Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden
Raffineret komponeret og virkelig stærk roman om DDR’s sidste år set “indefra,” det vil sige set fra perspektivet af levende mennesker i Østberlin. Spundet ind i en lidenskabelig kærlighedshistorie, der dog for min skyld godt kunne have været kortet lidt ned.
Kairos (opr. 2021, da. 2024) af tyske Jenny Erpenbeck har vundet meget hæder, herunder i den danske oversættelse ved Andreas Fehlauer, og det er velfortjent. >> Læs videre
Sansemættede islandske noveller, der på overfladen ikke handler om meget, men faktisk handler om det hele: Om fravær og nærvær, om livet og døden, om at være menneske i verden, om tingene og drømmene og alt det andet.
Islandske Gyrðir Elíasson (f. 1961) er endnu én af de fantastiske forfattere, det på besynderlig vis er lykkedes mig ikke at opdage igennem ellers mange år. Men hvor er det dog en stor glæde så at opdage ham nu. >> Læs videre
Ritualiseret kannibalisme. Systematisk genanvendelse af menneskelige kropsdele til møbler, tøj og smykker. Et samfund baseret på reproduktion uden lidenskab. To skolepiger, der holder en undveget kontormand som kæledyr i et hundehus. En anden pige, der foretrækker en romance med et gardin frem for et forhold til et levende menneske.
Sayaka Muratas satiriske noveller udforsker det moderne bymenneskes fremmedgjorthed over for naturen og kroppen (både egen og andres) og i det hele taget oplevelsen af identitetsløshed i moderniteten. Og hun gør det med en sprudlende, provokerende humor og en let pen, der gør hendes noveller til en herlig og – på en mærkelig, selvmodsigende måde – frydefuldt kvalmende læseoplevelse. >> Læs videre
Intet er, hvad det ser ud til, i denne vilde, parapsykologiske og samfundssatiriske sci-fi-klassiker, hvor grænserne mellem liv og død og krop og sind hele tiden udfordres i et uigennemskueligt spil af forskydninger mellem forskellige konstruerede virkeligheder.
Ubik er bestemt anbefalelsesværdig, hvis du har en interesse for filosofisk og psykologisk orienteret science fiction fra midten af det 20. århundrede. Læs den bare ikke i den trælse danske oversættelse, som trækker mindst én stjerne ned i min bedømmelse. >> Læs videre
Jeg har formentlig skrevet noget lignende før. Jeg har ihvertfald haft oplevelsen før, når jeg har læst Yasunari Kawabata: Oplevelsen af det totale velvære ved at lade sig synke ned i et perfekt tempereret litterært bad – hvor ord og sætninger smyger sig blødt omkring læseren i en perfekt blanding af varme og køligere strømme. Men hvor badet udover æteriske olier også rummer små fisk med skarpe kæber, som nipper stadigt mere insisterende i huden.
Og så kan den metafor vist heller ikke holde til mere … men det var et forsøg på at formidle denne særlige og tæt på sublime erfaring, det kan være at læse den japanske mester og nobelprismodtager, Yasunari Kawabata (1899-1972). Den erfaring har jeg efterhånden gjort mig en del gange. Og læsningen af klassikeren Kyoto – den gamle kejserby (opr. 1962) er endnu en anbefalelsesværdig én i rækken. >> Læs videre
En slet ikke ueffen amerikansk roman om at skrive sin egen historie som svar på eksistentiel tomhed og identitetsmæssig vildrede. Og om hvad det i virkeligheden vil sige at være martyr – i modsætning til f.eks. ayatollahernes falske martyrer. Original, vittig, smart, sarkastisk og samfundskritisk, men også følsom og vedkommende. Og virkelig godt skrevet.
Den iranskfødte, amerikanske forfatter Kaveh Akbar (f. 1989) har udgivet et par digtsamlinger, mens Martyr! (2024) er hans romandebut. Og Akbar er et ganske interessant bekendtskab, som nok kan være værd at følge. >> Læs videre
John Fantes første bog om alter egoet Arturo Bandini er en stærk roman om at vokse op som italiensk-amerikansk dreng i Colorado i spændingsfeltet mellem den dominerende fars stolthed over at være italiener og drengens eget ønske om at være ægte amerikaner. En stærk og følsom historie – flot fortalt i Fantes kraftfulde sprog.
Wait Until Spring, Bandini (opr. 1938) er én af de fire romaner om John Fantes litterære alter ego, Arturo Bandini, der i retrospekt er blevet kendt som Bandini-kvartetten,. Jeg har for snart mange år siden læst kvartetten i dansk oversættelse og husker bøgerne som eminent gode. I forlængelse af, at jeg her i sommer læste en anden Fante-roman (Brotherhood of the Grape), fik jeg lyst til at afprøve, om bøgerne i Bandini-kvartetten stadig holder, denne gang læst på originalsproget.
Og lad mig bare afsløre det med det samme: Ja, de holder.
”[Jeg] ville gerne have haft mulighed for at beskrive volden i det, der foregik i min krop, det var ikke en destruktiv vold, nej, tværtimod, det var en smuk vold, løsrivelsens vold, den, der følger med muligheden for en form for frihed.”
Édouard Louis, født Eddy Bellegueule (f. 1992), har siden debutromanen Færdig med Eddy Bellegueule (opr. 2014, da. 2015) slået sit navn eftertrykkeligt fast på både den franske og internationale litteraturscene med sine indtil nu fem selvbiografiske romaner, der alle er oversat til dansk. Forvandlingens metode (opr. 2022, da. 2023) er Louis’ sidste udgivelse, men mit første bekendtskab med forfatteren. Og det er bestemt et godt bekendtskab. >> Læs videre
En afdæmpet, men stærk og interessant fortalt roman om skyld, fortrængning og forsoning – fra “Papa Doc” Duvaliers brutale regime i Haiti til den haitianske diaspora i Brooklyn, New York.
Haitiansk-amerikanske Edwidge Danticat (f. 1969) væltede mig af stolen på den gode måde med novellesamlingen Krik? Krak! (1995), da jeg læste den for snart ni år siden. Nu syntes jeg, at det var på tide at læse noget mere af hende. >> Læs videre
