K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for USA

Frank Herbert: Profeten på Dune

Af ,
Skriv en kommentar

Lad mig indlede min anmeldelse af den anden bog i Dune-romanserien med at anbefale at læse den første. Dune har med god grund har klassikerstatus blandt de store, litterære rumoperaer. Profeten på Dune føles lidt som et appendiks for særligt nørdede tilhængere.

Den første bog i Dune-serien var en god historie, som hentede en stor del af sin fascinationskraft fra hele opbygningen af universet og fra den klassiske historie om en ung mand, der gradvist opdager, at han er udstyret med særlige evner og bestemt for noget stort, mens han bøvler med at tage denne sin skæbne på sig. >> Læs videre

Ray Bradbury: Den illustrerede mand

Af ,
2 kommentarer

Ray Bradbury har for længst optjent uvisnelig ære og respekt for sine romaner og ikke mindst mange, mange noveller i science fiction-genren, som han i 1950’erne i kraft af sit litterære niveau var med til at gøre til en anerkendt litterær genre. Læst her 75 år senere har de fleste noveller i Den illustrerede mand dog en smule svært ved at stå distancen.

Jeg er ikke helt færdig med min nostalgiske sci-fi-sommerlæsning endnu. I forlængelse af Fahrenheit 451 har jeg fundet en af Ray Bradburys klassiske novellesamlinger frem. >> Læs videre

Frank Herbert: Dune

Af ,
Skriv en kommentar

Frank Herberts mursten om ørkenplaneten Klit er en episk science fiction-klassiker om økologi, magt, politik og religion – og samtidig en medrivende ramasjangfortælling om interplanetariske magtintriger og krigsførelse, parapsykologisk mystik, messiansk pseudoreligion og drabelige skikke blandt ørkenplanetens krigerfolk. Og ikke mindst gigantiske sandorme.

Jeg udnævnte for et par uger siden min læsesommer til nostalgisk sci-fi-sommer med fokus på genlæsning at nogle af science fiction-genrens klassikere, som jeg husker fra min barndom og tidligste ungdom. I den sammenhæng kommer vi ikke uden om Frank Herberts Dune (opr. 1965). >> Læs videre

Philip K. Dick: Ubik

Af ,
Skriv en kommentar

Intet er, hvad det ser ud til, i denne vilde, parapsykologiske og samfundssatiriske sci-fi-klassiker, hvor grænserne mellem liv og død og krop og sind hele tiden udfordres i et uigennemskueligt spil af forskydninger mellem forskellige konstruerede virkeligheder.

Ubik er bestemt anbefalelsesværdig, hvis du har en interesse for filosofisk og psykologisk orienteret science fiction fra midten af det 20. århundrede. Læs den bare ikke i den trælse danske oversættelse, som trækker mindst én stjerne ned i min bedømmelse. >> Læs videre

Ray Bradbury: Fahrenheit 451

Af ,
Skriv en kommentar

”Fahrenheit 451 – Temperaturen, hvor bogsider fænger og begynder at brænde.”

Jeg fortsætter min genlæsning af sci-fi-klassikere, nu med Ray Bradburys Fahrenheit 451 (opr. 1953) i en helt ny dansk oversættelse ved Anders Kousholt, udgivet på forlaget Koloni tidligere i år. Et i alle henseender positivt genbesøg. >> Læs videre

Isaac Asimov: Foundation

Af ,
Skriv en kommentar

Der er en lang kø foran porten til anerkendelse som en af litteraturhistoriens klassiske science fiction-forfattere. Isaac Asimov står ikke i køen. Han er en keruberne, der med flammende sværd vogter indgangen til porten. Og Foundation-serien (Stiftelsen på dansk) er Asimovs hovedværk.

Jeg har sommerferie – og inspireret af min genlæsning for nylig af Philip K. Dicks Øjet på himlen har jeg udnævnt denne sommer til sci-fi-sommer. Jeg genlæser sci-fi-klassikere, der har betydet noget for mig i mine formative læseår. Og så læser jeg andre markante sci-fi-værker fra listen over personlige undladelsessynder. >> Læs videre

Philip K. Dick: Øjet på himlen

Af ,
Skriv en kommentar

Denne glemte, psykologiske science fiction-klassiker er ikke bare elementært underholdende, men også usvækket psykologisk, socialt og politisk relevant i dag.

Philip K. Dick (1928-1982) var ham, der skrev Drømmer androider om elektriske får? (opr. 1968), som dannede forlæg for Ridley Scotts film Blade Runner (1982). Men Philip K. Dick har skrevet meget andet, herunder adskillige andre sci-fi-klassikere.

Jeg fik en association til Øjet på himlen (opr. 1957), da jeg for ganske nylig læste Christian Krachts Air (opr. 2025. da. 2026). Ingen sammenligning i øvrigt. Men associationen foranledigede mig til at gennemsøge mine reoler efter mit gamle eksemplar af bogen. >> Læs videre

Kaveh Akbar: Martyr!

Af ,
Skriv en kommentar

En slet ikke ueffen amerikansk roman om at skrive sin egen historie som svar på eksistentiel tomhed og identitetsmæssig vildrede. Og om hvad det i virkeligheden vil sige at være martyr – i modsætning til f.eks. ayatollahernes falske martyrer. Original, vittig, smart, sarkastisk og samfundskritisk, men også følsom og vedkommende. Og virkelig godt skrevet. 

Den iranskfødte, amerikanske forfatter Kaveh Akbar (f. 1989) har udgivet et par digtsamlinger, mens Martyr! (2024) er hans romandebut. Og Akbar er et ganske interessant bekendtskab, som nok kan være værd at følge. >> Læs videre

John Fante: Ask The Dust

Af ,
Skriv en kommentar

KAPOW!!! 86 år er ingen alder – ihvertfald ikke, når det gælder John Fantes kraftfulde, fanden-i-voldske, vilde, sine steder eksalterede, andre steder dybt poetiske, men hele vejen igennem sitrende, eksplosivt nærværende sprog. 

Jeg er på ferie, og så må man gerne kræse lidt for sig selv. Jeg gør det blandt andet ved at genlæse Ask the Dust (opr. 1939) af John Fante (1909-1983). Og det er vitterligt litterært kræs fra den bedste skuffe. En veritabel litterær kraftudladning. For pokker, hvor skriver Fante godt i dette hovedværk.

>> Læs videre

John Fante: Wait Until Spring, Bandini

Af ,
Skriv en kommentar

John Fantes første bog om alter egoet Arturo Bandini er en stærk roman om at vokse op som italiensk-amerikansk dreng i Colorado i spændingsfeltet mellem den dominerende fars stolthed over at være italiener og drengens eget ønske om at være ægte amerikaner. En stærk og følsom historie – flot fortalt i Fantes kraftfulde sprog.

Wait Until Spring, Bandini (opr. 1938) er én af de fire romaner om John Fantes litterære alter ego, Arturo Bandini, der i retrospekt er blevet kendt som Bandini-kvartetten,. Jeg har for snart mange år siden læst kvartetten i dansk oversættelse og husker bøgerne som eminent gode. I forlængelse af, at jeg her i sommer læste en anden Fante-roman (Brotherhood of the Grape), fik jeg lyst til at afprøve, om bøgerne i Bandini-kvartetten stadig holder, denne gang læst på originalsproget.

Og lad mig bare afsløre det med det samme: Ja, de holder.

>> Læs videre

Philip Roth: Komplottet mod Amerika

Af ,
Skriv en kommentar

Hvordan ville USA og resten af verden have udviklet sig, hvis flyverhelten og Hitler-sympatisøren Charles Lindberg i 1940 havde indvilliget i at stille op som republikanernes præsidentkandidat mod Franklin D. Roosevelt? Det har Philip Roth spurgt sig selv om i romanen Komplottet mod Amerika.

Den amerikanske mesterforfatter Philip Roths tyve år gamle fiktive, historisk-kontrafaktiske roman om USA i 1940’erne er som politisk analyse skræmmende aktuel her i Donald Trumps USA i 2025. Og så er romanen også god litteratur i sig selv, selv om Roth i passager gør det hele lidt mere omstændeligt og tungt, end det behøvede at være. >> Læs videre

John Fante: Brotherhood of the Grape

Af ,
Skriv en kommentar

Jeg havde næsten glemt, hvor god John Fante er. Brotherhood of the Grape (opr. 1977) er et af hans sidste værker. Denne sene Fante er mere afdæmpet og ikke så vild og fandenivoldsk som den yngre, vi kender fra de første romaner i Bandini-kvartetten. Men der er stadig masser af saft og kraft i hans skrift, samtidig med at den lidt mere afdæmpede stil faktisk klæder ham.

Min opmærksomhed på dette sene værk af den italiensk-amerikanske forfatter John Fante (1909-1983) blev vakt under et besøg i Bologna tidligere på året. I Bolognas universitetskvarter finder man den fine, uafhængige boghandel La confraternita dell’uva (“Druens broderskab”), som er opkaldt efter netop John Fantes roman Brotherhood of the Grape. >> Læs videre

Edwidge Danticat: Breath, Eyes, Memory

Af ,
Skriv en kommentar

Edwidge Danticats debutroman om en kompliceret mor/datter-relation og om identitetsdannelse som haitiansk immigrant i USA er en flot debut, og den er værd at læse. Breath, Eyes, Memory falmer dog lidt i lyset af Danticats senere værker.

Breath, Eyes, Memory (1994) var Edwidge Danticats (f. 1969) debutroman. Det var også den bog, der for alvor gjorde hende kendt, da den i 1998 blev optaget i Oprah Winfrey’s Book Club. At bogen har været promoveret af Oprah Winfrey, skal imidlertid ikke komme den til skade. Oprah har faktisk ikke nogen dårlig litteratursmag. >> Læs videre

Edwidge Danticat: The Dew Breaker

Af ,
Skriv en kommentar

En afdæmpet, men stærk og interessant fortalt roman om skyld, fortrængning og forsoning – fra “Papa Doc” Duvaliers brutale regime i Haiti til den haitianske diaspora i Brooklyn, New York.

Haitiansk-amerikanske Edwidge Danticat (f. 1969) væltede mig af stolen på den gode måde med novellesamlingen Krik? Krak! (1995), da jeg læste den for snart ni år siden. Nu syntes jeg, at det var på tide at læse noget mere af hende. >> Læs videre

Elmore Leonard: Cuba Libre

Af ,
Skriv en kommentar

Udmærket underholdende western-ramasjang i historiske omgivelser i form af Cuba i tiden omkring den spansk-amerikanske krig i 1898.

Følgere af disse bognoter kan aflæse, at K er på ferie, når der begynder at optræde historiske ramasjangromaner i spalterne. Her er det én af amerikanske Elmore Leonard, som nogle sikkert kender for hans noir-krimier, men han har også begået en del westernromaner. >> Læs videre

Nnedi Okorafor: Who Fears Death

Af ,
Skriv en kommentar

Afrikansk post-apokalyptisk futurisme og fantasy om en power-trolddomskvinde i den sudanesiske ørken. Det ville måske skræmme nogle væk, men jeg syntes egentlig, at det lød helt sjovt. Det var det ikke.

Man finder ikke mange fantasy-romaner på mine boghylder. Det kommer man næppe heller til fremover. Men en sjælden gang i mellem – typisk i en feriesituation – kan jeg godt blive grebet af en lyst til at flade ud med en eller anden helt uforpligtende, letbenet ramasjangroman.

Det var nok i en sådan sindstilstand, at Nnedi Okorafors Who Fears Death (opr. 2010) smuttede ned i indkøbskurven i en lufthavnsboghandel for nogle år siden. Samtidig lød afrikansk futurisme og fantasy i mine ører som sjove genrer at stifte bekendtskab med. Siden fik bogen lov at stå i reolen med de ulæste derhjemme i nogle år, men nu kom den så med i kufferten her på nytårsferien. >> Læs videre

Ottessa Moshfegh: Lapvona

Af ,
1 kommentar

Ottessa Moshfegh skriver fremragende. Det gør hun i alle sine bøger, og det er dét, der får mig til at vende tilbage til hende. Det var også dét, der fik mig til at læse hendes seneste roman, Lapvona, til ende. Såvel personkaraktererne som historien var mig imidlertid for karikerede og fjollede til, at jeg på noget tidspunkt kunne fatte egentlig interesse for romanen.

Romanen foregår i et fiktivt fyrstendømme kaldet Lapvona i en ikke nærmere bestemt historisk tid. Det kunne være et sted i det centrale Europa på et tidspunkt i middelalderen. Men det er på ingen måde en historisk roman, snarere søger Ottessa Moshfegh at etablere et fiktivt univers uden for historisk tid. >> Læs videre

Kurt Vonnegut, Ryan North & Albert Monteys: Slagtehal fem eller Børnekorstoget – en illustreret klassiker

Af ,
Skriv en kommentar

Ryan North & Albert Monteys’ grafiske udgave af Vonneguts klassiker imponerer med velvalgte nedslag i romanforlægget, flot tegnede tableauer og originale ideer.

Dette er ikke en anmeldelse af Vonneguts Slaughterhouse-Five (1969) om Anden verdenskrig og de allierede luftstyrkers bombardement af Dresden i februar 1945 og om optometristen Billy Pilgrim, som er blevet “unstuck in time” og bortført af rumvæsener til planeten til Tralfamadore. >> Læs videre

Edgar Allan Poe: Arthur Gordon Pyms eventyr

Af ,
Skriv en kommentar

Edgar Allan Poes eneste roman er en noget ueffen størrelse, men den er slet ikke dårlig. Læseren skal forberede sig på en pudsig blanding af en drabelig ramasjangroman fra de syv have, en fantasi om en besynderlig, skjult verden nær Sydpolen med indlagte essaylignende digressioner om faktiske, historiske ekspeditioner til Antarktis.

Edgar Allan Poe (1809-1849) er mest kendt for sine fortællinger, men han gjorde også et enkelt forsøg i romangenren, Arthur Gordon Pyms eventyr (opr. 1838). Jeg vil nok ikke kalde den en decideret vellykket roman, dertil er den for ujævn i sin fortællestruktur. Men jeg var på en del strækninger egentlig ganske godt underholdt, idet jeg følte mig sat tilbage til min barndoms læsning af nogle af de klassiske søfarerromaner og andre røverhistorier. >> Læs videre

Edgar Allan Poe: Samlede fortællinger I-II

Af ,
1 kommentar

Poe er klassiker. Han er sjov at læse, fordi hans gyser- og horrorfortællinger, hans detektivhistorier og hans forsøg ud i science fiction-genren på mange måder peger fremad i litteraturhistorien og populærkulturen i bredere forstand, hvor Poe har sat sig talrige og uudviskelige spor. Læst for sig selv fremstår de fleste af Poes mere end 175 år gamle fortællinger dog også noget støvede.

På trods af Edgar Allan Poes (1809-1849) klassikerstatus har jeg med skam at melde faktisk aldrig tidligere læst noget af ham (ikke hvad jeg husker af, ihvertfald, men jeg skal ikke udelukke, at jeg har været henover et par af hans fortællinger via de samlinger af klassiske gyserhistorier og skæbnefortællinger, jeg en overgang dyrkede som ganske ung, men dem har jeg i så fald glemt). >> Læs videre

John Steinbeck: Mus og mænd

Af ,
Skriv en kommentar

Jeg læste velsagtens Mus og mænd (opr. 1935) for op mod 40 år siden som meget ung teenager. Holder den stadig – eller er det bare en kanoniseret klassiker? Den holder, i dén grad!

Jeg kunne ved min genlæsning (lytning) konstatere, at billederne af de to centrale figurer i romanen, et af verdenslitteraturens mest berømte par, stadig stod knivskarpt:

Den store kleppert, Lenny, som ikke er for kvik i hovedet, men er så god, som dagen er lang, og desværre bare alt for stærk til at kæle for de små bløde mus og hundehvalpe. Og hans ven og følgesvend, den lille, smarte George, som uafvendeligt skælder ud på Lenny, men ikke desto mindre er knyttet til ham via et bånd, der er stærkere, end han vil indrømme for sig selv. >> Læs videre

Wayétu Moore: She Would Be King

Af ,
Skriv en kommentar

Semi-historisk roman om dannelsen af staten Liberia i det 19. århundrede – tilsat magisk realisme og deciderede fantasyelementer. Liberiansk-amerikanske Wayétu Moore skal have point for et modigt forsøg på genrefornyelse. For mig virkede det dog ikke, og jeg kedede mig ærlig talt igennem det meste af romanen.

Wayétu Moore (f. 1985) er født i Liberia i det vestlige Afrika. Da hun var fem år gammel flygtede hendes familie med hende fra borgerkrigen i Liberia via Sierra Lenoe til USA, hvor hun har boet siden. Det kan man læse om i hendes selvbiografiske bog The Dragons, the Giant, the Women (2020). Hendes litterære debut var imidlertid romanen She Would Be King (opr. 2018). >> Læs videre

Lydia Davis: Kakerlakker om efteråret

Af ,
Skriv en kommentar

Amerikanske Lydia Davis kan så afgjort noget i novelleformen og den helt korte prosaform. De bedste tekster i denne samling er skarpe, humoristiske og menneskeligt rørende. En god del af historierne var mig dog også tæt på lidt ligegyldige. Og så gør oversættelsen til dansk ikke noget godt for Davis’ enkle, men finurlige sprog, der ellers er hendes store styrke.

Jeg stødte første gang på Lydia Davis i kraft kortprosasamlingen Can’t and Won’t: Stories (2014), som jeg læste for nogle år tilbage. Den var jeg dengang lidt lunken overfor. >> Læs videre

Don Carpenter: Hard Rain Falling

Af ,
Skriv en kommentar

Jeg havde set frem til at læse Don Carpenters Hard Rain Falling, baseret på gode anmeldelser. Jeg blev dog en lille smule skuffet. Det er ikke en dårlig bog. Den er velsagtens endda ganske god. Eller det var den nok, da den blev skrevet. Tiden har dog ikke været så god ved den.

Don Carpenter (1931-1995) havde aldrig for alvor stor succes som forfatter. Hans debutroman og hovedværk, Hard Rain Falling (opr. 1966), blev vel modtaget af anmelderne ved udgivelsen, men fik ikke noget bredt publikum. Efter hans død genudgav New York Review Books romanen i 2009 med et forord af George Pelecanos, som er den version, jeg har læst. >> Læs videre

James Baldwin: Giovanni’s Room

Af ,
6 kommentarer

For pokker, hvor er Giovanni’s Room en god bog. Og langt bedre, end noget handlingsreferat kan give indtryk af. En dybt rørende, medrivende sanselig og grundlæggende eksistentiel roman om personlig frihed og de mulige personlige konsekvenser af at gribe den – eller ikke at gøre det.

Handlingen i James Baldwins (1924-1987) anden roman, Giovanni’s Room (opr. 1956) er ganske enkel, og i det nedenstående afslører jeg ikke mere, end man kan læse i bogens bagsidetekst – eller hvad der for så vidt allerede afsløres af romanens første par sider: >> Læs videre

Matt Ruff: Lovecraft Country

Af ,
Skriv en kommentar

En kærlig-ironisk pastiche over horror- og science-fictiongenren fra første halvdel af det 20. århundrede og samtidig et på ingen måde ironisk billede af den alt for virkelige racisme i det raceadskilte USA i 1950’erne. Lovecraft Country er ikke ligefrem verdenslitteratur, men den går an som mildt underholdende ferielæsning.

Romanen starter med et citat fra “The Safe Negro Travel Guide” (1954-udgaven), en praktisk rejsehåndbog, som giver anvisninger på hoteller, diners og værksteder m.v., hvor sorte amerikanerne kan forvente at blive betjent med nogenlunde anstændighed (eller overhovedet betjent) på rejser internt i USA i 1950’erne: >> Læs videre

Ursula K. Le Guin: The Left Hand of Darkness

Af ,
Skriv en kommentar

“The King is pregnant.” Sådan lyder den nok mest berømte enkeltsætning fra Ursula K. Le Guins moderne sci-fi-klassiker, The Left Hand of Darkness (opr. 1969). Og kongen er vel at mærke ikke “gravid” på samme måde, som nutidige forældre kan finde på at sige, at “vi er gravide.” Kongen er fysiologisk gravid.

Vi befinder os i en fjern fremtid mange lysår væk på vinterplaneten Gethen, også kaldet Winter.

Hovedpersonen i romanen er Genly Ai, udsending fra den intergalaktiske handels- og idéudvekslingssammenslutning, The Ekumen. Selv er han oprindeligt fra planeten Terra (som vi må forstå som Jorden), men han er udsendt til planeten Gethen for at etablere kontakt og optage beboerne i The Ekumen. >> Læs videre

John Steinbeck: Rutebil på afveje

Af ,
4 kommentarer

Et udsnit af USA anno 1947 samlet på en bus. Rutebil på afveje er måske ikke Steinbecks allermest kendte roman. Men den er – trods sin lidt fjollede titel – ikke desto mindre fremragende. Humoristisk, satirisk, rørende, troværdig og medrivende fortalt. Det er høj Steinbeck-klasse. Det vil sige verdensklasse.

På bagtæppe af den store generationsfortælling Øst for Paradis og den episke Vredens druer fremstår Rutebil på afveje (opr. 1947) som en “mindre” roman, og det er den også, men den er ikke mindre læseværdig. >> Læs videre

John Steinbeck: Vredens druer

Af ,
Skriv en kommentar

Hvis man er i tvivl om, hvad begrebet Den Store Amerikanske Roman dækker over, så kan man bare læse John Steinbecks Vredens Druer. Den udgør nærmest det paradigmatiske eksempel på denne diffuse, litterære forestilling. Og her 84 år efter førsteudgivelsen, holder Steinbecks klassiker fra 1939 stadig. I dén grad!

I sidste måned takserede jeg John Steinbecks Øst for paradis til fem stjerner. Det var fuldt fortjent. Men det giver mig et problem nu. For Vredens druer (opr. 1939) er endnu bedre, jeg vil endda sige et helt niveau over. For dælen da, hvor er den god! >> Læs videre

Peter Matthiessen: Sneleoparden

Af ,
4 kommentarer

Sneleoparden har status af en nyklassiker inden for rejselitteraturen. Og med god grund. Den er stadig absolut værd at læse for de eminente natur- og menneskebeskrivelser. Samtidig forekommer den mig på nogle punkter også en smule bedaget i kraft af konceptet: Vestlig mand fascineret af zenbuddhisme tager på vandretur i Himalaya for at finde sig selv.

Sneleoparden er en rejsebeskrivelse i dagbogsform fra en ekspedition til den afsidesliggende bjergregion, Det Indre Dolpo, i Tibet i Himalayabjergene. Ekspeditionen foretog Peter Matthiessen (1927-2014) i september-december 1973 sammen med feltbiologen George Schaller. >> Læs videre