Et opslagsværk og en guide til Prousts megaroman På sporet af den tabte tid. Nyttigt, men ikke helt dækkende nok til at kunne kaldes et ideelt opslagsværk.
Det kan være en udfordring at bevare overblikket over Prousts 4.466 sider lange romanværk. Især, hvis man – som jeg har gjort – læser det over flere år. Her kan Et overblik. Resumé- og registerbind ved den danske Proust-ekspert Neil Ashley Conrad Thing vise sig ganske nyttigt. >> Læs videre
“Jeg tror lede ved staten og dødangst giver helt andre sætninger end ligegyldighed og almindeligheder.“ Den rumænsk-tyske nobelprismodtager, Herta Müller, i interview om at skrive og om, hvad det gør ved sproget at leve under et diktatur.
Livsangst og ordsult samlede jeg op i en boghandel for nogle år siden, lokket navnlig af titlen og af det fine, lille format – egentlig ikke af en særlig interesse for Herta Müller (f. 1953), som jeg på daværende tidspunkt ikke havde læst noget af endnu, så vidt jeg husker. Det har jeg siden rådet bod på med hendes Mennesket er en stor fasan i verden, som jeg læste tilbage i 2015 og husker som fremragende. >> Læs videre
Et læsested er det fysiske sted, du opholdt dig, da du læste en bog. Et læsested kan også være det mentale sted i livet, hvor du befandt dig dengang. Eller det kan være et bestemt sted i en bog, forstået fysisk-konkret som for eksempel det sted i bogen, du ikke kan genfinde, men hvor du bare véd, at du har læst en særlig prægnant formulering.
Martin Glaz Serup kommer omkring alle disse betydninger og flere endnu af begrebet “læsesteder” i sin charmerende, lille bog af samme navn. >> Læs videre
MIKROFEST er 24 danske mikro-, mindre og små forlags hyldest til sig selv og hinanden. En herlig lille udgivelse, der giver et fint indtryk af den sunde og vildtvoksende underskov af små danske kvalitetsforlag i disse år.
MIKROFEST blev udgivet i anledning af den københavnske litteraturfestival Kbh læser i starten af 2018, hvor temaet var “Manifester” (i meget bred forstand). >> Læs videre
Velkommen til(bage til) Aarhus. I dag udkommer en flot fotobog, som nok kan få én og anden gammel Aarhusdreng til at længes hjem til Aarhus. Men måske også, fordi den kun viser byen fra dens bedste og mest glitrende side.
K’s bognoter gør det normalt ikke meget i coffeetable-bøger. Men som gammel Aarhusdreng (fra dengang Aarhus var Århus) blev jeg alligevel nysgerrig, da redaktørerne skrev og tilbød mig muligheden for at kigge med i AARHUS | BY | AARHUS frem mod udgivelsesdagen. >> Læs videre
Vi kender allesammen Poltikens rejsebogsserie Turen går til. Mange af os kender også den udfordring, når man skal på ferie i et nyt land, at man gerne vil have en god (skønlitterær) bog med på ferie, som er skrevet i eller foregår i den pågældende land. Dén udfordring, har Kathrine Tschemerinsky sammen med Politikens Forlag sat sig for at finde en løsning på – inden for rammerne af netop rejsebogskonceptet Turen går til.
Turen går til bøgernes verden – en litteraturguide til rejser af Kathrine Tschemerinsky (f. 1988) er i layout, format og indholdsmæssig disposition og opbygning kalkeret af efter de andre, “rigtige” rejseguides i Turen går til-serien, jf. foto af opslag fra bogen nedenfor. >> Læs videre
Den britiske journalist og forfatter Ann Morgan besluttede sig for, at 2012 skulle være året, hvor hun gjorde op med sin indre litterære hjemmeføding. Hun satte sig det mål, at hun i løbet af ét år skulle læse en bog fra hvert FN-anerkendt land i verden. Det er 196 lande og 196 bøger.
Hun har dokumenteret sin litterære runderejse i verden på sin blog A Year of Reading the World. Her kan man læse anmeldelser af alle bøgerne og ikke mindst læse med på historierne om, hvordan hun fandt frem til og udvalgte de bøger, hun læste i sit projekt.
Bloggen er særdeles inspirerende og kan varmt anbefales. Især er Morgans overvejelser over, hvilken bog hun skal udvælge sig fra de enkelte lande, ganske fornøjelige. Ikke mindst, når det kommer til nogle af de små nationer, hvor det viste sig særdeles vanskeligt at opspore engelske oversættelser. >> Læs videre
Internetmagasinet og forlaget Atlas udgav i maj for første gang et nyt litteraturmagasin på papir, Atlas bogtillæg som er planlagt til at udkomme to gange årligt.
Er det nu nødvendigt med sådan et gammeldags papirmagasin, kunne man spørge? Måske ikke, og det vil vise sig, om det kan bære igennem for de ambitiøse mennesker på Atlas magasin.
Det håber jeg, for kvaliteten er gennemgående høj, selv om det selvfølgelig er håbløst gammeldags med sådan noget papir. Vi er så heldigvis nogle stykker, som er lige så håbløst gammeldags og er taknemmelige for, at andre holder papirfanen højt.
Dette første nummer lover fint. Der er tale om en stor pose godt blandede bolsjer med lidt af hvert. Først og fremmest en hel del af den slags, man ville forvente af et litteraturmagasin: >> Læs videre
Litteraturmagasinet Standart har jeg først “opdaget” i 2014, selv om det faktisk er udkommet fast siden 1987. De seneste numre (#3 og #4, 2014, som er udkommet samtidig ultimo 2014) hører således til 28. årgang.
Standart betegner sig på magasinets hjemmeside selv som “et specifikt litterært tillæg til den eksisterende reception; et væsentligt og kritisk litteraturmagasin i de efterhånden større og større huller mellem dagbladenes bogtillæg og de mere specialiserede litteraturtidsskrifter.” I lederen til nr. 4 (2014) fremhæver Martin Lykke-Nielsen yderligere, at det er redaktionens målsætning, at “gå i dybden med bøger, der allerede er blevet anmeldt i dagbladene, og vi forsøger at anmelde bøger, som sjældent får omtale dér.”
Overordnet set udfylder magasinet sin ambition rigtig godt. >> Læs videre
Dan Ringgaards “tænkepause” om litteraturen som begreb, den historiske udvikling af litteraturen som sådan og litteraturens vilkår i dag og i fremtiden er fagligt velbevandret og indeholder gode reflektioner. Men den er også lidt tør.
Dan Ringgaard er lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet, og Litteratur er Tænkepause nr. 23 i Aarhus Universitetsforlags succesrige serie af små pamfletter, der søger at få forskningen ud af studerekamrene på universiteterne og ud til os i den brede befolkning.
Ringgaard leverer på de få sider en komprimeret skitse af den historiske udvikling af litteraturen som sådan (til forskel fra en traditionel litteraturhistorie om udviklingen af litteraturens forskellige genrer og stilarter belyst gennem typiske værker og forfattere). Hans gennemgang er styret af en interesse for, hvad vi kan sige om litteraturens vilkår i dag og ikke mindst dens fremtid i lyset blandt andet fremvæksten af elektroniske medier i en globaliseret verden. >> Læs videre
En for de idéhistoriske fagnørder formentlig interessant metarefleksion over idéhistorien som disciplin.
Dorthe Jørgensens Historien som værk er en metateoretisk øvelse, som bygger oven på hendes Skønhedens metamorfose (følg linket for at læse K’s anmeldelse af denne), og den førstnævnte bog bør ikke læses uafhængigt af den sidste.
Skønhedens metamorfose var en idéhistorisk fremstilling af de æstetiske ideers historie, og som sådan særdeles interessant. I det efterfølgende værk er Dorthe Jørgensens ambition dels at udfolde den (æstetik-)filosofiske position, der lå bag de idéhistoriske undersøgelser i Skønhedens metamorfose, dels – og endnu mere ambitiøst – at formulere et originalt bud på, hvad det overhovedet vil sige at bedrive idéhistorie. >> Læs videre
“Også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om nogle dage” (Jørgen Leth, Det perfekte menneske, 1967).
Gider nogen virkelig læse en bog om Jørgen Leth? Det troede jeg ikke, at jeg gjorde – men der tog jeg faktisk fejl, ihvertfald delvist.
Finn Jannings bog Den gavmilde digter har undertitlen Et essay om Jørgen Leth. Og dét er bogen på den ene side også – og på den anden side er den det ikke.
På den ene side fylder Jørgen Leth således meget i bogen – Leth som person, som kunstner, digter, filmskaber, som cykelkommentator og – måske mere overraskende for de fleste – som etiker. Ingen tvivl om, at Leth er Jannings helt (én af dem), og Janning leverer ganske glimrende analyser af store dele af Leths værk.
På den anden side skriver Janning ikke så meget om Leth, som han bruger Leth som anledning, som en indgang og en inspiration til en personlig refleksion over dét at være i livet og forholde sig etisk til det. >> Læs videre
I Anden Verdenskrigs sidste år blev 131 tyske byer ramt af ødelæggende allierede luftbombardementer. Nogle byer blev tæt på jævnet med jorden, flere end 600.000 civile tyskere mistede livet under bombardementerne, og tre en halv million boliger blev ødelagt. Bedst kendt er sønderbombningen af Dresden i krigens sidste dage, men værre gik det faktisk ud over Hamburg.
I essaysamlingen Luftkrig og litteratur fra 2001, som Tiderne Skifter her i juni 2014 har udgivet på dansk, spørger den tyske forfatter W. G. Sebald (1944-2001) til, hvordan denne luftkrig er bearbejdet i den tyske offentlighed. Hans korte svar er, at det er den stort set ikke. >> Læs videre
Ikke dårlig. Men har du ikke en meget stærk akademisk litteraturhistorisk interesse, så læs hellere nogle flere nye amerikanske romaner frem for “Den nye amerikanske roman”.
Tore Rye Andersens bog er en bearbejdning af hans Ph.D.-afhandling med henblik på formidling til en bredere offentlighed. Og som sådan virker virker projektet vellykket – ikke at jeg har læst den oprindelige Ph.D.-afhandling, men Den nye amerikanske roman er ihvertfald fint formidlet. Andersen skriver udmærket, og bogen er – genren taget i betragtning – let tilgængelig. >> Læs videre
Den århusianske idéhistoriker Dorthe Jørgensen følger i “Skønhedens metamorfose” udviklingen af de æstetiske ideer fra arkaisk tid og op til midten af det 20. århundrede. Og det gør hun med stort overblik og overvejende sikker hånd.
Fremstillingen er kronologisk, men den store styrke ved bogen er, at Dorthe Jørgensen løbende griber både frem og især tilbage i historien for at demonstrere, hvordan det grundlæggende set er de samme temaer, der har været på spil i æstetikkens idéhistorie helt tilbage fra arkaisk/klassisk tid og frem til i dag.
En ganske god og letlæst introduktion til Kafkas liv og værk i tegneserieform. Bogen er rig på citater fra Kafkas fortællinger og romaner, alle illustreret af Robert Crumbs forrygende tegninger. >> Læs videre
Top-lister over Alletiders Bedste Bøger er på den ene side selvfølgelig fjollede – for hvordan skulle man nogensinde kunne blive enige om kriterierne for dem? – på den anden side er de også sjove og har en vis fascination: Man kan glæde sig hemmeligt over at være i det gode, dannede selskab, når ens egne favoritter er med på listen. Man kan forarges frydefuldt over de titler, der IKKE er med – og endnu mere over de titler, som ER med, selv om de ikke burde være det. Og så kan man jo faktisk lade sig inspirere til den næste læseoplevelse. >> Læs videre
