K’s bognoter tager ikke længere imod frieksemplarer til anmeldelse.
Igennem bloggens første knap ti år har mange forlag og forfattere været så venlige at tilbyde bøger til anmeldelse. Det har givet mig mange gode læseoplevelser, herunder nogle uventede. Det er jeg taknemmelig for.
Jeg har imidlertid besluttet ikke længere at tage imod anmeldereksemplarer.
Det skyldes først og fremmest, at jeg er nået til den erkendelse, at der sker noget med min læsning, når jeg har påtaget mig at anmelde en bog.
Ikke sådan at forstå, at det påvirker min vurdering af bogen. Jeg bilder mig ind, at min anmeldelse af en bog er lige ærlig, fair og kritisk, uanset om jeg har modtaget den som frieksemplar eller selv købt den.
Men både læsningen og anmeldelsen får pludselig et element af pligt og arbejde over sig, når det drejer sig om et anmeldereksemplar. Også selv om de fleste forlag er venlige til at understrege, at der ikke er nogen læsetvang.
Og det er vigtigt for mig at fastholde bloggen her som en renlivet fritidsfornøjelse.
Derudover vil jeg faktisk gerne støtte især de små og mindre forlag ved at købe de bøger, jeg læser.
Endelig spiller det også ind, at mine reoler bugner af ulæste – og forventeligt gode – bøger, som jeg har en ambition om at læse. Jeg forsøger derfor at holde indtaget af nye bøger lidt nede.
Jeg er ikke desto mindre altid ude efter inspiration til nye læseudfordringer – hvad end det er helt nye udgivelser eller gode gamle, men måske glemte klassikere.
Så har du et godt læsetip, som du tror, kan have min interesse, så skriv en kommentar herunder eller send mig en mail direkte på k@bognoter.dk.
Så håber jeg, at jeg kan give et lige så godt tip tilbage.
/K
Vasilij Grossmans Liv og Skæbne bliver ofte kaldt Sovjetunionens Krig og Fred, men den er endnu bedre end Krig og Fred og minder bl.a. i mange scener fra koncentrationslejre og gulaglejre om Dostojevskijs Onde Ånder og Brødrene Karamazov. Imidlertid er det ikke en selvstændig bog, men anden halvdel af en dobbeltroman på i alt 2000 sider. Desværre er første del af dobbeltbogen, Stalingrad/For en retfærdig sag, endnu ikke oversat til dansk, og der eksisterer adskillige russiske versioner som er indbyrdes selvmodsigende (pga. forskellige krav fra den sovjetiske censur), men i 2019 kom der en glimrende engelsk oversættelse der kombinerer de… Læs mere »
Tak for anbefaling. Det lyder som et uomgængeligt værk. Den er hermed skrevet på listen!
Nu er jeg igang med revolutionary road (Richard Yates) for 2.gang på 8 år. Sker sjældent at jeg tager en bog to gange. Kraftig anbefaling. Har ikke set filmen, og har heller ikke planer om det
Tak for anbefaling. Jeg har ikke læst bogen, men den er nu sat på min (lange) liste over bøger, jeg gerne vil læse på et tidspunkt. Jeg så filmen i sin tid, og jeg husker, at jeg vist nok syntes, at den var fin nok. Kate Winslett er i hvert fald altid god, og Leonardo DiCaprio er det også tit. Til gengæld forekommer det mig, at det er sjældent, at filmatiseringer af bøger, man selv holder af, falder godt ud, hvis man læser/ser dem i bog-film-rækkefølgen – så det er sikkert en god ambition for dig ikke at se filmen… Læs mere »
Jeg er begejstret for Jenny Erpenbecks Kairos, som vandt den internationale bookerpris. Den har ret blandede anmeldelser på goodreads, hvor mange slår sig på det mildt sagt usunde forhold mellem en ældre gift mand og en ung kvinde, men jeg fandt dem begge komplekse og troværdige. Og portrættet af Østberlin før murens fald er mesterligt.
Tak for tip. Den lyder interessant og er straks skrevet på listen.
Nu hvor du har fat i skønlitteratur af og om antifascister og fascisme i Italien i perioden 1922 – 1945 samt tiden umiddelbart herefter, vil jeg, i forhold til bloggen her, komme med et noget atypisk forslag, nemlig “The War Diaries of Count Galeazzo Ciano 1939 – 1943”. Som det nok er en del læsere bekendt var Galeazzo Ciano ikke blot søn af en meget feteret fascist, men også Mussolinis svigersøn såvel som italiens udenrigsminister i perioden 1939 til 1943. Han blev henrettet ved skydning i 44 idet han aktivt havde deltaget i afsættelsen af Mussolini i 43. Genindsat af… Læs mere »
Tak for anbefaling. Dagbogen er noteret på den lange liste. Lige netop nu har jeg dog forladt litteraturen fra den fascistiske periode til fordel for en italiensk/triestinsk klassiker i en helt anden genre, som du også selv tidligere har anbefalet – i form af af Zenos bekendelser (det går lidt langsomt med den, da jeg holder ferie og forfølger andre interesser, men jeg vender tilbage med en anmeldelse snarest).
I fald du IKKE har læst anmeldelsen i Information af “La coscienza di Zeno” på dansk, 2002, kan den måske bidrage lidt til den læsning jeg ser du forlængst har i bagagen. https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2002/11/manden-intet-forstod
Tak for link.Erik Skyum-Nielsens anmeldelse er værd at læse isoleret set – om end den indholdsmæssigt og analytisk synes at bygge (næsten) udelukkende på Lene Waage Petersens efterord til den nyudgivelse af romanen (2002), som anmeldelsen vedrører.
Om der er tale om et forslag eller en anbefaling, har jeg svært ved at bekvemme mig for, nok snarere vil jeg kalde det et tip – nemlig Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse (2018) af Jens Baggesens “Labyrinten” i 2 bind. Hvad der gør denne udgave ganske særlig er, at det er første gang siden førsteudgaven dateret 1792/93 – at den udgives i sin fulde, ubeskårne længde, som nu andrager 885 sider inklv. omfattende noter i alt 286 sider. Trykt på Munken Pure Rough papir, 100 g. Træ- og syrefrit, aldersbestandigt (ISO 9706) og ECF- mærket (elementær klorfrit), smukt… Læs mere »
Tak for tip. Jeg må med en vis skam tilstå, at Jens Baggesens forfatterskab er en næsten helt hvid plet på mit litterære landkort. Det lyder ikke som noget dårligt forslag at lade “Labyrinten” blive det første skridt i en udforskning af forfatterskabet på et tidspunkt inden for en overskuelig fremtid.
Her må jeg haste med den tilføjelse, at “Labyrinten” ingenlunde vil kunne betragtes som en roman i traditionel forstand, men at den de facto er en rejsebeskrivelse som er nedfældet i form af “tilbageskuende erindringer”. Den grovkornede satire, reportagerne fra jødegettoen i Frankfurt, de kristent indignerede afhandlinger om menneskerettigheder såvel som de erotiske eventyr der findes overalt og meget meget mere berettet med en stor sproglig spændvidde som gør fortællingen appetitlig og fascinerende, betyder nok at værket hverken genremæssigt eller stilistisk kan betragtes som værende klassicistisk. Men, der er dog et aber dabei . . . i dets omgang med… Læs mere »
Godt nytår og tak for mange inspirerende bognoter
Jeg foreslår Mathilde Walter Clark: Det blinde øje
Måske falder den uden for kriterierne for at blive anmeldt i bognoter.dk, men det er en velresearchet og skarp bog
De bedste hilsener
Lis Stærk
Mange tak for både pæne ord og anbefaling af “Det blinde øje.”
Godt nytår!
Jeg vil gerne følge trop og i lighed med din følger Mie anbefale Balzacs roman Tabte illusioner (Illusions perdues), også udgivet med titlen Bristede forhåbninger. Balzac skrev, især i starten af sin forfattervirksomhed, ikke så få endda, romaner i kategorien “parfumerede salonhistorier” (vi er i Romantikkens periode), hvorfor Balzac sjældent er et førstevalg for læsere i vor tid. Bristede forhåbninger skiller sig dog ud ved stilmæssigt at ligge i noget nær samme genre som Charles Dickens’ roman Store forventninger. En roman der bygger bro fra den romantiske skole til den kunstretning, der kaldte sig naturalisme. Vi møder det unge digterspire… Læs mere »
Tak for en grundig anbefaling, der jo i sig selv er en anmeldelse. Der danner sig efterhånden et folkekrav om at læse Balzac, som jeg jo dårligt kan sidde overhørig. Det må blive et nytårsfortsæt for 2024.
Jeg ved det godt, altså at jeg skal tage mig i agt for ved enhver lejlighed at holde foredrag, Det løb lidt af med mig, også denne gang 😀 Balzac har skrevet ikke så få – rent ud sagt – pladderromantiske – romaner, som jeg stærkt tvivler på ville kunne være dig til behag. Sådan udskiller Bristede forhåbninger sig ved at være mere balanceret “saglig” hvis man kan sige det sådan. Af andre værker som jeg føler for at anbefale er ‘De usynlige’ af Roy Jacobsen, som jeg netop har læst. Et stykke norgeshistorie omhandlende livet på en lille ø… Læs mere »
Hej K!
Jeg har for nylig opdaget Peter Høeg ved lidt af et tilfælde, jeg havde simpelthen aldrig hørt om ham før. Han er jo en ret anonym forfatter, som ikke fylder meget i mediebilledet. Jeg er startet fra begyndelsen ved hans første udgivelser og arbejder mig frem og jeg må sige, at jeg synes han skriver utrolig godt. Har du læst noget af ham? Hvis ja, hvad synes du? – og hvis ikke så hermed en anbefaling!
Hej Emil.
Nej, du har ret i, at vi ikke har set så meget til Peter Høeg i mediebilledet i en del år. Men der var dog nogle år i begyndelsen af 1990’erne, hvor han fyldte endog særdeles meget i den litterære offentlighed – og også havde ret stor salgssucces. Jeg husker, at jeg dengang var ret begejstret for “Fortællinger om natten.” Til gengæld var den ellers så populære “Frøken Smilla fornemmelse for sne” slet ikke min kop te, og med den mistede jeg interessen for forfatterskabet.
Kan det passe, at du ikke har læst Honoré de Balzac? Jeg har lige læst “bristede forhåbninger” og var meget optaget af den.
Det kan faktisk godt passe. Balzac er på læse-på-et-tidspunkt-listen.Tak for anbefalingen,
Sammenlignet med forfatter Peder Hove som fortæller om flyvning og Anden Verdenskrig. Pastortale – Krig og Kærlighed foregår i et socialt privilegeret og i luftkamp under WWII´s begyndelse.
Tak, den må jeg se nærmere på.
En roman jeg varmt kan anbefale er Selma Lagerlöfs “Kejseren af Portugalien”.
Tak, den er skrevet på listen!
Jeg savner Carl Frode Tiller på din side. Er selv ved at anmelde “Indkredsning” og ville gerne se hvad du mener.
Tak for tip. Jeg kender slet ikke til Tiller, men har på din anbefaling googlet lidt, og hans forfatterskab ser bestemt interessant ud. Han er nu på listen.
Af dine bognoter ser jeg intet af Karen Blixen/Isak Dinesen. 7 fantastiske fortællinger er da ellers noget i tråd med din (gode) sans for de lidt skæve beretninger 🙂
Jeg har forsøgt mig med Karen Blixen flere gange, herunder er jeg to gange begyndt på “Syv fantastiske fortællinger”, men har hver gang opgivet. Det var mig simpelthen for kedeligt. Jeg kender selvsagt til Blixens kanoniske status, og en del læsere, jeg respekterer og normalt har overlappende smag med, har gennem årene anbefalet mig hendes værk. Så det er sikkert mig, det er galt med. Men jeg tror ikke, at jeg kommer til at give hende flere chancer nu 😉.
Jeg tror ikke ligefrem at det er dig det er galt med 🙂 Karen Blixens kanoniske status skyldes vel også i et vist omfang begrebet tribalisme; uddybning overflødig 🙂 At give en nærmere redegørelse for min fascination af ‘7 fantastiske fortællinger’ vil her være for omfattende til et kommentarspor. Således vil jeg nøjes med at henvise til Martin Tofts anmeldelse på litteratursiden.dk Som kulturkritikeren Frederik Schyberg i sin tid skrev, at der var “ingen normale mennesker” i fortællingerne, et billede af seksualiteten ” . . . af højst sælsom art” – provokationer af normaliteten, en vrimmel af bastarder og kønsmæssige… Læs mere »
Til Kasper Håkansson, mht Blixen og hendes kanoniske status, har du prøvet at læse Den Afrikanske Farm? Erindringer fra hendes tid i Afrika. Det er noget af det bedste i dansk litteratur og er af internationalt format..
Vha
Palle Almindsø
Tak. Ja, hvis Blixen skal have en chance mere på et tidspunkt, skal det nok være Den afrikanske farm.
Grundet dit forhold til Jon Fosse, vil jeg anbefale hans “Jeg er Ales”. En bog der tit glemmes i hans forfatterskab, måske fordi den er udgivet før Batzer & Co. fik øjnene op for hans mesterlighed. Og apropos mesterlighed, er debuten fra danske Christina Hesselholdts lige præcis det. Formatet skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er en trilogi på mindre end 200 sider og har hhv. titlerne “Køkkenet, gravkammeret og landskabet”, “Det skjulte” og “Udsigten”. De findes i en samlet udgave. Smukke kortromaner, langnoveller, prosastykker. Kald dem hvad du vil. Det kunne være spændende at høre din… Læs mere »
Mange tak for anbefalinger. Lyder interessante. Dem skal jeg have kigget nærmere på.
Nu, hvor du har fordøjet en grum bog af Leo Lipski kunne “den lærde og underfundige kabbalistiske jøde Gustav Meyrinks” roman Golem, skrevet i 1915, måske være en mulighed
Fra bagsideflappen: “Han (Meyrink) vidste, at mennesket lever i permanent angst for at opdage sig selv og derfor bruger alle tekniske fremskridt for at fjerne sig så “totalt” som muligt fra andre . . . han vidste, at af alle slags åndelig træghed er spidsborgeligheden den allerfarligste . . . ” Ole Sarvig
En roman der på mange måder deler “åndelighed” med Kafka.
Tak for tip. Ja, jeg har Meyrinks klassiker på listen, men dog endnu ikke i reolen. Måske skal den med i kufferten som ferielæsning næste gang, jeg skal til Prag.
Jeg kan anbefale Solveig Balles “Ifølge loven” og i den helt anden ende af litteraturen den sidste nye oversættelse til dansk med titlen “Ned med Europa” af Yvan Goll. Sidstnævnte fortæller noget om den Zeitgeist der herskede i tiden efter 1. verdenskrig.
Tak. Ja, jeg skal helt sikkert læse mere Solvej Balle og også Yvan Goll.
Apropos bogforslag,
Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den mindre litteratur ofte kan være et spørgsmål om smag. Timing, tålmodighed til sat nysgerrighed og snobberi indgår også i motiverne til at komme igennem en bog. Tag fx Proust, Mann eller Kafka, store forfattere, der kræver noget af sin læser. Hvis I ikke allerede har læst (1. bind af) På sporet af den tabte tid, så gør et forsøg. Får I smag for denne forfattere venter der mange gode læsestunder forude ..
God læsning
Palle Almindsø
Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her på siden.
Lidt forsinket da jeg først ser din fine anmeldelse af Proust her i april 23. Men fin og omfattende. Glimrende. Jeg bliver inspireret til en genlæsning af den store franskmand, hvis bog er som et bjerg, hårdt at bestige men med smukke udsigter som belønning. Det fås nok ikke meget bedre….
Meget enig. Det er et monumentalt værk i mange henseender.
Inden du forlader den ældre russiske litteratur for denne gang vil jeg anbefale Gogols (ufærdige) klassiker “Døde sjæle” – en sprælsk og ganske morsom beretning om en driftig forretningsmand der opkøber døde sjæle. Bedst i Jan Hansens nyoversættelse af 2002.
Jeg husker også “Døde sjæle” som ganske morsom (men måske også lidt for lang). Læste den i sin tid i Åge Meyer Bendictsens oversættelse fra 1926 (kan jeg se af det falmede antikvariske eksemplar i min reol) ligesom i øvrigt skuespillet “Revisoren”, som jeg dog ikke husker som helt så interesant. Vil ikke afvise på et tidspunkt at kunne finde på at genlæse “Døde sjæle” i Jan Hansens oversættelse – men det er ikke sikkert, at det bliver under mit aktuelle besøg i russisk litteratur – der er jo også så meget andet godt. Trivia: Ideen til begge de nævnte… Læs mere »
Jeg har endnu ulæste værker af Ivan Concharov, Leskov, Gorkij, Pusjkin og Turgenev, på min “russiske hylde”. Hvad angår nulevende russiske forfattere er jeg næsten helt blank. Men der er jo så den “næsten nulevende” Nabokov og hans nyligt oversatte “Bleg ild” (Pale fire). Jeg har luret på den nogen tid, men kan godt frygte at den måske er noget “Finnegans Wake”-agtig.
Der er ellers mange gode nulevende russiske forfattere at give sig i kast med. På disse sider har jeg fx tidligere omtalt – og kan i høj grad anbefale – så forskelligartede forfattere som Vladimir Makanin, Vladimir Sorokin, Ljudmila Petrusjevskaja, Sergej Lebedev og Anna Starobinets.
Tak for dine anbefalinger. Nu, hvor du nævner Lebedev, husker jeg din anmeldelse af hans “Ved glemslens rand”, og at jeg dengang var stærkt inspireret til at læse den. Men nej, inden det kom så vidt, blev jeg lokket på afveje af en del andre romaner … Pudsigt er det, at jeg i min forrige kommentar længe overvejede at spørge dig om du evt. kendte Platonovs “Udgravning til fundament” – som på et tidspunkt havde fristet mig. Umiddelbart forinden da, havde jeg læst Dalia Grinkeviciutes beretning “Shadows on the Tundra”, en autentisk skildring af Dalias deportation i 1941 til en… Læs mere »
Hvad med Solsjenitsyn? Den første Kreds fx….vi er oppe i de høje luftlag!
Fsva Solsjenitsyn har jeg kun læst ”En dag i Ivan Denisovitjs liv,” som jeg ikke var meget begejstret for. Men andre gode læsere har også anbefalet mig “Den første kreds,” så måske den får en chance på et tidspunkt.
Altså han er ubetinget den største russiske forfatter i det 20. årh. Alene GulAG øhavet er monumentalt, og det sikrer Solsjenitsyn en fast plads i evighedens parnas, og hans forfatterskab var stærkt medvirkende til USSRs fald i 1991.
Til rette vedkommende,
Har du også med Holkenfeldts forlag at gøre?
Kunne du i så tilælde være interesseret i at udgive en samling essays eller noveller af mig Palle Almindsø ?
Venlig hilsen
Palle Almindsø
Nej, jeg begiver mig ikke af med udgivelser – er kun en almindelig læser. For så vidt angår anmeldelser har jeg så mange ulæste bøger stående i kø, at jeg som udgangspunkt ikke tager imod nye bøger til anmeldelse for tiden.
Min bog “Raskolnikov. Dostojevskijs roman Forbrydelse og straf ” er en “critical reader” udgivet på Syddansk Universitetsforlag i anledning af 200-året. I lyset af dine tidligere Dostojevskijlæsninger tror jeg, den ville interessere dig. Og din vurdering ville være mægtig spændende. Venligst Birgitte Hesselaa
Din bog lyder interessant. Jeg vil have den i baghovedet, da jeg har intentioner om en genlæsning af Forbrydelse og straf en gang i løbet af 2022.
Jeg har kigget på Syddansk universitetsforlags anmeldelse af din bog, og jo, den frister – den ser bestemt ud til at være et spændende (interessant) bidrag til læsning af Dostojevskij, – som en mulighed for at trænge så meget dybere ind i hans værker.
Her anbefaler jeg ikke en bog, derimod en interessant artikel om oversættere af Dostojevskijs og Tolstojs værker bragt d.d. af Babelfisken.dk
https://www.babelfisken.dk/2021/01/19/ejnar-thomassen-den-russiske-litteraturs-danske-formidler/
Tak for linket – meget interessant artikel.
Har du ikke allerede læst Dostojevskijs Rodion Raskolnikov – kan jeg varmt anbefale denne. Et højdramatisk, yderst nervepirrende psykologisk drama, der demonstrerer Dostojevskijs indsigt i menneskets natur og tankegang når det er under pres. Her er han på et niveau, som, efter min bedste overbevisning, hverken Tolstoj (jeg ellers sætter meget højt), Joyce eller Kafka nåede. Vær forberedt på søvnløse nætter og urolige dage …
Jeg er ganske enig i vurderingen af Raskolnikov. Romanen har en sikker plads på min liste over de bedste bøger, jeg nogensinde har læst (og er blandt de meget få. jeg har læst flere gange og endda kunne finde på at læse igen): https://bognoter.dk/laes-foer-du-doer/top-20/#top-Ti%20europ%C3%A6iske%20klassikere
Ja, intenst ubehagelig, er den rigtige beskrivelse. Jeg måtte ofte lægge bogen fra mig. Med en dybdepsykologs skarpsindighed afslører Dostojevskij overfor læseren det misforhold man kan have til sig selv. Hvorfor ønsker man som læser at Raskolnikov skal slippe for sin straf?
Her under ‘Foreslå en bog’ vil jeg tage dig på ordet, med et tip, som jeg virkelig tror kan have din interesse. Du har været forbi Italo Calvino og har læst hans ‘Hr. Palomar’ og ‘Invisible Cities’, men mangler lige ‘Hvis en vinternat en rejsende … ‘ som jeg personligt synes med de andre to gør en perfekt trio.
Tak, det er et godt tip, men jeg har faktisk allerede læst “Hvis en vinternat en rejsende”, om end for snart mange år siden, og længe før bloggen her så dagens lys. Har den stadig noteret som det bedste, jeg har læst af Calvino.
Uha, der er væsentlige bøger, man ikke i fuldt alvor kan foreslå en lystlæser – jeg er absolut selv et udpræget eksemplar af arten hvorfor jeg også med betydelig interesse har fulgt med i din læsning. Alligevel kunne jeg godt nævne ‘Historien’ af Elsa Morante, som ganske vist ikke ligefrem er en sjov, men i hvert fald meget stærk roman, delvist selvbiografisk. I så fald bør det være Jytte Lollesgaards sidste oversættelse af 2009 – en oversættelse der følger den nye trend med at oversætte tekstnært, autentisk, og uden at være nedskrevet til læs-let niveau. Et andet forslag kunne være… Læs mere »
Tak for forslag. “Zenos bekendelser” står stadig og venter i reolen (havde den været lidt kortere, havde jeg nok givet mig i lag med den før). Jeg kender naturligvis Marie Cardinal af navn, men har faktisk aldrig læst hende. Men når jeg tænker efter, har jeg vist set nævnte titel et sted i min kones afdeling af bogreolerne herhjemme. Det må undersøges. “Historien” af Morante læste jeg for vel omkring 25 år siden. Jeg må tilstå, at jeg kun husker den som meget lang og kedelig. Den kan have ramt mig på et forkert tidspunkt, men i betragtning af dens… Læs mere »
Hvis jeg ikke forinden mit (uigenkaldeligt) sidste forsøg på at læse ‘Ulysses’ havde erfaret, at James Joyce er citeret for at have sagt: “Jeg har indlagt så mange gåder og hjernedrillere, at det vil holde professorerne beskæftiget i århundreder med at diskutere, hvad jeg mente, og det er den eneste måde, på hvilken man kan sikre sig udødelighed.” Ja, så havde jeg allerede tidligt i starten af bogen totalt desillusioneret kastet den fra mig for aldrig mere at samle den op igen … ‘Ulysses’ indeholder så mange (ofte meget subtile) allutioner til “oldlitterære” værker (samt meget usammenhængende nonsens), at jeg… Læs mere »
Hvis du har mod på digte, vil jeg klart anbefale noget med Per Aage Brandt. Feks. samlingen Vejrmeldinger. Der er nogle vildt fede digte i. De er ret sproglige, han er lingvist, hvilket gør digtene ret originale.
Tak for forslag. Jeg må jo nok indrømme, at der går lidt længe imellem, at jeg kaster mig ud i digte – men jeg har hermed noteret mig Per Aage Brandt (hvis navn naturligvis ikke er mig helt ubekendt – jeg tror, at jeg har læst nogle af hans filosofiske essays engang for mange år siden) som et forsøg værd i genren.
Jeg læser heller ikke så mange digte. Jeg skriver dem ellers selv. Men der er ikke så mange nye danske digtere der har fanget min interesse. Altså indtil jeg opdagede Per Aage Brandt. Han skriver ret atypisk hvilket jeg synes er fedt. Giv ham et skud hvis du falder over en af hans bøger på biblioteket en dag.
Tak. Per Aage Brandt er noteret på listen.
En lidt forsinket kommentar din tekst om Ulysses: Det er sikkert rigtigt at Joyce har indlagt tonsvis af allusioner og henvisninger til andre tekster og udsagn. Men ambitionerne om at finde disse svarer til at ville spise en yderst sammensat ret men først efter at have gennemsøgt defineret og katalogiseret de mange ingredienser, smagsammensætninger, inden man tog den tredje mundfuld…..og derved ville Ulysses aldrig blive læst af en sådan læser…
Jeg har netop læst ‘Shadowless’ af Hasan Ali Topkas – som absolut er værd at skrive på listen over bøger at læse. Som supplement til Ahmet Hamdi Tanpinars pragtfulde ‘The Time Regulation Institute’ er ‘Shadowless’ et godt valg. “Hasan Ali Toptaş is hailed as the Kafka of modern Turkish literature” skrives der om ham og jo … han er bestemt meget “Kafkask”. Anbefalelsesværdig. Genremæssigt i pagt med litteratur ofte anmeldt her på bloggen.
Tak for anbefalingen. Jeg har faktisk “Shadowless” stående i kø i reolen. Jeg havde den med hjem i kufferten efter et besøg i Tyrkiet sidste år. Nu glæder jeg mig endnu mere til at læse den.
Jeg TROR ikke den vil skuffe !
Endnu en gang tak for anbefalingen, “Shadowless” er nu læst, og anmeldelse er at finde andetsteds her på bloggen.
Jeg havde det akkurat på samme måde under min læsning af “Shadowless” – jeg måtte også adskillige gange slå tilbage i en formodning om undervejs at have tabt tråden. Èn lang strøm af hallucinationer, en ejendommelig og til tider skræmmende drøm af den slags man er glad for at slippe ud af igen. Slutningen gav mig en følelse af fortumlet at slippe ud i det fri af en sammenstyrtet minegang. Et sted, hvor jeg ikke vidste om jeg var vågen eller drømte. Måske netop derfor, fascinerede “Shadowless” mig ret så meget, som en rundtur i periferien (hvor al perspektivering er… Læs mere »
Hej Kasper … Skulle det hænde at du kigger dine 100 eller flere endnu ulæste bøger igennem uden rigtig nogen råber: Hallo ! Så er det MIG !! :0)
– må jeg anbefale Dostojevskijs ‘Brødrene Karamassov’ – intenst drama der bærer vidnesbyrd om, hvem Proust, Joyce, Kafka, Sartre, Hamsun, Camus m.fl. lod sig inspirere af, men – trods indiskutabelt geni- dog måske alligevel ikke helt nåede på højde med.
Tak. Sjovt, at du lige skal nævne Brødrene Karamasov: Så sent som i går talte jeg med en god ven om, at det snart måtte være på tide at genlæse den. Jeg læste den (og i samme periode også Idioten) for mere end 30 år siden som ganske ung. Jeg husker den stadig som en af mine helt store læseoplevelser, men er ikke i tvivl om, at jeg i dag ville få noget andet ud af den. Netop nu står der dog en anden stor russer på programmet: Er gået i gang med Tolstojs Anna Karenina, og ja, den er… Læs mere »
Omtrent den samme historie gør sig gældende her. Også jeg læste den for vel 30 – 35 år siden og var dengang dybt grebet. Netop nu læser jeg den igen, er midtvejs i tredje og sidste bind (Gyldendal Boghandel/Nordisk forlag 1928-1930) – og har hele vejen igennem erfaret hvor påvirket jeg i de mellemliggende år har været præget i min tankegang af hans dybdepsykologiske beskrivelser af menneskets selvopholdelsesdrift. Ligeså med Tolstojs Anna Karenina som jeg med stor interesse ser frem til at læse din anmeldelse af.
Herfra et STORT og velfortjent GODT NYTÅR til K´s BOGNOTER med tak for (mange) inspirerende forslag til fremragende læsning. I det forgangne år fik jeg da ved bladren rundt i blokken bl.a. læst Cees Nootebooms ‘The Following Story’ samt ‘Ritualer’, Rabih Alameddines ‘An Unnecessary Woman’ og ‘The Hakawati’, Lev Tolstojs ‘Ivan Iljitjs Død’, Fernando Pessoas ‘Rastløshedens bog’, Cormac McCarthys ‘All the Pretty Horses’, Julio Cartázars ‘Metro’ og hans ‘Hinkeleg’, James Joyce ‘Dubliners’ og den meget fine bog ‘Sovjet Milk’ af Nora Ikstena – allesammen 4 og 5-stjernede bøger efter min mening. Tusind tak for det ! Italo Calvinos ‘Invisible Cities’… Læs mere »
Tak. Det glæder mig at kunne inspirere. Godt nytår i lige måde.
Du har været meget omkring, her tænker jeg på de spansk/argentinske såvel som japanske og nu en kinesisk forfatter. Da jeg ikke umiddelbart kender nationaliteten på mange af de forfattere du har anmeldt, ved jeg ikke hvordan du har det med de italienske. Inspireret af de mange interessante referencer som netop findes i ‘Den overflødige kvinde’ har jeg kastet mig over Cladio Magris´ ‘Microcosms’, ‘Danube’ og ‘Intet retsligt efterspil’ – de to sidste endnu ikke læst men bestilt. Personligt har jeg altid haft en svaghed for italiensk film og litteratur.
Jeg har det ganske fint med italienske forfattere 😉 – du kan finde anmeldelser af nogle stykker i meget forskellige genrer via verdenskortet under “Verden i bøger” her på bloggen. Calvino er nok min favorit. Magris har jeg ikke læst endnu.
Jeg må have kigget “Verden i bøger” igennem. Jeg leder lidt efter de italienske forfattere jeg læste som ung, som begejstrede mig, men som jeg hverken husker titler eller forfatteres navne på i dag. Calvinos ‘Usynlige byer’ står på min liste som må-læse først.
Hej K!
“Giovannis værelse” af James Baldwin er kommet i en nyoversættelse til dansk i Gyldendals Skala serie. Stor sprogkunst om svære emner. Den kunne måske passe ind i K´s anmeldelser. Jeg har ikke selv læst andet af Baldwin, men nu er min nysgerrighed bestemt vakt. Stor hilsen, Søren Sørensen
Tak for tip. Har af Baldwin kun læst hans essay “A Letter to my Nephew” (og der var ihvertfald værd at læse). “Giovannis værelse” er noteret
Ved at genlæse din anmeldelse af Rabih Alameddines ‘Den Overflødige Kvinde’ (som jeg uden forbehold bifalder 100%) forstår jeg, at du på daværende tidspunkt fravalgte Yourcenars ‘Kejser Hadrians Erindringer’ – den fortjener dog ikke at blive helt glemt. I tråd med ‘Den overflødige Kvinde’ finder vi også her nogle meget sigende betragtninger om det at blive ældre, en bog skrevet i samme så fine fortællerstil som den Rabih Alameddine gør sig i.
Nej, Yourcenar blev skam ikke fravalgt – men Coetzee tilvalgt lige dén sommer. Hadrians erindringer er i øvrigt netop rykket lidt frem i køen igen i forlængelse af, at jeg i sidste uge læste Williams’ Augustus.
Det har hele tiden glædet mig, at du gerne har taget fat på at anmelde flere af de store (klassiske) forfattere som f.eks. Kafka, Proust og Joyce i genoptryk – men så mangler vel på sin vis Italo Svevo ? Jeg vil derfor meget gerne anbefale Svevos ‘Zenos Bekendelser’ – eller ‘Zeno’s Conscience’ – https://www.goodreads.com/book/show/84737.Zeno_s_Conscience
Tak for anbefalingen. Ja, Svevo mangler da. Jeg har Zenos bekendelser stående i reolen herhjemme – og således anbefalet rykker den nu lidt længere frem i køen.
Det vil glæde mig at høre hvad du vil mene om Zenos bekendelser. Jeg valgte også selv den danske udgave. 500 siders blomstrende halv-akademisk engelsk tekst vil for mig kræve en del opslag i Google Translate. Ganske vist giver en så meget grundigere læsning anledning til endnu større fordybelse, men det er også behageligt indimellem helt ubrudt bare at læse derudaf.
Enig, og når man som jeg nu alligevel vil være henvist til at læse en oversættelse (da jeg ikke mestrer italiensk), så vil jeg da som udgangspunkt foretrække oversættelsen til dansk frem for til engelsk (kun hvis den danske oversættelse skulle have ry for at være særligt ringe, kunne jeg se grund til andet, men det har jeg ikke hørt noget om).
Karl Hornlund overbeviste mig som oversætter om at have en glimrende forståelse af og et godt kendskab til den europæiske højmodernisme. Karl Hornelund har også ved en række andre oversættelser bevist sit værd. Den ukyndige oversætter afslører sig gerne ved manglende forståelse for det mentale underlag i sproget og ved f.eks. at snige sig til at blande datidens sprog med nutidssprog, hvad der gør læsningen til en flad, kikset og glansløs oplevelse. Det veludformede sprog i ‘Zenos bekendelser’ betød for mig at den gled ned som smør.
En hurtigt læst, men meget gribende novelle på bare 50 sider, er Spøgelseshestene af Isak Dinesen/Karen Blixen.
– Og så er der naturligvis de ca. 5 millioner andre læseværdige noveller :0)
Don Carpenter’s Hard Rain Falling – overumplende, overraskende, overset klassiker, som er på højde med Raymond Carver og Charles Bukowski når de er bedst.
Tak for forslag. Carpenter er et helt nyt navn for mig. Ham må jeg få fulgt op på.
Hej Kasper, Til trods for at du med garanti stadig har mindst 1 hyldemeter bøger stående, kaldende på dig hver gang du går fordi – hej ! Du skal da også læse os, ikke ? – så vover jeg skindet med et par anbefalinger. “A night to remenber” by Walter Lord. The sinking of the Titanic – The true minute-by-minute story. “One of the most exciting books of this ord any year” … udgivet første gang 1955 Trænger man til at blive revet med i et drama skrevet så nærværende og intenst at man tror man selv er med om… Læs mere »
Tak for anbefalingerne – begge titler lyder interessante og er noteret på min liste over sådanne. Men ja, jeg har omkring 5-6 hyldemeter ulæste bøger stående, som jeg sat mig for at gøre et indhug i som min første prioritet i den kommende tid.
Hej Kasper, I 2018 anmeldte du Thorkild Hansens “Slavernes Kyst” og jeg vil anbefale dig OGSÅ at læse hans “Det Lykkelige Arabien”. En sandfærdig beretning om de udsendte forskeres fantastiske og forfærdelige rejse. … Citat fra Goodreads: Skildring af fem danske videnskabsmænds, bl.a. Carsten Niebuhrs, tragiske ekspedition til Yemen 1761-1767. Rejsen, der varede næsten syv år, gav anledning til store opdagelser, som vakte opmærksomhed over hele samtidens Europa. Men den eneste, der vendte levende tilbage, var astronomen Carsten Niebuhr. … For mig var bogen så gribende og så intenst skrevet at den var en ægte “page-turner” – svær at lægge… Læs mere »
Tak for tip. Og enig i anbefalingen. Jeg har læst Det lykkelige Arabien for nogle år siden – det var før, jeg begyndte ar bogblogge, så derfor kan du ikke finde noget om den her.
Hej K
Jeg skal hermed foreslå Døgnkioskmennesket af Sayaka Murata. Tilsyneladende en bestseller i Japan, men lidt overset i Danmark. Sød og intens historie om at være kaldet til at stå i kiosk!
Stor læsehilsen, Søren
Tak, Søren. Den er noteret på listen. Den falder jo perfekt ind i det japanske tema, jeg har gang i for tiden. Jeg har bare ikke japanske bøger nok med i feriekufferten til, at det japanske tema kan udstrækkes helt, til jeg kommer hjem til en boghandel. Måske jeg mod min normale tilbøjelighed skulle overveje at læse den som ebog – af ikke anden grund end at fastholde den japanske kontinuitet. Vi får se …
Og således læst – skøn bog og dejlig kort, så jeg magtede lige akkurat at læse den som e-bog. Anmeldelse er at finde andetsteds her på siden. Tak for godt tip.
Må jeg foreslå Jonathan Troppers ‘Joes bog’?
Skammeligt overset af anmelderne – dog minus Litteratursiden. 🙂
Tak for tippet. Har netop googlet den og kan se, at den trods alt også har fænget godt flere andre steder i bogbloggerland. Lyder god – den er nu skrevet på min (lange 😉) inspirationsliste.
Hej K, Vel er de ikke nye og vel udfylder de ikke huller på din verdensliste, men anbefalelsesværdige er de dog. Den ene er Poul Vad; Kattens anatomi. Absurd og fabulerende, og ikke på en lallende måde. Mit hoved havde en fest da jeg læste den. Den anden tænker jeg måske, at du må have læst og blot ikke anmeldt, men tænk nu hvis den på magisk vis alligevel er uopdaget hos dig. Det er Robert Musil; Manden uden egenskaber. En sproglig slikbutik fra ende til anden, og det er ikke piratos og pinocchiokugler, men håndlavet delikatesseguf. Den kommer med… Læs mere »
Først nu opdager jeg systemet i din 1001-liste. Selvfølgelig er Musil med 😊
Hej Kristine,
Tak for gode anbefalinger. Og jeg ved, at de er gode, for jeg har faktisk læst både Kattens anatomi og Manden uden egenskaber – det ligger blot nogle år tilbage, et godt stykke tid før jeg startede bloggen. De står begge i min reol og ser dejligt slidte ud 😉. Jeg er ganske enig i din vurdering – og du har således ramt godt ned i min smag 😊.
K.
Tak, for Danmarks bedste bogblog. I looooove it! Virkelig imponerende og inspirerende. Hvornår sover du? 😁😁😁😁
Tak, tak, mange tak 😁😁😁. Dejligt, at du læser med. Og joohh, jeg får da sovet lidt ind i mellem (hvis jeg ikke har gang i en alt for spændende bog, altså 😉).
Kære K
Jeg bliver simpelt hen NØDT til at foreslå
Etta og Otto og Russell og James
af Emma Hooper
En debutroman, der er noget helt særligt
Den er fra Canada, og jeg ved godt, du har været der på din litteratur-tur, men måske, når du kommer hjem fra “jorden rundt” …
Som altid er din blog fuld af fryd og inspiration
Venlig hilsen Lis
Hej Lis.
Tak for endnu et interessant tip. Jeg har lige læst lidt om den på nettet, og den lyder som en hyggelig feel good roman. Omtalen fik mig umiddelbart til at tænke på “The Unlikely Pilgrimage of Harold Fry” af Rachel Joyce (den var jeg ganske ikke så begejstret for, men det skal jo ikke nødvendigvis ligge Emma Hooper til last). “Etta og Otto og Russell og James” er sat på inspirationslisten – men ja, jeg skal lige jorden rundt … 😉.
Og tak for ros til bloggen – det kan man jo aldrig få nok af 😊.
K.
Hej K
Tak for inspirerende bogtips – din blog er super
Jeg ser, at du endnu ikke er nået til Australien på din litterære jordomrejse – jeg vil foreslå en kollektivroman fra det moderne Australien – Christos Tsiolkas: Lussingen
Venlig hilsen Lis
Hej Lis
Tak for ros og tip. Begge dele glæder meget. Har lige googlet Lussingen – den lyder rigtig interessant og et godt bud på en australsk romanen. Den kommer på læselisten og kortet.
vh K
Endnu engang tak for anbefalingen af Tsiolkas’ Lussingen. Den er nu læst og videreanbefalet her .
Hej Kasper,
faldt lige over din blog. Jeg vil da foreslå “Helt ude i Hampen – En skrøne” eller “Digteren mellem linjerne”. Begge er mine egne udgivelser, men falder vist på hver sin måde indenfor dine interesser (humor eller eftertænksomhed). Tak for en interessant blog. Dejligt, at kunne følge med i andre bogelskeres åbenbaringer.
Tak for pæne ord og tip. Dem må jeg lige kigge nærmere på.
Jeg kan foreslå tjekkiske Adam Georgievs roman Sanktvejtsdans, der udkom på dansk for ikke længe siden.
Tak for tip. Den kender jeg slet ikke – den kommer med på bruttolisten som repræsentant for Tjekkiet.
Må jeg foreslå
Lars Mytting: Svøm med dem som drukner
To fine romaner fra Jean-Michel Guenassia. De findes vist ikke på dansk og har læst dem på svensk, hvor de har disse titler: “De obotliga optimisternas klubb” & “Den tjeckiske tangodansörens otroliga liv”. Medrivende og intelligente fortællinger.
Bedste hilsener, A.
Kære A. Mange tak for tip. Guenassia er helt ukendt for mig, men således foranlediget googlede jeg ham lige, at bøgerne ser ganske interessante ud. Han er nu på min (lange, lange :-)) liste over bøger-at-læse.
Kære K
Jeg vil foreslå dig at læse – og anmelde – Sofi Oksanen, specielt romanerne Renselse og Da duerne forsvandt.Jeg er netop stødt på din blog og er helt enig med dig i din anmeldelse af Kjell Westö. Oksanen skriver om Estland med mange af de samme tematiske linjer, som Westö tager op, men med tydeligere farlighed – med mere på spil og med mere sammensat plot og personskildringer.
Mvh Birte.
Kære Birte. Tak Oksanen-tippet. Hun bliver skrevet på den (dejligt lange) at-læse-snart-liste.
Hej Kasper. Jeg har med stor fornøjelse læst “Mr. Y’s forbandelse” af Scarlett Thomas. Plottet er helt tosset og minder mest om Svend Åge Madsen…det er jo i sig selv en anbefaling. Og så er den velskrevet. Mvh Søren Sørensen
Har lige googlet rundt og læst lidt om Mr. Y – lyder tilpas skæv og skæg til at være noget for mig – den må på listen!
Hej Kasper. Jeg skal hermed foreslå De vilde detektiver af Roberto Bolano. Det er en atypisk og krævende fortælling om intellektuelle i Mexico i 1970´erne – ikke en verden jeg kendte meget til i forvejen 🙂 Det kunne være spændende at vide, hvad du mener om den…. Stor hilsen, Søren Sørensen
Hej Søren. Tak for tip. Jeg har faktisk forsøgt mig med den for et års tid siden, men løb lidt sur i den efter knap 100 sider. Men måske skal jeg give den en chance mere (under andre omstændigheder end som godnatlæsning på en telttur i Kamchatka…).
Hej K – jeg vil hermed foreslå “Sommerlys og så kommer natten” af Jon Kalman Stefansson. Mere charmerende islandske bonderøve skal man lede længe efter. Det er stor fortællekunst. Stor hilsen, Søren
Hej Søren
Tak, den er hermed kommet på listen!
/K
Og nu også læst og anmeldt her.
– og romanen “Lila” af Marilynne Robinson ikke mindre – samt hendes debutroman “Ude og hjemme” – intenst mættet skønlitteratur med livsfilosofisk (+ teologisk) tyngde.
Tak for tip. Jeg var ganske vist ikke så begejstret for “Gilead” – men jeg er åben overfor at give Robinson en chance mere med “Ude og hjemme”.