K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Richard Ford: Canada

Richard Ford: Canada

Af Kasper Håkansson, 3. april 2013
Skriv en kommentar

Richard Fords Canada er solid amerikansk litteratur, når den er bedst. Et troværdigt psykologisk indlevet portræt af en 15-årig dreng, hvis liv og opfattelse af sig selv, sine forældre og verden i det hele taget ændres grundlæggende af en række udefrakommende drastiske begivenheder. Fortalt med en skarp iagttagelsesevne og den fine sans for beskrivelse af de konkrete detaljer, som er kendetegnende for den bedste del af den amerikanske litterære tradition.

Romanen er fortalt af den ca. 65 årige Dell Parsons og udgør hans forsøg på at skabe, om ikke en mening, så en sammenhæng, i en periode af hans liv som 15-årig i 1960, som på godt og især ondt bliver altafgørende for hans selvdannelse og verdenssyn. De ydre dramatiske nøglebegivenheder annonceres i bogens allerførste linjer:

“First, I’ll tell about the robbery our parents committed. Then about the murders, which happened much later. The robbery is the more important part, since it served to set my and my sister’s lives on the courses they eventually followed. Nothing would make complete sense witout that being told first” (citat, side 3).

Der går ikke desto mindre den gode del af 100 sider, før vi kommer til det annoncerede røveri – og meget længere, før vi når til mordene. Fords Canada er ikke ligefrem action packed. Men den er god, rigtig god, endda.

Romanen falder i to relativt distinkte halvdele samt en kort afrundende tredje del. Første del er et portræt af den 15-årige Dell (jeg-fortælleren) og hans tvillingesøster og især af deres forældre – et relativt almindeligt, omend umage, ægtepar, som af skæbnens tildragelser og deres manglende evne til at håndtere dem bliver til lidet succesfulde bankrøvere. Omdrejningspunktet i denne første del er bankrøveriet og fortolkningen af forældrenes liv i Montana, der leder op til det.

Andel del følger Dell i flugten til Canada, hvor han køres til af en bekendt af familien for at undgå anbringelse på et børnehjem efter forældrenes forudsigelige arrestation. Her installeres han blandt fremmede mennesker i en skræmmende udørk på den canadiske prærie lige nord for grænsen. Fra at have været en almindelig skoledreng i en almindelig familie i en lille nordamerikansk soveby vågner han pludselig op til en hverdag uden skolegang, men med hårde fysiske pligter – som stik-rend-dreng og rengøringshjælp på et lurvet hotel/bordel og som hjælper på arrangerede jagtudflugter for tilrejsende sportsjægere – omgivet af mystiske og skræmmende personager, som han ikke desto mindre knytter sig mere eller mindre til, fordi de er de eneste mennesker omkring ham. Han må genopfinde sig selv for at overleve mentalt, samtidig med at han er tvunget til at genopfinde billedet af sine forældre (uden forventning om nogensinde at se dem eller sin søster igen). Men også i Canada lurer katastrofen, som annonceret i bogens første linjer.

Ford er særdeles velskrivende. Teksten flyder uden dikkedarer, uprætentiøst og uden svulmende metaforik, men med stor opmærksomhed på konkrete detaljer. Og den virker troværdig som en voksen mands erindring af en 15-årigs indre liv.

Tematisk handler bogen dels om at blive voksen (Dell bliver voksen på den hårde måde henover det korte tidsspand, der er romanens hovedfokus) med særligt fokus på de psykologiske aspekter, der handler om at skabe sammenhæng mellem erindringen om at være barn og ens nye voksne liv. Og mere grundlæggende om, hvori personlig og social identitet egentlig består, og hvordan den skabes, både i nuet og i erindringen. Og om, hvordan grænsen mellem på den ene side det normale og trygge og på den anden side det aldeles unormale og katastrofale kan være hårfin – og om hvor lidt, der skal til, for at sende et liv i en helt anden retning.

Canada fungerer i romanen som et både konkret og metaforisk billede på Dells nye liv og på dét at krydse grænser mentalt. Canada er således lige på den anden side af grænsen til USA og ligner USA på mange måder, men er alligevel et helt andet sted – nyt og for så vidt skræmmende, men et sted, man kan lære at leve. Og som så alligevel viser sig også at rumme kimen til en ny undergang og endnu et nyt liv.

Samlet set en meget anbefalelsesværdig bog, som er tæt på topkarakterer herfra.

Ford vs. McCarthy
Jeg kan i øvrigt ikke lade være med at sammenligne Fords Canada med hans små ti år ældre kollega Cormac McCarthy (jeg har endnu ikke læst andet Ford, så jeg skal ikke kunne sige, om hans andre bøger også ligner i stilen). Jeg ser således mange fællestræk i temaerne: Dette at krydse grænser, fysisk-geografisk og mentalt-udviklingsmæssigt. Den lidt skæbnetunge tematisering af afgørende, fysiske (voldelige) nøglebegivenheder – idet “skæbne” dog hverken hos Ford eller McCarthy tolkes som noget forudbestemt (de bruger heller ikke ordet), men snarere som en iagttagelse af, at der sker ting i menneskers liv, man ikke er herre over, og som man med nødvendighed må tage på sig som vilkår, selv om det kaster ens liv i en uforudset og uønsket retning. Ford er dog mere realistisk i sin stil end McCarthy’s bøger, der til tider har en nærmest gammeltestamentelig-mytologisk patos over sig i deres skæbnetunghed.

Også i skrivestilen er der lighedspunkter: Ford og McCarthy er begge stærke i deres observationer og beskrivelser af konkrete detaljer, som bidrager til den intense og nærværende stemning. Men der er også væsentlige forskelligeheder: På nær ganske få passager i enkelte af hans romaner er McCarthys bøger således kendetegnet ved et fuldstændigt fravær af indblik i personernes indre tanker, følelser og motiver – alt beskrives via de udvendige “objektive” handlinger. Omvendt i Fords Canada, hvor hele romanen er fortalt som hovedpersonens indre reflektioner over begivenhederne og hans følelsesliv

Titel: Canada
Forfatter: Richard Ford
Udgiver: HarperCollins Publishers
Udgivelsesdato: 2012
Sider: 418
Originalsprog: Amerikansk
Læst: April 2013

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Canada, USA

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Joan Didion: Intet gælder
Jules Archer: Little Feasts
Ottessa Moshfegh: My Year of Rest and Relaxation

Danielle Dutton: Margaret the First
Ursula K. Le Guin: Akaciefrøenes forfatter
John Williams: Augustus

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • Irene Solà: Jeg synger og bjerget danserIrene Solà: Jeg synger og bjerget danser En fantasifuld, smuk og anderledes fortalt catalansk roman om livet tæt på naturen i en…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • H. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, FærøerneH. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, Færøerne H.N. Jacobsens boghandel er med sine 155 år på bagen ikke bare den ældste boghandel…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • Karl Ove Knausgård: Min Kamp 1Karl Ove Knausgård: Min Kamp 1 "For hjertet er livet enkelt: Det slår så længe det kan. Så stopper det." Sådan…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.028)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (951)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (827)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz