Mathilde Walter Clark: Hvordan man laver dyr

”Alting ændrer sig, når man først har set en so bygge en rede.”

Hvis du gerne vil kunne se dig selv i spejlet og samtidig blive ved med at spise den billige kylling, svinekoteletterne, bacon og hakket oksekød fra supermarkedets køledisk, så skal du ikke læse dette essay. Og derfor skal du læse det.

Mathilde Walter Clark er forfatteren bag den fremragende bog om den egentlige minkskandale i Danmark, Det blinde øje, som jeg læste med stor begejstring tidligere på året.

I Hvordan man laver dyr udforsker Clark det moderne, danske, industrielle dyrelandbrug. Hun sætter spotlys på de vilkår, landbruget (og vi forbrugere, der køber landbrugets produkter) byder køer, grise og høns.

Vi ved det jo godt. Vi har jo set dokumentarudsendelserne og læst artiklerne. Vi har i hvert fald haft mulighed for at vide det, men måske har vi kigget væk, fordi det var for ubelejligt. Mathilde Walter Clark bringer det frem for os på en måde, der er uafviselig.

Moderne industriel dyreproduktion (såkaldt landbrug) i dagens Danmark er en skandale. Dyrene betragtes som produktionsenheder eller råmateriale. Dyrenes afsavn, fysiske lidelser og overdødelighed er produktionsomkostninger, som kun tillægges værdi i det omfang, de påvirker den økonomiske bundlinje i produktionsvirksomheden.

Mathilde Walter Clark skriver sindsygt godt og reflekteret og frem for alt helt og aldeles uden denne selvretfærdige, messianske og til tider semi-religiøse tone, som ellers kendetegner mange dyrerettighedsaktivister (og som gør, at sådan nogle som jeg ikke magter at lytte til dem).

Personligt betragter jeg begrebet om “dyrerettigheder” som meningsløst, grænsende til idiotisk. Men det betyder jo ikke, at vi som mennesker skal behandle dyrene som rene råvarer i en industriproduktion og være helt ligegyldige overfor dyrenes trivsel. Selvfølgelig skal vi ikke det.

Men det gør mange af os så alligevel hver eneste dag pr. stedfortræder, i det omfang vi køber kyllinge-, svine- eller oksekød fremstillet af det såkaldt konventionelle landbrug.

Et stærkt omdrejningspunkt for Mathilde Walter Clarks essay er en reference til husdyrforsker og antropolog Inger Anneberg, som i en af Aarhus Universitetsforlags Tænkepauser beskriver en situation hos en svineavler, hvor en drægtig so i et ubevogtet øjeblik bryder ud af det indelukkede anlæg og gemmer sig i en nærliggende majsmark:

Her fandt landmanden hende i en stor cirkelrund rede, hun havde nået at bygge af græs og planter, og nu med nyfødte pattegrise.

Altså: Under naturlige forhold bygger en drægtig so en rede af græs og planter til sine små. Og soen har stadig dette instinkt, trods industrialisering gennem generationer. I det konventionelle, danske landbrug er der imidlertid ikke noget med redebygning:

Med målrettet avl har man efterhånden bragt soen op på at føde i gennemsnit fireogfyrre pattegrise om året, og i stedet for at få lov til at bygge en rede til de overlevende, bliver hun fastspændt i en fikserboks på et betongulv (i daglig tale er hun nu en “tremmeso”) mens hun pattes på af anonyme smågrise der hektisk flyttes rundt mellem hendes og andres ledige patter indtil ungerne vejer næsten seks et halvt kilo.

En tidligere medarbejder hos Fødevarekontrollen, som udførte uanmeldte fødevarekontroller på svinebesætninger, siger:

Alting ændrer sig, når man først har set en so bygge en rede.

Jeg har ikke set det, men det er nok for mig at læse om det hos Mathilde Walter Clark. Jeg kan ikke være med til det mere. Jeg bliver ikke vegetar, men jeg vil fremover kun købe svinekød fra producenter, hvor jeg har sikkerhed for, at søerne får lov til at lave deres egen rede, når de skal fare.

Hvordan man laver dyr er et essay oprindeligt udgivet i dagbladet Information den 2. december 2022 som en slags anmeldelse af bogen Dansk Landbrug, 1945-2020. I 2023 udgav Politikens Forlag essayet som en selvstændig udgivelse – i forlængelse af Clarks succes med Det blinde øje.

Her kunne man umiddelbart godt tænke, at udgivelsen af essayet som selvstændig bog måske nok mest var et forsøg fra forlaget på at score en hurtig indtjening i forbindelse med hypen om Det blinde øje. Det var det sikkert også. Men Clarks essay har ikke desto mindre så høj klasse og er af så stor vigtighed, at det i den grad fortjener en selvstændig udgivelse.

K's vurdering: