K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser / Skønlitteratur / Nyere udgivelser

Iselin C. Hermann: Tid finder sted

Af ,
3 kommentarer

”Der er mange måder at fortælle sit liv på, de fleste af os glemmer bare, at historien fortælles, mens vi lever det, og at de sekunder vi tilbagelægger, allerede er en del af fortællingen.“

Danske Iselin C. Hermann (f. 1959) er et nyt navn for mig på trods af, at hun faktisk debuterede tilbage i 1998. Jeg faldt tilfældigt over Tid finder sted (2025) i en boghandel forleden. Jeg blev tiltrukket af titlens filosofiske flertydighed: Tid som noget, der forløber (som når tiden går). Men også tiden som noget, der finder steder at aflejre sig, knytte sig til – erindringens steder. >> Læs videre

Georgi Gospodinov: Gartneren og Døden

Af ,
Skriv en kommentar

“Min far var havemand. Nu er han en have.” Således lyder den første sætning i denne på mange måder fine, selvbiografiske roman om døden, om sorg og savn, om at tage afsked, om at mindes og om forholdet mellem en far og en søn.

Bulgarske Georgi Gospodinov (f. 1968) kender vi efterhånden ganske godt her på bloggen – takket være hans faste danske oversætter, Helle Dalgaard, og forlaget Jensen & Dalgaard, der med Gartneren og Døden nu udgiver den femte Gospodinov-bog på dansk. Læs mine anmeldelser af de øvrige her. >> Læs videre

Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI

Af ,
Skriv en kommentar

”En trang til ro og solskin. En trang til at blive til kompost. […] Det giver et ganske lille strejf af mening at komme hertil. At dyrke grønt og dø til sidst. At blive blandet op med universet.”

Epikuræisk grøntsagsdyrkning eller topmoderne videnskabelig afkodning af brændte papyrusruller. Er det mon dét, der skal få Tara Selter ud af den attende november? Eller forlige hende og de andre med at blive der? Jeg røber ikke noget, som alle andre læsere af de første bind af Solvej Balles fænomenalt fascinerende, endnu uafsluttede syvbindsværk ikke allerede selv har gættet, ved at afsløre, at dét kommer der heller ikke noget svar på i dette nye, sjette bind af Om udregning af rumfang. >> Læs videre

Natsume Sōseki: Ti nætters drømme

Af ,
Skriv en kommentar

Ti korte, japanske noveller, lige så mørke og mystiske og foruroligende, som netop drømme kan være. I en luksuriøst illustreret udgivelse fra et nyt, lille, lækkert mikroforlag.

Natsume Sōseki (1867-1916) er vi stødt på her på bloggen både som romanforfatter og som haikudigter. Og her kommer han så som novelleforfatter. Og i dén form er han efter min smag langt bedst. >> Læs videre

Tommaso Landolfi: Krebsedronning

Af ,
Skriv en kommentar

Krebsedronning (opr. 1950) af italienske Tommaso Landolfi er et semifilosofisk syretrip kamoufleret som en slags gotisk science fiction-fortælling. En surrealistisk, hallucinatorisk rejse ind i sindets afkroge på kanten mellem livet og døden, hvor forholdet mellem fiktionen og realiteten er på spil, hvor såvel sproget som den fysiske verden dekomponeres, og det fortællende subjekt bryder sammen i akten.

Det lyder jo alt sammen som gefundenes fressen for læsere med undertegnedes litterære tilbøjeligheder. Jeg er nu alligevel ikke helt tilfreds, for på trods af de mange spøjse ideer, så fungerer Krebsedronning dårligt som roman. >> Læs videre

Glennis Virgo: City of Silk

Af ,
Skriv en kommentar

Historisk drama fra renæssancetidens Bologna, Italien. Romanen kan læses for sine historiske miljøbeskrivelser, selv om de mest fremstår som staffage for et lettere kulørt drama. Ikke lige mig, men læsere med andre præferencer vil måske finde den underholdende.

Man slår sine folder i Bologna i nogle af disse påskedage. Det betyder selvfølgelig også, at man har kigget sig omkring efter noget bolognesisk ferielekture. Helst havde jeg læst en oversat italiensk roman, som foregår i Bologna, men det er ikke lige lykkedes mig at finde noget sådant, som var oversat til et sprog, jeg kan læse, og som i øvrigt appellerede til min smag. Så Bologna i litteraturen bliver i denne omgang repræsenteret af en to-tre britiske forfattere. >> Læs videre

Juan Emar: Ten

Af ,
1 kommentar

Chilensk surrealisme for fuld udblæsning – uden filter eller bremse. Originalt, vildt, imponerende fantasifuldt, modigt, sjovt – men også for mærkeligt og for usammenhængende for min smag.

Jeg var egentlig fan på forhånd – efter mit første møde med Juan Emar i form af den forrygende samling Dagen i går. Jeg har derfor virkelig arbejdet undervejs, og efterfølgende, for også at kunne begejstres for Ten (opr. 1937, eng. 2024). Men … jeg kan ikke. Ikke for alvor. >> Læs videre

Annette von Droste-Hülshof: Jødebøgen. En sædeskildring fra det bjergrige Westfalen

Af ,
Skriv en kommentar

Baronesse Anna Elisabeth Franziska Adolphine Wilhelmine Louise Maria von Droste zu Hülshoff (1797-1848), også kendt som Annette von Droste-Hülshof, ringer måske ikke klokker hos så mange danske læsere. Men i Tyskland er hun veletableret i den litterære kanon.

For mig selv var hun et helt nyt navn indtil Forlaget Ti Vilde Heste for en måned siden udgav en ny dansk oversættelse af kortromanen Jødebøgen med undertitlen En sædeskildring fra det bjergrige Westfalen (opr. 1842). Forlaget Ti Vilde Heste var i øvrigt også et nyt forlagsnavn for mig – med skam at melde, da jeg kan se, at mikroforlaget har været på banen med udgivelser siden 2021. >> Læs videre

Keiichiro Hirano: Eclipse

Af ,
Skriv en kommentar

En alkymistisk og filosofisk kortroman placeret i det sydlige Frankrig, tidsmæssigt på grænsen mellem middelalder og renæssance. Der er mange interessante elementer i bogen, som imidlertid knækker under vægten af sine egne ambitioner, unødigt overlæsset med historiske, filosofiske og religiøse referencer og name dropping.

Eclipse var den japanske forfatter Keiichiro Hiranos (f. 1975) ambitiøse romandebut fra 1998. Den indbragte ham i sin tid til prestigefyldte japanske litteraturpris, Akutagawa-prisen. Først nu foreligger den i engelsk oversættelse. Vi har endnu til gode at læse noget af Hirano på dansk. Men her på bloggen er vi stødt på ham tidligere i form af novellen The Transparent Labyrinth (opr. 2014, eng. 2017). >> Læs videre

Natsuko Imamura: Asa – The Girl Who Turned into a Pair of Chopsticks

Af ,
Skriv en kommentar

Tre historier om fremmedgørelse, udstødelse og forvandling. Fortalt i en legende tone i et univers på grænsen mellem virkelighed og fantasi – som i alle tre tilfælde dog ender mørke og meget alvorlige steder. Ikke en egentlig dårlig bog, men heller ikke helt vellykket, og i hvert fald ikke i min smag.

Nogle kunne måske finde på at hævde, at jeg allerede på grundlag af titlen og det barnligt udseende omslag kunne have forudset, at Asa: The Girl Who Turned into a Pair of Chopsticks ville være en lidt for fjollet bog for min smag.

Men den kom med en anbefaling fra og et efterord af Sayaka Murata (det var hende med Døgnkioskmennesket). Og jeg kendte Natsuko Imamura i forvejen fra Kvinden i den lilla nederdel, som forlaget Korridor udgav tilbage i 2019 i Mette Holms oversættelse. Den var jeg ganske vist ikke ukritisk begejstret for, men den havde dog tilstrækkeligt gode takter til, at jeg var villig til at give Natsuko Imamura en chance mere. Den har hun så fået nu. >> Læs videre

Sidse Laugesen: Min hardcore høne

Af ,
Skriv en kommentar

Sidse Laugesen har en hardcore høne, og hun er selv en rimelig hardcore digter og oversætter. Det hele er i spil i denne lækre bogudgivelse, hvor hun oversætter sine egne digte fra kinesisk til dansk.

Sidse Laugesen kender vi er på bloggen som en fremragende oversætter fra kinesisk til dansk af forfattere som Can Xue, Sun Pin, Wang Xiaobo og Yu Hua.

Men Sidse Laugesen er også selv digter. Hun debuterede i 2020, og hvis det dengang gik de fleste danske læseres opmærksomhed forbi, så kan det have den gode grund, at Laugesen som digter har valgt at skrive på kinesisk og har udgivet sine digte i Kina under navnet 劳淑珍 (Lao Shuzhen). >> Læs videre

Anna Kavan: Is

Af ,
Skriv en kommentar

”Jeg var blevet usikker på virkelighedens natur, hvad angik både mine omgivelser og mit eget indre. Intet af det, jeg så, havde nogen substans, det hele var gjort af tåge og nylon, der var intet inde bagved.”

Således skriver jeg-fortælleren et sted i Anna Kavans hovedværk fra 1967, Ice, som udkom på dansk tidligere på året. Og sådan kan læseren også få det med romanen undervejs i læsningen. >> Læs videre

Ariane Koch: Siden gæstens ankomst

Af ,
3 kommentarer

”Siden gæstens ankomst har man været gammel og syg, og der har samlet sig alt muligt snavs på vinterfrakken, som man godt nok har i sinde at fjerne med en fnugrulle, men hvormed man begiver sig ud i et udsigtsløst forehavende.”

Siden gæstens ankomst er noget så vidunderligt og sjældent som en virkelig morsom roman – fyldt med sprogligt og idémæssigt sprudlende overskud og gakkede absurditeter, der hos Ariane Koch får bund af en filosofisk iagttagelsesevne med sans for det finurlige. >> Læs videre

Sarah Kofman: Rue Ordener, Rue Labat

Af ,
Skriv en kommentar

Et meget personligt erindringsværk fra nogle afgørende år som jødisk pige i Frankrig i 1940’erne i skyggen af Holocaust og i splittelse mellem to mødre og to religioner. Og måske noget andet. Slet ikke et dårligt værk, bare lidt … for lidt.

Den franske filosof Sarah Kofman (1934-1994) nåede i sin tid at udgive et stort antal filosofiske værker, angiveligt især inspireret af Freud og Nietzsche. Rue Ordener, Rue Labat er en anden slags tekst, et ganske kort selvbiografisk værk om Kofmans opvækst under nazisternes besættelse af Frankrig i 1940’erne. Det blev også hendes sidste værk – Sarah Kofman begik selvmord kort efter udgivelsen i 1994. >> Læs videre

Jon Fosse: Det er Ales

Af ,
Skriv en kommentar

Jon Fosse skriver her – som altid – i et musikalt, messende sprog, du som læser kan læne dig ind i som i en tryg favn, der blidt vugger dig, ikke i søvn, men ind i en verden, hvor nutid og fortid går i ét forbundet af stemninger og erindringsbilleder, hvor alting på én gang foregår langsomt og roligt, men samtidig udløser hjertebanken og intens knugen i maven og halsen.

Med andre ord: Fosse har gjort det igen, var jeg lige ved at sige, men så rettede jeg mig selv til: Fosse gjorde det altså også allerede for 21 år siden og har så gjort det igen og igen lige siden. For den nyeste Fosse-udgivelse på dansk, som Batzer & Co. udsendte i sidste måned i oversættelse ved altid gode Karsten Sand Iversen, stammer nemlig oprindeligt fra 2003 og er således kun ny for danske læsere. >> Læs videre

Peter Flamm: Mig?

Af ,
2 kommentarer

“Det er ikke mig, ærede dommere, det er en død mand, der taler gennem min mund. Det er ikke mig, der står her, ikke min arm, der bliver løftet, ikke mit hår, der er blevet hvidt, ikke min handling, ikke min handling.”

Mig? (opr. 1926, da. 2024) er tæt på at have 100-års fødselsdag, men som et psykologisk portræt af et splintret sind, traumatiseret af krigens rædsler, er bogen i dén grad stadig vedkommende. Som læser suges man ind i romanens desperat-hektiske, smerteligt-skizofrene stemning, og man er under læsningen lige så forvirret og tvivlende som protagonisten selv. >> Læs videre

Moacyr Scliar: Max og kattene

Af ,
Skriv en kommentar

Det er ikke Moacyr Scliars allerbedste bog. Men når man er Moacyr Scliar, så kan mindre end bedst stadig være fremragende. Og Max og kattene er en rigtig god bog. Den udkom på dansk i den forgangne uge. Jeg har læst den før, men nu har jeg genlæst den. Også denne gang med fornøjelse.

Jeg har for ikke så mange år siden læst Moacyr Scliars roman om Max og kattene i en engelsk oversættelse (anmeldt her) om den unge, tyske mand, der på flugt fra nazisterne i Tyskland forulykker med et skib på vej til Brasilien og pludselig befinder sig i en lille jolle midt på havet i selskab med en sulten jaguar. >> Læs videre

Annemarie Schwarzenbach: Død i Persien

Af ,
2 kommentarer

“Denne bog vil ikke være læseren til megen glæde,” skriver Annemarie Schwarzenbach selv som indledning til Død i Persien (1935/36). Det er selvfølgelig skrevet med et vist koketteri, og det er da heller ikke rigtigt. Der er meget for læseren at glæde sig over i den lille bog. Men den er også for ufokuseret, for uforklaret og for nonchalent i sin komposition til at gøre denne læser rigtig glad.

Annemarie Schwarzenbach (1908-1942) var en schweizisk forfatter, journalist og fotograf. Han var ud af en schweizisk rigmandsfamilie, og levede et bohemeagtigt liv i Berlin i begyndelsen af 1930’erne, hvor hun blandt andet blev nære venner med Klaus Mann (søn af Thomas Mann). Som journalist skrev hun talrige antifascistiske artikler, men til sidst tvang nazismen hende til at forlade Tyskland. I Berlin grundlagde hun også et morfinmisbrug, som i de følgende år skulle tage mere og mere om sig. >> Læs videre

László Krasznahorkai: Den sidste ulv

Af ,
3 kommentarer

En falleret forfatter sidder på et tarveligt udskænkningssted i en centraleuropæisk by og fortæller om et besøg i spanske Extremadura og historien om regionens sidste ulve. Og litterær magi opstår.

Ungarnske László Krasznahorkai er vi her på bloggen tidligere stødt på i form af hans mesterlige roman Modstandens melankoli (opr. 1989, da. 2015). I min reol står også den danske oversættelse af hans Satantango (opr. 1985, da. 2019), som jeg ser frem til at læse, når jeg tager mig sammen til at kaste mig ind i den. >> Læs videre

Junichiro Tanizaki: Til skyggernes pris

Af ,
Skriv en kommentar

Sublimt, næsten ethundrede år gammelt essay om vigtigheden af skygger og mørke i japansk æstetik i alt fra toiletter til scenekunst over tøj og lakservice.

Det slår mig, at jeg er blevet forvænt: Jeg er blevet æstetisk forvænt af den høje standard, som forlaget Korridor har lagt for danske bogudgivelser igennem de seneste ti år.

Jeg har mere end én gang på disse sider bøjet mig i støvet for den måde, hvorpå Korridor igen og igen har kræset for de af os, der går bare en lille smule op i den fysiske bogs æstetik. Og nu gør jeg det igen, idet jeg husker mig selv på, at det ikke er en selvfølge. >> Læs videre

Emi Yagi: Dagbog fra et tomrum

Af ,
Skriv en kommentar

En letlæselig, humoristisk og samtidig begavet roman om graviditet som både subjektiv erfaring og social konstruktion i det moderne Japan.

Dagbog fra et tomrum er japanske Emi Yagis debutroman, som har høstet mange roser i Japan siden udgivelsen i 2022 – og nu også fortjent gør det i Danmark efter udgivelsen af den danske oversættelse ved Hanne Arnold tidligere i år. >> Læs videre

Emma Holten: Underskud

Af ,
Skriv en kommentar

Emma Holten har fået både retfærdige og uretfærdige knubs med på vejen for sin debatbog om værdien af omsorg og dens fravær i økonomisk teori. Bogen er velskrevet, engageret og endda underholdende. Som sådan er den bestemt værd at læse, selv om den ikke bringer mange egentligt nye pointer til torvs.

Emma Holtens bog fik ved sin udgivelse for en måneds tid siden en seksstjernet anmeldelse i Politiken. Samtidig fik hun sønderlemmende kritik fra flere økonomer. Det lød interessant, tænkte jeg. >> Læs videre

Fjodor M. Dostojevskij: Netotjka Nezvanova

Af ,
2 kommentarer

Dostojevskijs ufuldendte roman, Netotjka Nezvanova (opr. 1849), er fint nyoversat af Trine Søndergaard. Og er man til Dostojevskij (og hvem er ikke det?), så skal man selvfølgelig have værket med, selv om det mest er litteraturhistorisk interessant for de spor, det lægger ud i retning af hans fremtidige, helt anderledes store romaner.

Netotjka Nezvanova betragtes gerne som det sidste af Dostojevskijs ungdomsværker. Dostojevskij havde nået at skrive og få udgivet de første dele af romanen i tidsskriftsform, da han i 1849 blev arresteret for at deltage i konspirationer mod zarregimet og senere – efter at have været udsat for en fingeret henrettelse – blev sendt til en sibirsk fangelejr. Her mistede han interessen for at færdiggøre romanen. De i tidsskriftform allerede publicerede dele blev efterDostojevskijs frigivelse i 1860 udgivet i en lettere redigeret form som en samlet roman, men han skrev den aldrig færdig. >> Læs videre

Mathilde Walter Clark: Det blinde øje

Af ,
1 kommentar

Det blinde øje er bogen om minkskandalen. Nej, ikke skandalen om den manglende lovhjemmel, men den virkelige minkskandale. Altså den, der faktisk handler om mink. Og det er eddermame en god bog.

Mathilde Walter Clark (f. 1970) har fået mange roser for Det blinde øje, og forleden blev hun også beæret med Weekendavisens Litteraturpris 2023. Hun har givetvis flere priser foran sig. Det vil ihvertfald være fortjent. Hendes bog er lige nu så hypet, at det næsten føles som for meget. Lad det ikke afskrække dig. För helvete, det er en god bog! Den er endda letlæst og (bizart) underholdende. >> Læs videre

Ryūnosuke Akutagawa: I et krat

Af ,
Skriv en kommentar

Man kommer i en omtale af den japanske forfatter Ryūnosuke Akutagawa (1892-1927) ikke uden om en henvisning til filminstruktøren Akira Kurosawa (1910-1998). Akutagawas to noveller Rashomon og I et krat udgør således en væsentlig inspirationskilde for Kurosawas film Dæmonernes port (1950).

Begge fortællinger indgår i den lille samling af tre Akutagawa-noveller, oversat til dansk af Shannon Færch, som forlaget Escho udgav i slutningen af 2023. >> Læs videre

Eduard von Keyserling: Ved sydskrænten og andre fortællinger

Af ,
Skriv en kommentar

Flere lumre dage. Sådan kunne titlen på denne nye samling på dansk af tre af Eduard von Keyserling sene fortællinger også passende have lydt med reference til von Keyserlings lidt tidligere mesterfortælling.

For stemningen, scenografien og karaktertyperne er i høj grad de samme som dem, vi her på bloggen med begejstring husker fra Lumre dage (opr. 1906). >> Læs videre

Antonio Di Benedetto: don Diego de Zama

Af ,
Skriv en kommentar

”Jeg spurgte mig selv, ikke hvorfor jeg levede, men hvorfor jeg havde levet. Jeg formodede, det var på grund af håbet, og tænkte, om jeg stadig håbede på noget. Det gjorde jeg. Man venter altid noget mere.”

Det er en stor ting, at denne latinamerikanske nyklassiker endelig er udkommet på dansk. Selv har jeg længe haft den engelske oversættelse af argentinske Antonio Di Benedettos Zama (opr. 1956) stående på min at-læse-på-et-tidspunkt-liste, så det var en gave, at Skjødt Forlag her for nylig udgav den i dansk oversættelse ved altid gode Ane-Grethe Østergaard. >> Læs videre

Solvej Balle: Om udregning af rumfang V

Af ,
1 kommentar

Efter at have tilbragt fire bind og mere end ti år i den samme attende november sammen med Tara Selter i de første fire bind af Om udregning af rumfang, kommer det ikke som nogen overraskelse, at vi heller ikke i det femte bind kommer ud af den attende.

Jeg var fuld af lovord og næsegrus beundring over det intellektuelle vingefang i Solvej Balles samtidig underholdende og letlæste opus magnum efter læsningen af de første fire bind. Det er jeg stadig, og jeg skal ikke trætte læseren med at gentage dem her, kun henvise til min anmeldelse af Om udregning af tid I-IV. >> Læs videre

Anton Tjekhov: Steppen. Historien om en rejse

Af ,
Skriv en kommentar

“Det er kun på havet og på steppen om natten i måneskin man kan dømme om himlens umådelige dybde og uendelighed. Den er frygtindgydende, smuk og blid, den ser smægtende og lokkende på en, og man bliver svimmel af dens kærtegn.”

Anton Tjekhov (1860-1904)er blandt historiens allerstørste dramatikere, og det er som sådan, han er bedst kendt. Tjekhov skrev dog også prosa. Som ung producerede han hundredevis af korte, humoristiske historier, som han solgte til aviser for at tjene til føden. Senere gav han sig i kast med at skrive mere “seriøs” litteratur, og han har udgivet adskillige novellesamlinger og en række kortromaner og romaner. >> Læs videre

Pál Závada: En torvedag

Af ,
Skriv en kommentar

Hvilke mekanismer skaber en menneskehob? Hvad kan gøre almindelige mennesker til delagtige i vilkårlige lynchninger? Og hvornår er man – i moralsk forstand – medskyldig, når en menneskemasse begår vold og drab? Skal man selv have kastet den første sten eller bare én sten? Hvilken skyld påhviler den, der ganske vist ikke aktivt medvirker, men passivt ser til og ser væk? Og hvordan finder man et sprog for at tale om kollektive traumer i en ikke alt for fjern fortid?

Sådanne spørgsmål er blandt dem, den ungarnske forfatter Pál Závada (f. 1954) stiller sig og forsøger at indkredse svar på i romanen En torvedag (opr. 2016), som netop er udkommet på dansk på Skjødt Forlag i en lydefri oversættelse ved Leif Sand. >> Læs videre