Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden
“Du har altid været død. Du kom død ind i mit liv den sommer jeg var ti år. Født og død i samme fortælling, ligesom Bonny, Scarletts og Rhetts datter i Borte med blæsten.”
Annie Ernaux’s selvbiografiske kortroman, Den anden datter (opr. 2011, da. 2024) er skrevet som et langt brev stilet til forfatterens døde søster, som hun aldrig har kendt. >> Læs videre
“Jeg er stadig i mørket” var den sidste sætning, Annie Ernaux’s mor skrev, inden alzheimeren for bestandigt fratog hende evnen til at skrive og i løbet af de følgende to år gradvist også fratog hende alt andet.
Den franske forfatter og nobelpristager Annie Ernaux (f. 1940) bruger i meget høj grad sit eget og sin families liv som materiale og temaer i sit forfatterskab. Også i en sådan grad, at man kan være i tvivl om, hvorvidt hendes bøger skal karakteriseres som skønlitteratur eller selvbiografi. Ikke at forskellen egentlig er vigtig. >> Læs videre
“MEN FOR AT ÆRE SANDHEDEN SOM ER GUDDOMMELIG GLAT OG LEVER BLANDT GUDERNE ER VI (MED PLATON) NØDT TIL AT DANSE MED LØGNEN SOM LEVER DERNEDE BLANDT MENNESKEMASSERNE PÅ ÉN GANG TRAGISK OG HÅRD”
Citatet er fra et sted i Anne Carsons Den skønne ægtemand og det kunne såmænd godt have stået som epigraf for hele bogen. Værket fremstår således som en kvindes forsøg på at “ære sandheden” ved at fortælle uden omsvøb om – og forsøge selv at forstå – sin livslange besættelse af en mand i et forhold præget af løgn og bedrag. Det er et drama, hvis hovedpersoner virker irrationelt skæbnetvungne, som var de karakterer i en klassisk græsk tragedie, og så er det fortalt i et sprog inspireret af guderne. >> Læs videre
Er det et klassisk filologisk essay om den græske digter Stesichoros? Er det en kunstnerisk frimodig oversættelse i moderne klædedragt af fragmenterne af hans episke digt om monstret Geryon? Eller er det mest en moderne roman (på vers) om en ung mands forsøg på at finde et identitetsmæssigt ståsted?
Anne Carsons Røds selvbiografi er det hele og lidt til, men undviger samtidig alle forsøg på katalogisering efter traditionelle genrebetegnelser. Og så skriver Carson så guddommeligt godt, at man kunne mene, at det nærmer sig hybris.
>> Læs videre
