Et læsested er det fysiske sted, du opholdt dig, da du læste en bog. Et læsested kan også være det mentale sted i livet, hvor du befandt dig dengang. Eller det kan være et bestemt sted i en bog, forstået fysisk-konkret som for eksempel det sted i bogen, du ikke kan genfinde, men hvor du bare véd, at du har læst en særlig prægnant formulering.
Martin Glaz Serup kommer omkring alle disse betydninger og flere endnu af begrebet “læsesteder” i sin charmerende, lille bog af samme navn. >> Læs videre
På jagt efter grønne perlemorssnegle. William Travis’ beretning om sine oplevelser som sneglefisker på koralrevene omkring Seychellerne i 1950’erne er særdeles velskrevet, levende og i passager endda medrivende. Men tiden er nok løbet lidt fra denne form for rejseskildringer.
Englænderen William Travis var i 1950’erne kørt sur i sit job som pilot i Østafrika. Med lidt af en eventyrer i blodet og en vis erfaring som fritidsdykker faldt det ham tilsyneladende ikke svært at lade sig overtale af en bekendt til at kaste sig ud i et fiskeeventyr på Seychellerne. >> Læs videre
Velskrevet, sober, interessant formidling af Madrids historie – som dog lider lidt under at være meget kompakt.
Jeg faldt over denne bog om Madrids historie i min favoritboghandel i Madrid, Desperate Literature, som jeg genbesøgte for et par uger siden (og tidligere har skrevet om her).
Det er god læsning, mens man besøger Madrid. De sidste kapitler fik jeg dog først læst forleden, derfor en lidt “forsinket” omtale. >> Læs videre
84, Charing Cross Road udgøres af tyve års brevkorrespondance mellem en amerikansk forfatter og en boghandler i London. Som bogudgivelse er det en bagatel, men for elskere af bøger og boghandeler kvalificerer den sig fint som charmerende og hyggelig pauselæsning.
På adressen 84, Charing Cross Road i London lå indtil 1970 antikvariatsboghandelen Marks & Co. På den anden side af Atlanten var den amerikanske forfatter Helene Hanff i 1940’erne på udkig efter sjældne, klassiske bogudgivelser. I 1949 bemærkede hun en avisannonce fra den britiske boghandel, og hun skrev til dem i håbet om, at de måske ville være i stand til at fremskaffe nogle af de mere obskure udgaver, hun ikke havde kunnet finde i New York. >> Læs videre
Hvis du er glad for at gå på opdagelse i boghandeler, så vil du nyde britiske Mark Forsyths humoristiske hyldest-essay til den gode boghandel, The Unknown Unknown.
Jeg faldt over Mark Forsyths essay (som en lille chapbook-udgivelse, der lige passer ned i frakkelommen) i forrige weekend i den fine boghandel, Otherwise Bookshop i Rom. Meget passende, da Otherwise er tæt på at leve op til alle Mark Forsyths kriterier for Den Gode Boghandel. >> Læs videre
Thorkild Hansens trilogi fra 1967-1970 om den danske slavehandel er fremragende historieformidling med sin kombination af primærkildebaseret historieskrivning, fiktion og rejseberetning.
Thorkild Hansen (1927-89) fik i 1971 tildelt Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien, som omfatter bøgerne Slavernes kyst (1967), Slavernes skibe (1968) og Slavernes øer (1970). >> Læs videre
Faldet er en slags erindringsbog om forfatterens erfaringer som far til en hjerneskadet dreng. Samtidig et strejftog i essayets form gennem kunst-, litteratur- og idéhistorien. Først og fremmest er bogen dog en fars kærlighedserklæring til sin hjerneskadede søn.
I år 2000 blev den brasilianske forfatter og journalist Diogo Mainardi (f. 1962) far for første gang. På grund af lægefejl ved fødslen blev hans søn, Tito, født med hjerneskade og spastisk lammelse. >> Læs videre
Jazz, Perfume & the Incident er på én gang en barsk dokumentation af det indonesiske militærregimes brutale fremfærd mod uafhængighedsbevægelsen i Østtimor i begyndelsen af 1990’erne – og en slags urban samtidsroman om overfladisk kærlighed blandt jetsetterne i Jakarta – og en serie essays om jazzmusikkens historie. Forvirret? Ja, det var jeg også.
Jeg er således lidt i vildrede med, hvad jeg overhovedet skal kalde denne bog. Er det en roman? Er det journalistik? Er det noveller? Er det essays? Eller er det det hele på én gang? Jeg hælder til det sidste, men vælger alligevel at kalde Jazz, Perfume & the Incident en roman. >> Læs videre
MIKROFEST er 24 danske mikro-, mindre og små forlags hyldest til sig selv og hinanden. En herlig lille udgivelse, der giver et fint indtryk af den sunde og vildtvoksende underskov af små danske kvalitetsforlag i disse år.
MIKROFEST blev udgivet i anledning af den københavnske litteraturfestival Kbh læser i starten af 2018, hvor temaet var “Manifester” (i meget bred forstand). >> Læs videre
Velkommen til(bage til) Aarhus. I dag udkommer en flot fotobog, som nok kan få én og anden gammel Aarhusdreng til at længes hjem til Aarhus. Men måske også, fordi den kun viser byen fra dens bedste og mest glitrende side.
K’s bognoter gør det normalt ikke meget i coffeetable-bøger. Men som gammel Aarhusdreng (fra dengang Aarhus var Århus) blev jeg alligevel nysgerrig, da redaktørerne skrev og tilbød mig muligheden for at kigge med i AARHUS | BY | AARHUS frem mod udgivelsesdagen. >> Læs videre
En pudsig og overraskende humoristisk vandretur gennem Budapest anno 1935 – med en veloplagt og ualmindeligt velskrivende guide. Ideel som rejselekture under et besøg i den ungarnske hovedstad.
Antal Szerb (1901-1944) hører til blandt Ungarns mest anerkendte, nyklassiske forfattere. Hvis du aldrig har hørt om ham før, så fortvivl ikke – det havde jeg heller ikke før i sidste weekend, hvor han blev ved med at dukke op på hylderne i de boghandeler, jeg besøgte i Budapest … >> Læs videre
Temperaturen er nogle gange nede på minus 40 grader celsius, men den unge togoleser Tété-Michel Kpomassies beretning fra hans lange rejse til og i Grønland i 1960’erne er ikke desto mindre fyldt med varme og charme.
Jeg har læst denne bog som repræsentant for Togo i min læseudfordring Verden rundt i bøger. På nær de første kapitler fra forfatterens barndom i Togo og enkelte perspektiveringer undervejs i form af sammenligninger af grønlandske skikke med togolesiske, så handler bogen ret beset – som titlen jo også antyder – mere om Grønland end om Togo. >> Læs videre
Travels in Mauretania er en traditionel rejseberetning fra et utraditionelt rejsemål. En overraskende god læseoplevelse – for den, der er i stand til at opgive kravet om ydre handling og i stedet læne sig tilbage og nyde Peter Hudsons rolige tempo, mens han rejser gennem ørkenlandet Mauretanien og beretter levende om de mennesker, han møder på vejen. Peter Hudson rejser og skriver så langsomt, at det er en sand inspiration.
Jeg faldt over denne bog, mens jeg søgte efter litteratur fra Mauretanien. Peter Hudson er ikke mauretanier, så den opfylder ikke mine kriterier for en bog fra landet i regi af min læseudfordring, Verden rundt i bøger (her måtte jeg i stedet tage til takke med Mohamed Bouya Bambas Angels of Mauritania and the Curse of the Language. Peter Hudsons rejseberetning fangede ikke desto mindre min interesse, og jeg var glad for, at jeg forfulgte den. >> Læs videre
Vi kender allesammen Poltikens rejsebogsserie Turen går til. Mange af os kender også den udfordring, når man skal på ferie i et nyt land, at man gerne vil have en god (skønlitterær) bog med på ferie, som er skrevet i eller foregår i den pågældende land. Dén udfordring, har Kathrine Tschemerinsky sammen med Politikens Forlag sat sig for at finde en løsning på – inden for rammerne af netop rejsebogskonceptet Turen går til.
Turen går til bøgernes verden – en litteraturguide til rejser af Kathrine Tschemerinsky (f. 1988) er i layout, format og indholdsmæssig disposition og opbygning kalkeret af efter de andre, “rigtige” rejseguides i Turen går til-serien, jf. foto af opslag fra bogen nedenfor. >> Læs videre
En overraskende fascinerende, journalistisk fortælling om opdagelsen af det levende fossil, coelacanthen, på dansk også kendt som blåfisken, ud for Comorernes kyster.
Jeg faldt over Samantha Weinbergs A Fish Caught in Time (2000) i min søgen efter oversat skønlitteratur fra Comorerne til brug for min læseudfordring Verden rundt i bøger. Bogen opfylder ikke mine egne kriterier i udfordringen, da der ikke er tale om skønlitteratur, og forfatteren ikke er fra Comorerne. Men min interesse blev alligevel vakt, og jeg fik den bestilt hjem. >> Læs videre
Allahs fængsel – med den lidt omstændelige danske undertitel Min rejse fra muslim til ateist og følgerne af det (den franske originaltitel er Blasphémateur ! Les prisons d’Allah) – er et selvbiografisk kampskrift mod radikal islam skrevet af den på det oprindelige udgivelsestidspunkt 26-årige palæstinensisk-franske forfatter og debattør Waleed Al-Husseini (f. 1989).
I bogen beretter Al-Husseini om, hvordan han som ung palæstinenser allerede i sine teenageår begyndte at stille spørgsmålstegn ved de religiøse autoriteter, og hvordan han efter egne studier af såvel Koranen og andre islamiske skrifter som historien om både østlig og vestlig religionskritik nåede frem til at bekende sig som ateist. Han blev tidligt en meget aktiv islamkritisk blogger på facebook og på forskellige blogs. >> Læs videre
“Hvorfor give sig af med Platon, når en saxofon kan give et glimt af en anden verden?”
Det relativt nye mikroforlag Sidste Århundrede har slået sig op på at udgive glemte klassikere, danske såvel som udenlandske i ny oversættelse. Hidtil har udgivelserne fra forlaget budt på romaner, noveller og lyrik, men med oversættelsen af E. M. Cioran bevæger forlaget sig et skridt i retning af filosofien – omend der ikke ligefrem er tale om systematisk filosofi, tværtimod. >> Læs videre
Den tysk-romerske ambassadørs rejseberetninger fra sit ophold ved den osmanniske sultan Süleyman den Prægtiges hof i midten af 1500-tallet er særdeles interessant og overraskende underholdende læsning.
Ogier Ghislan de Busbecq (1522-1592) var i perioden 1555-1562 udsendt som tysk-romersk kejserlig ambassadør til Konstantinopel, hvor han opholdt sig ved Süleyman den Prægtiges hof som diplomat.
Det Osmanniske Rige var på den tid på sit højdepunkt. Tyrkerne havde blandt andet underlagt sig det meste af Balkan, Grækenland og Ungarn og bankede også på Wiens byporte. Der var derfor gode grunde for den tysk-romerske kejser og hans bror, ærkehertug Ferdinand, som Busbecq refererede til, til at opdyrke diplomatiske forbindelserne med tyrkerne. >> Læs videre
Turkmenistan, Kasakhstan, Tadsjikistan, Kirgisistan, Usbekistan, Langtbortistan … Hvis navnene på de centralasiatiske, tidligere sovjetrepublikker også for dig primært lyder af noget, der er langt væk, men alligevel pirrer nysgerrigheden, så kan Erika Fatlands rejseberetning fra regionen anbefales.
En af sidegevinsterne ved læse skønlitteratur fra hele verden er, at man undervejs kommer til at lære noget om dele af verden, man ikke i forvejen kendte meget til. Det er naturligvis ikke nogen erstatning for at rejse rundt i den virkelige verden, men når det ikke altid er muligt, så kan dét at læse god skønlitteratur fra et andet land være en langt mere interessant indgang til at forstå noget om en kultur end f.eks. at læse en guidebog eller lignende. >> Læs videre
Skøn, hjertevarm, selvbiografisk historie om en dreng i Malawi, som mod alle odds, uden skolegang og uden penge på egen hånd bygger en vindmølle, der kan generere elektricitet – og derigennem skaber håb om en bedre fremtid for ham selv og for et fattigt landsbysamfund.
The Boy Who Harnessed the Wind er noget så sjældent som en bog, der faktisk er lige så god og inspirerende, som alle blurbs’ene hævder. Temaet kan muligvis lyde tungt, men det er vitterligt en dejlig og læseværdig bog med både håb og humor. >> Læs videre
Havbogen er en bog om to venners fascination af tanken om at fange en stor haj – og samtidig et langt, fascinerende og fornøjeligt essay over alt mellem himmel og jord, men især om dét, der er i havet.
Rammehistorien i Havbogen er ganske enkel: Fortælleren (som vi må gå ud fra er Morten A. Strøksnes selv) og hans ven Hugo har sat sig for at fange en grønlandshaj.
Grønlandshajen eller havkalen inkarnerer alle menneskenes rædselsforestilinger om en haj: Arten er urgammel, forskere mener at have målt enkelte eksemplarers alder til mellem 272 og 512 år, den går primært på store havdybder (er observeret på helt ned til 2.200 meters dybde og i vand med temperaturer ned til -7 grader), den bliver op til 7 meter lang med en vægt op til 1.200 kilo, har savbladskarpe tænder, dens kød er giftigt og lugter af urin. Havkalen er en glubsk ædemaskine fra sagntiden. >> Læs videre
Forfærdende, grumme, brutale, forvtvivlende, maveknugende sørgelige – men også stolte, rørende, smukke og håbefulde. Sådan er de mange sovjetiske kvindestemmer, som Svetlana Aleksijevitj hjælper til at give krigen et kvindeligt ansigt i denne bog, der blev årets stærkeste læseoplevelse for mit vedkommende.
Hviderussiske Svetlana Aleksijevitj (f. 1948) modtog nobelprisen i litteratur i 2015 for sine dokumentarromaner om det sovjetiske menneske. Krigen har ikke et kvindeligt ansigt blev den første bog af Aleksijevitj, der udkom på dansk umiddelbart offentliggørelsen af Aleksijevitjs nobelprishæder i efteråret 2015 – godt timet af mikroforlaget Palomar. >> Læs videre
Sagn og myter fra Kiribati: Guder og halvguder i himmelen og underverdenen, dæmoner, ånder og talende ål, lumske kannibaler, kapløb til havs med hajer, marsvin og krabber, konkurrencer i brændende spydkast og myter om skabelsen af himmelhvælvingen.
Ja, der masser af kulørt stof i den kiribatiske mytologi og fortælletradition, som man kan få et indblik i via denne samling af traditionelle, mundtligt overleverede historier, indsamlet og genfortalt af Ten Tiroba og oversat fra kiribatisk til engelsk af Reid Cowell. >> Læs videre
Mikronesien. Der var engang, hvor jeg troede, at det var et fantasiland, som kun fandtes i Anders Ands univers, lidt ligesom Langtbortistan. Men det er naturligvis så langt fra tilfældet, selv om Mikronesien vitterligt er langt væk fra Danmark – og langt væk fra de litterære traditioner, vi kender.
Staten Mikronesien (officielt: Mikronesiens Forenede Stater) er en selvstændig østat, som imidlertid kun udgør en delmængde af det større område i Stillehavet, der også går under betegnelsen Mikronesien, og som udover Mikronesiens Forenede Stater omfatter blandt andet Nauru, Kiribati, Palau og Marshalløerne (og hvis du synes, at det er noget forvirrende kludder fra de varme lande, at Mikronesiens Forende Stater kun er en delmængde af Mikronesien, så brug lige et halvt minut på at reflektere over statsnavnet USA). >> Læs videre
I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten på og leverede en forfriskende kritik af selvhjælpsbranchen og den positive psykologi. Nu er han aktuel med opfølgeren, Ståsteder, der fungerer fint som et korrektiv og supplement til den første bog. Selv om den ikke bringer noget nyt frem under solen.
Stå fast var i sin form polemisk og karikeret og som sådan ikke ligefrem nuanceret. Brinkmanns ærinde var at udstille det, han kaldte “tidens udviklingstvang” og selvoptagethed, som han fandt eksempler på i moderne virksomheders koncepter for medarbejderudviklingssamtaler og selvhjælpsbøger med trin-for-trin-anvisninger til et lykkeligt liv. >> Læs videre
Ak, det er lidt af en litterær ørkenvandring (tilgiv mig det upassende billedsprog) at hoppe fra atol til atol blandt de mindre ønationer i Stillehavet. Jeg var ikke overrasket over, at det var svært at finde litteratur fra mikrostaten Tuvalu. Men det skulle vise sig endnu sværere for Vanuatus vedkommende.
Vanuatu er med sine godt 200.000 indbyggere og 12.200 km² store landområde ellers betydeligt større end Tuvalu (omend – indrømmet – stadig blandt klodens mindste stater). Men ligesom mange af de øvrige, små østater i Stillehavet har Vanuatu ikke nogen egentlig skriftlig litterær tradition, og det afspejler sig i meget få udgivelser.
Også i tilfældet Vanuatu har jeg i min ambition om at læse en bog fra hvert land i verden måttet slå mig til tåls med en digtsamling. Jeg har ikke kunnet opdrive nogen som helst romaner eller noveller fra landet >> Læs videre
Den britiske journalist og forfatter Ann Morgan besluttede sig for, at 2012 skulle være året, hvor hun gjorde op med sin indre litterære hjemmeføding. Hun satte sig det mål, at hun i løbet af ét år skulle læse en bog fra hvert FN-anerkendt land i verden. Det er 196 lande og 196 bøger.
Hun har dokumenteret sin litterære runderejse i verden på sin blog A Year of Reading the World. Her kan man læse anmeldelser af alle bøgerne og ikke mindst læse med på historierne om, hvordan hun fandt frem til og udvalgte de bøger, hun læste i sit projekt.
Bloggen er særdeles inspirerende og kan varmt anbefales. Især er Morgans overvejelser over, hvilken bog hun skal udvælge sig fra de enkelte lande, ganske fornøjelige. Ikke mindst, når det kommer til nogle af de små nationer, hvor det viste sig særdeles vanskeligt at opspore engelske oversættelser. >> Læs videre
I betragtning af Voltaires ikoniske status som oplysningsmenneske par excellence kom det som en overraskelse for mig, at hans forsvarsskrift for religiøs tolerance fra 1763, Traité sur la Tolérance, aldrig tidligere har været udgivet på dansk. Det har det fine lille forlag Korridor sammen med oversætter, journalist og filosof Tine Byrckel nu rådet bod på.
Anledningen er, at Voltaires skrift om religiøs tolerance fik en gevaldig renæssance i Frankrig sidste år efter terrorangrebet på Charlie Hebdo i januar 2015. Blandt blomsterne på Place de la République kunne man således også finde eksemplarer af Voltaires lille bog, og den blev efterfølgende genoptrykt og solgt i mere end 100.000 eksemplarer. >> Læs videre
Chimamanda Ngozi Adichie er ikke bare en succesfuld skønlitterær forfatter (til f.eks. romanerne Americanah (2013) og En halv gul sol (2006), som jeg læste i sidste uge), hun er også politisk engageret i afrikanske forhold og kvinders rettigheder.
En smagsprøve på det engagement får man i den lille pamflet We Should All Be Feminists fra 2014 (den er også oversat til dansk som Vi burde alle være feminister (2014)). Der er tale om et kort essay, som er en bearbejdet udgave af en tale, Chimamanda Ngozi Adichie holdt i december 2012 på en TEDtalk-konference fokuseret på Afrika. >> Læs videre
Før Joseph Roth (1894-1939) skrev sine nu klassiske romaner i løbet af 1930’erne, arbejdede han i 1920’erne som journalist i Berlin, hvor han skrev en stor mængde reportager fra byens liv.
Kong Salomons tempel i Berlin er et udvalg af Roths små reportager fra denne periode, flot oversat til dansk og med efterord og kommentarerer af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.
Artiklerne er hver især små selvstændige stemningsrapporter fra byens liv. Joseph Roth skriver ligeså fremragende, på én gang poetisk og kritisk-ironisk, i disse journalistiske artikler som i de senere skønlitterære romaner og noveller. Man kan læse dem med stor fornøjelse bare for at nyde Roths skarpe og følsomme pen. >> Læs videre
