K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Hverdagsrealisme

Gyrðir Elíasson: Mellem træerne

Af ,
Skriv en kommentar

Anbefaling: Efterlad kravene om intelligibel mening og forklarlig sammenhæng derhjemme, synk ind i Gyrðir Elíassons verden og lad dig stilfærdigt og frydefuldt forvirre, forundre og forurolige.

Jeg har til min store glæde netop opdaget Gyrðir Elíasson via Jensen & Dalgaards genudgivelse af hans første novellesamling, Papirskibsregnen. Fra den gik jeg direkte ombord i novellesamlingen Mellem træerne (opr. 2009, da. 2011), som Elíasson i sin tid fik Nordisk Råds Litteraturpris for. Den er udgivet på forlaget Thorgaard og ligesom Papirskibsregnen oversat til flydende dansk af Erik Skyum-Nielsen. >> Læs videre

Gyrðir Elíasson: Papirskibsregnen

Af ,
Skriv en kommentar

Sansemættede islandske noveller, der på overfladen ikke handler om meget, men faktisk handler om det hele: Om fravær og nærvær, om livet og døden, om at være menneske i verden, om tingene og drømmene og alt det andet.

Islandske Gyrðir Elíasson (f. 1961) er endnu én af de fantastiske forfattere, det på besynderlig vis er lykkedes mig ikke at opdage igennem ellers mange år. Men hvor er det dog en stor glæde så at opdage ham nu. >> Læs videre

Iben Mondrup: Godhavn

Af ,
Skriv en kommentar

Velskrevet roman om tre danske børns opvækst i Grønland rummer fine skildringer af verden set fra børnehøjde og et nuanceret blik på forholdet mellem danskere og grønlændere i en lille by i Vestgrønland. Men den står for stille på samme sted over for mange sider, og det bliver kedeligt.

I Godhavn følger vi tre søskendebørn i en dansk tilflytterfamilie i den lille vestgrønlandske by Godhavn på Diskoøen i et ikke præcist angivet år. Der er det ca. 6-årige energibundt Bjørk, den mere forsagte og introverte 12-årige Knut og storesøster Hilde, som med sine 14-15 år er midt i sin fuldt udfoldede teenageperiode med alt, hvad det indebærer.

Romanen er opdelt i tre lange kapitler, som på skift fortæller om den samme periode i børnenes liv – med afsæt i hjemkomsten til Godhavn efter en sommerferie i Danmark – fortalt fra hvert af de tre børns perspektiv. >> Læs videre

Malene Ravn: Det eneste rigtige

Af ,
Skriv en kommentar

Malene Ravns debutroman har gode takter, men også mangler, der desværre skæmmer helhedsindtrykket lidt.

Det eneste rigtige er et på sin vis klassisk trekantsdrama: Om Nina, der er sidst i trediverne og på romanens første sider får den ubarmhjertige dom fra sin læge, at hun ikke kan få børn. Om Ninas mand Niels, som vist nok egentlig gerne vil bevare deres ægteskab, men gør det svært ved at bolle udenom ved enhver given lejlighed og lyver om det. Og om den (knap?) 15-årige mere eller mindre subsistensløse Maria, som Niels dusker på et hotelværelse under en konference, og som efterfølgende møder uanmeldt op i hans og Ninas hjem.

Nina inviterer til Niels’ store fortrydelse Marie til at bo hos dem, velvidende (eller rettere anende), at Niels har haft et sidespring med pigen. Herefter starter et bizart psykologisk spil imellem de tre. >> Læs videre

Helle Helle: Rødby-Puttgarden

Af ,
Skriv en kommentar

Helle Helle-klassikeren, som jeg ikke tidligere har fået læst, men ofte er blevet anbefalet. Og det sidste har der været god grund til.

Helle Helle gør det, hun gør, helt utrolig godt. Der er ikke noget at udsætte på denne lille bog. Helle leverer også her noget af det bedste nyere hverdagsrealisme, jeg har læst.

Handlingen udspiller sig i Rødby engang sidst i 1980’erne, og vi følger to søstre, den cirka tyveårige jeg-fortæller, Jane, der er droppet ud af ergoterapeutstudiet, og hendes lidt ældre søster, Tine, som for nylig er blevet mor. Jane er efter morens død flyttet ind i Tines lejlighed, og de arbejder begge i parfumebutikken på Rødby-Puttgarden-færgerne, som er den store arbejdsplads i den lille udkantsby.

Der kunne skrives mere om handlingen, men det har andre gjort, og det er heller ikke det vigtigste. Det vigtigste er derimod Helles prosa, som er knivskarp, sprød, afmålt og fuldstændig enkel, men på ingen måde simpel. Her er ikke en sætning eller et ord for meget. >> Læs videre

Helle Helle: Hvis det er

Af ,
Skriv en kommentar

Den nye Helle Helle-roman er meget Helle Helle-agtig. Og det er godt, for der er ikke mange, der skriver bedre dansk hverdagsrealisme end Helle.

Det er som altid en fornøjelse af læse Helle Helles knappe, præcise prosa. Hun kan noget særligt med sproget. Helles sprog gør sig ikke til, er ikke tynget af kunstlet selvbevidsthed om sin egen fortræffelighed, det forekommer let og ubesværet, men er ikke desto mindre skarpt og uhyre præcist doceret. På linjerne står lige præcis, hvad der skal stå, og ikke mere. >> Læs videre

Kirsten Hammann: Se på mig

Af ,
3 kommentarer

Kvinde bliver forladt af sin kæreste. Lejer halvdelen af sin lejlighed ud til forfatter med skriveproblemer. Hun falder og knuser sit knæ, og han overvåger hende hemmeligt, mens de begge to tænker meget på sex og er meget frustrerede.

Det er så nogenlunde dét, der sker i Kirsten Hammanns lange bog Se på mig. Og det er ikke nok. Især ikke fordi alle personerne i bogen er så irriterende, at man næsten ikke kan holde ud at være i bog med dem. >> Læs videre

Helle Helle: Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand

Af ,
Skriv en kommentar

Jeg var i går ganske begejstret for Helle Helles Ned til hundene, så i dag fandt jeg Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand frem fra et hengemt sted i bogreolen. Den kan jeg dog ikke mobilisere samme entusiasme for.

Helle Helle skriver ganske vist også her i samme sikre minimalistiske stil. Og også her er der tale om moderne dansk hverdagsrealisme. Men i Forestillingen…. bliver det nok bare for meget hverdag for min smag. Det er et virkelig kedeligt, almindeligt liv, som hovedpersonen Susanne lever med sammen med sin kedelige, almindelige mand. Og for at det ikke skal være løgn, så drømmer hun om, at det skal blive endnu mere almindeligt og kedeligt…. >> Læs videre

Helle Helle: Ned til hundene

Af ,
Skriv en kommentar

Den her er mit første bekendtskab med Helle Helle, og det er jo slet ikke til at forstå. For hun er god, rigtig, rigtig god. Ned til hundene er moderne dansk realisme af den allerbedste slags.

Helle Helles enkle prosa i de korte sætninger er knivskarp. Den kryber ind under huden og lejrer sig mildt foruroligende ubestemmelige steder i kroppen. Læs bare de første sætninger: >> Læs videre