Rasmus Ejrnæs: Natur

Kyndige og fyndige ord om menneskets “forvaltning” af naturen og et argument for at skabe rammer for mere biodiversitet i Danmark. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs’ pamflet om naturen – og ikke mindst om menneskets forhold til den – er både velskrevet, oplysende og et velkomment debatindlæg.

Jeg er kæmpefan af Aarhus Universitetsforlags serie Tænkepauser (på trods af, at jeg selv kun har læst relativt få af dem – endnu). Ideen om at formidle universitetsforskning i små, lettilgængelige, hurtigt læste pamfletter til en overkommelig pris er fremragende, og det er herligt at se, hvordan serien er slået an og taget imod over årene.

Rasmus Ejrnæs’ bidrag til serien om naturen er et godt eksempel. Det er faktisk én af de første i serien (nr. 9 i en serie, der nu omfatter 130 titler, idet der omtrent udkommer én om måneden), og den er fra 2013.

Publikationens alder betyder også, at den i et vist omfang (og så alligevel slet ikke) er overhalet af tiden. Der er således heldigvis sket meget siden 2013 i den almindelige bevidsthed om betydningen af biodiversitet i vores skove, grøfter, marker, enge, søer, havområder – og private haver.

Det sørgelige er, at Ejrnæs’ opråb om at skabe mere rum til biodiversiteten i den danske natur ikke desto mindre stadig er helt aktuelt.

Med udgangspunkt i egne, nære erfaringer i den danske natur – med kantarelplukning, iagttagelse af sommerfugle, kampen med solsorterne om kirsebærrene i nyttehaven m.v. – formidler Ejrnæs på fornem vis, hvordan arternes forfald og opståen altid har været en del af naturens gang, men også hvordan den menneskelige påvirkning drastisk har reduceret antallet af arter i såvel plante- som dyreriget.

Det er der ikke noget nyt i, men Ejrnæs formidler sine pointer fint. Herunder formidler han undervejs også pointer, som ihvertfald denne læser ikke var opmærksom på.

For eksempel det forhold, at udlægningen af landområder til militære skydeterræner faktisk kan være en form for naturbeskyttelse. Det gælder for eksempel Borris Skydeterræn i Vestjylland, der blev opkøbt til formålet helt tilbage i 1903, og i dag udgør et righoldigt naturområde:

Sjovt nok er militærets påvirkninger med støj, krudt og kugler ingen væsentlig forhindring for biodiversiteten sammenlignet med plov, drænrør og gødningsspreder.

Som indslag i Tænkepauser-serien er Rasmus Ejrnæs’ indlæg måske nok lidt flagrende. Det er på den anden side også sin sag at skrive noget skarpt under så bred en titel som “Natur.” Ejrnæs kommer samlet set fint afsted med det. Fordi han har noget på hjerte, og fordi han står på en solid viden.

K's vurdering: