K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Storbritannien

Karen Armstrong: Buddha

Af ,
2 kommentarer

En læseværdig, godt formidlet “biografi” over Siddhatta Gotama, senere kendt som Buddha, og samtidig en introduktion til den tidligste buddhisme og det religiøse landskab, buddhismen udsprang af i Nordindien i det 5.-4. århundrede før vor tidsregning. Anbefalelsesværdig for den religionshistorisk interesserede.

Man ferierer henover julen i Thailand, og det er så god en lejlighed som nogen til at læse sig lidt ind på buddhismen. Så er det godt, at man i feriebiblioteket har medbragt Karen Armstrongs bog om Buddha (opr. 2000). >> Læs videre

Tom Holland: Herredømmet. Da kristendommen skabte den vestlige bevidsthed

Af ,
10 kommentarer

Hvordan gik det dog til, at en lille, obskur, apokalytisk, jødisk sekt bestående af en flok analfabetiske fiskere i Mellemøsten centreret omkring dyrkelse af en af den tids mange omvandrende dommedagsprofeter (som tilmed i første omgang fejlede big time ved at blive henrettet som en simpel forbryder på den mest ydmygende vis), voksede til at blive verdens største religion og nu i mange århundreder i det meste af verden har udøvet et idémæssigt overherredømme så grundigt, at det i praksis er umuligt at formulere en tanke, som ikke er præget af kristendommens tankefigurer?

Dét er det centrale spørgsmål, den britiske historiker Tom Holland (f. 1968) stiller i sit værk, Herredømmet (eng. Dominion), om kristendommens historiske betydning for udviklingen af verdenssamfundet og det moderne menneske. Det er et imponerende ambitiøst værk, flot formidlet, godt at blive klog af og tilmed underholdende. Værd at læse, også selv om Hollands perspektiv i nogle henseender bliver en tand for enøjet.

>> Læs videre

J. A. Baker: Vandrefalken

Af ,
Skriv en kommentar

Vild, voldsom vandrefalk! J. A. Bakers dagbogsoptegnelser over iagttagelser af vandrefalken i landskabet omkring Essex er vild og voldsom prosa. Voldsom i den detaljerede beskrivelse af rovfuglen som nådesløs dræber. Vild i sit sansemættede billedsprog. Vandrefalken er eminent naturlitteratur. Men den kan nok med fordel indtages i små, koncentrerede doser.

Vandrefalken (opr. 1967) af britiske John Alec Baker (1926-1986) har – ifølge klapteksten på den danske udgave – status af klassiker inden for naturlitteraturen. Jeg må med skam at melde dog tilstå, at jeg aldrig havde hørt om bogen, før jeg tilfældigt faldt over den i en boghandel for ikke så længe siden. Til min undskyldning kan det måske skyldes, at den ikke tidligere har været oversat til dansk før netop denne udgave fra 2023 på dansk ved Mads Joensen, udgivet af forlaget A Mock Book. Så meget desto større grund er der til at hylde den danske udgivelse, selv om den altså ikke er helt spritny. >> Læs videre

Deborah Levy: Swallowing Geography

Af ,
Skriv en kommentar

En lille eksperimenterende ting fra britiske (sydafrikansk fødte) Deborah Levy. Om det fragmenterede selvs søgen efter at høre til et sted og til nogen. Smukt skrevet. Velskrevet med fine øjeblikke af nærmest lyrisk prosa. Men også intellektualistisk fortænkt og dermed i sidste ende uinteressant.  

Swalllowing Geography (opr. 1993) kan formelt set klassificeres som en kortroman. Men reelt sprænger Deborah Levy (f. 1959) genren, for så vidt der ikke er en sammenhængende, lineær handling og knap  nok en sammenhængende hovedperson. >> Læs videre

Tom Benjamin: A Quiet Death in Italy

Af ,
Skriv en kommentar

En englænder i Bologna. Enkemand, alenefar og privatdetektiv. Et mistænkeligt dødsfald i anarkistiske kredse med tråde tilbage tilbage 1970’ernes militante, politiske aktivisme i Italien.

Min anledning til at læse krimien A Quiet Death in Italy var mit nylige besøg i Bologna, idet romanen udspiller sig netop her.

Engelske Tom Benjamin er italiensk gift og selv bosat i Bologna og kender byen godt. Det mærker man også som læser af bogen, hvis handling er forankret i Bologna på en troværdig måde – det vil sige, uden blot at gøre byen til en turistet kulisse for romanen. >> Læs videre

John Berger: The Red Tenda of Bologna

Af ,
Skriv en kommentar

“It’s red, I’ve never seen a red like Bologna’s. Ah! If we knew the secret of that red … It’s a city to return to, la proxima volta.” 

John Berger (1926-2017) var en engelsk kunstkritiker, essayist, romanforfatter, dramatiker m.m. Mest kendt er han måske for tv-serien Ways of Seeing (1972), som han efterfølgende også bearbejdede til en bog. Serien var en kritik af den skjulte ideologi i traditionel, vestlig æstetik, og John Berger tilskrives æren for i denne serie at have introduceret begrebet “the male gaze,” som efterfølgende er blevet et standardbegreb i feministisk kulturkritik. >> Læs videre

Glennis Virgo: City of Silk

Af ,
Skriv en kommentar

Historisk drama fra renæssancetidens Bologna, Italien. Romanen kan læses for sine historiske miljøbeskrivelser, selv om de mest fremstår som staffage for et lettere kulørt drama. Ikke lige mig, men læsere med andre præferencer vil måske finde den underholdende.

Man slår sine folder i Bologna i nogle af disse påskedage. Det betyder selvfølgelig også, at man har kigget sig omkring efter noget bolognesisk ferielekture. Helst havde jeg læst en oversat italiensk roman, som foregår i Bologna, men det er ikke lige lykkedes mig at finde noget sådant, som var oversat til et sprog, jeg kan læse, og som i øvrigt appellerede til min smag. Så Bologna i litteraturen bliver i denne omgang repræsenteret af en to-tre britiske forfattere. >> Læs videre

Graham Greene: Our Man in Havana

Af ,
Skriv en kommentar

Graham Greenes klassiske spionsatire holder stadig. En komedie i den lettere genre, som ikke desto mindre er velskrevet og veldrejet, og som man læser med et lille smil om læberne hele vejen igennem.

Jeg har læst Vor mand i Havana i en dansk oversættelse for mange år siden som ganske ung – og havde ikke megen erindring om den, andet end at det var noget med nogle støvsugertegninger. I forlængelse af min læsning i den seneste tid af cubanske forfattere og andre Cubarelaterede bøger blev jeg imidlertid inspireret til at genlæse Graham Greens klassiker, denne gang på originalsproget. >> Læs videre

H. Rider Haggard: Hun

Af ,
Skriv en kommentar

H. Rider Haggards Hun er klassisk og genredefinerende eventyrramasjang. Værd at kende til for den bredt litteraturhistorisk interesserede. For denne læser også en nostalgisk tur ned ad Memory Lane. Men samtidig en noget støvet og i flere henseender forældet roman.

Den britiske forfatter Sir Henry Rider Haggard (1856-1925) var enormt produktiv. Han nåede at udgive mere end 50 romaner, primært eventyrromaner, en række faglitterære bøger om blandt andet landbrugsforhold samt en lang stribe avisartikler. >> Læs videre

Daniel Defoe: Robinson Crusoe

Af ,
5 kommentarer

Daniel Defoes Robinson Crusoe er nærmest romanklassikeren over dem alle, for så vidt det formentlig kun er få mennesker på jorden, der ikke i det mindste kender til ideen om Robinson Crusoe. Men når det kommer til selve romanværket, så må jeg bare sige: Nøøøjjj, hvor er den kedelig. Den er besvimende kedelig!

Jeg begyndte faktisk at lytte til Robinson Crusoe som lydbog, mens jeg kørte bil. Men det var simpelthen for farligt: Den er så kedelig, at jeg konstant var i risiko for at falde i søvn i morgentrafikken på Ring 4. Så jeg indstillede lytningen, og har læst langt det meste af romanen i mit foretrukne medie: Den gode, gammeldags papirbog, her i Mogens Boisens uforkortede oversættelse til dansk efter den engelske førsteudgave fra 1719. Af princip og stædighed, fordi jeg kun meget sjældent kaster en bog fra mig, når jeg først er begyndt. >> Læs videre

Anna Kavan: Is

Af ,
Skriv en kommentar

”Jeg var blevet usikker på virkelighedens natur, hvad angik både mine omgivelser og mit eget indre. Intet af det, jeg så, havde nogen substans, det hele var gjort af tåge og nylon, der var intet inde bagved.”

Således skriver jeg-fortælleren et sted i Anna Kavans hovedværk fra 1967, Ice, som udkom på dansk tidligere på året. Og sådan kan læseren også få det med romanen undervejs i læsningen. >> Læs videre

Thomas de Quincey: Immanuel Kants sidste dage

Af ,
Skriv en kommentar

Thomas de Quinceys næsten 200 år gamle fiktivt-biografiske essay om filosoffen Immanuel Kants liv og sidste dage er ikke kun litteraturhistorisk interessant, men i høj grad værd at læse i egen ret, også i dag. Et sine steder særdeles vittigt og ironiserende, men alligevel respektfuldt og endda kærligt og medfølende portræt af filosoffen, hvis store ånd i sidste ende må bukke under for kroppens skrøbelighed.

Den engelske forfatter Thomas de Quincey (1785-1859) er især berømt og berygtet for gennembrudsværket, den selvbiografiske skildring Confessions of an English Opium-Eater (1821), som af nogle betragtes som en litteraturhistorisk spydspids for det, man kan kalde “misbrugslitteraturen.” >> Læs videre

Brigid Brophy: Hackenfeller’s Ape

Af ,
Skriv en kommentar

Britiske Brigid Brophy (1929-1995) var blandt nogle af de første, markante aktivister for dyrevelfærd og dyrerettigheder tilbage i 1950’erne. Hendes kortroman, Hackenfeller’s Ape, fra 1953 kan i høj grad læses som et skønlitterært indlæg i dén politiske kamp.

Romanens handling har Londons zoologiske have som omdrejningspunkt. Her finder vi professor Darrelhyde, som studerer to eksemplarer af en (fiktiv) art af særligt intelligente aber, i romanen kaldet Hackenfeller’s Ape. >> Læs videre

William Golding: Lord of the Flies

Af ,
Skriv en kommentar

“Kill the beast! Cut his throat! Spill his blood!”

Der er ikke nogen uskyldige børn. Ondskaben er i os alle fra barnsben. Børn er potentielle monstre, som skal opdrages til at blive mennesker. Hvis du tror noget andet, så må du aldrig blive forælder. Uenig? Så læs William Goldings Lord of the Flies. Hvis du tør.

Lord of the Flies. Fluernes herre. Nu, hvor jeg som meget voksen genlæser romanen, er den lige så skræmmende, måske faktisk endnu mere skræmmende, end jeg husker den, da jeg læste den som barn for snart fyrre år siden. Og ikke bare skræmmende, men skræmmende god. En velfortjent klassiker, som fortjener at bliver genlæst igen og igen. Men det er altså hård kost, selv om den er både gammel, og historien er velkendt. >> Læs videre

Deborah Levy: August Blue

Af ,
Skriv en kommentar

En melankolsk – men alligevel mere humoristisk end sørgmodig – roman om at søge efter sig selv i en tabt fortid. Om at blive skabt og genskabe eller omskabe sig selv. Om forskellen på at skabe kunst og gøre kunst(er). Og også noget om kærlighed og venskab.

Den sydafrikansk fødte, britiske forfatter Deborah Levy (f. 1959) har været et af dette læseårs spændende og for mit vedkommende nye bekendtskaber. Tidligere på året læste jeg således med stor fornøjelse hendes selvbiografiske romantrilogi, Ting jeg ikke vil vide (opr. 2013, da. 2022), Livets omkostninger (opr. 2018, da. 2022) og Fast ejendom (opr. 2021, da. 2023).

Seneste udgivelse fra Levys hånd er romanen August Blue, som udkom her i foråret 2023. Den holder det høje niveau fra de førnævnte bøger. >> Læs videre

Doris Lessing: The Grass is Singing

Af ,
Skriv en kommentar

Doris Lessings debutroman fra 1950 er en stærk beretning om nedbrydningen af en kvinde, om følelsesmæssige magtrelationer på tværs af og i kraft af race, køn og stand og en social kritik af det racistiske samfund i det sydlige Afrika.

Med skam at melde, har jeg aldrig tidligere fået læst noget af nobelpristageren Doris Lessing (det vil sige: jeg har ikke gentaget forsøget, siden min dansklærer i syvende klasse i et velment, men misforstået forsøg på at understøtte min allerede dengang veludviklede læselyst anbefalede mig at læse Shikasta fra Lessings Canopus in Argos-serie – det var trods alt lige lovlig voksent for den dengang trettenårige, som måtte give op). >> Læs videre

Ithell Colquhoun: Hermogenes’ gås

Af ,
Skriv en kommentar

Her får du litterær surrealisme for fuld udblæsning – i gotisk klædedragt og tilsat elementer af okkultisme, kabbalisme og alkymisme. Lyder det syret? Vær advaret: Det er meget mærkeligere end som så. Ithell Colquhouns roman bevæger sig hinsides det rationelt forståelige, langt hinsides. Helt sikkert ikke en roman for alle. Herunder ikke for mig.

Ithell Colquhoun (1906-1988) er allerede et interessant bekendtskab af den grund, at hun var en af meget få kvindelige surrealistiske kunstnere i det 20. århundrede. Tilmed var hun dybt interesseret i det okkulte, ikke mindst alkymismen (forstået ikke bare som drømmen om at lave bly til guld, men som en vej til åndelig oplysning), og hun var igennem sit liv medlem af adskillige okkulte selskaber. >> Læs videre

Deborah Levy: Fast ejendom

Af ,
Skriv en kommentar

Tredje bind af Deborah Levys erindringstrilogi holder niveauet fra de forrige, Ting jeg ikke vil vide og Livets omkostninger. Levy skriver virkelig godt: Enkelt og letlæseligt med nærvær, nerve, humor og samtidig intellektuelt udsyn.

I Fast ejendom nærmer Levy sig de 60 år. Hendes yngste datter er som den sidste af de to døtre på vej til at flytte hjemmefra. Skilsmissen, der fyldte i Livets omkostninger, ligger godt bag hende. >> Læs videre

Deborah Levy: Livets omkostninger

Af ,
Skriv en kommentar

“Livet kun værd at leve, fordi vi håber, at det vil blive bedre, og at vi alle sammen når sikkert hjem.”

Livets omkostninger er andet bind i britisk-sydafrikanske Deborah Levys erindringstrilogi, hvor den første var Ting, jeg ikke vil vide (opr. 2013, da. 2022).

Ting, jeg ikke vil vide fokuserede på Levys barndom i Sydafrika og hendes første tid i Storbritannien som ung teenager. I Livets omkostninger, som oprindeligt er udgivet fem år senere, springer hun et godt stykke frem i tid. >> Læs videre

William Blake: Ægteskabet mellem Himmel og Helvede

Af ,
Skriv en kommentar

“Lad ikke længere Daggryravnens Præster, klædt i dødens sort, med hæse toner forbande glædens sønner. Ej heller de godtagne brødre, som af ham, tyrannen, kaldes fri, sætte grænser eller lægge tag. Ej heller bleg og from liderlighed kalde dét for jomfruelighed der ønsker, men ikke handler! For alt hvad der lever er Helligt.”

Den engelske digterfilosof William Blake (1757-1827) er et ret vildt bekendtskab! Jeg har længe haft på min liste at læse hans mest berømte tekst, The Marriage of Heaven and Hell (opr. 1789-1790). Og i går bød muligheden sig til, da jeg i en boghandel faldt over Batzer & Co.’s genudgivelse af Niels Brunse oversættelse fra 1995. >> Læs videre

Stephen Fry: Mythos. Genfortælling af de græske myter

Af ,
Skriv en kommentar

Stephen Frys genfortællinger af et udvalg af klassiske, græske myter i Mythos er præcis lige så veloplagte og underholdende som hans tilsvarende genfortællinger af græske heltesagn i Helte.

Mythos (opr. 2017, da. 2018) blev egentlig udgivet før Helte (opr. 2018, da. 2019). Jeg har ved tilfældighedernes gunst læst dem i omvendt rækkefølge, og det kan man sagtens. Er du ikke så bekendt med den antikke gudeverden, kan jeg dog anbefale at tage Mythos først. >> Læs videre

Stephen Fry: Helte. Mennesker og monstre, farefulde færd

Af ,
Skriv en kommentar

Vidunderligt veloplagt, vidende og vittig. Stephen Fry genopfrisker de antikke, græske heltesagn, så de læses som en underholdende knaldroman. Fry har lagt al ærefrygt og underdanighed for traditionen til side i sin gendigtning af de gamle myter, men ikke respekten.

Britiske Stephen Fry (f. 1957) er en alsidig herre: Skuespiller, tv-vært, filminstruktør, komiker og altså også forfatter, blandt andet til tre store bøger, hvori han gendigter de klassiske, græske myter og sagn: Mythos (opr. 2017, da. 2018) om de græske urmyter og guderne, Helte (opr. 2018, da. 2019) om et udvalg af de menneskelige (eller halvt menneskelige), græske sagnhelte og senest Troja (opr. 2020, da. 2021) om den trojanske krig. >> Læs videre

Ian McEwan: The Cockroach

Af ,
Skriv en kommentar

Da kakerlakken Jim Sams en morgen vågner fra urolige drømme, finder han sig i en seng forvandlet til en uhyre skabning, nærmere bestemt den engelske premierminister. Liggende på ryggen ville hans små brune ben normalt have sprællet glade i luften, men nu ser han kun fire store kødfulde lemmer, som ligger dvaske ned langs hans sider. Ved en grotesk omvending ligger alt hans kød tilmed blottet uden på hans skelet.

Nogenlunde sådan begynder Ian McEwans satiriske kortroman fra 2019 om det britiske Brexit. Indledningen er naturligvis en parafrase over Franz Kafkas Forvandlingen, og det er jo meget sjovt i sig selv. Herfra ophører referencerne til og ligheden med Kafka imidlertid. >> Læs videre

Diriye Osman: Fairytales for Lost Children

Af ,
Skriv en kommentar

Somalisk, muslimsk LGBT-fiktion. Ikke noget, jeg plejer at gøre det så meget i. Måske derfor overraskede somalisk-britiske Diriye Osmans novellesamling mig så meget mere positivt. Samlingen fremstår måske en smule rå og upoleret, men til gengæld også frisk, intens, energifyldt og troværdig. Diriye Osman har noget på hjerte. Og han kan skrive.

Fairytales for Lost Children består af elleve noveller, varierende i længde fra blot to sider og op til 34. I novellerne giver Diriye Osman (f. 1983) stemme til unge bøsser, lesbiske, crossdressere og transvestitter med somaliske rødder. Nogle af dem udspiller sig i Somalia, hvor Osman selv er født. Andre i Kenya, hvortil hans familie flygtede fra borgerkrigen i Somalia i begyndelsen af 1990’erne. Og atter andre i London, hvor familien senere flyttede til i 2001, og hvor Osman i dag er bosiddende. >> Læs videre

Helene Hanff: 84, Charing Cross Road

Af ,
Skriv en kommentar

84, Charing Cross Road udgøres af tyve års brevkorrespondance mellem en amerikansk forfatter og en boghandler i London. Som bogudgivelse er det en bagatel, men for elskere af bøger og boghandeler kvalificerer den sig fint som charmerende og hyggelig pauselæsning.

På adressen 84, Charing Cross Road i London lå indtil 1970 antikvariatsboghandelen Marks & Co. På den anden side af Atlanten var den amerikanske forfatter Helene Hanff i 1940’erne på udkig efter sjældne, klassiske bogudgivelser. I 1949 bemærkede hun en avisannonce fra den britiske boghandel, og hun skrev til dem i håbet om, at de måske ville være i stand til at fremskaffe nogle af de mere obskure udgaver, hun ikke havde kunnet finde i New York. >> Læs videre

Jane Austen: Emma

Af ,
2 kommentarer

Ja, Jane Austen har jo klassikerstatus, så hende skal man jo læse noget af. Den pligt har jeg så opfyldt nu …

Jeg har tidligere forsøgt mig med Jane Austens Pride and Prejudice, men jeg kunne ikke fastholde opmærksomheden på den og opgav efter 130 sider (kan jeg se på et efterladt, blegnet bogmærke). Der skete simpelthen for lidt over for mange sider. >> Læs videre

Warsan Shire: Teaching My Mother How To Give Birth

Af ,
Skriv en kommentar

Barske, hårde og fortvivlende. Men også trodsige, bekræftende og stærke. Og smukke, sensuelle og erotiske. Britisk-somalisk-kenyanske Warsan Shires debut fra 2011 prosadigtsamlingen Teaching My Mother How To Give Birth rummer det hele, og nogle gange det hele på én gang.

Warsan Shire er født i 1988 i Kenya af somaliske forældre og er i sag bosiddende i London. Jeg stødte første gang på hendes navn i antologien UTOPIA [thirteeen] (Forlaget Korridor, 2013). Shires bidrag hertil – efter min mening antologiens stærkeste – bestod af en serie fragmentariske tekster, der tilsammen udgjorde et slags manifest for kvindens ret til egen krop. >> Læs videre

Mark Forsyth: The Unknown Unknown. Bookshops and the Delight of Not Getting What You Wanted

Af ,
Skriv en kommentar

Hvis du er glad for at gå på opdagelse i boghandeler, så vil du nyde britiske Mark Forsyths humoristiske hyldest-essay til den gode boghandel, The Unknown Unknown.

Jeg faldt over Mark Forsyths essay (som en lille chapbook-udgivelse, der lige passer ned i frakkelommen) i forrige weekend i den fine boghandel, Otherwise Bookshop i Rom. Meget passende, da Otherwise er tæt på at leve op til alle Mark Forsyths kriterier for Den Gode Boghandel. >> Læs videre

Graham Greene: Loser Takes All

Af ,
Skriv en kommentar

Solidt romanhåndværk. Graham Greenes kortroman fra 1955 om spillelidenskabens og andre menneskelige dårskabers fælder er en klassisk, gedigent fortalt historie, som stadig kan læses.

Jeg har læst Loser Takes All som repræsentant for Monaco i min læseudfordring, Verden rundt i bøger. Briten Graham Greene (1904-1991) kan ganske vist ikke på nogen måde gå for at være monegasker, men romanen foregår i Monaco ved og omkring spillebordene i Monte Carlo, og det må være godt nok. >> Læs videre

Charles Dickens: Store forventninger

Af ,
7 kommentarer

Dickens holder. Hans måske mest lovpriste roman om den forældreløse Pip og hans uventede opstigning i samfundet til at blive en fin herre, er og bliver en god historie. Og så er Dickens’ sprog og ironiske persontegninger intet mindre end en frydefuld fornøjelse.

Det kan altid være lidt vanskeligt at anmelde en klassiker. Det gælder ikke mindst, når der er tale om én af de allerstørste som Charles Dickens’ Store forventninger (opr. Great Expectations, 1860-1861), der allerede for flere generationer siden er blevet kanoniseret som måske den bedste af Dickens’ romaner, er blevet fortolket i hundredevis af versioner for film, tv og teater og optræder som reference i formentlig endnu flere andre romaner (jeg skal på disse sider straks vende tilbage til en nærmere omtale af en nyere én af slagsen, nemlig newzealandske Lloyd Jones’ Mister Pip, som faktisk var anledningen til, at jeg greb tilbage til Dickens’ klassiker). >> Læs videre