Vi kender allesammen Poltikens rejsebogsserie Turen går til. Mange af os kender også den udfordring, når man skal på ferie i et nyt land, at man gerne vil have en god (skønlitterær) bog med på ferie, som er skrevet i eller foregår i den pågældende land. Dén udfordring, har Kathrine Tschemerinsky sammen med Politikens Forlag sat sig for at finde en løsning på – inden for rammerne af netop rejsebogskonceptet Turen går til.

Turen går til bøgernes verden – en litteraturguide til rejser af Kathrine Tschemerinsky (f. 1988) er i layout, format og indholdsmæssig disposition og opbygning kalkeret af efter de andre, “rigtige” rejseguides i Turen går til-serien, jf. foto af opslag fra bogen nedenfor.

Bogen er disponeret primært efter verdensdele, sekundært efter lande. Den indeholder dog ingen tips til hoteller, restauranter, strande eller andre turistaktiviteter – kun tips til gode bøger fra eller om det enkelte land. Det er et sjovt koncept, og i Kathrine Tschemerinskys gennemgående sikre hænder bæres det ganske flot igennem.

De udvalgte bøger fra de forskellige lande er en fin blanding mellem på den ene side litteratur skrevet af forfattere fra det pågældende land og på den anden side bøger, der foregår i eller på anden måde omhandler landet, men som kan være skrevet af forfattere af anden nationalitet, og som af den grund måske anlægger et andet perspektiv på rejselandet end de “indfødte.”

Et opslag fra Kathrine Tschemerinskys Turen går til bøgernes verden på siderne med bøger fra New Zealand og Sri Lanka.

Udvalget rummer fra mange af landene også både klassikere og nyere litteratur. Mange titler er så oplagte, at det næsten bliver kedeligt, men Tschemerinsky synes samtidig at have lagt sig i selen for også at krydre med nogle nyere og lidt mere skæve titler.

Konceptet tilsiger, at de udvalgte som udgangspunkt skal være tilgængelige på dansk (Tschemerinsky har dog ladet nåde gå for ret og medtaget enkelte engelske titler fra lande, hvor det er meget svært eller umuligt at opdrive noget relevant på dansk). Det er helt i orden og passer med grundidéen, men det er også en begrænsning, som føles ret tydeligt for især nogle af de mindre nationer i litterær sammenhæng, hvor det er småt med titler, der er oversat til dansk.

Det betyder for eksempel, at Tanzania ikke er repræsenteret ved nogen tanzanianske forfattere, men kun ved danske Jakob Ejersbos Afrikatrilogi og amerikanske
Ernest Hemingways Afrikas grønne bjerge.

Men der er nu altså ikke mange af den slags huller, og gennemgående har jeg kun ros til Tschemerinskys kvalitetsbevidste og samtidig varierede udvalg af titler.

Selvfølgelig er der mange tilfælde, hvor jeg tænker: “Arjh, hvorfor har hun ikke taget lige akkurat dén eller dén fantastiske bog med også?” Men sådan vil det altid være, og andre læsere end jeg vil kunne sige det samme, bare med andre titler i tankerne. Og så må man bare minde sig selv om den snærende begrænsning, som Tschemerinsky har været underlagt qua Turen går til-konceptet, som også indebærer nogle omfangsmæssige krav.

En anden begrænsning er, at de omtalte lande er afgrænset til lande, der i forvejen er omfattet af en af Politikens Turen går til-rejsebøger. Det betyder, at der kun er omtalt bøger fra omkring 60 af de knap 200 nationer i verden.

Det er et fair valg og naturligt i sammenhængen. Men ikke desto mindre medfører det for de af os, der er mere optaget af litteratur fra hele verden end af Politikens rejsebogsserie, nogle lidt mærkelige udeladelser.

Tag for eksempel Mellemøsten: Israel og Palæstina er okay repræsenteret, men derudover er der kun tre titler med fra hele regionen. Heraf er den ene Thorkild Hansens historiske rejseroman Det lykkelige Arabien, mens der kun er blevet plads til én enkelt roman af en forfatter fra regionen, saudiarabiske Rajaa al-Saneas Pigerne fra Riyadh, samt en engelsksproget antologi med noveller af forfattere fra den arabiske halvø.

Her kunne jeg godt have tænkt mig lidt mere fylde – ikke mindst fordi, der faktisk er oversat adskillige, virkelig gode bøger af mellemøstlige forfattere til dansk, endda for relativt nylig. Hvis jeg bare skal holde mig til forfattere, jeg selv har læst og anmeldt her på bloggen, så er der for ekesempel libanesiske Rabih Alameddine (romanerne Hakawati og Den overflødige kvinde), irakiske Hassan Blasim (novellesamlingerne Den irakiske Kristus og Tossen fra Frihedspladsen) samt iranske Sadeq Hedayat (novellesamlingen Levende begravet) og Nader Ebrahimi (med nyklassikeren Byen, jeg elskede).

Jeg er overbevist om, at undladelsen af bøger fra lande som Libanon, Syrien, Jordan, Iran og Irak imidlertid ikke skyldes manglende opmærksomhed fra Tschemerinskys side på kvalitetstitler som de ovennævnte. Politikens Turen går til-redaktion har bare ikke været i disse lande endnu, og derfor hører de ikke hjemme her. Det forstår jeg så godt, og det er helt konsistent, men alligevel …

De korte omtaler af de mange bøger har – naturligvis – lidt forskellig kvalitet og karakter. Nogle af dem har bare karakter af lidt flade handlingsreferater (og her tænker man, at der nok er tale om bøger, som rejselitteraturbogens forfatter ikke selv har læst – og det er i øvrigt helt fair, at der også er nogle sådanne i mellem). Andre er krydret med biografiske oplysninger om forfatteren.

De bedste bogomtaler er dog dem, hvor man mærker Tschemerinskys egen passion for bogen. Og dem er der heldigvis en del af – og nok til, at jeg faktisk følte mig foranlediget til at læse bogen igennem fra ende til anden, også selv om den qua sit koncept egentlig mere lægger op til at være en opslags- eller bladrebog. Jeg kunne bare bare ikke lige lægge den ned – men jeg er selvfølgelig også lidt nørdet, hvad den slags angår.

For mig personligt bød Turen går til bøgerns verden ikke på nogen nye titler, der kunne bruges til at udfylde de hvide pletter på mit litterære verdenskort. Der var dog alligevel en del titler ind i mellem, jeg ikke kendte i forvejen, og heraf også nogle, jeg har sat kryds ved med henblik på senere anskaffelse.

Samlet set rammer Kathrine Tschemerinsky og Politikens Forlag temmelig tæt på plet med denne udgivelse givet konceptets rammer. At nogle iblandt os så gerne havde set Tschemerinsky udfolde et lidt friere forholdt til rammerne ind i mellem, dét får være og er muligvist mest bare vores eget problem …

K's vurdering: