Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden
Moderne russisk science fiction med elementer af fantastik og horror. Anna Starobinets’ noveller er mørke, makabre og foruroligende, men også humoristiske og kritisk eftertænksomme.
Jeg faldt tilfældigt over The Icarus Gland i en boghandel for et par år siden eller tre, jeg husker ikke helt hvor. Og så faldt jeg igen over den i min reol med ulæste bøger her forleden, da jeg gik den igennem efter at have afsluttet mit læseprojekt, Verden rundt i bøger. >> Læs videre
En sengeliggende, psykotisk mand er i sine hallucinationer omgivet af en hær af lilleputianere. En kvinde begraver sit nyfødte barn levende under en stendynge. En mand kaster sig ud ad vinduet i desperation over at blive forladt af sin kone (eller var det influenzaen?). To alkoholikere mødes i en kø til en ølkælder og kærlighedsforholdet varer en nat, til hun opdager, at han er sengevæder.
Ljudmila Petrusjevskajas noveller emmer af sort, grotesk humor. Men ikke for dens egen skyld. Gennem hver eneste historie løber en tråd spundet af sort alvor. >> Læs videre
Somalisk, muslimsk LGBT-fiktion. Ikke noget, jeg plejer at gøre det så meget i. Måske derfor overraskede somalisk-britiske Diriye Osmans novellesamling mig så meget mere positivt. Samlingen fremstår måske en smule rå og upoleret, men til gengæld også frisk, intens, energifyldt og troværdig. Diriye Osman har noget på hjerte. Og han kan skrive.
Fairytales for Lost Children består af elleve noveller, varierende i længde fra blot to sider og op til 34. I novellerne giver Diriye Osman (f. 1983) stemme til unge bøsser, lesbiske, crossdressere og transvestitter med somaliske rødder. Nogle af dem udspiller sig i Somalia, hvor Osman selv er født. Andre i Kenya, hvortil hans familie flygtede fra borgerkrigen i Somalia i begyndelsen af 1990’erne. Og atter andre i London, hvor familien senere flyttede til i 2001, og hvor Osman i dag er bosiddende. >> Læs videre
Når tyrkiske Bilge Karasu er bedst i disse historier, bringer han tankerne hen på Borges, Kafka eller Calvino. Når han er mindre god, er han lidt lang i spyttet. Under alle omstændigheder dog et særdeles interessant bekendtskab med endnu en repræsentant for tyrkisk modernistisk litteratur.
The Garden of Departed Cats (opr. 1979, engelsk udgave 2004) er en samling af tolv forskellige fortællinger, skrevet henover perioden 1969-1977, her samlet via en trettende fortælling, der er brudt op i korte kapitler og indlagt mellem de tolv øvrige historier som en slags litterært mellemlægspapir. >> Læs videre
Mehluli Nxumalos novellesamling fra Swaziland og Sydafrika overrasker positivt i kraft af sin humor og sit satiriske blik på Apartheid og andre arvestykker fra den europæiske imperialisme. Men de fleste af novellerne er noget ujævne i det.
For at være helt ærlig, så havde jeg ikke forventet mig meget af The Fabulist’s Bindle. Jeg var mest ude efter at få et flueben ud for Swaziland i min personlige læseudfordring, Verden rundt i bøger. >> Læs videre
Som ikke-portugisisklæsende verdenslitteraturlæser må man være glad og taknemmelig for, at det overhovedet er muligt at opdrive skønlitteratur fra São Tomé og Príncipe på engelsk. Af den grund er jeg glad og taknemmelig for at fundet og læst Gervásio Kaisers noveller. Men ikke af så mange andre grunde.
Publiceret og oversat skønlitteratur af forfattere fra den lille vestafrikanske østat Den demokratiske Republik São Tomé og Príncipe er ikke ligefrem noget, man vader rundt i til anklerne i de fleste boghandeler, fysiske eller virtuelle. Som led i min personlige læseudfordring, Verden rundt i bøger, har São Tomé og Príncipe således budt på lidt af en udfordring. Jeg har søgt og søgt, men uden virkeligt held. Der er nogle få titler på portugisk af saotomesiske forfattere derude, men det rækker mine sprogkundskaber ikke til. >> Læs videre
Stærke, eksistentialistiske noveller i historiske klædedragter fra en af Cyperns mest anerkendte forfattere.
Samlingen Gregory and other stories (2009) består af tolv noveller udvalgt fra fire forskellige oversatte udgivelser af cypriotiske Panos Ioannides (f. 1935): In Etherial Cyprus (1964), Cyprus Epics (1968), Chronaka (1972) og The Unseen Aspect (1979). >> Læs videre
24 korte og forfriskende noveller fra Samoa. Mestendels fornøjelig læsning, selv om samlingen kunne have nydt godt af en lidt mere hårdhændet redaktionel behandling.
Samoanske Lani Wendt Young (f. 1973) har som forfatter mest gjort det i bøger inden for Young Adult Fiction (som ungdomslitteratur hedder på nudansk) og romantik. Men hun har også skrevet en mængde noveller med appel til andre typer læsere, herunder samlingen Afakasi Woman. >> Læs videre
Interessant og velkomponeret kenyansk novelle om (drømmen om) et kup og et oprør mod det politiske regime i Kenya på Daniel Arap Mois tid.
Gårsdagens kalendergave i min bogpakkekalender fra Forlaget Korridor var novellen The Cock Thief af den kenyanske journalist og forfatter Parselelo Kantai (ikke udgivet af Korridor, men af det kenyanske forlag Kwani Trust). >> Læs videre
Dette er muligvis det smukkeste stykke boghåndværk, jeg ejer – og af alle steder udspringer det af Palau, en af verdens mindste nationer, ikke mindst når det kommer til udgivet litteratur.
De mere end 300 små øer, der udgør staten Palau, dækker tilsammen ikke mere end 458 km2 i landareal og med ikke meget mere end 23.000 indbyggere er det lille ørige vest for Filippinerne og nord for den indonesiske del af Papua blandt verdens mindste stater. På baggrund af mine hidtidige erfaringer med at finde skønlitteratur fra de små stillehavsnationer havde jeg indstillet mig på at måtte nøjes med lidt i tilfældet Palau. Og der er da heller ikke mange udgivne, skønlitterære titler at vælge imellem fra landet. >> Læs videre
Nick Joaquín (1917-2004) er bredt anerkendt som en af de væsentligste filippinske forfattere i det 20. århundrede. Jeg tror dog ikke kun, at det er en projektion af min egen uvidenhed indtil for nylig, hvis jeg antager, at hans navn er de færreste danske læsere bekendt.
Det kan i givet fald selvfølgelig skyldes, at han ikke er oversat til dansk. Men på trods af, at han skrev på engelsk, kan man formentlig godt udbrede antagelsen om hans relative ukendthed til store dele af den øvrige læsende verden. En af årsagerne hertil kan måske være, at hans værk i meget høj grad er vokset ud af og kan læses som en reflektion over filippinsk kultur og historie, som teksterne synes at være i en bestandig, kritisk dialog med. >> Læs videre
Så lykkedes det endelig at finde et stykke litteratur, jeg kan bruge til at krydse San Marino af på listen over alle lande i verden, som jeg arbejder på at læse en bog fra.
Den lille republik San Marino midt i Italien er med sine kun 61 km² og godt 30.000 indbyggere verdens femtemindste land. San Marino har vist sig at være en af de sværeste nødder at knække i min læseudfordring, Verden rundt i bøger. Der er udgivet meget lidt skønlitteratur af sanmarinesiske forfattere, og stort set intet er oversat til et sprog, jeg kan læse. >> Læs videre
For den, der måtte have kategoriseret Julio Cortázar i en snæver genrekasse som (kun) forfatter af fantastisk litteratur, må denne fremragende samling af oversatte noveller give anledning til en revurdering.
Som Martin Zerlang skriver i sin indledning til samlingen (læs den til sidst, hvis du ikke vil have din læsning forudindtaget af Zerlangs i øvrigt glimrende, korte analyser af teksterne), så har Cortázar skrevet “i de fleste eksisterende plus et antal hidtil ikke-eksisterende genrer,” og det er afspejlet i udvalget. >> Læs videre
“Hvilken vidunderlig beskæftigelse at rive et ben af en edderkop, anbringe det i en konvolut, skrive Udenrigsministeren uden på den, tilføje adressen, springe ned ad trappen, sende brevet fra postkontoret nede på hjørnet.”
Dette er blot én af mange vidunderlige og underlige beskæftigelser, argentinsk-franske Julio Cortázar (1914-1984) inviterer læseren til at deltage i i tekstsamlingen Historier om kronoper og famøser (opr. 1962). >> Læs videre
Brasilianske Clarice Lispectors noveller er komplekse, fascinerende, urovækkende og svære at fastholde. Og det er det, der gør dem gode.
Clarice Lispector (1920-1977) er blandt de mest anerkendte forfattere i hjemlandet Brasilien og også en af landets internationalt bedst kendte forfattere – selv om det måske ikke siger så meget, for brasiliansk litteratur forekommer mig at være noget overset herhjemme (og måske også i resten af verden). Og det er en skam, som man kan overbevise sig om ved at dykke ned i nogle af de – alle gode, men i øvrigt meget forskellige – bøger af brasilianske forfattere, jeg har læst henover de sidste par uger. >> Læs videre
Tretten noveller fra fantastikkens grænseland mellem virkelighed og uvirkelighed, liv og død, kærlighed og sex, Gud og mennesker.
Den panamanske forfatter Enrique Jaramillo Levi (f. 1944) har mere end 50 bøger bag sig inden for flere genrer, men han har i særlig grad dyrket novellen som form. Enkelte af hans novellssamlinger er oversat til engelsk, En af dem er Ahora que soy él fra 1994, som har titel efter en af de tretten noveller i samlingen. >> Læs videre
Spændende udvalg på i alt elleve velskrevne noveller af seks moderne forfattere fra Singapore.
Antologien Telltale: 11 Stories er redigeret af Gwee Li Sui (f. 1970), der også har forsynet samlingen med et forord og noter. Af forordet (som med fordel kan læses til sidst, så man undgår Gwee Li Suis tolkninger af novellerne, inden man selv læser dem) fremgår, at det har været et formål med samlingen at præsentere nogle moderne singaporeanske forfattere, som de temaer, der ellers angiveligt har været dominerende i litteraturen fra Singapore: Bidrag til nationsopbygning eller “exotica” om særlige asiatiske erfaringer, som ikke mindst vestlige læsere gerne efterspørger. >> Læs videre
Fools, Thieves and Other Dreamers (2001) er en mikroantologi bestående af blot tre noveller af tre forskellige fransksprogede forfattere fra henholdsvis Benin (Florent Couao-Zotti), Djibouti (Abdourahman A. Waberi) og Senegal (Seydi Sow).
Udgivelsen er et resultat af et oversættelsesprojekt forestået af tre undervisere (Tava Gwanzura, Véronique Wakerly og Birgit Schommer) sammen med en gruppe studerende fra University of Zimbabwe med støtte fra den franske ambassade i Zimbabwe. Formålet var at være med til at skabe interesse for fransksproget, afrikansk litteratur i de engelsktalende dele af kontinentet.
Det er der kommet en helt fin, omend lidt ujævn, lille udgivelse ud af. Historierne er ret forskellige: >> Læs videre
Verdenslitteraturlæseren med en ambition om at komme hele verden rundt i bøger støder ind i mellem på udfordringer med at finde repræsentative bøger fra visse lande. Den geografisk store, men litterært lille, afrikanske ørkenstat, Tchad, er så afgjort et af de lande, der byder på udfordringer.
Der er således ikke udgivet meget skønlitteratur af forfattere fra Tchad i det hele taget. Og når det kommer til oversat skønlitteratur, er der nærmest intet. Told by Starlight in Chad af Joseph Brahim Seid (oversat af Karen Haire Hoenig fra det oprindelige franske) er faktisk den eneste udgivelse på engelsk, jeg overhovedet har kunnet opspore til brug for mit læseprojekt, Verden rundt i bøger. Og jeg kan se, at også andre verdenslæsere har måttet ty til denne lille udgivelse fra 2007 for at få et flueben ved Tchad. >> Læs videre
En antologi over belizeanske noveller. Sjov nok at læse som netop et par snapshots fra Belize. Nogle af novellerne er også fine nok i sig selv, men noget større indtryk er der nu ingen af dem, der gør.
Den lille mellemamerikanske stat, Belize, er endnu en af de nationer, der ikke fylder så meget på den internationale litterære scene. Det er imidlertid så langt fra det samme som, at landet ikke har en litterær tradition. Belize har fostret både lyrikere, dramatikere og roman- og novelleforfattere. >> Læs videre
Antologien Wild Mustard præsenterer noveller af nitten nyere, vietnamesiske forfattere i engelsk oversættelse. Som sådan ganske interessant og gennemgående i god kvalitet. Men som tilfældet ofte er for antologier også en lidt broget affære.
Vietnam har en ganske levende litterær scene, hvilket denne samling i høj grad demonstrerer. Formålet med antologien er ifølge medredaktør Charles Waughs introduktion at præsentere den engelsklæsende verden for et udvalg af nyere vietnamesiske forfattere og derigennem samtidig bidrage til at nuancere den vestlige verdens billede af Vietnam, som her mere end fyrre år efter Vietnamkrigens afslutning i 1975 stadig ofte har fokus på krigen og dens eftervirkninger. >> Læs videre
Hos vietnamesiske Nguyễn Huy Thiệp går underspillet humor hånd i hånd med harsk kritik af et samfund, der har mistet sine moralske pejlemærker, hvor ansvar og familiefølelse er veget for egoisme og grådighed, hvor børn kynisk lader deres forældre dø for at spare pengene til operationen, og hvor en læge ikke ser noget galt i at fodre sine hunde og grise med blendede, aborterede fostre fra klinikken.
To maldiviske noveller – om hvilke man må tilstå, at det mest interessante ved dem er, hvad der deraf indirekte kan udledes om lidenheden af den litterære scene i Maldiverne …
Det er ikke nemt at finde litteratur fra den lille østat Maldiverne i Det Indiske Ocean. Der er vist nok nogle få romaner derude, men de er på dhivehi (maldivisk) og ikke oversat til engelsk eller andre for mig tilgængelige sprog. >> Læs videre
Bavian har lidt mere end ti år på bagen, men den er stadig en fremragende novellesamling, som især brager igennem i kraft af Naja Marie Aidts skarpe iagttagelsesevne og sprøde pen.
Jeg omtalte forleden Naja Marie Aidts seneste, dybt personlige, men ikke mindre fremragende sorgværk, Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage (2017). Og nu, hvor jeg havde fat i Aidt, tog jeg også lige en af hendes tidligere novellesamlinger med: Bavian fra 2006, som modtog Nordisk Råds Litteraturpris 2008. >> Læs videre
Caroline Albertine Minors anden udgivelse er en samling realistiske noveller om sorg, tab, savn og længsel. Velskrevet, troværdig og stedvist ligefrem fremragende, selv om det ikke var alle noveller, der berørte mig lige meget.
Tre af samlingens i alt syv noveller er forbundet til den samme tragiske begivenhed: Den unge, danske pige Anne-Sophie, kaldet Anso, begår – tilsyneladende uforklarligt – selvmord ved at hænge sig i et oliventræ i haven hos den australske familie, hvor hun arbejder som aupair. >> Læs videre
Fin, stilfærdig, men indtrængende novellesamling med glimt af levede liv blandt nepalesere i Nepal og andre steder i verden.
Novellerne i nepalesisk-canadiske Majushree Thapas samling Tilled Earth (2007) er overraskende forskelligartede, både i længde, stil, tema, sociale miljøer og geografisk placering. De er også forskellige i kvalitet. Det var ikke dem alle, jeg fandt rasende interessante, men omvendt var der flere små perler imellem, som samlet set gjorde samlingen til et interessant bekendtskab. >> Læs videre
Interessant anatologi med et udpluk af nye stemmer fra den litterære scene i verdens yngste – og efter nogle indikatorer også mest ustabile – nation, Sydsudan.
Sydsudan blev efter en folkeafstemning om løsrivelse fra den nordlige, etnisk-arabisk dominerede del af Sudan udråbt som selvstændig nation og anerkendt som sådan af FN i 2011. Løsrivelsen kan ses i forlængelse af de langvarige borgerkrige, der har plaget Sudan lige siden selvstændigheden fra Storbritannien i 1956 med kun en enkelte afbrydelse i perioden 1972-1982.
Den unge nation har haft en hård start. Landet har været præget af interne etniske konflikter og siden 2013 af regulær borgerkrig. Sydsudan er i 2017 indehaver af den kedelige førsteplads på det såkaldte Fragile States Index (tidligere kendt som Failed States Index), som laves for den amerikanske tænktetank Fund for Peace og vurderer staters risiko for sammenbrud baseret på en række socioøkonomiske og demografiske indikatorer. Således opgjort står det altså værre til for Sydsudan som stabilt regime end for f.eks. Somalia og Syrien. >> Læs videre
Fleur Jaeggys korte noveller handler om afstand og misforståelser mellem mennesker, om savn, angst og usikkerhed. De er kompakte og kaloriefyldte, men samtidig lette, luftige og flygtige. Nogle er sørgmodige, nogle er humoristiske, nogle er uhyggelige. De fleste er gode, nogle er fremragende, men de er alle sært dragende.
Titelnovellen er både en af de længste og en af de bedste. Her fortæller en dreng/ung mand om forholdet til sin søster. Allerede titlen sender et et signal om den følelsesmæssige distance og fremmedhed, hans had-/kærlighedsforhold til søsteren er præget af. Allerede som barn opfattede han sin søster som en spion i familien: Hun observerede og sladrede til andre. For eksempel om brorens selvmordsønsker, som han som voksen er overbevist om, at hun er meget skuffet over, at han endnu ikke har realiseret. >> Læs videre
Joanna Walsh kan skrive. For pokker, hvor kan hun skrive. Hun skriver i et let og enkelt og nærværende sprog, fra skæve vinkler og med finurlig humor, med et passende skvæt sarkasme og stor menneskelig indlevelse. Jeg blev suget ind i hver eneste af de atten korte noveller i denne samling fra stort set første sætning i hver af dem.
Ind i mellem er Walsh’ pointer lidt for fiffigt letkøbte. Nogle af historierne er lidt for mærkelige, selv for min smag. Men tilstrækkeligt mange af dem er så fremragende, at det gør det nemt at anbefale denne samling. Og hele vejen igennem er Walsh’ sprog bare en fornøjelse at læse. >> Læs videre
Små, finurlige historier om almindelige og helt ualmindelige typer på barerne og andre steder i et kvarter i Buenos Aires.
Det er mindre end et år siden, at argentinske Antonio Dal Masetto (1938-2015) blev introduceret for os danske læsere første gang med den glimrende Der er nogle typer dernede (opr. 1998, på dansk 2016). Mikroforlaget Apeleius Æsel, som også stod bag den første udgivelse, har imidlertid fulgt hurtigt op med Folk fra el Bajo, som er et uddrag i dansk oversættelse af Antonio Dal Masettos sammenhængende novellesamling Gente del Bajo fra 1995.
Folk fra el Bajo er en samling ganske korte noveller, som hver især udgør et billede inspireret af forfatterens egen færden rundt i kvarteret el Bajo i Buenos Aires – skævvredet i en pudsig fiktionaliseret form. >> Læs videre
