K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

You are here: Home / Archives for Boganmeldelser / Skønlitteratur / Nyere udgivelser

Jakobína Sigurðardóttir: I barndom

- Af Skriv en kommentar


Den islandske forfatter Jakobína Sigurðardóttirs sidste værk (og det første, der udgives på dansk) er på mange måder et flot erindringsværk. Velskrevet og troværdigt med mange fine scener fra dagliglivet i stuerne og værkstederne hos fattigfolk i en lille islandsk bygd i begyndelsen af det 20. århundrede. Men det er også en noget stillestående sag, som havde svært ved at få min puls op.

I barndom fremstår i høj grad troværdigt som den voksnes erindringsbilleder fra egen barndom – karakteriseret, som sådanne tidlige barndomserindringer jo er, ved at være ufuldstændige, slørede og på den ene side præget af barnets syn på verden og samtidig nødvendigvis i et eller andet omfang efterrationaliserede eller ihvertfald præget af den voksnes retrospektive viden og erfaringer. >> Læs videre

Daniel Kehlmann: Tyll

- Af 2 kommentarer


Daniel Kehlmanns seneste roman, Tyll, som udkom på dansk for nylig, er en ambitiøs historisk roman om Trediveårskrigen i 1600-tallets Tyskland. Vanligt velskrevet og af ubetvivlelig høj kvalitet i mange henseender – men alligevel formåede den ikke at engagere mig på nær i få, forbigående passager.

Tyll Ulenspiegel, på dansk også omtalt som Tiile Ugelspegel eller Till Uglspil, er en tysk litterær figur, en gøgler og narreskikkelse, kendt fra en serie folkehistorier, første gang udgivet samlet som folkebog i 1400-tallet og siden genfortalt i mange variationer. Det er blevet hævdet, at de litterære fortællinger om Tyll Ulenspiegel, skulle have udspring i en historisk person fra midten af 1300-tallet, men det er vist en omstridt sandhed. >> Læs videre

Daniel Kehlmann: Du skulle være gået

- Af Skriv en kommentar


Daniel Kehlmann har for længst demonstreret sin alsidighed som forfatter. Med denne lette, men fermt fortalte kortroman føjer han endnu nogle alen til sin spændvidde ved at kombinere ægteskabsdramaet og spøgelsesgyset i en slags parafrase over Stephen Kings/Stanley Kubricks The Shining.

August måned var en god måned for os mange Kehlmann-fans med nyudgivelsen af hele to af hans romaner på dansk. Tilmed to meget forskellige af slagsen: Den stort anlagte historiske roman, Tyll, fra Trediveårskrigen (opr. 2017) og så den lille gyserfortælling, Du skulle være gået (opr. 2016). >> Læs videre

Christian Kracht: De døde

- Af Skriv en kommentar


Den kontroversielle, schweiziske forfatter Christian Krachts seneste roman, som udkom på dansk for et par måneder siden, er en ironisk tour-de-force fra 1930’ernes Tyskland og Japan, veloplagt fortalt i sublimt sprog.

Vi er i første halvdel af 1930’erne, omkring det tidspunkt, hvor formørkelsen for alvor begynder at sænke sig over Europa. >> Læs videre

Peter Adolphsen: Jeg kan ikke huske

- Af Skriv en kommentar


Peter Adolphsen kan ikke huske, hvornår han “begyndte at se skævt til den såkaldte autofiktion.” Men det har heldigvis ikke forhindret ham i at skrive denne lille, lette (men også lidt letkøbte) pastiche over genren. Det er stedvist temmelig underholdende, endda morsomt, men heller ikke mere. Adolphsen får desværre ikke helt så meget ud af konceptet, som man kunne have håbet.

Den spritnye udgivelse fra Peter Adolphsens hånd, Jeg kan ikke huske, som udkom på Gyldendal tidligere på ugen, består af omtrent 160 korte tekster, alle skåret over samme retoriske form, for så vidt de alle begynder med ordene “Jeg kan ikke huske …” >> Læs videre

Jón Kalman Stefánsson: Historien om Asta

- Af Skriv en kommentar


Jón Kalman Stefánsson kan åbenbart ikke skrive andet end rasende gode bøger. Historien om Asta, der udkommer på dansk i dag på forlaget Batzer & co., er endnu en i rækken.

Astas historie er en på mange måder sørgmodig fortælling om ikke helt at passe ind i livet, om at møde store sorger og skuffelser. Men det er samtidig en fortælling fuld af livskraft, der også rummer store glæder, ja, ligefrem lykke. Og så er historien fuld af humor og poesi. Og frem for alt forrygende velskrevet, her i Kim Lembeks vanligt veloplagte oversættelse til dansk. >> Læs videre

Tomás Eloy Martínez: Skærsild

- Af 2 kommentarer


Roman om de forsvundne under militærdiktaturet i Argentina i 1976-1983, om eksilet og om det, man kunne kalde glemslens politik på både mikro- og makroplan – fortalt gennem to subtilt sammenvævede personhistorier, fortællerens og den fortaltes.

Skærsild (spansk: Purgatorio) blev den argentinske forfatter Tomás Eloy Martínez’ (1934-2010) sidste roman. Den udkom oprindeligt på spansk i 2008 og er oversat til flere sprog. I dag udkommer den så også på dansk på forlaget Apuleius’ Æsel, oversat af Viveca Tallgren, som også har forsynet bogen med et glimrende forord, der sætter romanen i historisk kontekst. Af Martínez er på dansk tidligere udkommet Santa Evita (1995, da. 1996) og Tangosangeren (2004, da. 2006). >> Læs videre

Jeff VanderMeer: Udslettelse

- Af Skriv en kommentar


Jeff VanderMeers Udslettelse er en slags økologisk sci-fi-/horrorroman med et pseudofilosofisk, wanna-be intellektuelt twist. Ikke entydigt dårlig. Men heller ikke for enhver. For eksempel ikke rigtigt for mig.

Jeg købte romanen i lufthavnen forleden som læsestof til en oversøisk flyvning. Det var den sådan set udmærket egnet til. Den oplevelse af kedsommelig stilstand, der gradvist suppleres af egentligt ubehag, dog fortsat domineret af kedsomhed, som de fleste sikkert kan genkende fra en langdistanceflyvning, er også en ret rammende karakteristik af min oplevelse med at læse Udslettelse. >> Læs videre

Akwaeke Emezi: Freshwater

- Af 2 kommentarer


Fremragende! Ganske anderledes end noget, jeg før har læst. En højst usædvanlig og original roman om sindslidelse og transkønnethed – fortalt indefra af de onde ånder, der fra fødslen trænger ind i pigen Adas sind og som gradvist overtager kontrollen med hende, efterhånden som hun vokser op.

Freshwater, der udkom første gang i februar tidligere på året, er nigerianske Akwaeke Emezis delvist selvbiografiske debutroman. Om at leve med skizofreni og selvdestruktive tendenser. Om at indse, at man ikke er en kvinde, selv om man er født i en kvindes krop. >> Læs videre

Sarah Ladipo Manyika: Som et muldyr der bringer flødeis til solen

- Af Skriv en kommentar


Aldeles vidunderlig. En velskrevet feelgood-roman, der kan læses som en hyldest til livet og mangfoldigheden. Men den har også kant og alvor. En bog, man har lyst til at opholde sig længe i. Der er smil helt op til ørerne.

Og her kommer et sjældent udsagn fra mig, som ellers typisk finder de fleste bøger alt for lange: Jeg ville ønske, at Som et muldyr der bringer flødeis til solen havde været længere. Ikke fordi, Sarah Ladipo Manyika ikke når at komme rundt om sine personer og temaer på romanens kun 135 hurtigt læste sider. For det gør hun. Men simpelthen fordi, det er en sjælden og renlivet fornøjelse at være i bog med Dr. Morayo Da Silva og romanens andre karakterer. >> Læs videre

Armando Romero: Cajambre

- Af Skriv en kommentar


Colombianske Armando Romeros Cajambre er interessant for sine billeder af livet i en landsby i den colombianske jungle. Den rummer sådan set også en god historie. Men den taber noget på eksekveringen og på sproget – og måske også på oversættelsen.

Cajambre (opr. 2010/2012, på dansk 2018) udspiller sig i en landsby i den colombianske jungle ved floden Cajambre. Den begynder med, at en af landsbyense beboere, den smukke, sorte kvinde, Ruperta, er fundet dræbt – tilsyneladende ved et vådeskud af en hvid, hollandsk kolonist. >> Læs videre

Maria José Silveira: Her Mother’s Mother’s Mother and her Daughters

- Af Skriv en kommentar


En særdeles velskrevet og veloversat slægtskrønike om Brasiliens 500-årige historie fortalt med både humor og alvor gennem tyve fascinerende kvindeportrætter.

Maria José Silveira (f. 1947) er født og bor i Brasilien. Hun har skrevet en række romaner, men Her Mother’s Mother’s Mother and her Daughters (opr. 2002) var hendes debut og den første, der er oversat til engelsk. >> Læs videre

Franco Arminio: Postkort fra de døde

- Af 2 kommentarer


128 korte “postkort” fra 128 døde om deres sidste øjeblikke i livet. Nogle af dem tankevækkende, nogle rørende, nogle pudsige, nogle vittige (og andre lidt for tvunget morsomme). Samlet set en let og alligevel alvorlig og under alle omstændigheder læseværdig samling tekster, der i det store hele balancerer fint mellem det melankolske og det ironiske.

Den syditalienske forfatter Franco Arminio (f. 1960) er opvokset og bosiddende i den lille landsby Bisaccia i regionen Irpinia. Hans lille kortprosaværk Cartoline dai morti fra 2010 har angiveligt haft stor succes i Italien og udgives i dag også på dansk på mikroforlaget Apuleius’ Æsel. >> Læs videre

Agnes Lidbeck: Last

- Af Skriv en kommentar


Flot romandebut fra svenske Agnes Lidbeck. Et litterært feministisk manifest, som er både velskrevet, underholdende og letlæst, både humoristisk og alvorligt og med aktuel, kønskritisk kant.

Københavns litteraturfestival, Kbh læser 2018, som i år havde temaet “Manifest,” er netop afsluttet. I det lys kunne man et øjeblik fristes til at tænke, at Agnes Lidbecks romandebut fra 2017, som udgives i dag i dansk oversættelse ved Iben Mondrup, kommer lige akkurat en postgang for sent. Romanen ville have passet perfekt ind i temaet, for så vidt den i høj grad kan læses som et moderne, feministisk, litterært manifest.

Timingen af den danske udgivelse er ikke desto alligevel helt passende og naturligvis bevidst, da dagen i dag, den 8. marts, som bekendt er Kvindernes Internationale Kampdag. >> Læs videre

Nora Ikstena: Soviet Milk

- Af Skriv en kommentar


Fremragende lettisk roman fra 2015, netop udkommet i engelsk oversættelse. Gennem tre lettiske kvinder i tre generationer fortælles historien om Letland under Sovjetunionen. En politisk historie, men især en historie om moderkærlighed og datterkærlighed.

Lettiske Nora Ikstena (f. 1969) er et nyt navn for mig, men hun har siden debuten i 1989 udgivet mere end tyve bøger. Soviet Milk (Mātes piens på lettisk) er hendes seneste roman.

Romanen er fortalt på skift i korte afsnit (hver på typisk kun 2-3 sider) i jeg-form af to lettiske kvinder, en mor og hendes datter. Endvidere spiller mormoren i familien også en central rolle, selv om hun ikke er givet en selvstændig stemme. >> Læs videre

Hédi Kaddour: De toneangivende

- Af Skriv en kommentar


De toneangivende har objektivt set alle de ingredienser, der skal til for at gøre et storslået historisk drama: En iscenesættelse i et fransk protektorat i Nordafrika i 1920’erne, en tematisering af tidens politiske og kulturelle brydninger på tværs af Atlanten og Middelhavet, et væld af farverige kulturelle detaljer, personlige og politiske intriger og komplicerede kærlighedsdramaer. Men hvorfor er den så alligevel så umådelig kedsommelig?

Som følgere af disse noter vil have bemærket, så gør jeg det en del i de små, skæve, grænsende til mærkelige udgivelser. Men jeg holder faktisk også af en god, handlingsdrevet fortælling, herunder ikke mindst en god, tyk, historisk roman med udsyn. Baseret på bagsideteksten og de overvejende særdeles positive anmeldelser både herhjemme og i Frankrig var det min forventning, at den prisbelønnede De toneangivende ville være en sådan af slagsen. Ak, jeg blev desværre skuffet. >> Læs videre

Ahmed Saadawi: Frankenstein in Baghdad

- Af Skriv en kommentar


Frankensteins monster i en moderne irakisk version: Syet sammen af ligrester fra bilbomber i Bagdads gader og nu på hævntogt for at give alle krigens ofre fred. Ahmed Saadawi leverer grotesk horror-krigssatire på højt niveau.

Scenen er Bagdad på et tidspunkt efter den amerikansk ledede invasion og besættelse af Irak i 2003. Det gamle regime under Saddam Hussein er væltet, og en ny regering er installeret, men landet hærges stadig af kampe mellem regeringsstyrkerne og amerikanerne på den ene side og flere forskellige iraktiske militser på de andre sider. Sprængning af selvmordsbomber i byen er dagligdag for beboerne i Bagdad, og hver eneste dag tæller krigen sine nye ofre blandt civilbefolkningen. >> Læs videre

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Sorgens grundstof

- Af Skriv en kommentar


Anne Lise Marstrand-Jørgensen kan bestemt skrive, ingen tvivl om det. Men hendes seneste roman vil alt for meget. Og alt for meget forskelligt. Og så er den alt, alt, alt for lang.

Romanen starter med en alternativ og helt skæg variant af skabelseshistorien. Guden (uden køn) skaber i Marstrand-Jørgensens version som det første – nærmest ved et uheld synes det – Satan, mest for at have nogen at tale med. >> Læs videre

Svend Åge Madsen: Af den anden verden

- Af Skriv en kommentar


Det seneste murstensværk af Mesterfortælleren fra Aarhus er vokset ud af en ærefrygtindgydende ambitiøst tænkt og imponerende udført idé. Men den gode fortælling betaler desværre til en vis grad prisen for den høje ambition.

Svend Åge Madsen er en af mine absolutte yndlingsforfattere, ikke bare blandt danske forfattere, men i det hele taget. Hans enorme forfatterskab er i uomtvistelig verdensklasse. Madsens såkaldt folkelige gennembrud fra 1976, Tugt og utugt i mellemtiden, står således uantastet som en af de bedste romaner, jeg har læst, selv om det efterhånden er 25-30 år siden (bør snart genlæses for at teste, om den stadig holder). Og der er mange andre – i alle ordets betydninger – fabelagtigt gode bøger i det enorme bagkatalog: For eksempel At fortælle menneskene (1989), Syv aldres galskab (1994), Genspejlet (1999) og Mange sære ting for (2009) for nu bare at nævne nogle få af mine favoritter. >> Læs videre

Ursula Andkjær Olsen: Krisehæfterne. Pandora Blue Box. Atlantis-syndromet

- Af Skriv en kommentar


“Min navle er verdens navle, når jeg piller i den, vibrerer hele universet.” Ja, det skal jeg love for. Når Ursula Andkjær Olsens roman er bedst, er det netop den oplevelse, man kan få som læser: Hele universet vibrerer, på grænsen til at slå sprækker, blive oversvømmet og gå under, når fortælleren åbner sluserne for sin vrede, sin hævnfølelse, sin sorg og sin samfundsmæssige indignation.

Ursula Andkjær Olsen (f. 1970) er et veletableret navn på på den danske lyrikscene. Med Krisehæfterne (2017) har hun begået sin første roman – som dog ikke er mere roman, end at Andkjær Olsens rødder i lyrikken er meget tydelige. >> Læs videre

Kathrine Tschemerinsky: Turen går til bøgernes verden – en litteraturguide til rejser

- Af Skriv en kommentar


Vi kender allesammen Poltikens rejsebogsserie Turen går til. Mange af os kender også den udfordring, når man skal på ferie i et nyt land, at man gerne vil have en god (skønlitterær) bog med på ferie, som er skrevet i eller foregår i den pågældende land. Dén udfordring, har Kathrine Tschemerinsky sammen med Politikens Forlag sat sig for at finde en løsning på – inden for rammerne af netop rejsebogskonceptet Turen går til.

Turen går til bøgernes verden – en litteraturguide til rejser af Kathrine Tschemerinsky (f. 1988) er i layout, format og indholdsmæssig disposition og opbygning kalkeret af efter de andre, “rigtige” rejseguides i Turen går til-serien, jf. foto af opslag fra bogen nedenfor. >> Læs videre

Naivo: Beyond the Rice Fields

- Af Skriv en kommentar


Den første oversættelse til engelsk af en roman fra Madagaskar er interesant for sit historiske billede af den store, afrikanske østat. Litterært har den sine udfordringer, uden dog at være et decideret dårligt bekendtskab.

For verdenslitteraturlæseren er der ikke meget at vælge imelllem, når det kommer til litteratur fra Madagaskar, med mindre man behersker fransk eller malagassisk (og det gør jeg ikke: mit gymnasiefranske har aldrig været godt nok til skønlitterær læsning, og mit malagassiske er helt skidt).

Faktisk er der kun én mulighed: Beyond the Rice Fields af den madagaskiske forfatter Naivoharisoa Patrick Ramamonjisoa, som går under forfatterpseudonymet Naivo, er den første og, så vidt jeg ved, stadig eneste oversættelse til engelsk nogen sinde af en roman fra Madagaskar. >> Læs videre

Gunter Silva Passuni: Tiagos overdrevne og vildfarne eventyr

- Af Skriv en kommentar


Ny peruansk kortroman mangler ikke ambitioner, men fejler desværre på komposition og sprog.

Jeg ville egentlig gerne have kunnet give denne roman flere gode ord med på vejen.

Forlaget Editorial Aurora Boreal® er grundlagt i 2006, oprindeligt som et litterært tidsskrift på spansk, men i denne måned debuterer forlaget med sine tre første udgivelser på dansk – alle oversættelser af nyere latinamerikanske romaner (henholdsvis to columbianske og en peruansk). Ambitionen om at ville præsentere nutidige latinamerikanske forfattere på dansk er i sig selv sympatisk, for det er mit indtryk, at der er mange spændende bøger fra den del af verden, som kun i begrænset omfang når det danske publikum.

Repræsentanten fra Peru er Gunter Silva Passuni (f. 1977) med Tiagos overdrevne og vildfarne eventyr (opr. 2016), på dansk ved Helge Krarup. >> Læs videre

Henrik Nor-Hansen: Termin. En fremstilling af vold i Norge

- Af 4 kommentarer


Norske Henrik Nor-Hansens roman Termin er lige så stærk som den er kort. Om meningsløs vold og dens psykiske konsekvenser for ofrene. Og mere generelt også om anonymitet og følelsesmæssig distance mellem mennesker i moderne samfund.

Handlingsmæssigt tager kortromanen afsæt i en tilsyneladende vilkårlig og meningsløs voldshandling i det lille landsbysamfund Hommersåk, ikke så langt fra Stavanger. Den 26-årige, nygifte Kjetil Tuestad bliver sankthansaften 1998 fundet alvorligt mishandlet, offer for en voldshandling uden motiv, som aldrig opklares.

>> Læs videre

Samanta Schweblin: Redningsafstand

- Af Skriv en kommentar


Sjældent har en bog efterladt mig med så blandede følelser over for dens litterære kvaliteter som argentinske Samantha Schweblins Redningsafstand.

Den korte roman var sindsygt spændende at læse undervejs, krybende uhyggelig og skræmmende, og samtidig litterært pirrende i kraft af sin særegne og gådefulde fortælleform. Men netop derfor føltes det også som et så meget større antiklimaks, at Schweblin efter min mening ikke lykkes med (og måske ikke er interesseret i) at bage det litterære brød færdigt, som hun slår op.

Redningsafstand er en kort roman, men den er ekstremt intens. Hele bogen er fortalt i form af en dialog mellem en ung kvinde og mor, der ligger i en seng på en skadestue og – måske – er ved at dø, og en mystisk dreng, som ikke er hendes søn, men sidder på hendes sengekant og udspørger hende. Drengen vil have kvinden til at erindre og fortælle i detaljer om det hændelsesforløb, der gik forud for hendes indlæggelse. >> Læs videre

George Saunders: Lincoln in the Bardo

- Af Skriv en kommentar


De, der har vænnet sig til at forvente det uventede fra George Saunders, vil ikke blive skuffede over den seneste udgivelse fra hans hånd, som samtidig er hans første roman. Lincoln in the Bardo står ikke mål med Saunders’ bedste noveller (som er sublime), men den er ikke mindre original i både form og indhold – på én gang helt anderledes end hans tidligere udgivelser og samtidig umiskendeligt Saundersk.

George Saunders modtog i denne uge årets Man Booker Prize for Lincoln in the Bardo. Der er ingen tvivl om, at Saunders’ værk gør ham til en værdig prismodtager, og Lincoln in the Bardo er værd at læse, men den er nu langt fra hans bedste udgivelse. >> Læs videre

E. M. Cioran: Bitterhedens syllogismer

- Af Skriv en kommentar


“Hvorfor give sig af med Platon, når en saxofon kan give et glimt af en anden verden?”

Det relativt nye mikroforlag Sidste Århundrede har slået sig op på at udgive glemte klassikere, danske såvel som udenlandske i ny oversættelse. Hidtil har udgivelserne fra forlaget budt på romaner, noveller og lyrik, men med oversættelsen af E. M. Cioran bevæger forlaget sig et skridt i retning af filosofien – omend der ikke ligefrem er tale om systematisk filosofi, tværtimod. >> Læs videre

Valeria Luiselli: De vægtløse

- Af Skriv en kommentar


Formmæssigt legende mexicansk-amerikansk roman om identitetens mange ansigter, om forholdet mellem virkelighed og fiktion, mellem forfatteren og hendes tekst og romanpersoner. De vægtløse er sympatisk og velskrevet, men jeg savner lidt … ja, tyngde.

Den yderste ramme af fortællingen handler om en forfatter, der skriver på en roman (eller er det flere romaner?), som er den roman, vi læser. Hun opholder sig mest indenfor i sit hjem i Mexicco City (?), hvor hun forsøger at stjæle sig tid til at skrive omgivet af sine to små børn og en mand, som hun i løbet af romaen synes at bevæge sig længere og længere bort fra. Hendes arbejde med romanen er på én gang udtryk for hendes litterære ambitioner, men også hendes måde at drømme sig væk fra hverdagen som småbørnsmor. >> Læs videre

Colson Whitehead: The Underground Railroad

- Af Skriv en kommentar


The Underground Railroad er båret af par gode litterære ideer og af gode intentioner, men udførelsen svigter desværre, og romanen løfter sig ikke op til det niveau, som den megen hype omkring den ellers gerne vil have os til at tro. For mig blev det til småkedelig pligtlæsning at komme igennem den.

Jeg var som udgangspunkt en smule nølende over for at gå i gang med Colson Whiteheads The Underground Railroad. Orkede jeg egentlig at læse endnu en roman om afrikansk-amerikanske slaver i bomuldsmarkerne med forudsigelige mishandlinger, splittelse af familier, flugtforsøg, indfangninger, afstraffelser og så videre?

Jeg endte med alligevel at give bogen en chance, ikke så meget på grund af de overstrømmende gode anmeldelser og de priser, romanen allerede har modtaget, men mest fordi jeg af diverse omtaler havde fået indtryk af, at Colson Whitehead fortæller historien på en ny måde med brug af en række kreative, utraditionelle litterære greb. Det lød spændende. >> Læs videre

Fleur Jaeggy: I am the Brother of XX

- Af Skriv en kommentar


Fleur Jaeggys korte noveller handler om afstand og misforståelser mellem mennesker, om savn, angst og usikkerhed. De er kompakte og kaloriefyldte, men samtidig lette, luftige og flygtige. Nogle er sørgmodige, nogle er humoristiske, nogle er uhyggelige. De fleste er gode, nogle er fremragende, men de er alle sært dragende.

Titelnovellen er både en af de længste og en af de bedste. Her fortæller en dreng/ung mand om forholdet til sin søster. Allerede titlen sender et et signal om den følelsesmæssige distance og fremmedhed, hans had-/kærlighedsforhold til søsteren er præget af. Allerede som barn opfattede han sin søster som en spion i familien: Hun observerede og sladrede til andre. For eksempel om brorens selvmordsønsker, som han som voksen er overbevist om, at hun er meget skuffet over, at han endnu ikke har realiseret. >> Læs videre

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial