Godt plot. Original komposition. Interessante temaer om postkoloniale identiteter og religiøse og kulturelle konfliktlinjer i Østafrika. Fine miljøbeskrivelser. Bare ærgerligt, at den tanzanianske nobelprisvinder skriver så kedeligt.
Jeg var ikke voldsomt begejstret for Abdulrazak Gurnahs Gravel Heart (2017), som jeg læste for tre år siden som repræsentant for Tanzania i læseudfordringen Verden rundt i bøger. Dommen dengang lød: Velformuleret, men også umådeligt kedelig. >> Læs videre
“The Congo has no reason to envy other rivers […]. It is a river. It will remain a river. A river without nationality. A free river. An independent river. An uppercase river. A RIVER-RIVER!”
Floden i congolesiske Fiston Mwanza Mujilas digtsamling The River in the Belly er Congo-floden, der med sine 4.6000 km er Afrikas næstlængste flod, efter Nilen, og verdens næststørste målt på vandgennemstrømning, efter Amazonas.
Den faktiske flod løber gennem Den Demokratiske Republik Congo, og den løber som tilstand og historie gennem Mujilas digte, som i en vis forstand kan læses som en hyldest til floden. >> Læs videre
Det livsfarlige arbejde i Angolas og Zaires diamantminer. En kaotisk og blodig borgerkrig. Vilkårlig vold i hænderne på et diktatorisk regimes efterretningstjenester. Profeter, medicinmænd og kloge koner. Limsniffende gadebørn. Drømmen om et bedre liv degenereret til penge, penge, penge. Det hele leveret til rytmerne af inciterende, congolesisk rumba og blandet med masser af øl og sprut. Sådan går Stodderdansen i Fiston Mwanza Mujilas anden roman.
Fiston Mwanza Mujilas (f. 1981) debutroman, Tram 83 (opr. 2014, eng. 2015, da. 2017), slog mig helt bagover i begejstring, da jeg læste den i den engelske oversættelse for omtrent fem år siden. >> Læs videre
Dette års vinder af The Booker International Prize er først og fremmest en skræmmende kortroman om, hvordan krigens rædsler driver en ung mand ud i blodtørstigt vanvid. Samtidig en historisk roman om Frankrigs brug af senegalesiske soldater som foder for maskingeværkuglerne i skyttegravene under Første verdenskrig.
David Diops anden roman, At Night All Blood is Black (opr. 2018, oversat til engelsk af Anna Moschovakis i 2020), vandt i juni 2021 årets International Booker Prize – foran blandt andre shortlistede danske Olga Ravns The Employers (da. De ansatte) og Éric Vuillards The War of the Poor. >> Læs videre
Dybsort congolesisk satire. Intens og kompakt, voldsom og brutal, grotesk og fantasifuld, begavet morsom og samtidig stærkt deprimerende. Men også lidt for meget og i nogle stræk tæt på enerverende.
Sony Labou Tansis (1947-1995) congolesiske nyklassiker Life and a Half (opr. 1979) anses ikke uden grund som en af de 100 bedste afrikanske bøger nogensinde. >> Læs videre
Palmevinsdrankeren af Amos Tutuola (1920-1997) er en nigeriansk klassiker, som trækker på myter og eventyr fra en folkelig, mundtlig fortælletradition og kombinerer dem i romanform med masser af surrealistisk humor. Det er en sjov og interessant, men i kraft af den episodiske form alligevel også lidt træg læseoplevelse. Mest for læseren, der i forvejen har en særlig interesse i afrikansk litteratur.
Der har været stille usædvanligt længe her på bloggen. Jeg er her endnu. Det er bare blevet forår, og på forunderlig vis har det trukket mere i mig at begrave hænderne i havemuld end at læse. Man skal jo passe sin have, som Epikur har lært os. >> Læs videre
Udmærket underholdende roman om kvinders forhold blandt mauretanske beduiner og om forholdet mellem ørkenfolket og byerne i det nutidige Mauretanien.
Vi bliver lidt i beduinland – i forlængelse af Ibrahim al-Konis Natteurt. >> Læs videre
En mørk, meget mørk, og syret, meget syret, roman fra tuaregernes Sahara. Om en formørket mand, der sætter sig over loven og moralen, søger at afæske ørkenen dens hemmeligheder gennem hallucinerende urter, men ender med at depravere sig selv og alle omkring sig gennem brutal vold, mord og incest i flere generationer.
Måske skal man kende mere til tuaregisk kultur og selv have mærket ørkenen i sig for at sætte fuld pris på Ibrahim al-Konis roman Natteurt. Jeg følte mig ærlig talt lidt lost-in-translation. >> Læs videre
African Titanics er en lille roman om et stort emne: De fortvivlende forhold for afrikanske flygtninge, der i desperation forsøger at krydse Middelhavet mod det forjættede Europa. Emnet er selvsagt vigtigt, men bogen formår desværre ikke helt at indløse sine ambitioner.
Abu Bakr Khaal er født i Eritrea, men bor i dag i Danmark (eller det gjorde han ihvertfald på tidspunktet for bogens udgivelse på engelsk ifølge bogens biografiske oplysninger om forfatteren – jeg har ikke kunnet opstøve anden biografisk information om ham på nettet). Før han kom til Danmark, opholdt sig i flere år i Sudan, ligesom bogens hovedperson. >> Læs videre
Satirisk, postmoderne kortroman om Libyens moderne historie, om livet under et repressivt militærdiktatur, om politiske ideologier, verdensfjerne filosoffer, kvindeundertrykkelse, prostitution, kærlighed og erotisk besættelse og … ja, tyggegummi, masser af tyggegummi.
Chewing Gum (opr. 2008, eng. 2014) var den libyske forfatter og intellektuelle, Mansour Bushnafs (f. 1954) debutroman. Bushnaf havde før udgivelsen en fortid som intellektuel modstander af Muammar Gaddafis regime og har blandt andet tilbragt 12 år i fængsel for sine avisskriverier i 1970’erne. Chewing Gum blev da også forbudt af regimet kort efter sin udgivelse. >> Læs videre
En fortvivlende barsk fortælling fra Sierra Leone efter borgerkrigen. Om genopbygning og forsoning. Og om fornyet destruktion i modernitetens vold. Grænsende til mytisk i sin form og samtidig konkret, historisk forankret. Og frem for alt smukt skrevet.
Ishamel Beah (f. 1980) skriver rasende godt, enkelt og smukt. Hans roman om Sierra Leone i tiden efter borgerkrigen i 1990’erne er en konkret historie om menneskeskæbner, man kan leve sig ind i, glæde sig sammen med og frustreres og fortvivles sammen med. >> Læs videre
På jagt efter grønne perlemorssnegle. William Travis’ beretning om sine oplevelser som sneglefisker på koralrevene omkring Seychellerne i 1950’erne er særdeles velskrevet, levende og i passager endda medrivende. Men tiden er nok løbet lidt fra denne form for rejseskildringer.
Englænderen William Travis var i 1950’erne kørt sur i sit job som pilot i Østafrika. Med lidt af en eventyrer i blodet og en vis erfaring som fritidsdykker faldt det ham tilsyneladende ikke svært at lade sig overtale af en bekendt til at kaste sig ud i et fiskeeventyr på Seychellerne. >> Læs videre
Mehluli Nxumalos novellesamling fra Swaziland og Sydafrika overrasker positivt i kraft af sin humor og sit satiriske blik på Apartheid og andre arvestykker fra den europæiske imperialisme. Men de fleste af novellerne er noget ujævne i det.
For at være helt ærlig, så havde jeg ikke forventet mig meget af The Fabulist’s Bindle. Jeg var mest ude efter at få et flueben ud for Swaziland i min personlige læseudfordring, Verden rundt i bøger. >> Læs videre
Reading the Ceiling af gambiske Dayo Forster er en roman i genren: Hvordan ville historien have udviklet sig, hvis hovedpersonen i en bestemt afgørende situation havde truffet det ene, det andet eller tredje valg?
For hovedpersonen og jeg-fortælleren i Reading the Ceiling (2007), den gambiske pige Ayodele, indtræffer denne afgørende valgsituation på hendes 18-års fødselsdag. Det er den dag, hun selv har udset til at blive dagen, hvor hun bliver rigtig voksen, hvilket i hendes egen optik betyder, at hun skal have sex med en mand. >> Læs videre
Nogle gange kan man jo godt lige få behov for en pause fra den tungere finlitteratur for i stedet af slappe af med en let omgang nyere, nigeriansk seriemorder-thriller-familiesaga-trekantsdrama. Og når sådan en trang kommer over én, så er det godt at have Oyinkan Braithwaites My Sister, the Serial Killer (2018) ved hånden.
Jeg tilstår, at jeg ene og alene købte denne roman på grund af dens seje, herligt pulpede omslag, der matcher titlen så fint. Tilsammen gav det mig som læser forventning om en omgang lettere greasy krimiunderholdning med høj puls og et passende skvæt selvironi. >> Læs videre
Som ikke-portugisisklæsende verdenslitteraturlæser må man være glad og taknemmelig for, at det overhovedet er muligt at opdrive skønlitteratur fra São Tomé og Príncipe på engelsk. Af den grund er jeg glad og taknemmelig for at fundet og læst Gervásio Kaisers noveller. Men ikke af så mange andre grunde.
Publiceret og oversat skønlitteratur af forfattere fra den lille vestafrikanske østat Den demokratiske Republik São Tomé og Príncipe er ikke ligefrem noget, man vader rundt i til anklerne i de fleste boghandeler, fysiske eller virtuelle. Som led i min personlige læseudfordring, Verden rundt i bøger, har São Tomé og Príncipe således budt på lidt af en udfordring. Jeg har søgt og søgt, men uden virkeligt held. Der er nogle få titler på portugisk af saotomesiske forfattere derude, men det rækker mine sprogkundskaber ikke til. >> Læs videre
Politisk satire fra Burkina Faso er ikke det, man støder på alleroftest. Måske fordi regimekritikere i landet har en lav overlevelsesrate. Således også også forfatteren og journalisten Norbert Zongo (1949-1998), som blev myrdet af det burkinske styre for sin kritiske journalistik.
Norbert Zongos roman The Parachute Drop (opr. udgivet på fransk i 1987, udgivet på engelsk i 2004) er en satire over despotiske, afrikanske regimer. Romanen foregår i det fiktive vestafrikanske land, Watimbow, en étpartistat ledet af præsident Gouamba, understøttet af den tidligere kolonimagt, Frankrig. >> Læs videre
Interessant og velkomponeret kenyansk novelle om (drømmen om) et kup og et oprør mod det politiske regime i Kenya på Daniel Arap Mois tid.
Gårsdagens kalendergave i min bogpakkekalender fra Forlaget Korridor var novellen The Cock Thief af den kenyanske journalist og forfatter Parselelo Kantai (ikke udgivet af Korridor, men af det kenyanske forlag Kwani Trust). >> Læs videre
Intens, hektisk og forvirrende. Barsk og skræmmende. Menneskeligt og politisk deprimerende. Byen vinder altid er en markant og hård roman om det arabiske forår, som det udspillede sig i Cairo.
Omar Robert Hamilton (f.1984) er født i London, søn af en egyptisk mor og en britisk far. I 2011 tog han til Cairo sammen med sin mor for at deltage i den egyptiske revolution. Her blev han en del af et mediekollektiv og producerede blandt andet adskillige kortfilm om revolutionen, der blev formidlet på internettet. >> Læs videre
Historisk roman om den nu glemte, franske 1800-tals eventyrer Aimé Olivier de Sanderval, som satte sig for at blive konge af Fouta Djallon i det nuværende Guinea i Vestafrika – og for en kort bemærkning virkelig lykkedes med sit forehavende, ihvertfald delvist. En fascinerende fortælling, som den guineanske forfatter Tierno Monénembo imidlertid desværre kun delvist formår at omsætte til en lige så fascinerende roman.
Aimé Olivier de Sanderval (1840-1919) var opfinder, filosof, forfatter, opdagelsesrejsende og kolonisator – og en gigantisk fantast. Men en fantast af den slags, der faktisk formåede at realisere nogle af sine fantasterier – ihvertfald delvist og i en kort overgang, om end han til sidst måtte se sine drømme knuste af den franske kolonimagt. >> Læs videre
Hvis du umiddelbart tænker, at en samling liberianske, politiske digte på frie vers fra 1962 ikke lige er noget for dig, så har du nok ret. Hold trygt inde med at læse videre. Selv større fans af poesi end jeg ville formentlig medgive, at Bai T. Moores digte i dag primært har historisk interesse.
Forleden omtalte jeg Bai T. Moores kortroman Murder in the Cassava Patch som jeg har læst som indslaget fra Liberia i min læseudfordring, Verden rundt i bøger. Det føltes nu lidt letkøbt at lade Liberia repræsentere af kun en kortroman, som faktisk kun er en novelle. >> Læs videre
Nyklassisk liberiansk kortroman, som angiveligt stadig er obligatorisk pensum i liberianske skoler. Interessant som et indblik i liberiansk kultur, om end ikke decideret verdensklasselitteratur i sig selv – efter denne læsers ydmyge mening.
Liberia er endnu et af de lande, hvorfra udvalget af skønlitteratur er forholdsvis begrænset. De få romaner, jeg er stødt på i min research efter liberiansk litteratur til brug for min læseudfordring Verden rundt i bøger, appellerede ikke voldsomt meget til mig, så mit valg faldt i stedet på den nyklassiske kortroman/lange novelle, Murder in the Cassava Patch, af Bai T. Moore (1916-1988). >> Læs videre
Tanzaniansk roman, som tematiserer en immigranterfaring, men først og fremmest er en fortælling om en traumatisk familiehistorie. Ikke dårligt skrevet, men desværre temmelig kedelig at læse.
Tanzanianske Abdulrazak Gurnah (f. 1948) har ni romaner bag sig. Mit første bekendtskab med ham er hans seneste roman, Gravel Heart (2017), og jeg har en fornemmelse af, at det muligvis ikke er hans bedste. Ihvertfald har jeg svært ved at genkende lovprisningerne af ham, baseret på hans tidligere forfatterskab, i denne bog. >> Læs videre
Fools, Thieves and Other Dreamers (2001) er en mikroantologi bestående af blot tre noveller af tre forskellige fransksprogede forfattere fra henholdsvis Benin (Florent Couao-Zotti), Djibouti (Abdourahman A. Waberi) og Senegal (Seydi Sow).
Udgivelsen er et resultat af et oversættelsesprojekt forestået af tre undervisere (Tava Gwanzura, Véronique Wakerly og Birgit Schommer) sammen med en gruppe studerende fra University of Zimbabwe med støtte fra den franske ambassade i Zimbabwe. Formålet var at være med til at skabe interesse for fransksproget, afrikansk litteratur i de engelsktalende dele af kontinentet.
Det er der kommet en helt fin, omend lidt ujævn, lille udgivelse ud af. Historierne er ret forskellige: >> Læs videre
Kenyanske Peter Kimani får ikke helt indløst de store ambitioner med sit historiske og let satiriske drama, Dance of the Jakaranda, om en ellers spændende periode i Kenyas historie. Romanen er dog ikke desto mindre værd at læse.
Jeg ville virkelig gerne have denne roman til at være fremragende. Og jeg forsøgte undervejs at overbevise mig selv om, at den var det. For jeg var svært begejstret for den, allerede inden jeg gik i gang, og det af flere grunde: >> Læs videre
Efterfølgeren til Chinua Achebes klassiker, Things Fall Apart, kan læses som en roman om den kulturelle skizofreni hos en ung lovende nigeriansk mand, der vender hjem til Nigeria efter universitetsstudier i London i 1950’erne. Og om hvordan idealer og principper står for fald i det korruptionsplagede land.
Chinua Achebes (1930-2013) debutroman, Things Fall Apart, fra 1958 (udgivet første gang på dansk i 1986 som Alt falder fra hinanden) er angiveligt den mest læste afrikanske roman nogensinde, og dens klassikerstatus er uomtvistelig. Et symptom herpå er f.eks., at jeg i talrige af de afrikanske romaner, jeg har læst og omtalt andetsteds på disse sider, gang på gang støder på referencer til den korte roman. >> Læs videre
Vi var fiskere er en på mange måder gribende og rørende fortælling med mytologiske konnotationer. Romanen giver et – om end lidt flimrende – indtryk af Nigerias nyere historie. Og så er den en symbolsk fortælling om, hvordan mange nye afrikanske nationer er født af den europæiske kolonisering med deraf følgende iboende sår og konflikter. Men det er også en lidt ujævn roman, som synes at have svært ved at bestemme sig for sit eget fokus.
Nigerianske Chigozie Obiomas (f. 1986) debutroman fra 2015 (udgivet på dansk ved Ninna Brenøe i 2016) er ganske ambitiøs, og ambitionen indfries i et vist omfang, men ikke helt. Jeg kan således ikke fuldt ud lægge mig i slipstrømmen af de mange, overstrømmende anmeldelser, romanen har modtaget i både Danmark og internationalt. >> Læs videre
Lesothiske Thomas Mofolos klassiske roman om zulukongen Shaka kan stadig læses med udbytte – men alderen fornægter sig ikke, og romanen har nok mest litteraturhistorisk interesse i dag.
Shaka kaSenzangakhona (ca. 1787-1828), ofte bare omtalt som Shaka/Chaka eller Shaka Zulu, er kendt som erobreren, der i første del af det 19. århundrede skabte et stor zuluimperium i det sydlige Afrika. >> Læs videre
Elementært bevægende, enkel og ligefremt fortalt historie om en mor, der vil give alt for at sikre sin datter en fremtid – og som på trods af sin position på samfundets absolutte bund alligevel bevarer sin menneskelige værdighed.
Vi er i Zambia i 1990’erne. Efter flere års tørke og fejlslagne høster er landet på randen af en sultkatastrofe. “Den nye sygdom” fra 1980’erne, der spredes via sex og starter med hoste og diarré og udmarver sine ofre hurtigere end sulten, er i vækst (“the new, unmentionable disease of the world that came of the taste of flesh, the one that made you thin before taking you, the disease of today”). Regeringen er mere eller mindre ved at kollapse i korruption. >> Læs videre
Fremragende! Ganske anderledes end noget, jeg før har læst. En højst usædvanlig og original roman om sindslidelse og transkønnethed – fortalt indefra af de onde ånder, der fra fødslen trænger ind i pigen Adas sind og som gradvist overtager kontrollen med hende, efterhånden som hun vokser op.
Freshwater, der udkom første gang i februar tidligere på året, er nigerianske Akwaeke Emezis delvist selvbiografiske debutroman. Om at leve med skizofreni og selvdestruktive tendenser. Om at indse, at man ikke er en kvinde, selv om man er født i en kvindes krop. >> Læs videre
