Hans Joachim Offenberg: Myrer

“Gak til myren, og bliv vis”, hedder det i Ordsprogenes Bog i Det Gamle Testamente. Det kan der være noget om. Herfra skal der ihvertfald lyde en klar opfordring til at gakke til Hans Joachim Offenbergs lille bog om myrer og blive klogere på deres i sandhed forunderlige verden – og måske også på menneskenes. En opfordring, som vel at mærke kommer fra én, der absolut ikke havde nogen særlig forhåndsinteresse i myrer eller entomologi i det hele taget.

Myrer er ellevte udgivelse i Aarhus Universitetsforlags geniale serie Tænkepauser, som har som formål at formidle forskning til folket – til en pris, alle kan betale (billigere end en fadøl), og i et omfang, alle interesserede kan overkomme at læse (60 små sider).

Ifølge den sparsomme biografi på bogens bagside er Hans Joachim Offenberg “forsker” ved Aarhus Universitet. Googler man Offenberg kan man dog nærmere bestemme ham som seniorforsker ved Institut for Bioscience – Plante- og insektøkologi, hvorfra han har en lang publikationsliste, der især omfatter videnskabelige artikler om netop myrer, herunder især vævermyrer, som synes at være hans speciale.

Og den lille bog emmer da også på hver eneste side af en stor passion for myrernes verden. Offenberg er begejstret for sit forskningsfelt, og han formidler sin begejstring på fineste vis.

Offenbergs formidlingsmæssige greb er bogen igennem at trække paralleller mellem myrernes og menneskenes verden med den vinkel, at myrerne – trods deres relativt få hjerneceller – måske ligner menneskene mere, end vi lige går rundt og tror. Sådan en parallel kan nemt trækkes for langt, men Offenberg balancerer fint på kanten.

Vi lærer om myrernes arkitektoniske mesterværker: Bladskærermyrernes underjordiske millionbyer og vævermyrernes penthouse-boliger vævet af blade højt oppe i træerne. Som nogle af de ganske få insekter – og dyr i det hele taget – benytter vævermyrerne sig af redskaber, når de skal sammenhæfte bladene til deres reder, i form af myrelarver, som arbejdermyrerne holder i kæberne og bruger som levende limpistoler.

Vi lærer om myrernes højt specialiserede og sørgelige sexliv: For det første er det kun ganske få specialiserede flyvemyrer blandt hunner og hanner, som får lov til flyve ud i verden for at parre sig med henblik på at grundlægge nye kolonier. For det andet er der for dem, det overhovedet lykkedes for, i udpræget grad tale om en one night stand-oplevelse. Hannen dør umiddelbart efter befrugtningen, mens hunnen – nu på vej mod dronningestatus – hos nogle arter kan leve i op til 30 år uden nogensinde at få sex igen. Myredronningen har således et sædgemme i form af en kirtel, hvor hannens sædceller kan opbevares og holdes levende i hele hendes levetid og gradvis frigives, når der er brug for at befrugte et æg. Et seriøst engangsknald…

Vi lærer om honningkrukkemyrerne, der overlever i ørkenen ved i blandt sig at have en specialiseret kaste af grovædermyrer, der kan fylde sig med nektar, til deres bagkroppe svulmer op til vindruestørrelse, hvorefter de hænger sig fra loftet i underjordiske redekamre som levende køleskabe, der kan opbevare nektaren frisk til resten af kolonien i månedsvis.

Vi lærer om den særlige kaste af selvmordsbombere hos noge arters soldatermyrer. De har en kirtel, som producerer en række farlige kemiske stoffer. Hvis myrerkolonien angribes af en indtrængende fjende, blandes stofferne og en kemisk reaktion indtræffer, hvorefter soldatermyren eksploderer og spreder en varm, ætsende og klæbrig kemisk blanding ud over fjenderne i dens nærhed.

Og sådan bliver Offenberg ved. På de få sider i den lille bog formår han på underholdende, men seriøs vis at formidle en mængde fascinerende indsigter om myrernes liv. Herunder slår han ikke mindst et slag for, at vi ikke kun bør betragte myrerne som skadedyr, men også som en mulig vej til f.eks. mere effektivt og økologisk landbrug.

Den lille bog er i øvrigt også – inden for rammerne af seriens fælles æstetiske koncept og billigbogsformat – lækkert udformet ved at titlen er trykt gentagne gange med små, forsænkede bogstaver på omslaget i kriblende og krablende myrestørrelse.

En glimrende tænkepause.

K's vurdering: