fransk, vist nok betyder “at leve”) er en landsby i en fiktiv region i Burundi. Tiden er ikke så længe efter afslutningen af den lange borgerkrig i Burundi fra 1993-2005, som blandt andet var knyttet til etniske konfliktlinjer mellem hutuer og tutsier. >> Læs videre
Ja, så gør jeg det igen: Med den her går jeg nok lige til grænsen for, hvad jeg kan byde jer, der ellers trofast følger disse bognoter. Altså bortset fra de af jer, der måtte have en særlig antropologisk og kulturhistorisk interesse i klassisk, episk digtekunst inden for vestafrikansk, mundtlig fortælletradition.
Men der er altså ikke meget at vælge imellem, når det kommer til litteratur fra det ellers geografisk store vestafrikanske land, Niger. The Epic of Askia Mohammed er således den absolut eneste udgivelse på engelsk, jeg har kunnet opspore fra landet i forsøget på at indløse min ambition om at læse verden rundt i bøger. >> Læs videre
En overraskende fascinerende, journalistisk fortælling om opdagelsen af det levende fossil, coelacanthen, på dansk også kendt som blåfisken, ud for Comorernes kyster.
Jeg faldt over Samantha Weinbergs A Fish Caught in Time (2000) i min søgen efter oversat skønlitteratur fra Comorerne til brug for min læseudfordring Verden rundt i bøger. Bogen opfylder ikke mine egne kriterier i udfordringen, da der ikke er tale om skønlitteratur, og forfatteren ikke er fra Comorerne. Men min interesse blev alligevel vakt, og jeg fik den bestilt hjem. >> Læs videre
Pension Miramar (1967) af nobelpristager Naguib Mahfouz er en på én gang velfortalt, elementært underholdende og historisk interessant roman fra det moderne Ægyptens Alexandria.
Handling i romanen udspiller sig i 1960’ernes Alexandria og er, som titlen antyder, centreret omkring det lille pensionat Pension Miramar, som drives af en ældre græsk kvinde. Pensionatet har fem langtidslogerende, to ældre mænd og tre yngre, som hver især repræsenterer forskellige klasser i Ægypten og forskellige perioder i landets nyere historie. >> Læs videre
Stedvist bevægende fortælling fra Mauritius på et interessant historisk bagtæppe fra et lidet kendt kapitel af Holocausts historie. Romanen viser gode takter, både sprogligt og fortællemæssigt, men den bærer ikke helt igennem.
Nathacha Appanahs roman The Last Brother er en historie fra Mauritius i 1944. Her følger vi den niårige dreng Raj, der efter hans to brødres tragiske død er eneste barn i en fattig familie med en fordrukken og voldelig far. Efter en særligt voldsom omgang tæsk fra faren blive Raj indlagt på hospitalet i en fængselslejr, hvor faren arbejder som vagt.
Her møder Raj den forældreløse, polsk-jødiske dreng David, som er blandt de internerede i fængselslejren. De to drenge, som bærer på hver deres tragiske livshistorie, knytter i løbet af kort tid et stærkt venskab, og i forbindelse med ødelæggelserne fra en voldsom orkan ser Raj en mulighed for at hjælpe David med at flygte fra lejren. Allerede fra romanens begyndelse er vi som læsere dog indviet i, at det kommer til at ende skidt. >> Læs videre
Den første oversættelse til engelsk af en roman fra Madagaskar er interesant for sit historiske billede af den store, afrikanske østat. Litterært har den sine udfordringer, uden dog at være et decideret dårligt bekendtskab.
For verdenslitteraturlæseren er der ikke meget at vælge imelllem, når det kommer til litteratur fra Madagaskar, med mindre man behersker fransk eller malagassisk (og det gør jeg ikke: mit gymnasiefranske har aldrig været godt nok til skønlitterær læsning, og mit malagassiske er helt skidt).
Faktisk er der kun én mulighed: Beyond the Rice Fields af den madagaskiske forfatter Naivoharisoa Patrick Ramamonjisoa, som går under forfatterpseudonymet Naivo, er den første og, så vidt jeg ved, stadig eneste oversættelse til engelsk nogen sinde af en roman fra Madagaskar. >> Læs videre
