Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden
Interessant og velkomponeret kenyansk novelle om (drømmen om) et kup og et oprør mod det politiske regime i Kenya på Daniel Arap Mois tid.
Gårsdagens kalendergave i min bogpakkekalender fra Forlaget Korridor var novellen The Cock Thief af den kenyanske journalist og forfatter Parselelo Kantai (ikke udgivet af Korridor, men af det kenyanske forlag Kwani Trust). >> Læs videre
Dette er muligvis det smukkeste stykke boghåndværk, jeg ejer – og af alle steder udspringer det af Palau, en af verdens mindste nationer, ikke mindst når det kommer til udgivet litteratur.
De mere end 300 små øer, der udgør staten Palau, dækker tilsammen ikke mere end 458 km2 i landareal og med ikke meget mere end 23.000 indbyggere er det lille ørige vest for Filippinerne og nord for den indonesiske del af Papua blandt verdens mindste stater. På baggrund af mine hidtidige erfaringer med at finde skønlitteratur fra de små stillehavsnationer havde jeg indstillet mig på at måtte nøjes med lidt i tilfældet Palau. Og der er da heller ikke mange udgivne, skønlitterære titler at vælge imellem fra landet. >> Læs videre
Nick Joaquín (1917-2004) er bredt anerkendt som en af de væsentligste filippinske forfattere i det 20. århundrede. Jeg tror dog ikke kun, at det er en projektion af min egen uvidenhed indtil for nylig, hvis jeg antager, at hans navn er de færreste danske læsere bekendt.
Det kan i givet fald selvfølgelig skyldes, at han ikke er oversat til dansk. Men på trods af, at han skrev på engelsk, kan man formentlig godt udbrede antagelsen om hans relative ukendthed til store dele af den øvrige læsende verden. En af årsagerne hertil kan måske være, at hans værk i meget høj grad er vokset ud af og kan læses som en reflektion over filippinsk kultur og historie, som teksterne synes at være i en bestandig, kritisk dialog med. >> Læs videre
Så lykkedes det endelig at finde et stykke litteratur, jeg kan bruge til at krydse San Marino af på listen over alle lande i verden, som jeg arbejder på at læse en bog fra.
Den lille republik San Marino midt i Italien er med sine kun 61 km² og godt 30.000 indbyggere verdens femtemindste land. San Marino har vist sig at være en af de sværeste nødder at knække i min læseudfordring, Verden rundt i bøger. Der er udgivet meget lidt skønlitteratur af sanmarinesiske forfattere, og stort set intet er oversat til et sprog, jeg kan læse. >> Læs videre
For den, der måtte have kategoriseret Julio Cortázar i en snæver genrekasse som (kun) forfatter af fantastisk litteratur, må denne fremragende samling af oversatte noveller give anledning til en revurdering.
Som Martin Zerlang skriver i sin indledning til samlingen (læs den til sidst, hvis du ikke vil have din læsning forudindtaget af Zerlangs i øvrigt glimrende, korte analyser af teksterne), så har Cortázar skrevet “i de fleste eksisterende plus et antal hidtil ikke-eksisterende genrer,” og det er afspejlet i udvalget. >> Læs videre
“Hvilken vidunderlig beskæftigelse at rive et ben af en edderkop, anbringe det i en konvolut, skrive Udenrigsministeren uden på den, tilføje adressen, springe ned ad trappen, sende brevet fra postkontoret nede på hjørnet.”
Dette er blot én af mange vidunderlige og underlige beskæftigelser, argentinsk-franske Julio Cortázar (1914-1984) inviterer læseren til at deltage i i tekstsamlingen Historier om kronoper og famøser (opr. 1962). >> Læs videre
Brasilianske Clarice Lispectors noveller er komplekse, fascinerende, urovækkende og svære at fastholde. Og det er det, der gør dem gode.
Clarice Lispector (1920-1977) er blandt de mest anerkendte forfattere i hjemlandet Brasilien og også en af landets internationalt bedst kendte forfattere – selv om det måske ikke siger så meget, for brasiliansk litteratur forekommer mig at være noget overset herhjemme (og måske også i resten af verden). Og det er en skam, som man kan overbevise sig om ved at dykke ned i nogle af de – alle gode, men i øvrigt meget forskellige – bøger af brasilianske forfattere, jeg har læst henover de sidste par uger. >> Læs videre
Tretten noveller fra fantastikkens grænseland mellem virkelighed og uvirkelighed, liv og død, kærlighed og sex, Gud og mennesker.
Den panamanske forfatter Enrique Jaramillo Levi (f. 1944) har mere end 50 bøger bag sig inden for flere genrer, men han har i særlig grad dyrket novellen som form. Enkelte af hans novellssamlinger er oversat til engelsk, En af dem er Ahora que soy él fra 1994, som har titel efter en af de tretten noveller i samlingen. >> Læs videre
Spændende udvalg på i alt elleve velskrevne noveller af seks moderne forfattere fra Singapore.
Antologien Telltale: 11 Stories er redigeret af Gwee Li Sui (f. 1970), der også har forsynet samlingen med et forord og noter. Af forordet (som med fordel kan læses til sidst, så man undgår Gwee Li Suis tolkninger af novellerne, inden man selv læser dem) fremgår, at det har været et formål med samlingen at præsentere nogle moderne singaporeanske forfattere, som de temaer, der ellers angiveligt har været dominerende i litteraturen fra Singapore: Bidrag til nationsopbygning eller “exotica” om særlige asiatiske erfaringer, som ikke mindst vestlige læsere gerne efterspørger. >> Læs videre
Fools, Thieves and Other Dreamers (2001) er en mikroantologi bestående af blot tre noveller af tre forskellige fransksprogede forfattere fra henholdsvis Benin (Florent Couao-Zotti), Djibouti (Abdourahman A. Waberi) og Senegal (Seydi Sow).
Udgivelsen er et resultat af et oversættelsesprojekt forestået af tre undervisere (Tava Gwanzura, Véronique Wakerly og Birgit Schommer) sammen med en gruppe studerende fra University of Zimbabwe med støtte fra den franske ambassade i Zimbabwe. Formålet var at være med til at skabe interesse for fransksproget, afrikansk litteratur i de engelsktalende dele af kontinentet.
Det er der kommet en helt fin, omend lidt ujævn, lille udgivelse ud af. Historierne er ret forskellige: >> Læs videre
Verdenslitteraturlæseren med en ambition om at komme hele verden rundt i bøger støder ind i mellem på udfordringer med at finde repræsentative bøger fra visse lande. Den geografisk store, men litterært lille, afrikanske ørkenstat, Tchad, er så afgjort et af de lande, der byder på udfordringer.
Der er således ikke udgivet meget skønlitteratur af forfattere fra Tchad i det hele taget. Og når det kommer til oversat skønlitteratur, er der nærmest intet. Told by Starlight in Chad af Joseph Brahim Seid (oversat af Karen Haire Hoenig fra det oprindelige franske) er faktisk den eneste udgivelse på engelsk, jeg overhovedet har kunnet opspore til brug for mit læseprojekt, Verden rundt i bøger. Og jeg kan se, at også andre verdenslæsere har måttet ty til denne lille udgivelse fra 2007 for at få et flueben ved Tchad. >> Læs videre
En antologi over belizeanske noveller. Sjov nok at læse som netop et par snapshots fra Belize. Nogle af novellerne er også fine nok i sig selv, men noget større indtryk er der nu ingen af dem, der gør.
Den lille mellemamerikanske stat, Belize, er endnu en af de nationer, der ikke fylder så meget på den internationale litterære scene. Det er imidlertid så langt fra det samme som, at landet ikke har en litterær tradition. Belize har fostret både lyrikere, dramatikere og roman- og novelleforfattere. >> Læs videre
Antologien Wild Mustard præsenterer noveller af nitten nyere, vietnamesiske forfattere i engelsk oversættelse. Som sådan ganske interessant og gennemgående i god kvalitet. Men som tilfældet ofte er for antologier også en lidt broget affære.
Vietnam har en ganske levende litterær scene, hvilket denne samling i høj grad demonstrerer. Formålet med antologien er ifølge medredaktør Charles Waughs introduktion at præsentere den engelsklæsende verden for et udvalg af nyere vietnamesiske forfattere og derigennem samtidig bidrage til at nuancere den vestlige verdens billede af Vietnam, som her mere end fyrre år efter Vietnamkrigens afslutning i 1975 stadig ofte har fokus på krigen og dens eftervirkninger. >> Læs videre
Hos vietnamesiske Nguyễn Huy Thiệp går underspillet humor hånd i hånd med harsk kritik af et samfund, der har mistet sine moralske pejlemærker, hvor ansvar og familiefølelse er veget for egoisme og grådighed, hvor børn kynisk lader deres forældre dø for at spare pengene til operationen, og hvor en læge ikke ser noget galt i at fodre sine hunde og grise med blendede, aborterede fostre fra klinikken.
To maldiviske noveller – om hvilke man må tilstå, at det mest interessante ved dem er, hvad der deraf indirekte kan udledes om lidenheden af den litterære scene i Maldiverne …
Det er ikke nemt at finde litteratur fra den lille østat Maldiverne i Det Indiske Ocean. Der er vist nok nogle få romaner derude, men de er på dhivehi (maldivisk) og ikke oversat til engelsk eller andre for mig tilgængelige sprog. >> Læs videre
Bavian har lidt mere end ti år på bagen, men den er stadig en fremragende novellesamling, som især brager igennem i kraft af Naja Marie Aidts skarpe iagttagelsesevne og sprøde pen.
Jeg omtalte forleden Naja Marie Aidts seneste, dybt personlige, men ikke mindre fremragende sorgværk, Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage (2017). Og nu, hvor jeg havde fat i Aidt, tog jeg også lige en af hendes tidligere novellesamlinger med: Bavian fra 2006, som modtog Nordisk Råds Litteraturpris 2008. >> Læs videre
Caroline Albertine Minors anden udgivelse er en samling realistiske noveller om sorg, tab, savn og længsel. Velskrevet, troværdig og stedvist ligefrem fremragende, selv om det ikke var alle noveller, der berørte mig lige meget.
Tre af samlingens i alt syv noveller er forbundet til den samme tragiske begivenhed: Den unge, danske pige Anne-Sophie, kaldet Anso, begår – tilsyneladende uforklarligt – selvmord ved at hænge sig i et oliventræ i haven hos den australske familie, hvor hun arbejder som aupair. >> Læs videre
Fin, stilfærdig, men indtrængende novellesamling med glimt af levede liv blandt nepalesere i Nepal og andre steder i verden.
Novellerne i nepalesisk-canadiske Majushree Thapas samling Tilled Earth (2007) er overraskende forskelligartede, både i længde, stil, tema, sociale miljøer og geografisk placering. De er også forskellige i kvalitet. Det var ikke dem alle, jeg fandt rasende interessante, men omvendt var der flere små perler imellem, som samlet set gjorde samlingen til et interessant bekendtskab. >> Læs videre
Interessant anatologi med et udpluk af nye stemmer fra den litterære scene i verdens yngste – og efter nogle indikatorer også mest ustabile – nation, Sydsudan.
Sydsudan blev efter en folkeafstemning om løsrivelse fra den nordlige, etnisk-arabisk dominerede del af Sudan udråbt som selvstændig nation og anerkendt som sådan af FN i 2011. Løsrivelsen kan ses i forlængelse af de langvarige borgerkrige, der har plaget Sudan lige siden selvstændigheden fra Storbritannien i 1956 med kun en enkelte afbrydelse i perioden 1972-1982.
Den unge nation har haft en hård start. Landet har været præget af interne etniske konflikter og siden 2013 af regulær borgerkrig. Sydsudan er i 2017 indehaver af den kedelige førsteplads på det såkaldte Fragile States Index (tidligere kendt som Failed States Index), som laves for den amerikanske tænktetank Fund for Peace og vurderer staters risiko for sammenbrud baseret på en række socioøkonomiske og demografiske indikatorer. Således opgjort står det altså værre til for Sydsudan som stabilt regime end for f.eks. Somalia og Syrien. >> Læs videre
Fleur Jaeggys korte noveller handler om afstand og misforståelser mellem mennesker, om savn, angst og usikkerhed. De er kompakte og kaloriefyldte, men samtidig lette, luftige og flygtige. Nogle er sørgmodige, nogle er humoristiske, nogle er uhyggelige. De fleste er gode, nogle er fremragende, men de er alle sært dragende.
Titelnovellen er både en af de længste og en af de bedste. Her fortæller en dreng/ung mand om forholdet til sin søster. Allerede titlen sender et et signal om den følelsesmæssige distance og fremmedhed, hans had-/kærlighedsforhold til søsteren er præget af. Allerede som barn opfattede han sin søster som en spion i familien: Hun observerede og sladrede til andre. For eksempel om brorens selvmordsønsker, som han som voksen er overbevist om, at hun er meget skuffet over, at han endnu ikke har realiseret. >> Læs videre
Joanna Walsh kan skrive. For pokker, hvor kan hun skrive. Hun skriver i et let og enkelt og nærværende sprog, fra skæve vinkler og med finurlig humor, med et passende skvæt sarkasme og stor menneskelig indlevelse. Jeg blev suget ind i hver eneste af de atten korte noveller i denne samling fra stort set første sætning i hver af dem.
Ind i mellem er Walsh’ pointer lidt for fiffigt letkøbte. Nogle af historierne er lidt for mærkelige, selv for min smag. Men tilstrækkeligt mange af dem er så fremragende, at det gør det nemt at anbefale denne samling. Og hele vejen igennem er Walsh’ sprog bare en fornøjelse at læse. >> Læs videre
Små, finurlige historier om almindelige og helt ualmindelige typer på barerne og andre steder i et kvarter i Buenos Aires.
Det er mindre end et år siden, at argentinske Antonio Dal Masetto (1938-2015) blev introduceret for os danske læsere første gang med den glimrende Der er nogle typer dernede (opr. 1998, på dansk 2016). Mikroforlaget Apeleius Æsel, som også stod bag den første udgivelse, har imidlertid fulgt hurtigt op med Folk fra el Bajo, som er et uddrag i dansk oversættelse af Antonio Dal Masettos sammenhængende novellesamling Gente del Bajo fra 1995.
Folk fra el Bajo er en samling ganske korte noveller, som hver især udgør et billede inspireret af forfatterens egen færden rundt i kvarteret el Bajo i Buenos Aires – skævvredet i en pudsig fiktionaliseret form. >> Læs videre
“På min mors side er jeg smed og på min fars tømrer. Heraf kommer min lidenskabelige kærlighed til sproget som håndværk.” Således hedder det i forfatterens fortale til novellesamlingen Fabularium. Og Arreola kan sit håndværk. Fabularium (opr. 1952) er finurlig, forrygende og – kunne man fristes til at sige, hvis det ikke ville være for billigt – fabelagtig læsning.
Skjødt Forlag kan med denne første udgivelse på dansk af den mexicanske forfatter Juan José Arreola (1918-2001) fejre en ny sejr i det lille forlags sympatiske ambition om at gøre ældre og nyere kvalitetslitteratur på spansk tilgængelig på dansk. >> Læs videre
Den italienske journalist og forfatter Roberto Saviano (f.1979) er bedst kendt for sin journalistiske reportageroman, Gomorra (2006), om den napolitanske mafia, camorraen – en udgivelse, der har medført, at han siden 2006 har levet under politibeskyttelse.
Saviano er selv opvokset i det fattige Syditalien, hvor camorraen hersker, og det er også her, hans to noveller i ‘samlingen’ (kan to være en samling?) The Ring & The Opposite of Death (opr. 2007, eng. 2013) foregår.
Begge noveller udspiller sig i en lille landsby i Syditalien, men på forskellige historiske tidspunkter. >> Læs videre
Denne samling af noveller fra krigen i Afghanistan i 1980’erne er samlet set en smule ujævn, men de bedste historier er fremragende og hele bogen værd.
Desertøren fra 2015 er dansk-afghanske Asef Soltanzadehs første udgivelse på dansk. Soltanzadeh (f. 1964) er født og opvokset i Afghanistan, men flygtede efter Sovjetunionens besættelse af landet til Iran i 1986 og fik i 2002 opholdstilladelse i Danmark, hvor han har levet til i dag.
Bogen består af otte noveller, som alle udspiller sig i Afghanistan i 1980’erne under den sovjetiske besættelse og under indtryk af de mudjahedinske oprøreres krig mod det sovjetisk understøttede marionetstyre. Alle novellerne er dog samtidig skrevet i en tidløs stil, som gør, at de kan læses som beretninger om mennesker og samfund i krig i almindelighed. >> Læs videre
Det er en lille litterær sensation, der netop er udkommet i engelsk oversættelse: The Accusation af forfatterpseudonymet Bandi er den første skønlitterære udgivelse nogensinde, som er skrevet uafhængigt af det nordkoreanske regime af en nordkoreansk forfatter, der ikke er flygtet ud af landet, men stadig er bosiddende i Nordkorea.
Manuskriptet blev smuglet ud af verdens mest lukkede land og udgivet første gang i Sydkorea i 2014. Ifølge udgivernes efterord er Bandi et pseudonym, som dækker over en nulevende nordkoreansk forfatter, som den dag i dag udfylder en officiel position som medlem af det nordkoreanske forfatterforbund. Novellerne i The Accusation hører imidlertid helt åbenlyst ikke til blandt skrifter, der ville kunne offentliggøres indenfor grænserne af den totalitære og stærkt repressive diktaturstat Nordkorea. >> Læs videre
Lad os bare slå det fast med det samme: Ottessa Moshfegh har en helt og aldeles fremragende pen. Hun skriver om de skæve, de triste, de groteske og de i nogle tilfælde (på overfladen) ligefrem frastødende mennesker. Og hun gør det i et sprog, der er en nydelse at læse fra første til sidste sætning.
Ottessa Moshfegh (f. 1981) er født i Boston, Massachusetts. Hun debuterede som romanforfatter i 2015 med romanen Eileen, som jeg blev opmærksom på, da den blev shortlistet til Man Booker litteraturprisen i 2016. Men inden da havde hun mest gjort det inden for novellegenren. >> Læs videre
Allerede titlen på denne novellesamling, Complete Works and Other Stories, af den guatemalanske forfatter Augusto Monterroso (1921-2003) antyder, at vi her er i hænderne på en skæmtekunstner med glimt i øjet.
Og titlen skuffer ikke. Augusto Monterroso er en stor satiriker med en fremragende pen og en sans for det pudsige og det groteske – men også for det menneskeligt rørende, der ind imellem får lov at titte frem midt i det bizarre. >> Læs videre
Magisk, makaber og munter. Realistisk, rystende og rørende. Satirisk, sardonisk og sørgmodig. Hassan Blasim kan det hele og viser det hele i sine stærke og aparte noveller fra Irak og grænselandet.
Tossen fra Frihedspladsen er Hassan Blasims (f. 1973) første novellesamling, men den anden, der udkommer på dansk. Den første på dansk var Den irakiske Kristus (opr. 2013, da. 2015), som jeg tidligere har læst i engelsk oversættelse (se anmeldelsen her).
Hassan Blasim skriver i sætninger, der er i sig selv er ligetil og uden pynt eller dikkedarer. Men sætningerne udgør historier, der er magiske, mystiske og for manges vedkommende ganske svært forståelige. Jeg vil således ikke påtage mig at udlægge en entydig mening med alle historierne i denne samling. Men det er ikke, fordi historierne er uden mening – de flyder snarere over af så meget mening, at den er svær at fastholde. >> Læs videre
At folk, der ikke læser bøger, ender i Helvede, har mange af os længe anet. Men måske var du ikke klar over, at i det moderne, reformerede Helvede, hvor straf er erstattet af terapi, bliver disse syndere dømt til i al evighed… at læse. En passende, opbyggelig straf.
Det kan man lære i Helvedes bibliotek, som er en af de seks skæve noveller i Biblioteket af den serbiske forfatter Zoran Živković (f. 1948).
Også de fem øvrige noveller i samlingen handler på hver deres måde om forunderlige biblioteker i forskellig afskygning. >> Læs videre
