Wu Ming-Yi: Sommerfuglefortabt

En samling essays om sommerfuglefascination, som indeholder fortryllende nærværende naturbeskrivelser af sommerfuglenes verden tilsat smukke illustrationer. Essayenes øko-kulturkritiske elementer forekom mig dog mindre fortryllende og mere politisk påklistrede.

Der synes at være gået mode i sommerfuglebøger for tiden. Jeg har i hvert fald noteret mig, at det er svært at passere en boghandel for tiden uden at se adskillige af slagsen udstillet i vinduet. Det hænger formentlig sammen med, at det generelt er på mode at gå op biodiversitet, og i den sammenhæng byder sommerfuglene sig til som nogle af de pæneste og mest sympatiske insekter – i modsætning til pissemyrer, spyfluer, gedehamse og bænkebidere og den slags.

En af tidens sommerfugleudgivelser er essaysamlingen Sommerfuglefortabt af den taiwanesiske forfatter Wu Ming-Yi, som kan læses som et stykke økokritik med afsæt i en undersøgelse af sommerfuglenes liv og levesteder.

Da jeg første gang stod med Wu Ming-Yis Sommerfuglefortabt i hænderne, tænkte jeg umiddelbart, at det var en så lækker udgivelse, at man skulle tro, at det var forlaget Korridor, der stod bag den. Og ja, da mine øjne straks efter søgte efter forlagsnavnet, stod der selvfølgelig KORRIDOR med grønne typer nederst på forsiden, farvemæssigt diskret korresponderende med titlen og med sidenummereringerne inden i bogen.

Mikroforlaget Korridor har (ihverfald i mine øjne) for længst etableret sig som referenceforlag i Danmark for boghåndværk af høj æstetisk kvalitet. Sommerfuglefortabt bekræfter kun positionen med sit tæt på kvadratiske format, smudsomslaget af gennemsigtigt pergament, der lige akkurat tillader os at se igennem til forsidens elegante illustration af en sommerfugl (præcis hvilken, må jeg desværre melde pas på – en smalvinge af en slags, vil jeg tro), hvor venstre sæt vinger er gengivet naturtro, mens højre sæt er i silhouet dannet af kinesiske skrifttegn (som jeg ikke kan tyde, men man kunne gætte på, at det er uddrag fra bogens originaltekst).

Omslaget er ikke alene smukt i sig selv, men fungerer samtidig som raffineret reference til bogens indhold, som netop består af både tekst og forfatterens egne smukke fotoillustrationer af de omtalte sommerfugle samt en række tegninger (også af forfatteren) i bogens marginer. Endelig fuldendes det lækre grafiske udtryk af dét, der efterhånden måske er blevet forlagets signatur: et indlagt bogmærke specifikt designet til denne aktuelle bog.

Omslaget er som ofte før hos Korridor designet af Ida Marie Therkildsen, mens Sidse Laugesen står for oversættelsen fra kinesisk.

Selve bogen består af atten essays om, ja, sommerfugle, som man kan finde rundt omkring i Taiwan, men også om menneskets lidet beundringsværdige kultivering af de landskaber, som udgør sommerfuglenes habitater, hvilket giver sommerfuglene og andre insekter stadigt ringere levevilkår.

Wu Ming-Yis tilgang til at skrive om sommerfuglene er den entusiastiske og selvlærte amatørs: Han er ikke videnskabeligt skolet entomolog eller lepidopterist (som man kalder entomologer specialiseret inden for sommerfugle og møl), men er slet og ret drevet af en livslang personlig fascination af sommerfuglene. Måske er netop hans manglende videnskabelige skoling en medvirkende årsag til, at hans begejstring for insekterne er så smittende.

Jeg blev i hvert fald fascineret af Wu Ming-Yis detaljerede beskrivelser af sommerfuglene og deres pubber og larver. Som for eksempel i et af de første essays, hvor han og hans ledsager får øje på en flok af Formosa-smalvinger og deres pupper og larver (og tilgiv mig et langt citat):

[…] det var, som om en film om smalvingens liv blev afspillet lige dér. Man ser Formosa-smalvingen med de halvgennemsigtige, silkeagtige vinger og den lette, porøse krop tone frem. Først langt væk, så zoomes der ind, til de nærmest flyver direkte ind i dit øje i et rystet, håndholdt skud: derpå følger du den bugtende flade af sølvgræs og ser de spættede pupper dukke op foran linsen, kameraet træder langsomt nærmere, indtil du kan skelne hovedet, kroppen og de allerede tydelige vinger inde i puppen, og du ser, at smalvingen sidder i en form for yogastilling og former sine vinger. Puppe efter puppe med en kort afstand mellem sig, som græssernes fuldmodne, hængende aks.
Kameraet vugger, søger, mærker, venter, frydes.
Det er som en bugtende pyton.
Flere hundrede kødpiggede, farvestrålende larver, der favner hinanden, de ligger, slynger, kager sig sammen og fylder mennesket med en sælsom frygt.

Mindre fascineret var jeg af de øko-kulturkritiske aspekter af teksterne. Wu Ming-Yi har i de fleste kapitler/essays valgt den form, at han dels beskriver nogle konkrete sommerfuglearter, deres kendetegn og levevis samt hans egne oplevelser med at opsøge og iagttage dem, og dels beskriver de menneskelige indgreb i sommerfuglenes habitater, som indskrænker og truer deres levevilkår.

Den personlige indignation og den politiske indignation over de måder, hvorpå menneskene tromler ind over sommerfuglenes (og alle mulige andre arters) verden og dermed truer med at ødelægge den for bestandig, virker troværdig, og den er uden tvivl berettiget.

Alligevel forekommer disse politiske elementer mig i de fleste essays lidt påklistrede. Litteratur bliver sjældent bedre af at være politisk motiveret, og det gør den heller ikke her. Og selv betragtet som politisk, økokritisk manifest tror jeg faktisk, at teksterne havde stået stærkere, hvis Ming-Yi havde fokuseret mere entydigt på sommerfuglene og deres leveverden og lidt mindre på de eksplicit politiske betragtninger, som ikke er forkerte eller uvigtige, bare meget åbenlyse, hvorfor de falder noget til jorden i kontrast med de smukke naturbeskrivelser.

De politiserende elementer trækker således lidt ned i min læseoplevelse af en ellers meget fin essaysamling i flot indpakning. Derfor tre stjerner.