Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden
Velskrevet, underholdende og i det hele taget læseværdig bog om det moderne Venstres nedtur gennem de sidste tyve år – for den, der interesserer sig for aktuel dansk politik.
Politisk kommentator og tidligere politisk rådgiver, Søs Marie Serup (f. 1974) har med denne bog om partiet Venstres udvikling siden begyndelsen af 2000’erne begået et lille stykke moderne danmarkshistorie. >> Læs videre
“Rovdyrenes tid står for døren, og overalt udvikler tingene sig på en sådan måde, at det der skal ordnes, vil blive ordnet med ild og jern.”
Rovdyrenes tid er et uhyre velskrevet og interessant, men skræmmende og dystopisk perspektiv på magtforholdene i verden i dag, om ændrede politiske spilleregler og en mere end usikker fremtid for forestillingen om oplyste demokratier bestående af myndige borgere, der gennem utvungne diskussioner i en fælles offentlighed filtrerer dårlige argumenter fra gode og stiller magthaverne til ansvar. >> Læs videre
Emma Holten har fået både retfærdige og uretfærdige knubs med på vejen for sin debatbog om værdien af omsorg og dens fravær i økonomisk teori. Bogen er velskrevet, engageret og endda underholdende. Som sådan er den bestemt værd at læse, selv om den ikke bringer mange egentligt nye pointer til torvs.
Emma Holtens bog fik ved sin udgivelse for en måneds tid siden en seksstjernet anmeldelse i Politiken. Samtidig fik hun sønderlemmende kritik fra flere økonomer. Det lød interessant, tænkte jeg. >> Læs videre
”Alting ændrer sig, når man først har set en so bygge en rede.”
Hvis du gerne vil kunne se dig selv i spejlet og samtidig blive ved med at spise den billige kylling, svinekoteletterne, bacon og hakket oksekød fra supermarkedets køledisk, så skal du ikke læse dette essay. Og derfor skal du læse det. >> Læs videre
Det blinde øje er bogen om minkskandalen. Nej, ikke skandalen om den manglende lovhjemmel, men den virkelige minkskandale. Altså den, der faktisk handler om mink. Og det er eddermame en god bog.
Mathilde Walter Clark (f. 1970) har fået mange roser for Det blinde øje, og forleden blev hun også beæret med Weekendavisens Litteraturpris 2023. Hun har givetvis flere priser foran sig. Det vil ihvertfald være fortjent. Hendes bog er lige nu så hypet, at det næsten føles som for meget. Lad det ikke afskrække dig. För helvete, det er en god bog! Den er endda letlæst og (bizart) underholdende. >> Læs videre
Udgivelsen forleden af tidligere FE-chef Lars Findsens erindringsbog er næppe gået mange forbi. Den sensationalistiske opmærksomhed knytter sig i pressen i disse dage til bogens nye afsløringer af detaljer i forløbet og Findsens slet skjulte angreb på regeringen. Men bogen er faktisk også derudover meget velskrevet og læseværdig.
Som almindeligt samfunds- og politisk interesseret menneske kastede jeg mig lige så glubsk over bogen som mange andre – nysgerrig efter at læse Lars Findsens eget perspektiv på det opsigtsvækkende forløb, hvor han først blev hjemsendt fra tjenesten som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste på baggrund af en kritisk tilsynsrapport, siden pure frikendt af en undersøgelseskommission for blot at blive arresteret og fængslet, tiltalt for at have videregivet klassificerede oplysninger – i en sag, der endnu ikke har fundet sin afslutning. >> Læs videre
Vi kender allesammen Poltikens rejsebogsserie Turen går til. Mange af os kender også den udfordring, når man skal på ferie i et nyt land, at man gerne vil have en god (skønlitterær) bog med på ferie, som er skrevet i eller foregår i den pågældende land. Dén udfordring, har Kathrine Tschemerinsky sammen med Politikens Forlag sat sig for at finde en løsning på – inden for rammerne af netop rejsebogskonceptet Turen går til.
Turen går til bøgernes verden – en litteraturguide til rejser af Kathrine Tschemerinsky (f. 1988) er i layout, format og indholdsmæssig disposition og opbygning kalkeret af efter de andre, “rigtige” rejseguides i Turen går til-serien, jf. foto af opslag fra bogen nedenfor. >> Læs videre
Når amerikanske Atticus Lish’ debutroman Forberedelse til næste liv er bedst, har den The Great American Novel-kvaliteter. Det er således en i nogle henseender virkelig flot roman om mennesker på kanten og New Yorks bagside. Desværre taber den pusten – primært fordi den bare er alt for lang.
Romanen følger på skift to (eller faktisk tre) personer: Brad Skinner er soldaterveteran, nylig hjemvendt fra din tredje mission i Irak. Han er en knækket mand med ikke-diagnostisceret post-traumatisk stresssyndrom, som kommer til New York for at forsvinde i storbyen og glemme sin angst og vrede. Hans dage og nætter går med at pumpe jern i ramponerede styrketræningscentre, fylde sig med proteinpulver og anabolske stereoider og ture rundt på værtshuse. Han er en romanperson, det er svært at holde af, selv om man kan sympatisere med ham på grund af de oplevelser fra krigen, han bærer rundt på. >> Læs videre
Jeg overgiver mig. Helt og holdent og storsmilende. Ingen, der nogensinde har nydt at læse en bog, må kunne undgå at blive glad i låget af denne lille, fine, franske finurlighed af en feel good-roman. Og kender du én, der aldrig har læst en bog, så få ham eller hende til at begynde med denne her.
Guylain Vignolles har verdens værste job. Han er en ord- og bogelsker, der arbejder som operatør af en monstrøs maskine, der æder bøger og laver dem om til dampende papirmasse. Tingen kalder Guylain for sig selv kalder maskinen, der ellers lyder navnet Zerstor 500 (efter det tyske zerstören). >> Læs videre
Underholdende, rørende og næsten lige så god som hypen omkring den.
Britisk-canadiske Tom Rachmans debutroman De ufuldkomne handler om personerne omkring en engelsksproget, international avis forankret i Rom. Bogen består af elleve løst sammenhængende historier om elleve forskellige personer knyttet til avisen: freelance-korrespondenten, chefredaktøren, redaktionsekretæren, nekrologskriveren, ejeren, den trofaste læser m.fl.
Rachman skriver godt, enkelt og uprætentiøst. Samtidig er han meget præcis i sine iagttagelser: I hver eneste af de relativt korte historier lykkes det ham at give et troværdigt og nuanceret portræt af sine personer. Det er faktisk ret flot gjort og tilmed ganske underholdende. Man drøner hurtigt gennem alle historierne. >> Læs videre
Top-lister over Alletiders Bedste Bøger er på den ene side selvfølgelig fjollede – for hvordan skulle man nogensinde kunne blive enige om kriterierne for dem? – på den anden side er de også sjove og har en vis fascination: Man kan glæde sig hemmeligt over at være i det gode, dannede selskab, når ens egne favoritter er med på listen. Man kan forarges frydefuldt over de titler, der IKKE er med – og endnu mere over de titler, som ER med, selv om de ikke burde være det. Og så kan man jo faktisk lade sig inspirere til den næste læseoplevelse. >> Læs videre
