K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Tove Ditlevsen: Gift (Københavnertrilogi III)

Tove Ditlevsen: Gift (Københavnertrilogi III)

Af Kasper Håkansson, 21. oktober 2021
2 kommentarer

Gift er tredje erindringsroman i Tove Ditlevsens såkaldte Københavnertrilogi. Sproget er let og enkelt som i de to foregående bøger. Men Gift er en mørkere roman, og den er benhård, uagtet Ditlevsens humor. Det er også en virkelig god roman, som uden problemer står distancen her 50 år efter den første udgivelse.

Handlingsmæssigt fortsætter Gift (opr. 1971) præcis der, hvor Ungdom (opr. 1967) slap, det vil sige med Tove Ditlevsens forfatterdebut med digtsamlingen Pigesind i 1939 og med hendes giftermål med Viggo F. Møller, redaktøren af litteraturtidsskriftet Vild Hvede (en forløber for det eksisterende Hvedekorn).

Ægteskabet med den 33 år ældre Viggo F. er imidlertidig glædes- og passionsløst:

Jeg er kun tyve år, men jeg føler, at livet uden for disse grønne stuer for andre mennesker farer afsted som til lyden af pauker og trommer, mens dagene falder på mig så umærkeligt som støv, den ene akkurat ligesom den anden.

Forbindelsen til Viggo F. bliver til gengæld blandt andet adgangsbillet til en kreds af unge, lovende forfattere i krigsårene. Blandt dem har hun en overgang en affære med Piet Hein, som i bund grund mest fremstilles som en lidt latterlig Don Juan. I en pudsig scene springer han ud af sengen og skriver et af sine “Gruk” inspireret af deres elskov.

Andre unge og senere kendte forfattere i omgangskredsen tæller Halfdan Rasmussen og Ester Nagel (som siden blev gift og ud over deres forfattermeritter også blev forældre til Iben Nagel Rasmussen), Morten Nielsen (digteren, der gik ind i modstandsbevægelsen under besættelsen og blev dræbt ved en vådeskudsulykke i 1944, 22 år gammel) og Sonja Hauberg (som jeg husker for ungdomsromanen Syv år for Lea (1944), endnu én af de bøger, jeg blev plaget med i gymnasiet).

Ligesom Barndom og Ungdom kan Gift læses alene for sine tidsbilleder, som er levende formidlet. Romanen udspiller sig i besættelsesårene, og krigen og besættelsen er tilstede i romanen, men mest som en flimrende baggrund. For fortælleren er disse år først og fremmest perioden, hvor hun slår igennem som forfatter. Dernæst tegnes perioden af fire ægteskaber, børn med nogle af mændene og et antal illegale aborter under horrible omstændigheder. Og så er det i de år, hvor hun bliver narkoman og næsten dør af det.

Romantitlen Gift byder sig således åbenlyst til med flere betydninger: I forlængelse af barndommen og ungdommen er hun nu voksen og dertil hører at blive borgerligt gift. Men romanen handler også om den gift, hun bliver afhængig af i form af forskellige narkotika. Endelig kan romantitlen tolkes – som Dy Plambeck gør det i sit efterord til den genudgivelse fra 2018, jeg har læst – som fortællerens forhold til det at skrive, hun er så at sige “gift med skriften,” før hun er gift med nogen anden.

Ægteskabet med Viggo F. holder ikke og afløses af et ægteskab med den sværmeriske polit.-studerende Ebbe, som Tove gifter sig med og får datteren Helle med. Måske elsker hun faktisk Ebbe – men ikke ligeså meget, som hun elsker sprøjten med pethidin …

Sprøjten stifter hun første gang bekendtskab med, da lægen Carl skal give hende en udskrabning. Hun er nervøs for at være blevet gravid med selvsamme Carl efter det, der bare skulle have været et engangsknald til en fest. Men nu viser Carl sig at være manden, der kan forsyne hende med narkotika, og det bliver grundlaget for hendes tredje ægteskab.

Pethidin, tænker jeg, og navnet er som et fuglefløjt. Jeg beslutter aldrig at give slip på den mand, der kan skaffe mig en så ubeskrivelig, salig nydelse.

Tove Ditlevsens fortæller-jeg er tydeligvis et komplekst menneske, som træffer en serie af valg, der i stigende grad komplicerer hendes liv – for hende selv og hendes mænd, børn og venner. Men undervejs i romanens handling fremstår alle valgene som relativt enkle. De er alle drevet af det samme: Hendes behov for at kunne skrive og skrive uhindret. Også hendes narkomani forklarer hun for sig selv som drevet af skrivebehovet.

Skriften i romanen er enkel og stærk, ligesom i de to første romaner i Københavnertrilogien. Tove Ditlevsen skjuler ikke noget i skriften, hun polerer ikke, og hun hverken forklarer eller undskylder. Hun viser slet og ret frem, råt for usødet.

Det betyder ikke, at det er en simpel roman. Den er ligetil og let at læse, men netop fordi teksten er så ganske fri for forklaringer, er læseren ikke desto mindre hele tiden på fortolkningsarbejde for at fylde mening i teksten (uanset om man som læser selv er opmærksom på det eller ej).

Det er dette, der er med til at gøre Gift til meget mere end en personlig erindringsroman. Romanens kvindeportræt og forfatterportræt har en universalitet, der rækker langt ud over Tove Ditlevsens personlige biografi og de konkrete, historiske personportrætter i romanen. Og den rækker også udover den konkrete tid, den foregår i og er skrevet i. Hvilket er grunden til, at den kan læses i dag og i den grad gøre indtryk – selv på en lidt mere end midaldrende mand her i 2021.

Sammenlignet med Barndom og Ungdom er Gift, som det måske fremgår, en betydeligt mørkere og hårdere bog – uagtet at den på overfladen er fortalt i samme sprogligt lette tone som de to første. Det er også en bedre og isoleret set mere helstøbt roman.

Det giver på den baggrund en vis mening, at Gyldendal valgte at genudgive Gift selvstændigt i 2018 i den version, jeg har læst. Den kan godt læses alene, men man vil som læser mangle en række referencer til de to foregående bøger. Og da de er så korte og hurtigt læst – og i øvrigt i sig selv også gode – så er der faktisk ingen grund til ikke at læse dem først, også selv det måtte være Gift, man egentlig er mest interesseret i. Således anbefalet.

Titel: Gift
Serie: Københavnertrilogi #3
Forfatter: Tove Ditlevsen
Udgiver: Gyldendal
Udgivelsesdato: 24.10.2018
Sider: 179
Originalsprog: Dansk
Opr. udgivelsesår: 1971
Læst: Oktober 2021

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Europa, Norden, Tove Ditlevsens Københavnertrilogi

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

2 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Steen Flemming Jørgensen
Steen Flemming Jørgensen
22. oktober 2021 13:09

En af hendes bedste romaner. Så hudløs ærlig. Jeg blev fanget efter første sætning og læste så til sidste.

2
Svar
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
22. oktober 2021 00:26

Ja, i sandhed en hudløst ærlig, upoleret, ubesmykket og barsk beretning, om det liv hun havde levet, skrevet kun få år inden hun begik selvmord. Det er efterhånden 40 år siden jeg læste “Gift”, fortællingen om livet med lægen Carl og siden med Victor Andreasen, erindrer jeg stadig, glemmer jeg aldrig. Der kan holde en flot bil foran bopælen, men det er ikke dermed sagt, at der ikke kan udspille sig tragedier bag de nedrullede gardiner. Jeg er ganske enig i de 5 stjerner. Det er ikke noget under at Tove Ditlevsens død kunne bedrøve så mange, for skrive, det… Læs mere »

Last edited 1 år siden by Peter Stig Sørensen
2
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 87 mailabonnenter
  • følgere
  • 62 venner
  • 511 følgere
  • 265 fans

Måske er du også interesseret i:

Tove Ditlevsen: Barndom & Ungdom (Københavnertrilogi I+II)
Knut Hamsun: Sult
Knut Hamsun: Pan

Knut Hamsun: Victoria
Johannes V. Jensen: Himmerlandshistorier
Leonora Christina: Jammers Minde

Mest læste seneste uge

  • John Steinbeck: Øst for paradisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Ludwig Hohl: Op i bjergeneLudwig Hohl: Op i bjergene “Hvorfor bestiger I bjerge? […] For at slippe ud af fængslet.” Med kortromanen Op i…
  • Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet - ManifestGlenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres… Nogle gange bliver man overrasket. Glenn Bechs “manifest” er faktisk værd at læse. En digtsamling…
  • Sørine Steenholdt: ZombielandSørine Steenholdt: Zombieland Dette kan ikke være en udgivelse, der er sponsoreret af det grønlandske turistbureau. Jeg kan…
  • Hjalmar Söderberg: Doktor GlasHjalmar Söderberg: Doktor Glas “ Liv, jeg forstår dig ikke. Men jeg siger ikke, at det er din fejl.…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on John Steinbeck: Øst for paradis: “Ja, filmatiseringen skal jeg også snart have (gen)set.” mar 19, 08:36
  • Kasper Håkansson on John Steinbeck: Øst for paradis: “Tak for anbefaling – og jeg er allerede i gang med “Vredens druer.”” mar 19, 08:34
  • sten fleming jørgensen on John Steinbeck: Øst for paradis: “En klassiker. Jeg læste den med meget stor begejstring. Filmen var også fremragende.” mar 19, 00:27
  • Peter Sørensen on John Steinbeck: Øst for paradis: “Jeg har længe gerne villet anbefale dig John Steinbeck, men har tøvet af frygt for at ramme helt ved siden…” mar 18, 22:58
  • Peter Sørensen on Foreslå en bog: “Jeg tror ikke ligefrem at det er dig det er galt med 🙂 Karen Blixens kanoniske status skyldes vel også…” mar 15, 23:23

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.085)
    • Biografier og erindringer (23)
    • Sagprosa (106)
      • Antropologi (4)
      • Essays (11)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (27)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (1.006)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (98)
      • Klassikere (186)
      • Komedie (13)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (58)
      • Nyere udgivelser (268)
      • Romaner og noveller (877)
  • Boghandeler (31)
  • Øvrige indlæg (33)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 87 mailabonnenter
  • følgere
  • 62 venner
  • 511 følgere
  • 265 fans

Copyright © 2023 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz