K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser

Tom Holland: Herredømmet. Da kristendommen skabte den vestlige bevidsthed

Af ,
10 kommentarer

Hvordan gik det dog til, at en lille, obskur, apokalytisk, jødisk sekt bestående af en flok analfabetiske fiskere i Mellemøsten centreret omkring dyrkelse af en af den tids mange omvandrende dommedagsprofeter (som tilmed i første omgang fejlede big time ved at blive henrettet som en simpel forbryder på den mest ydmygende vis), voksede til at blive verdens største religion og nu i mange århundreder i det meste af verden har udøvet et idémæssigt overherredømme så grundigt, at det i praksis er umuligt at formulere en tanke, som ikke er præget af kristendommens tankefigurer?

Dét er det centrale spørgsmål, den britiske historiker Tom Holland (f. 1968) stiller i sit værk, Herredømmet (eng. Dominion), om kristendommens historiske betydning for udviklingen af verdenssamfundet og det moderne menneske. Det er et imponerende ambitiøst værk, flot formidlet, godt at blive klog af og tilmed underholdende. Værd at læse, også selv om Hollands perspektiv i nogle henseender bliver en tand for enøjet.

>> Læs videre

Gabriel Wittkop: Eksemplariske bortgange

Af ,
Skriv en kommentar

Sanselige raffinementer, litterære ekvilibrismer, æstetiske grænsesprængninger, eksemplariske bortgange og en til tider morbid humor … Gabrielle Wittkops noveller er ret vilde – og helt fantastisk smukke.

Fem ret forskellige noveller, bundet sammen af det ene, at de på den ene eller anden måde tematiserer og udfolder døden, som den kan ramme enhver, hvis tid er kommet. >> Læs videre

Josef Winkler: Natura Morta. En romersk novelle

Af ,
Skriv en kommentar

Et litterært stilleben fra en romersk markedsplads, hvor livets kødelighed og forgængelighed, dets liderlighed og dødelighed, klaskes op i ansigtet på den belurende beskuer i æstetisk lige så smukke som frastødende tableauer.

Østrigske Josef Winkler (f. 1959)  kalder selv Natura Morta for en novelle, og det er nok også den mest passende genrebetegnelse, selv om den rent sideantalsmæssigt er en lidt lang én af slagsen. Det ville dog være mere forkert at kalde den en kortroman, for romanbetegnelsen giver konnotationer i retning af en slags fremadskridende fortælling, som Winklers lille bog ikke søger at indløse. >> Læs videre

Iselin C. Hermann: Tid finder sted

Af ,
3 kommentarer

”Der er mange måder at fortælle sit liv på, de fleste af os glemmer bare, at historien fortælles, mens vi lever det, og at de sekunder vi tilbagelægger, allerede er en del af fortællingen.“

Danske Iselin C. Hermann (f. 1959) er et nyt navn for mig på trods af, at hun faktisk debuterede tilbage i 1998. Jeg faldt tilfældigt over Tid finder sted (2025) i en boghandel forleden. Jeg blev tiltrukket af titlens filosofiske flertydighed: Tid som noget, der forløber (som når tiden går). Men også tiden som noget, der finder steder at aflejre sig, knytte sig til – erindringens steder. >> Læs videre

László Krasznahorkai: Satantango

Af ,
3 kommentarer

At læse ungarnske László Krasznahorkai kan være en både massiv, tung og krævende læseoplevelse – men også en enormt givende, inspirerende og virkelig vittig oplevelse. Både Beckett og Bibelen er med i bagagen. Og når man læser hans debutroman i Peter Eszterhás’ imponerende danske oversættelse, er det ikke svært at forstå, at Krasznahorkai forleden blev tildelt årets nobelpris i litteratur. 

Jeg har tidligere med stor begejstring læst Krasznahorkais lange og tunge, men fremragende roman, Modstandens melankoli (opr. 1989, da. 2015) samt den nyere og kortere, men næsten lige så gode Den sidste ulv (opr. 2009, da. 2024). Hans debutroman, Satantango (opr. 1985, da. 2019), har stået i min reol og ventet i nogle år, og den nylige nobelpristildeling syntes mig så god en anledning som nogen til at pille den ud af reolen og få den læst. Til min store fornøjelse. >> Læs videre

Georgi Gospodinov: Gartneren og Døden

Af ,
Skriv en kommentar

“Min far var havemand. Nu er han en have.” Således lyder den første sætning i denne på mange måder fine, selvbiografiske roman om døden, om sorg og savn, om at tage afsked, om at mindes og om forholdet mellem en far og en søn.

Bulgarske Georgi Gospodinov (f. 1968) kender vi efterhånden ganske godt her på bloggen – takket være hans faste danske oversætter, Helle Dalgaard, og forlaget Jensen & Dalgaard, der med Gartneren og Døden nu udgiver den femte Gospodinov-bog på dansk. Læs mine anmeldelser af de øvrige her. >> Læs videre

Samuel Beckett: Waiting for Godot

Af ,
3 kommentarer


”What do we do now?
I don’t know.
Let’s go.
We can’t.
Why not?
We’re waiting for Godot.
Ah!”

Samuel Becketts skuespil Waiting for Godot (da. Mens vi venter på Godot) er en af den slags klassikere, som de fleste om ikke andet kender titlen på.

“Mens vi venter på Godot” er på dansk gået ind i sproget som en vending, der også bruges af folk, der aldrig har set stykket, heller ikke ville kunne nævne forfatteren og måske faktisk slet ikke har nogen idé om, hvor udtrykket stammer fra. >> Læs videre

Robert Walser: Spadsereturen

Af ,
Skriv en kommentar

“Den spadserende ledsages altid af noget sælsomt, tankevækkende og fantastisk, og han ville være dum hvis han ikke lagde mærke til dette fænomen eller ligefrem stødte det fra sig; men det gør han ikke; han hilser tværtimod alle disse sære og besynderlige forekomster velkommen, slutter i sin begejstring venskab med dem, forbrødrer sig med dem, forvandler dem til håndgribelige verdener, giver dem en krop og sjæl ligesom de på deres side giver ham en krop og sjæl.”

Citatet skyldes den unavngivne fortæller i Robert Walsers novelle, Spadsereturen (opr. 1917, da. 2025), og indgår som element i fortællerens lange mundtlige redegørelse over for en embedsmand på det lokale skattekontor i et forsøg på at unddrage sig en skatteforhøjelse ved at forklare sit erhverv som forfatter og betydningen herfor af tilsyneladende hensigtsløse spadsereture. >> Læs videre

Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI

Af ,
Skriv en kommentar

”En trang til ro og solskin. En trang til at blive til kompost. […] Det giver et ganske lille strejf af mening at komme hertil. At dyrke grønt og dø til sidst. At blive blandet op med universet.”

Epikuræisk grøntsagsdyrkning eller topmoderne videnskabelig afkodning af brændte papyrusruller. Er det mon dét, der skal få Tara Selter ud af den attende november? Eller forlige hende og de andre med at blive der? Jeg røber ikke noget, som alle andre læsere af de første bind af Solvej Balles fænomenalt fascinerende, endnu uafsluttede syvbindsværk ikke allerede selv har gættet, ved at afsløre, at dét kommer der heller ikke noget svar på i dette nye, sjette bind af Om udregning af rumfang. >> Læs videre

J. A. Baker: Vandrefalken

Af ,
Skriv en kommentar

Vild, voldsom vandrefalk! J. A. Bakers dagbogsoptegnelser over iagttagelser af vandrefalken i landskabet omkring Essex er vild og voldsom prosa. Voldsom i den detaljerede beskrivelse af rovfuglen som nådesløs dræber. Vild i sit sansemættede billedsprog. Vandrefalken er eminent naturlitteratur. Men den kan nok med fordel indtages i små, koncentrerede doser.

Vandrefalken (opr. 1967) af britiske John Alec Baker (1926-1986) har – ifølge klapteksten på den danske udgave – status af klassiker inden for naturlitteraturen. Jeg må med skam at melde dog tilstå, at jeg aldrig havde hørt om bogen, før jeg tilfældigt faldt over den i en boghandel for ikke så længe siden. Til min undskyldning kan det måske skyldes, at den ikke tidligere har været oversat til dansk før netop denne udgave fra 2023 på dansk ved Mads Joensen, udgivet af forlaget A Mock Book. Så meget desto større grund er der til at hylde den danske udgivelse, selv om den altså ikke er helt spritny. >> Læs videre

Giuliano da Empoli: Rovdyrenes tid

Af ,
Skriv en kommentar

“Rovdyrenes tid står for døren, og overalt udvikler tingene sig på en sådan måde, at det der skal ordnes, vil blive ordnet med ild og jern.”

Rovdyrenes tid er et uhyre velskrevet og interessant, men skræmmende og dystopisk perspektiv på magtforholdene i verden i dag, om ændrede politiske spilleregler og en mere end usikker fremtid for forestillingen om oplyste demokratier bestående af myndige borgere, der gennem utvungne diskussioner i en fælles offentlighed filtrerer dårlige argumenter fra gode og stiller magthaverne til ansvar. >> Læs videre

Wu Ming-Yi: Sommerfuglefortabt

Af ,
Skriv en kommentar

En samling essays om sommerfuglefascination, som indeholder fortryllende nærværende naturbeskrivelser af sommerfuglenes verden tilsat smukke illustrationer. Essayenes øko-kulturkritiske elementer forekom mig dog mindre fortryllende og mere politisk påklistrede.

Der synes at være gået mode i sommerfuglebøger for tiden. Jeg har i hvert fald noteret mig, at det er svært at passere en boghandel for tiden uden at se adskillige af slagsen udstillet i vinduet. Det hænger formentlig sammen med, at det generelt er på mode at gå op biodiversitet, og i den sammenhæng byder sommerfuglene sig til som nogle af de pæneste og mest sympatiske insekter – i modsætning til pissemyrer, spyfluer, gedehamse og bænkebidere og den slags. >> Læs videre

Édouard Louis: Forvandlingens metode

Af ,
Skriv en kommentar

”[Jeg] ville gerne have haft mulighed for at beskrive volden i det, der foregik i min krop, det var ikke en destruktiv vold, nej, tværtimod, det var en smuk vold, løsrivelsens vold, den, der følger med muligheden for en form for frihed.”

Édouard Louis, født Eddy Bellegueule (f. 1992), har siden debutromanen Færdig med Eddy Bellegueule (opr. 2014, da. 2015) slået sit navn eftertrykkeligt fast på både den franske og internationale litteraturscene med sine indtil nu fem selvbiografiske romaner, der alle er oversat til dansk. Forvandlingens metode (opr. 2022, da. 2023) er Louis’ sidste udgivelse, men mit første bekendtskab med forfatteren. Og det er bestemt et godt bekendtskab. >> Læs videre

Giovanna Rivero: Fresh Dirt from the Grave

Af ,
Skriv en kommentar

Latinamerikansk gotik i forfriskende moderne klædedragt. Seks velskrevne fortællinger fra Bolivia om grumme ting som patriarkalske religiøse sekter, kold hævn, skibsforlis, ildebrande, giftdrab, levende begravelser, en morders fornemmelse for japansk origami, genfærd, tabubelagte familiehemmeligheder, mystiske ritualer og medicinske menneskeeksperimenter. Men egentlig mest om skrøbelige mennesker.

For nogle uger siden læste jeg Bernardo Esquincas mexicanske horrornoveller i samlingen The Secret Life of Insects, og jeg var ikke helt begejstret, fordi for mange af Esquincas historier hang fast i en lidt forældet gotisk tradition. Bolivianske Giovanna Rivero (f. 1972) har til en vis grad rødder i samme tradition, men hun formår på en helt anden forfriskende vis at opdatere traditionen til dette århundrede. >> Læs videre

Philip Roth: Komplottet mod Amerika

Af ,
Skriv en kommentar

Hvordan ville USA og resten af verden have udviklet sig, hvis flyverhelten og Hitler-sympatisøren Charles Lindberg i 1940 havde indvilliget i at stille op som republikanernes præsidentkandidat mod Franklin D. Roosevelt? Det har Philip Roth spurgt sig selv om i romanen Komplottet mod Amerika.

Den amerikanske mesterforfatter Philip Roths tyve år gamle fiktive, historisk-kontrafaktiske roman om USA i 1940’erne er som politisk analyse skræmmende aktuel her i Donald Trumps USA i 2025. Og så er romanen også god litteratur i sig selv, selv om Roth i passager gør det hele lidt mere omstændeligt og tungt, end det behøvede at være. >> Læs videre

Deborah Levy: Swallowing Geography

Af ,
Skriv en kommentar

En lille eksperimenterende ting fra britiske (sydafrikansk fødte) Deborah Levy. Om det fragmenterede selvs søgen efter at høre til et sted og til nogen. Smukt skrevet. Velskrevet med fine øjeblikke af nærmest lyrisk prosa. Men også intellektualistisk fortænkt og dermed i sidste ende uinteressant.  

Swalllowing Geography (opr. 1993) kan formelt set klassificeres som en kortroman. Men reelt sprænger Deborah Levy (f. 1959) genren, for så vidt der ikke er en sammenhængende, lineær handling og knap  nok en sammenhængende hovedperson. >> Læs videre

John Fante: Brotherhood of the Grape

Af ,
Skriv en kommentar

Jeg havde næsten glemt, hvor god John Fante er. Brotherhood of the Grape (opr. 1977) er et af hans sidste værker. Denne sene Fante er mere afdæmpet og ikke så vild og fandenivoldsk som den yngre, vi kender fra de første romaner i Bandini-kvartetten. Men der er stadig masser af saft og kraft i hans skrift, samtidig med at den lidt mere afdæmpede stil faktisk klæder ham.

Min opmærksomhed på dette sene værk af den italiensk-amerikanske forfatter John Fante (1909-1983) blev vakt under et besøg i Bologna tidligere på året. I Bolognas universitetskvarter finder man den fine, uafhængige boghandel La confraternita dell’uva (“Druens broderskab”), som er opkaldt efter netop John Fantes roman Brotherhood of the Grape. >> Læs videre

Asako Yuzuki: Butter

Af ,
Skriv en kommentar

En japansk thriller om mord og mad og madglæde – og om misogyni, fedmefobier og forkvaklede krops- og kvindeidealer i nutidens moderne Japan. Og smør! Rigeligt med smør!

Japanske Asako Yuzuki (f. 1981) debuterede som forfatter i 2008 og har adskillige noveller og romaner bag sig. Butter (opr. 2017, eng. 2024) er den første og hidtil eneste af hendes bøger, der er udgivet på engelsk, her i oversættelse ved Polly Barton. Og Butter rummer ikke kun rigeligt med smør, men også en hel del gode litterære kalorier.

Desværre er bogen alt for lang og overforklaret. Og så er jeg måske bare blevet for gammel til for alvor at interessere mig lige så meget for unge, japanske kvinders faderkomplekser, som Asako Yuzuki tydeligvis gør. >> Læs videre

Rasmus Ejrnæs: Natur

Af ,
Skriv en kommentar

Kyndige og fyndige ord om menneskets “forvaltning” af naturen og et argument for at skabe rammer for mere biodiversitet i Danmark. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs’ pamflet om naturen – og ikke mindst om menneskets forhold til den – er både velskrevet, oplysende og et velkomment debatindlæg.

Jeg er kæmpefan af Aarhus Universitetsforlags serie Tænkepauser (på trods af, at jeg selv kun har læst relativt få af dem – endnu). Ideen om at formidle universitetsforskning i små, lettilgængelige, hurtigt læste pamfletter til en overkommelig pris er fremragende, og det er herligt at se, hvordan serien er slået an og taget imod over årene. >> Læs videre

Bernardo Esquinca: The Secret Life of Insects

Af ,
Skriv en kommentar

Bernardo Esquincas noveller er moderne mexicansk horror i klassisk stil. Bogen er for dig, for hvem den klassiske horrorgenre og skæbnefortællinger á la Edgar Allan Poe aldrig har mistet deres nostalgiske charme. Er du til den slags, vil du være vild med denne bog. Ellers vil du nok ikke være det.

Personligt kan jeg på en imødekommende aften godt mobilisere en vis nostalgisk følelse overfor genren. Som barn læste jeg med en vis fornøjelse antologier med klassiske spøgelseshistorier og skæbnefortællinger. Som jeg husker det, var jeg dog dengang sjældent helt tilfredsstillet af plottet og som regel skuffet over, at ikke ret mange af historierne forekom mig egentligt uhyggelige. >> Læs videre

Gianrico Carofiglio: Med lukkede øjne

Af ,
Skriv en kommentar

En slet ikke ueffen italiensk krimi – eller måske mere retteligt kaldet: retssalsdrama. Den første bog i Ginarico Carofiglios serie om advokaten Guido Guerrieri fra byen Bari, hvor forfatteren selv har virket som antimafia-dommer.

I sidste måned var jeg temmelig begejstret for romanen Three O’Clock in the Morning (opr. 2017, eng. 2021) af den italienske forfatter Gianrico Carofiglio (f. 1961). Ridende på den begejstringsbølge har jeg også testet den første bog i hans krimiserie om advokaten Guido Guerrieri. >> Læs videre

Natsume Sōseki: Ti nætters drømme

Af ,
Skriv en kommentar

Ti korte, japanske noveller, lige så mørke og mystiske og foruroligende, som netop drømme kan være. I en luksuriøst illustreret udgivelse fra et nyt, lille, lækkert mikroforlag.

Natsume Sōseki (1867-1916) er vi stødt på her på bloggen både som romanforfatter og som haikudigter. Og her kommer han så som novelleforfatter. Og i dén form er han efter min smag langt bedst. >> Læs videre

Tommaso Landolfi: Krebsedronning

Af ,
Skriv en kommentar

Krebsedronning (opr. 1950) af italienske Tommaso Landolfi er et semifilosofisk syretrip kamoufleret som en slags gotisk science fiction-fortælling. En surrealistisk, hallucinatorisk rejse ind i sindets afkroge på kanten mellem livet og døden, hvor forholdet mellem fiktionen og realiteten er på spil, hvor såvel sproget som den fysiske verden dekomponeres, og det fortællende subjekt bryder sammen i akten.

Det lyder jo alt sammen som gefundenes fressen for læsere med undertegnedes litterære tilbøjeligheder. Jeg er nu alligevel ikke helt tilfreds, for på trods af de mange spøjse ideer, så fungerer Krebsedronning dårligt som roman. >> Læs videre

Antonio Tabucchi: Requiem. A Hallucination

Af ,
Skriv en kommentar

“[…] today is a very strange day for me, I’m dreaming but what I dream seems to me to be real, and I have to meet certain people who exist only in my memory.”

I italienske Antonio Tabucchis (1943-2012) kortroman, Requiem med den sigende undertitel A Hallucination, vandrer jeg-fortælleren rundt i Lissabon på en éndags odyssé. >> Læs videre

Natalia Ginzburg: Familieleksikon

Af ,
Skriv en kommentar

Familieleksikon går gerne for at være Natalia Ginzburgs hovedværk. Det var også den bog, der indbragte hende den store italienske bogpris Premio Strega, da bogen udkom i 1963. Det er dog ikke min personlige favorit blandt hendes bøger. Men Natalia Ginzburgs mellemniveau vipper ikke desto mindre de fleste andre forfattere af pinden.

Jeg skal ikke gøre nogen hemmelighed af, at jeg er ret begejstret for Natalia Ginzburg. Jeg har – af uransagelige årsager – først inden for de seneste par år stiftet bekendtskab med hendes værker, men på grundlag af de få bøger, jeg indtil nu har læst af hende (den første, den anden, den tredje) er hun hurtigt rykket op på min øverste hylde blandt europæiske forfattere i det tyvende århundrede. Og ja, der er virkelig mange, vanvittigt gode forfattere på dén hylde. Ginzburg er én af dem, og det er aldeles uretfærdigt, at hun ikke er mere eksponeret. >> Læs videre

Natalia Ginzburg: Family and Borghesia

Af ,
Skriv en kommentar

Den italienske forfatter Natalia Ginzburg er mesterlig, når hun er bedst. Der er anmeldere, der ikke mener, at disse to kortromaner er blandt hendes bedste. Men jeg synes, at de tæt på. Family og Borghesia er begge meget ginzburgianske, og de er begge fremragende.

Natalia Ginzburg kan skrive mere ætsende skarpt om relationer mellem mennesker end de fleste forfattere, jeg er stødt på. Det gør hun igen i de to kortromaner, Family og Borghesia, der her er samlet  i én bogudgivelse (opr. 1977), oversat til engelsk af Beryl Stockman. >> Læs videre

Dino Buzzati: Giro d’Italia 1949

Af ,
Skriv en kommentar

Storhed. Vanvid. Umådelig viljestyrke. Uendelig lidelse. Stridende urkræfter. En mytologisk kappedyst mellem helte og guder. Det er the Grand Tours. Det er landevejscykling. Og det er næppe nogensinde formidlet større og mere ikonisk end i Dino Buzzatis reportager fra det legendariske Giro d’Italia 1949.

Lige nu er det cykelsæson. Det gør det også til Dino Buzzati-sæson. Det vil nok være en overdrivelse at hævde, at man ikke behøver at være interesseret i cykelsport for at kunne nyde Buzzatis journalistiske reportager fra Giro d’Italia i 1949. Men kan man mobilisere bare en lille smule begejstring for de store landevejsløb, så er Buzzatis klassiske reportager helt vidunderlige. >> Læs videre

Gianrico Carofiglio: Three O’Clock in the Morning

Af ,
Skriv en kommentar

“In a real dark night of the soul it is always three o’clock in the morning.”

Citatet, hvorfra Gianrico Carofiglio henter titlen på sin roman, stammer fra F. Scott Fitzgeralds essay The Crack-Up (opr. bragt i tre dele i 1936 i magasinet Esquire, hvor det kan læses i sin helhed her).

Citatet er ikke upassende som titel på Carofiglios fine kortroman, om end citatet antager en egen og anden betydning her end i Fitzgeralds oprindelige essay. >> Læs videre

Tom Benjamin: A Quiet Death in Italy

Af ,
Skriv en kommentar

En englænder i Bologna. Enkemand, alenefar og privatdetektiv. Et mistænkeligt dødsfald i anarkistiske kredse med tråde tilbage tilbage 1970’ernes militante, politiske aktivisme i Italien.

Min anledning til at læse krimien A Quiet Death in Italy var mit nylige besøg i Bologna, idet romanen udspiller sig netop her.

Engelske Tom Benjamin er italiensk gift og selv bosat i Bologna og kender byen godt. Det mærker man også som læser af bogen, hvis handling er forankret i Bologna på en troværdig måde – det vil sige, uden blot at gøre byen til en turistet kulisse for romanen. >> Læs videre

John Berger: The Red Tenda of Bologna

Af ,
Skriv en kommentar

“It’s red, I’ve never seen a red like Bologna’s. Ah! If we knew the secret of that red … It’s a city to return to, la proxima volta.” 

John Berger (1926-2017) var en engelsk kunstkritiker, essayist, romanforfatter, dramatiker m.m. Mest kendt er han måske for tv-serien Ways of Seeing (1972), som han efterfølgende også bearbejdede til en bog. Serien var en kritik af den skjulte ideologi i traditionel, vestlig æstetik, og John Berger tilskrives æren for i denne serie at have introduceret begrebet “the male gaze,” som efterfølgende er blevet et standardbegreb i feministisk kulturkritik. >> Læs videre