Frie oplevelser er en magisk bog på flere niveauer. Den indeholder magisk-realistiske elementer, og Shahrnush Parsipur skriver i et magisk forførende sprog, som man bare sluger som læser.

Shahrnush Parsipur er en virkelig spændende forfatter, og det er godt, at vi her tidligere på året fik adgang til at læse endnu en af hendes bøger på dansk – udgivet på Gyldendal og oversat af Nazila Ghavarmi Kivi, ligesom den første bog på dansk af Parsipur, Kvinder uden mænd (opr. 1989, da. 2019).

Frie oplevelser er ikke på samme niveau som Kvinder uden mænd, men den er ikke desto mindre i den grad værd at læse.

Shahrnush Parsipur skrev oprindeligt Frie oplevelser i 1970, da hun var blot 24 år gammel. Den blev dog først publiceret i 1978 og siden forbudt i Iran og gik derefter tabt i sin oprindelige version. Den aktuelle danske udgivelse er baseret på en genudgivelse samlet af Parsipur selv på grundlag af forskellige oversættelser af den oprindelige udgivelse.

Den korte roman er på en måde slet og ret en kærlighedshistorie. Om en ung pige, der en dag møder en mand, hr. B., der danser i regnen. Hun bliver nysgerrig, taler med ham, fascineres og forelsker sig hovedkuls. Deres forelskelse varer ved, selv om den aldrig udmønter sig seksuelt.

Som titlen antyder, er romanen dog først og fremmest en fortælling om frihed, længslen efter frihed og måder at være fri på, selv i et autoritært styre som shahens regime i Iran i 1960’erne.

Det er også en roman om kvinders vilkår i patriarkalske samfund. Fortællerens familie vil gerne have hende gift med et fornuftigt parti, en vis souschef. Han kurtiserer hende høfligt – indtil hun afviser ham kontant og myndigt, hvorefter hans kurtiseren slår over i tilsvining og modbydeligheder. En ung kvinde har ikke ret til at afvise et fornuftigt og arrangeret parti.

Fortælleren i romanen er en stærk stemme for kvinders ret til selvbestemmelse, og den stemme er jo desværre ikke mindre relevant i dag, end den var i 1970.

Fortællerens sande elskede, den besynderlige Hr. B. er en bohemetype, en poetisk sjæl, grundlæggende ikke egnet til denne verden. Ofte kommer han således for sent på arbejde med vidunderlige begrundelser som disse:

“Jeg står klar til at tage på arbejde, men lige i det øjeblik, jeg er ved at tage et skridt ud, pipper en fugl. Eller også er det en af den slags overskyede morgener, hvor du bare vil sidde hele dagen og lytte til kedlens hvislen oven på varmeovnen … helt ærligt, jeg kan ikke gøre for det.”

Romanen fremstår som udgangspunkt realistisk, men omtrent halvvejs sniger sig magiske elementer ind. Således hører vi, at hr. B. gennem femten år har været i gang med at spinde sig selv ind i en puppe med ambitionen om at transformere sig til en sommerfugl.

Jeg var ikke helt så betaget af Frie oplevelser som af Parsipurs Kvinder uden mænd. Romanen er lidt mere flagrende og svær at få hold på. Det er på den anden side også en af dens charmer.

Under alle omstændigheder skriver Parsipur vidunderligt, her formidlet til dansk af Nazila Ghavarmi. Dertil kommer mange smukke og tankevækkende billeder og også ganske morsomme scener.

Alt i alt er den korte roman bestemt værd at læse.

K's vurdering: