K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Arkiv for Danmark

Iselin C. Hermann: Tid finder sted

Af Kasper Håkansson, 3. november 2025
2 kommentarer

”Der er mange måder at fortælle sit liv på, de fleste af os glemmer bare, at historien fortælles, mens vi lever det, og at de sekunder vi tilbagelægger, allerede er en del af fortællingen.“

Danske Iselin C. Hermann (f. 1959) er et nyt navn for mig på trods af, at hun faktisk debuterede tilbage i 1998. Jeg faldt tilfældigt over Tid finder sted (2025) i en boghandel forleden. Jeg blev tiltrukket af titlens filosofiske flertydighed: Tid som noget, der forløber (som når tiden går). Men også tiden som noget, der finder steder at aflejre sig, knytte sig til – erindringens steder. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Erindring, Noveller, Selvbiografi

Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI

Af Kasper Håkansson, 23. september 2025
Skriv en kommentar

”En trang til ro og solskin. En trang til at blive til kompost. […] Det giver et ganske lille strejf af mening at komme hertil. At dyrke grønt og dø til sidst. At blive blandet op med universet.”

Epikuræisk grøntsagsdyrkning eller topmoderne videnskabelig afkodning af brændte papyrusruller. Er det mon dét, der skal få Tara Selter ud af den attende november? Eller forlige hende og de andre med at blive der? Jeg røber ikke noget, som alle andre læsere af de første bind af Solvej Balles fænomenalt fascinerende, endnu uafsluttede syvbindsværk ikke allerede selv har gættet, ved at afsløre, at dét kommer der heller ikke noget svar på i dette nye, sjette bind af Om udregning af rumfang. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Europa, Om udregning af rumfang, Tid

Rasmus Ejrnæs: Natur

Af Kasper Håkansson, 29. juni 2025
Skriv en kommentar

Kyndige og fyndige ord om menneskets “forvaltning” af naturen og et argument for at skabe rammer for mere biodiversitet i Danmark. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs’ pamflet om naturen – og ikke mindst om menneskets forhold til den – er både velskrevet, oplysende og et velkomment debatindlæg.

Jeg er kæmpefan af Aarhus Universitetsforlags serie Tænkepauser (på trods af, at jeg selv kun har læst relativt få af dem – endnu). Ideen om at formidle universitetsforskning i små, lettilgængelige, hurtigt læste pamfletter til en overkommelig pris er fremragende, og det er herligt at se, hvordan serien er slået an og taget imod over årene. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Essays, Naturvidenskab, Sagprosa, Samfund og debat
Tags: Biodiversitet, Danmark, Debat, Essay, Natur, Tænkepauser

Leif Davidsen: På udkig efter Hemingway

Af Kasper Håkansson, 20. marts 2025
1 kommentar

En langsom thriller med en dansk gymnasielektor i rollen som ufrivillig helt i en spionhistorie, der udspiller sig i Florida og især Cuba. Miljøbeskrivelserne fra Cuba bærer det lidt tynde plot igennem. Og så er (myten om) Hemingway en lille smule med hele vejen.

Min anledning til at interesse mig for Leif Davidsens thriller På udkig efter Hemingway (2008) var et nyligt ferieophold i Cuba (som til en vis grad har plaget følgere af disse noter i de seneste uger, og jeg kan lige så godt annonce på forhånd, at jeg muligvis ikke er helt færdig cubansk litteratur i denne omgang, selv om jeg har haft et par afstikkere til andre dele af Latinamerika). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Cuba, Danmark, Hemingway, Thriller

Sidse Laugesen: Min hardcore høne

Af Kasper Håkansson, 27. oktober 2024
Skriv en kommentar

Sidse Laugesen har en hardcore høne, og hun er selv en rimelig hardcore digter og oversætter. Det hele er i spil i denne lækre bogudgivelse, hvor hun oversætter sine egne digte fra kinesisk til dansk.

Sidse Laugesen kender vi er på bloggen som en fremragende oversætter fra kinesisk til dansk af forfattere som Can Xue, Sun Pin, Wang Xiaobo og Yu Hua.

Men Sidse Laugesen er også selv digter. Hun debuterede i 2020, og hvis det dengang gik de fleste danske læseres opmærksomhed forbi, så kan det have den gode grund, at Laugesen som digter har valgt at skrive på kinesisk og har udgivet sine digte i Kina under navnet 劳淑珍 (Lao Shuzhen). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Digte, Kina

Emma Holten: Underskud

Af Kasper Håkansson, 2. juni 2024
Skriv en kommentar

Emma Holten har fået både retfærdige og uretfærdige knubs med på vejen for sin debatbog om værdien af omsorg og dens fravær i økonomisk teori. Bogen er velskrevet, engageret og endda underholdende. Som sådan er den bestemt værd at læse, selv om den ikke bringer mange egentligt nye pointer til torvs.

Emma Holtens bog fik ved sin udgivelse for en måneds tid siden en seksstjernet anmeldelse i Politiken. Samtidig fik hun sønderlemmende kritik fra flere økonomer. Det lød interessant, tænkte jeg. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Sagprosa, Samfund og debat
Tags: Danmark, Essay, Feminisme

Mathilde Walter Clark: Hvordan man laver dyr

Af Kasper Håkansson, 11. maj 2024
1 kommentar

”Alting ændrer sig, når man først har set en so bygge en rede.”

Hvis du gerne vil kunne se dig selv i spejlet og samtidig blive ved med at spise den billige kylling, svinekoteletterne, bacon og hakket oksekød fra supermarkedets køledisk, så skal du ikke læse dette essay. Og derfor skal du læse det. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Essays, Sagprosa, Samfund og debat
Tags: Danmark, Essay, Landbrug

Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der

Af Kasper Håkansson, 29. februar 2024
Skriv en kommentar

Min anbefaling til fans af de to første bøger i Thomas Korsgaards Tue-trilogi er at stoppe dér. Tredje bog er stadig velskrevet, bevares. Den lider bare under at være temmelig kedelig og dertil i mange passager tåkrummende pinagtig i handlingen – på en træls måde.

Thomas Korsgaards to første bøger om Tue fra Nørre Ørum på Skiveegnen, debuten Hvis der skulle komme et menneske forbi og efterfølgeren En dag vil vi grine af det, hentede især deres kvalitet i insider-portrættet af Tues dysfunktionelle udkantsfamilie. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Europa, Norden, Skive, Socialrealisme, Tue-trilogien

Thomas Korsgaard: En dag vil vi grine af det

Af Kasper Håkansson, 25. februar 2024
Skriv en kommentar

”En dag vil vi grine af det, tænkte jeg. Ikke i morgen eller i overmorgen. Ikke dagen efter den dag, men en eller anden dag om noget tid ville vi grine af det. Af dét eller af noget andet.”

Anden bog om drengen Tue i Thomas Korsgaards trilogi fra Udkantsdanmark holder det høje niveau fra den første. Som læsere tror vi stadig på Tue, hvis han dog bare ville gøre sig selv det gode at holde op med altid at tage de nemmeste valg – og nogle gange de sværeste. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Europa, Norden, Skive, Socialrealisme, Tue-trilogien

Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi

Af Kasper Håkansson, 25. februar 2024
Skriv en kommentar

”Nørre Ørum hed den flække, vi boede i. En forstad til mørket, klemt inde mellem utallige andre ligegyldige småbyer. Jeg tror ikke, det er godt for nogen at være der i længere tid.”

Vi er i Udkantsdanmark. En depressiv mor, der spiller computer hele dagen. En dominerende far med voldelige tendenser, der er ved at miste det økonomiske greb om familiegården. Moster Bitten, der er socialbedrager. Mormors fede mand med hjertesygdommene, som bare bliver ved med at æde. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Norden, Skive, Socialrealisme, Tue-trilogien

Mathilde Walter Clark: Det blinde øje

Af Kasper Håkansson, 8. februar 2024
1 kommentar

Det blinde øje er bogen om minkskandalen. Nej, ikke skandalen om den manglende lovhjemmel, men den virkelige minkskandale. Altså den, der faktisk handler om mink. Og det er eddermame en god bog.

Mathilde Walter Clark (f. 1970) har fået mange roser for Det blinde øje, og forleden blev hun også beæret med Weekendavisens Litteraturpris 2023. Hun har givetvis flere priser foran sig. Det vil ihvertfald være fortjent. Hendes bog er lige nu så hypet, at det næsten føles som for meget. Lad det ikke afskrække dig. För helvete, det er en god bog! Den er endda letlæst og (bizart) underholdende. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Essays, Nyere udgivelser, Sagprosa, Samfund og debat
Tags: Danmark, Mink, Politik

Solvej Balle: Om udregning af rumfang V

Af Kasper Håkansson, 27. december 2023
1 kommentar

Efter at have tilbragt fire bind og mere end ti år i den samme attende november sammen med Tara Selter i de første fire bind af Om udregning af rumfang, kommer det ikke som nogen overraskelse, at vi heller ikke i det femte bind kommer ud af den attende.

Jeg var fuld af lovord og næsegrus beundring over det intellektuelle vingefang i Solvej Balles samtidig underholdende og letlæste opus magnum efter læsningen af de første fire bind. Det er jeg stadig, og jeg skal ikke trætte læseren med at gentage dem her, kun henvise til min anmeldelse af Om udregning af tid I-IV. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Norden, Om udregning af rumfang

Helle Helle: Hafni fortæller

Af Kasper Håkansson, 17. oktober 2023
Skriv en kommentar

Hafni fortæller er meget Helle Hellesk – og det er godt. Måske en kende mere eksperimenterende i formen, end jeg har oplevet hende før – men det kommer der også kun godt ud af.

Forleden skrev jeg i min anmeldelse af Katrine Marie Guldagers Birgithe med th, at jeg måske bare ikke er til romaner om helt almindelige menneskers helt almindelige liv.

Det udsagn vil jeg gerne trække tilbage: For hvis det er Helle Helle, der skriver om helt almindelige menneskers helt almindelige liv, så kan det lige pludselig blive ikke alene vedkommende og spændende, men også litterært nyskabende. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Norden

Katrine Marie Guldager: Birgithe med th

Af Kasper Håkansson, 14. oktober 2023
Skriv en kommentar

Birgithe med th er et portræt af en kvinde midt i livet. Som ikke orker mere pis og ikke lægger meget bånd på sin irritation og vrede. Men som under overfladen er lige så skrøbelig som alle os andre. En ganske fin, lille roman, men så heller ikke mere. Sine steder både morsom og også rørende. Hurtigt læst – men nok også hurtigt glemt.

Birgithe med th er vred. Og der er nok at være vred over: Alle dem, der ikke tager klimaforandringerne alvorligt og bare fortsætter deres umådeholdne overforbrug. Forældre, der ikke opdrager deres børn. Unge drenge, der mobber hjemløse på gaden. Trælse fyre, der lufter sexistiske kommentarer i kassekøen i supermarkedet. Cyklister, der ikke kender forskel på en fodgængerovergang og en cykelsti. Birgithes lillesøster, der har ondt i livet, men ærlig talt godt kunne prøve at tage sig lidt mere sammen. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Norden

Dorte Karrebæk: Stensamleren / Evige gentagelser

Af Kasper Håkansson, 17. september 2023
1 kommentar

Stenstrandzen. En bog for fossilsamlere og fans af Dorte Karrebæks geniale streg. Man skal nok være en hel del af begge dele for at elske denne bog. Jeg er en hel del af begge dele.

Jeg er ud af en stensamlerfamilie. Jeg er opdraget med, at sandstrande, hvor man bader og soler sig, er tarvelige og kedelige steder for pøblen. En god strand er en stenstrand, hvor man kan finde fossiler. Rigtig strandaktivitet er at gå langsomt langs vandet i dét spor, hvor der er sten, med blikket rettet nedad og med såvel øjne som sind i den perfekte fossilfinderbalance: Dedikeret og fokuseret, men samtidig åben for indtryk fra millionårgamle aftryk i sten. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Grafiske romaner og billedbøger, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark

Solvej Balle: Ifølge loven. Fire beretninger om mennesket

Af Kasper Håkansson, 13. august 2023
5 kommentarer

Jeg er glad for, at jeg ikke er litteraturstuderende på universitetet og har fået stillet en opgave i Solvej Balles novellesamling/roman, Ifølge loven (opr. 1993). Jeg ville være temmelig meget i vildrede med, hvordan jeg skulle få skrevet noget klogt.

Heldigvis er jeg bare en almindelig læser og som sådan kan jeg slet og ret vælge at nyde Solvej Balles sprog, hendes finurlige iagttagelser, hendes fiktive, semividenskabelige udredninger, skæve vinkler og underfundige, underspillede humor. Uden at skulle stilles til regnskab i form af at levere indsigtsfulde analyser. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Norden, Noveller

Rakel Haslund-Gjerrild: Øer

Af Kasper Håkansson, 10. august 2023
Skriv en kommentar

En samling små, meget velskrevne, ganske fine, men også noget forglemmelige noveller om folk og fæ og fiskere på Bornholm og omegn. Rakel Haslund-Gjerrild demonstrerede i denne debutsamling gode takter, som hun senere har udfoldet med større dybde og tyngde.

Rakel Haslund-Gjerrild (f. 1988) er vi her på bloggen tidligere stødt på i kraft af hendes særdeles vellykkede biografiske roman om den flamboyante maler Kristian Zahrtmann, Adam i Paradis (2021). Hun debuterede imidlertid som forfatter fem år tidligere med novellesamlingen Øer (2016). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Norden, Noveller

Solvej Balle: Om udregning af rumfang I-IV

Af Kasper Håkansson, 9. august 2023
Skriv en kommentar

”Det utænkelige er noget, vi bærer med os hele tiden. Det er allerede sket: vi går omkring og er usandsynlige.”

Kan man skrive 700 sider over fire bind (med tre bind mere på vej) om en kvinde, der vågner op til den samme dag igen og igen? Uden at miste læseren? Nej, det kan man næppe, ville jeg have sagt. Men Solvej Balle (f. 1962) gør det alligevel. Allerede nu, inden færdiggørelsen, fremstår Om udregning af rumfang som et storværk i verdenslitterær klasse. Og så er det endda en letlæselig fornøjelse. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Norden, Om udregning af rumfang, Tid

Birgitte Krejsager: Havehistorier i en nøddeskal

Af Kasper Håkansson, 29. maj 2023
1 kommentar

Birgitte Krejsagers Havehistorier i en nøddeskal er en herlig decoupage af skønne havehistorier med udsyn til litteratur- og kunsthistorien. Flagrende og anekdotisk, men charmerende og også interessant. Anbefalet lystlæsning til alle, der elsker at få jord under neglene og samtidig har en litterær og idéhistorisk interesse.

Faste læsere af disse bognoter vil måske have bemærket, at anmeldelsesfrekvensen har været lidt lavere end sædvanligt den seneste måned. Det har med årstiden at gøre. For når frosten slipper taget, så farer K og konen ud i den lille rækkehushave for at få jord under kontorneglene. Så er der ikke så meget tid til læsning. Men her i Pinsen fik jeg ind i mellem planteskolebesøgene dog tid til at læse Birgitte Krejsagers Havehistorier i en nøddeskal (2021). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Essays, Litteratur, kunst og kultur, Sagprosa
Tags: Danmark, Haver, Norden

Maria Gerhardt: Transfervindue

Af Kasper Håkansson, 15. april 2023
Skriv en kommentar

Stærk og bevægende, personlig beretning om kampen mod brystkræft – tilsat et dystopisk, satirisk element, som bogen dog ikke får så meget ud af.

Transfervindue er fiktion. Men det synes åbenlyst, at bogen i høj grad også er skrevet på Maria Gerhardts personlige erfaringer med at leve med og mod kræft. Det gør ikke bogen ringere. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Kortroman, Norden

Olga Ravn: De ansatte

Af Kasper Håkansson, 10. april 2023
2 kommentarer

“I har skabt mig, givet mig sprog, og nu ser jeg jeres fejl og mangler. Jeg ser jeres utilstrækkelighed.”

Af en eller anden grund har jeg ikke tidligere læst noget af Olga Ravn. Og det er da en fejl. Ihvertfald er De ansatte (2018) en aldeles glimrende roman – uanset om man læser den som en kritisk samtidsroman eller som fermt fortalt science fiction-fortælling (og god science fiction er som bekendt altid også det første). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Kortroman, Norden, Science Fiction

Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – Manifest

Af Kasper Håkansson, 12. marts 2023
4 kommentarer

Nogle gange bliver man overrasket. Glenn Bechs “manifest” er faktisk værd at læse. En digtsamling og aktuel debatbog med væsentlige budskaber, som er drevet af vrede og frustration, javel, men som ikke (kun) bliver RÅBT ud, men derimod serveret med både alvor, humor, følelsesmæssig sårbarhed og væsentligt flere nuancer, end man kunne få indtryk af fra omtaler og uddrag af den i pressen. Og så er den ganske velskrevet. At den så er lidt rodet og temmelig ujævn, det tager vi med.

Lad mig starte med en tilståelse: Jeg forventede ikke, at Glenn Bechs digtsamling/debatbog ville være noget for mig. Men nu ville jeg alligevel teste, hvad der lå bag alt hypen – senest forstærket ved, at bogen her ved udgangen af februar 2023 blev udpeget til den bedste danske udgivelse i 2022 ved afstemning blandt Politikens læsere. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Samfund og debat, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Debat, Digte, Langdigt, Norden, Samfund

Dorthe Nors: Spejl, skulder, blink

Af Kasper Håkansson, 18. februar 2023
Skriv en kommentar

Jeg var forleden meget begejstret for kombinationen af humor og mørke i Dorthes Nors’ noveller i Kantslag. Spejl, skulder, blink kan også noget, men har ikke samme niveau. Den har lidt mere karakter af en feel-good-roman – altså bortset fra, at den nærmere er feel-bad.

Romanen handler om den litteraturuddannede Sonja, der ernærer sig som oversætter af en succesfuld svensk krimiforfatter. Sonja er fra Jylland, men bor nu alene i København, og hun er ensom. Hun savner Jylland, hvor der er længsel og opdrift, grågæs og sangsvaner, og ikke bare plasticugler på naboens altan, der skal skræmme byduer væk. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Norden

Dorthe Nors: Kantslag

Af Kasper Håkansson, 13. februar 2023
Skriv en kommentar

Femten noveller. Femten korte slag med kant. Om femten mere eller mindre slagne mennesker på kanten. Dorthe Nors’ noveller er en opvisning i det, novellen som form kan. Men de er ikke bare form, de er alle små stykker levende liv. På én gang mørke og humoristiske, medrivende, rørende, tragiske, tankevækkende og uhyre velskrevne. Hvorfor i alverden har jeg ikke læst noget af Nors før?

Dorthe Nors’ noveller virker nærmest henkastede, som var de hastigt nedskrevne, flygtige indtryk og associationer, der griber ind hinanden og hurtigt fører videre til de næste. Men jeg tror ikke, at jeg tager fejl i, at der kælet omhyggeligt for både komposition og hver en sætning i disse historier. Hvis ikke, altså hvis disse historier bare kommer uden videre til Dorthe Nors, så er der ingen retfærdighed til, så god har man simpelthen ikke lov til at være!

>> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Norden, Noveller

Knut Hamsun: Sult

Af Kasper Håkansson, 4. februar 2023
5 kommentarer

Knut Hamsuns Sult er akkurat lige så rablende intens, manisk fabulerende, vild og voldsom, morsom, tåkrummende pinlig og hjerteskærende rørende, som jeg husker den. En fuldstændig uforlignelig roman, som man skal gå til Dostojevskij for at finde magen til.

Det må være mere end tredive år siden, jeg første gang læste Sult. Jeg husker ikke hvilken udgave, jeg læste, bemærkede det vel ikke, men jeg husker tydeligt, hvor jeg var, da jeg læste den, at jeg læste den i ét stræk, og at den slog mig helt bagover. Og det gjorde den igen her ved genlæsningen. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Norden, Norge

Johannes V. Jensen: Himmerlandshistorier

Af Kasper Håkansson, 1. februar 2023
Skriv en kommentar

Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier er ren nydelse. De er så fulde af nærvær og liv, at man som læser i hver eneste historie føler sig som en del af livet på landet blandt Jensens vidunderlige sammensurium af farverige bønder og småfolk og andet godt- og skidtfolk i Himmerland i det nittende århundrede. Det er herlig læsning.

Jeg har i mange år haft – og har stadig – Johannes V. Jensens Kongens fald (1900-01) på min liste over de bedste bøger, jeg har læst nogensinde. Men faktisk har jeg aldrig læst noget andet af hans ellers store forfatterskab (udover enkelte småtekster og digte, jeg som så mange andre blev tvunget igennem i gymnasietiden). Det har jeg rådet lidt bod på her i januar, hvor jeg har lyttet til hans klassiske Himmerlandshistorier. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Norden, Noveller

Solvej Balle: &. Eller. Hvis. Så

Af Kasper Håkansson, 7. december 2022
2 kommentarer

Jeg blev i første omgang ikke slået decideret bagover af Solvej Balles kortprosakvartet &, Eller, Hvis, Så, men jeg nød at læse bøgerne. For Balle kan noget med sproget. Og da jeg begyndte at skrive denne anmeldelse, slog jeg op i bøgerne igen. Og endte med at læse det hele en gang til. Bare for at nyde sproget og stemningerne.

Solvej Balles navn blev her i efteråret pludselig kendt af om ikke alle, så dog af mange litteraturinteresserede, da hun vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2022 for de første tre bind af hendes annoncerede syvbindsværk, Om udregning af rumfang. Siden er fjerde bind også udkommet. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Kortprosa, Norden

Lars Findsen & Mette Mayli Albæk: Spionchefen – Erindringer fra celle 18

Af Kasper Håkansson, 15. oktober 2022
6 kommentarer

Udgivelsen forleden af tidligere FE-chef Lars Findsens erindringsbog er næppe gået mange forbi. Den sensationalistiske opmærksomhed knytter sig i pressen i disse dage til bogens nye afsløringer af detaljer i forløbet og Findsens slet skjulte angreb på regeringen. Men bogen er faktisk også derudover meget velskrevet og læseværdig.

Som almindeligt samfunds- og politisk interesseret menneske kastede jeg mig lige så glubsk over bogen som mange andre – nysgerrig efter at læse Lars Findsens eget perspektiv på det opsigtsvækkende forløb, hvor han først blev hjemsendt fra tjenesten som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste på baggrund af en kritisk tilsynsrapport, siden pure frikendt af en undersøgelseskommission for blot at blive arresteret og fængslet, tiltalt for at have videregivet klassificerede oplysninger – i en sag, der endnu ikke har fundet sin afslutning. >> Læs videre

Arkiveret under: Biografier og erindringer, Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Sagprosa, Samfund og debat
Tags: Danmark, Debat, Erindringer

Leonora Christina: Jammers Minde

Af Kasper Håkansson, 13. maj 2022
Skriv en kommentar

Kongedatteren Leonora Christinas litterære hovedværk, den selvbiografiske skildring af hendes 22 år i fangenskab i det berygtede Blåtårn i perioden 1663-1685, er en kanoniseret klassiker. Interessant som historisk dokument (selv om hun er fuld af løgn), men bestemt også værd at læse for sine litterære kvaliteter. Og i Line Kroghs moderniserede udgave fra 2010 er den gamle tekst gjort tilgængelig på nudansk, uden at den har mistet sit præg af at være skrevet for 350 år siden.

Leonora Christina (1621-1698) er en legendarisk skikkelse i dansk historie. Datter af Christian IV og Kirsten Munk (som aldrig blev gift med kongen, men af ham selv blev betragtet som hans hustru). Hustru til adelsmanden Corfitz Ulfeldt, som steg til højderne som Danmarks rigshofmester under Christian IV, men endte som den velsagtens mest berygtede landsforræder i Danmarkshistorien. Indespærret i fængselstårnet Blåtårn gennem 22 år for mistanke om medvirken til sin mands forrædderi. Og forfatter til det mest berømmede stykke dansk prosa fra barokken, fængselsberetningen Jammers Minde. >> Læs videre

Arkiveret under: Biografier og erindringer, Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Biografi, Danmark

Tine Roesen: Dostojevskij. En introduktion

Af Kasper Håkansson, 12. februar 2022
1 kommentar

Let læst, men samtidig både grundig, indsigtsfuld og inspirerende introduktion til Dostojevskijs værk. Tine Roesens bog om den russiske mester kan anbefales både til nye og erfarne Dostojevskijlæsere.

Har du endnu til gode at stifte bekendtskab med Dostojevskij, er mit råd entydigt: Begynd ikke med at læse Tine Roesens bog – eller nogen andre introduktioner til Dostojevskij for den sags skyld. Begynd med at læse Dostojevskij! For han kræver faktisk ikke nogen introduktion, det er bare at kaste sig ud i det. Og jeg føler mig faktisk ret overbevist om, at Tine Roesen selv vil være enig i dette råd. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Litteratur, kunst og kultur, Nyere udgivelser, Sagprosa
Tags: Danmark, Dostojevskij, Litteratur

  • Side 1
  • Side 2
  • Side 3
  • Interim pages omitted …
  • Side 5
  • Go to Next Page »

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 101 mailabonnenter
  • 73 venner
  • 335 følgere

Måske er du også interesseret i:

Oscar K.: Dødedans
Dorte Karrebæk: Stensamleren / Evige gentagelser
Niels Knudsen: Alting i et andet lys. Historier

Thomas Ahrensbøll Hansen: Danny scorer iført bowlingsko
Georgi Gospodinov: Gartneren og Døden
Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI

Mest læste seneste uge

  • Fjodor Dostojevskij: Brødrene KaramazovFjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov Brødrene Karamazov er en tragedie, en komedie, en farverig knaldroman, en kriminalintrige, et retssalsdrama, et…
  • László Krasznahorkai: SatantangoLászló Krasznahorkai: Satantango At læse ungarnske László Krasznahorkai kan være en både massiv, tung og krævende læseoplevelse -…
  • Iselin C. Hermann: Tid finder stedIselin C. Hermann: Tid finder sted ”Der er mange måder at fortælle sit liv på, de fleste af os glemmer bare,…
  • parkernes kontinuitetJulio Cortázar: Parkernes kontinuitet og andre noveller Argentinske Julio Cortázar (1914-1984) er et noget besynderligt bekendtskab. Mildt sagt. Hvis du hører til…
  • Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbiThomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi ”Nørre Ørum hed den flække, vi boede i. En forstad til mørket, klemt inde mellem…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Iselin C. Hermann: Tid finder sted: “Tak for anbefaling. Jeg hæfter mig ved, at du i din ellers positive anmeldelse karakteriserer sproget som “lidt for glat,…” nov 3, 09:40
  • Marit Haugaard on Iselin C. Hermann: Tid finder sted: “Jeg kan anbefale forfatterens “Der hvor månen ligger ned”, der udkom i 2002. Jeg anmeldte den på Litteratursiden, og genoptrykte…” nov 3, 09:23
  • Martin Glaz Serup on László Krasznahorkai: Satantango: “‘Den sidste ulv’ er vidunderlig, og vidunderlig morsom, den har jeg foræret væk mange gange allerede.” nov 3, 08:40
  • Kasper Håkansson on László Krasznahorkai: Satantango: “Hvis de allerede står i reolen, så ville jeg begynde med Den sidste ulv – alene af den grund, at…” okt 31, 20:24
  • Mikkel on László Krasznahorkai: Satantango: “Hvilken vil du anbefale at starte med, hvis alle tre titler står i reolen og venter?” okt 31, 20:18

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.275)
    • Sagprosa (142)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (37)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (25)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (29)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (26)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (34)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.184)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (113)
      • Klassikere (235)
      • Komedie (15)
      • Krimi, spænding og ramasjang (65)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (311)
      • Romaner og noveller (1.039)
  • Boghandeler (33)
  • Øvrige indlæg (35)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 101 mailabonnenter
  • 73 venner
  • 335 følgere

Copyright © 2025 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind