Zoyâ Pirzâd: Som alle andre eftermiddage

Små stilfærdige, men ikke desto mindre intense noveller om almindelige menneskers hverdagserfaringer i det moderne Iran. Absolut værd at læse.

Iranske Zoyâ Pirzâd (f. 1952) har tre novellesamlinger og to romaner bag sig. Som alle andre eftermiddage (opr. 1991) er hendes første novellesamling og den hidtil eneste eneste af hendes bøger, der er udkommet på dansk.

Det kan ligge lige for at sammenligne Zoyâ Pirzâd med den herhjemme nok lidt bedre kendte Shahrnush Parsipur (f. 1946). De er begge kvinder fra Iran, nogenlunde jævnaldrende og skriver begge noveller. De er imidlertid meget forskellige som forfattere. Mens Parsipur skriver fantastik og magisk realisme, er Pirzâds noveller (på nær den groteske fabel ”Græshopperne” og spøgelseshistorien “Krus med hank”) alle strengt realistiske.

Pirzâds noveller i denne samling er ultrakorte, de fleste af dem kun 3-4 (små) sider. De fleste af novellerne er også små i den forstand, at de er stilfærdigt fortalte historier om almindelige menneskers hverdagsliv i Iran.

I nogle tilfælde udgør den enkelte tekst et kort glimt af et liv indfanget i en enkelt situation, mens Pirzâd i andre tekster formår at få greb om flere generationer af kvinder i en familie på blot et par sider (som f.eks. i “Som foråret”)

De fleste (men ikke alle) noveller er fortalt fra en kvindes perspektiv og udgør samlet set et fintfølende, men usentimentalt portræt af et moderne, almindeligt kvindeliv i Iran i omkring år 1990.

Pirzâd skriver i et enkelt hverdagssprog, her i fin fordanskning ved Shahin Aakjær, men det bliver novellerne ikke mindre intense af, og hendes menneskeportrætter står skarpttegnede frem.

De korte historier er hurtigt læst, og de er alle værd at læse – selv om der er nogle iblandt, der nok ikke bliver så længe i min erindring.

Således anbefalet.

K's vurdering: