K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser

Antal Szerb: Rejsende i måneskin

Af ,
Skriv en kommentar

En herligt gakket, løs og løsagtig, på én gang mørk og lys, modernistisk ungarnsk romanklassiker. En roman om at rejse, om at flygte fra sig selv og finde sig selv – og derefter flygte videre fra det, man måske fandt. Om dødsfascination og erotik og det frie fald ned i modernitetens nihilisme (med konformitetens sikkerhedsnet). For sjov og for alvor og vidunderligt velskrevet.

Med andre ord: Sikke en herlig gave, forlaget Sisyfos og oversætter Morten Østergaard Rasmussen forærede os danske boglæsere tilbage i november 2025. Jeg har med nogle måneders forsinkelse først nu overhovedet opdaget den – men det bliver glæden ikke mindre af! >> Læs videre

Antal Szerb: Oliver VII

Af ,
Skriv en kommentar

“You know, at first I thought he was a little bit stupid. But now I realise, he was always just a king.”

Ungarnske Antal Szerb (1901-1945) er vi tidligere stødt på her på bloggen i form af hans charmerende essay A Martian’s Guide to Budapest (opr. 1935, eng. 2015). Den samme humoristiske, mildt ironiske, men samtidig kærligt velmenende tone, som kendetegner A Martian’s Guide gennemsyrer også Szerbs sidste roman, Oliver VII (opr. 1942, eng. 2007). >> Læs videre

Lea Ypi: Uværdig. Forestillingen om et liv

Af ,
Skriv en kommentar

“Der er noget i mennesket, plejede min farmor at sige, der modstår alle krænkelser, overgreb eller ydmygelser – hvilket dyr ikke er i stand til, fordi de ikke kan tænke ud over deres umiddelbare eksistens. Vi kalder det værdighed.”

Den albansk fødte forfatter Lea Ypi (f. 1979) er uddannet i filosofi og litteratur og arbejder i dag som professor i politisk teori ved London School of Economics med speciale i marxisme og kritisk teori. Ud over en række faglige udgivelser om migration, globalisering, kolonialisme og kantiansk filosofi har hun også haft succes med det personlige erindringsværk Fri – at blive voksen ved historiens afslutning (2021).

Uværdig – forestillingen om et liv (opr. 2025, da. 2026) er også et slags erindringsværk, men det handler ikke om Lea Ypi selv, men om hendes farmor Leman Ypi. >> Læs videre

Ismail Kadaré: The Fall of Stone City

Af ,
Skriv en kommentar

Albanske Ismail Kadaré er en mester i litterær dissektion af magtens anatomi og psykologi såvel som dens filosofi og strategi. Hans værker er på én gang isnende skræmmende og humoristisk afvæbnende.

Albanien? Er det ikke bare en mørk, kulturel udørk i udkanten af Balkan? Kommer der litteratur derfra? Ja, derfra kommer for eksempel nogle af de skarpeste analyser af den totalitære magt, som er produceret inden for moderne skønlitteratur. Forfatternavnet er Ismail Kadaré (1936-2024), og det er formentlig mest af alt tilfældigheder, der gør, at han ikke nåede at få Nobelprisen i litteratur, inden han forlod denne verden forrige år. >> Læs videre

Jelena Lengold: Markedsgøgleren

Af ,
Skriv en kommentar

“Friheden begynder den dag, man holder op med at tælle sine sammenbrud. Og giver los. For faldet, det er uundgåeligt.”

Den opmærksomme følger af disse noter vil have bemærket, at jeg har fundet frem til hylden med østeuropæere i min reol med ulæste bøger. Der er mange spændende titler på den hylde, både nogle lidt nyere og især nogle, der har stået der i en del år. Jeg bliver nok hængende i dét nabolag lidt endnu. >> Læs videre

Muharem Bazdulj: Transit Comet Eclipse

Af ,
Skriv en kommentar

Ikke et uinteressant forsøg. I sidste ende dog for fortænkt og uforløst. Den ene af de tre fortællinger, der udgør romanen, er en velfortalt og hjerteskærende grum historie. Men samlet set er bosniske Muharem Bazduljs Transit Comet Eclipse båret af for meget idé og for lidt fortælling.

Jeg bliver i Bosnien lidt endnu (i forlængelse af Selvedin Avdićs Syv rædsler), og det er med endnu en bog i den eksperimenterende og litterært ambitiøse genre. Og igen: lidt for ambitiøs i forhold til, hvad de litterære bukser kan holde. Selv om det går noget bedre for Muharem Bazdulj (f. 1977) end for landsmanden Selvedin Avdić. >> Læs videre

Selvedin Avdić: Syv rædsler

Af ,
Skriv en kommentar

Bosniske Selvedin Avdić vil gerne en hel masse med sin roman om Sarajevo ti år efter den bosniske krig – men han lykkes ikke rigtigt med noget af det.

Syv rædsler (opr. 2010, da. 2018) udspiller sig i 2005 i Sarajevo, Bosnien-Hercegovina. Jeg-fortælleren, en navnløs og arbejdsløs journalist, har holdt sig i isoleret i sin lejlighed i ni måneder, hvor han har koncentreret sig om at gå i hundene, efter at hans kone har forladt ham. >> Læs videre

Søs Marie Serup: Vind eller forsvind – Kampen om Venstre

Af ,
Skriv en kommentar

Velskrevet, underholdende og i det hele taget læseværdig bog om det moderne Venstres nedtur gennem de sidste tyve år – for den, der interesserer sig for aktuel dansk politik.

Politisk kommentator og tidligere politisk rådgiver, Søs Marie Serup (f. 1974) har med denne bog om partiet Venstres udvikling siden begyndelsen af 2000’erne begået et lille stykke moderne danmarkshistorie. >> Læs videre

Mircea Cărtărescu: Solenoide

Af ,
Skriv en kommentar

Solenoide er en vanvittigt velskrevet roman. En poetisk og intellektuel tour de force. En udforskning af de yderste grænser for den menneskelige tankes formåen og en svimlende nedstigning til de mørkeste kælderrum i menneskets mentale underverden med Dante, Borges og Kafka som guider. Alt er fra øverste litterære skuffe. Havde den dog bare kun været en fjerdedel i omfang …

Det er nemt at forstå, at rumænske Mircea Cărtărescu (f. 1956) flere gange har været nævnt som kandidat til nobelprisen i litteratur. Solenoide er skrevet i et blændende smukt sprog – oversat til forbilledligt smukt dansk af Jacob Jonia. Cărtărescu levendegør de vildeste, mest fabelagtige og hypnotisk fascinerende visioner. Groteske, sygelige, mareridtsagtige, ikke bare uhyggelige, men dybt ind i sjælen skræmmende scenerier, som han ikke desto mindre samtidig formår at gøre poetisk smukke.

>> Læs videre

Yvan Goll: Ned med Europa

Af ,
Skriv en kommentar

I efterfølgeren til Eurobacillen fortsætter Yvan Goll sin hudfletning af tidsånden i Europa i slutningen af 1920’erne. Det gør han med perlende vid og skarp satire, og kortromanen er fyldt med små spidse, citatværdige formuleringer. Men jeg var alligevel ikke helt så begejstret for Ned med Europa som for forgængeren.

Jeg var ret fornøjet over tysk-franske Yvan Golls humoristisk-ironiserende, filosofiske kulturkritik, som han udfoldede den i sin kortroman fra 1927, Eurobacillen, som Forlaget Wunderbuch vækkede til live i 2021 med Adam Paulsens oversættelse til dansk, knap 100 år efter førsteudgivelsen. >> Læs videre

Hermann Ungar: Klassen

Af ,
Skriv en kommentar

“Han vidste, at drengenes blikke iagttog ham fra alle sider, at enhver blottelse, han viste, kunne blive hans fordærv. I år var han stillet over for atten drenge. De sad to og to foran ham på bænkene og så på ham. Han vidste, at det ville betyde hans fordærv. Han måtte affinde sig med at virke grusom. Han vidste, at han ikke var det. Han forsvarede sit levebrød, hver eneste dag kæmpede han for udsættelse. Hans strenghed var et led i et system, der skulle forsinke afslutningen.”

Tjekkiske Herman Ungar (1893-1929) mødte jeg med begejstring for første gang for snart ti år siden i form af den danske udgave af hans debutroman, De lemlæstede (opr. 1922, da. 2016). Da forlaget Sidste Århundrede fulgte op med udgivelsen af hans anden roman, Klassen (opr. 1929, da. 2019), skyndte jeg mig derfor også at erhverve den. >> Læs videre

Jon Fosse: Låst guitar

Af ,
1 kommentar

Jon Fosses Låst guitar (opr. 1985) har nogle af de kvaliteter, vi kender hans senere værk for, men bogen skiller sig også ud. Både i kraft af den lidt anderledes sproglige klædedragt og dens noget mørke og ret brutale tematikker. Ubetvivleligt en bog med mange litterære kvaliteter, men den var ikke rigtig noget for mig.

Det er næppe gået faste følgere af disse noter forbi, at jeg er en stor fan af norske Jon Fosse (f. 1959), og du kan her på bloggen finde anmeldelser af de fleste af hans til dansk oversatte værker. Med Låst guitar, oversat til dansk af Madame Nielsen‚ griber Baltzer & co. langt tilbage i Jon Fosses bagkatalog, helt tilbage til hans anden roman fra 1985. >> Læs videre

Jon Fosse: Vaim

Af ,
Skriv en kommentar

Den seneste kortroman af den norske nobelpristager Jon Fosse er på én gang ubestrideligt fossesk med alle de uimodsigelige kvaliteter, det indebærer, og samtidig viser den alligevel en lidt anderledes side af Fosse, end vi er vante til at se, en lidt mere humoristisk og legende side, og det klæder ham faktisk godt.

Følgere af disse bognoter vil vide, at jeg er en efterhånden inkarneret Fossefan. Og hans seneste udgivelse ændrer ikke på dette, tværtimod. >> Læs videre

Karen Armstrong: Buddha

Af ,
2 kommentarer

En læseværdig, godt formidlet “biografi” over Siddhatta Gotama, senere kendt som Buddha, og samtidig en introduktion til den tidligste buddhisme og det religiøse landskab, buddhismen udsprang af i Nordindien i det 5.-4. århundrede før vor tidsregning. Anbefalelsesværdig for den religionshistorisk interesserede.

Man ferierer henover julen i Thailand, og det er så god en lejlighed som nogen til at læse sig lidt ind på buddhismen. Så er det godt, at man i feriebiblioteket har medbragt Karen Armstrongs bog om Buddha (opr. 2000). >> Læs videre

Kaveh Akbar: Martyr!

Af ,
Skriv en kommentar

En slet ikke ueffen amerikansk roman om at skrive sin egen historie som svar på eksistentiel tomhed og identitetsmæssig vildrede. Og om hvad det i virkeligheden vil sige at være martyr – i modsætning til f.eks. ayatollahernes falske martyrer. Original, vittig, smart, sarkastisk og samfundskritisk, men også følsom og vedkommende. Og virkelig godt skrevet. 

Den iranskfødte, amerikanske forfatter Kaveh Akbar (f. 1989) har udgivet et par digtsamlinger, mens Martyr! (2024) er hans romandebut. Og Akbar er et ganske interessant bekendtskab, som nok kan være værd at følge. >> Læs videre

John Fante: Ask The Dust

Af ,
Skriv en kommentar

KAPOW!!! 86 år er ingen alder – ihvertfald ikke, når det gælder John Fantes kraftfulde, fanden-i-voldske, vilde, sine steder eksalterede, andre steder dybt poetiske, men hele vejen igennem sitrende, eksplosivt nærværende sprog. 

Jeg er på ferie, og så må man gerne kræse lidt for sig selv. Jeg gør det blandt andet ved at genlæse Ask the Dust (opr. 1939) af John Fante (1909-1983). Og det er vitterligt litterært kræs fra den bedste skuffe. En veritabel litterær kraftudladning. For pokker, hvor skriver Fante godt i dette hovedværk.

>> Læs videre

John Fante: Wait Until Spring, Bandini

Af ,
Skriv en kommentar

John Fantes første bog om alter egoet Arturo Bandini er en stærk roman om at vokse op som italiensk-amerikansk dreng i Colorado i spændingsfeltet mellem den dominerende fars stolthed over at være italiener og drengens eget ønske om at være ægte amerikaner. En stærk og følsom historie – flot fortalt i Fantes kraftfulde sprog.

Wait Until Spring, Bandini (opr. 1938) er én af de fire romaner om John Fantes litterære alter ego, Arturo Bandini, der i retrospekt er blevet kendt som Bandini-kvartetten,. Jeg har for snart mange år siden læst kvartetten i dansk oversættelse og husker bøgerne som eminent gode. I forlængelse af, at jeg her i sommer læste en anden Fante-roman (Brotherhood of the Grape), fik jeg lyst til at afprøve, om bøgerne i Bandini-kvartetten stadig holder, denne gang læst på originalsproget.

Og lad mig bare afsløre det med det samme: Ja, de holder.

>> Læs videre

Yasunari Kawabata: First Snow on Fuji

Af ,
Skriv en kommentar

Stilhed. Glemsel og erindring. Sitrende spænding i spillet mellem fravær og nærvær, mellem det sagte og det usagte. Mennesker, der har oplevet tab. Mennesker, der længes efter noget, måske hinanden, men synes dømt til for evigt at række forbi hinanden. Erotik som en magtrelation. Mere stilhed.

Man er på en tidlig juleferie og arbejder stille og roligt på at komme helt ned i gear. Det falder mig egentlig ikke så svært. Slet ikke, når jeg har en bog af Kawabata ved hånden. Den japanske nobelpristager har for længst indtaget en plads blandt mine absolutte favoritforfattere, og First Snow on Fuji (opr. 1958, eng. 1999) fra den sene del af hans forfatterskab rummer de fleste af de temaer og karakteristika, vi kender og elsker ham for. >> Læs videre

Judith Hermann: Vi ville have fortalt hinanden alt

Af ,
Skriv en kommentar

“At skrive historier er at være mistroisk. At læse er at indlade sig på noget. Alle historier fortæller om et spøgelse. Når alt kommer til alt er historiens centrum et sort hul, men det er ikke sort, og det er ikke mørkt. Det kan i bedste fald gløde.”

Vi ville have fortalt hinanden alt er en lidt anderledes bog af Judith Hermann. Bogen er baseret på en forelæsningsrække, som Hermann afholdt i 2022, hvor hun var inviteret til at afholde den årlige, legendariske Frankfurter poetikforelæsning. Det blev til tre forelæsninger, som ligger til grund for bogen. >> Læs videre

Verdens vigtigste bog. Kristendommen, Bibelen og vores verden

Af ,
23 kommentarer

Kristian Leth er en formidabel formidler, både som radiovært og som forfatter. Hans læsning af Bibelen og hans formidling af bogens tilblivelseshistorie såvel som dens virkningshistorie er både oplysende, fagligt lødig og baseret på en enorm viden og samtidig – og det er det forunderlige – lettilgængelig, letlæst og underholdende.

Jeg kan anbefale Verdens vigtigste bog (2024) til alle, der er interesseret i de idéhistoriske rødder for vores verden og baggrunden for mange af de værdier, begreber og grundforestillinger, som mange af os tager for givne. Her er noget at blive klog af for både de frådende ateister, de mere afdæmpede ikke-religiøse, de hyggekristne og de overbeviste, troende kristne – og også for praktiserende udi andre religioner og livsanskuelser. >> Læs videre

Tom Holland: Herredømmet. Da kristendommen skabte den vestlige bevidsthed

Af ,
10 kommentarer

Hvordan gik det dog til, at en lille, obskur, apokalytisk, jødisk sekt bestående af en flok analfabetiske fiskere i Mellemøsten centreret omkring dyrkelse af en af den tids mange omvandrende dommedagsprofeter (som tilmed i første omgang fejlede big time ved at blive henrettet som en simpel forbryder på den mest ydmygende vis), voksede til at blive verdens største religion og nu i mange århundreder i det meste af verden har udøvet et idémæssigt overherredømme så grundigt, at det i praksis er umuligt at formulere en tanke, som ikke er præget af kristendommens tankefigurer?

Dét er det centrale spørgsmål, den britiske historiker Tom Holland (f. 1968) stiller i sit værk, Herredømmet (eng. Dominion), om kristendommens historiske betydning for udviklingen af verdenssamfundet og det moderne menneske. Det er et imponerende ambitiøst værk, flot formidlet, godt at blive klog af og tilmed underholdende. Værd at læse, også selv om Hollands perspektiv i nogle henseender bliver en tand for enøjet.

>> Læs videre

Gabriel Wittkop: Eksemplariske bortgange

Af ,
Skriv en kommentar

Sanselige raffinementer, litterære ekvilibrismer, æstetiske grænsesprængninger, eksemplariske bortgange og en til tider morbid humor … Gabrielle Wittkops noveller er ret vilde – og helt fantastisk smukke.

Fem ret forskellige noveller, bundet sammen af det ene, at de på den ene eller anden måde tematiserer og udfolder døden, som den kan ramme enhver, hvis tid er kommet. >> Læs videre

Josef Winkler: Natura Morta. En romersk novelle

Af ,
Skriv en kommentar

Et litterært stilleben fra en romersk markedsplads, hvor livets kødelighed og forgængelighed, dets liderlighed og dødelighed, klaskes op i ansigtet på den belurende beskuer i æstetisk lige så smukke som frastødende tableauer.

Østrigske Josef Winkler (f. 1959)  kalder selv Natura Morta for en novelle, og det er nok også den mest passende genrebetegnelse, selv om den rent sideantalsmæssigt er en lidt lang én af slagsen. Det ville dog være mere forkert at kalde den en kortroman, for romanbetegnelsen giver konnotationer i retning af en slags fremadskridende fortælling, som Winklers lille bog ikke søger at indløse. >> Læs videre

Iselin C. Hermann: Tid finder sted

Af ,
3 kommentarer

”Der er mange måder at fortælle sit liv på, de fleste af os glemmer bare, at historien fortælles, mens vi lever det, og at de sekunder vi tilbagelægger, allerede er en del af fortællingen.“

Danske Iselin C. Hermann (f. 1959) er et nyt navn for mig på trods af, at hun faktisk debuterede tilbage i 1998. Jeg faldt tilfældigt over Tid finder sted (2025) i en boghandel forleden. Jeg blev tiltrukket af titlens filosofiske flertydighed: Tid som noget, der forløber (som når tiden går). Men også tiden som noget, der finder steder at aflejre sig, knytte sig til – erindringens steder. >> Læs videre

László Krasznahorkai: Satantango

Af ,
3 kommentarer

At læse ungarnske László Krasznahorkai kan være en både massiv, tung og krævende læseoplevelse – men også en enormt givende, inspirerende og virkelig vittig oplevelse. Både Beckett og Bibelen er med i bagagen. Og når man læser hans debutroman i Peter Eszterhás’ imponerende danske oversættelse, er det ikke svært at forstå, at Krasznahorkai forleden blev tildelt årets nobelpris i litteratur. 

Jeg har tidligere med stor begejstring læst Krasznahorkais lange og tunge, men fremragende roman, Modstandens melankoli (opr. 1989, da. 2015) samt den nyere og kortere, men næsten lige så gode Den sidste ulv (opr. 2009, da. 2024). Hans debutroman, Satantango (opr. 1985, da. 2019), har stået i min reol og ventet i nogle år, og den nylige nobelpristildeling syntes mig så god en anledning som nogen til at pille den ud af reolen og få den læst. Til min store fornøjelse. >> Læs videre

Georgi Gospodinov: Gartneren og Døden

Af ,
1 kommentar

“Min far var havemand. Nu er han en have.” Således lyder den første sætning i denne på mange måder fine, selvbiografiske roman om døden, om sorg og savn, om at tage afsked, om at mindes og om forholdet mellem en far og en søn.

Bulgarske Georgi Gospodinov (f. 1968) kender vi efterhånden ganske godt her på bloggen – takket være hans faste danske oversætter, Helle Dalgaard, og forlaget Jensen & Dalgaard, der med Gartneren og Døden nu udgiver den femte Gospodinov-bog på dansk. Læs mine anmeldelser af de øvrige her. >> Læs videre

Samuel Beckett: Waiting for Godot

Af ,
3 kommentarer


”What do we do now?
I don’t know.
Let’s go.
We can’t.
Why not?
We’re waiting for Godot.
Ah!”

Samuel Becketts skuespil Waiting for Godot (da. Mens vi venter på Godot) er en af den slags klassikere, som de fleste om ikke andet kender titlen på.

“Mens vi venter på Godot” er på dansk gået ind i sproget som en vending, der også bruges af folk, der aldrig har set stykket, heller ikke ville kunne nævne forfatteren og måske faktisk slet ikke har nogen idé om, hvor udtrykket stammer fra. >> Læs videre

Robert Walser: Spadsereturen

Af ,
Skriv en kommentar

“Den spadserende ledsages altid af noget sælsomt, tankevækkende og fantastisk, og han ville være dum hvis han ikke lagde mærke til dette fænomen eller ligefrem stødte det fra sig; men det gør han ikke; han hilser tværtimod alle disse sære og besynderlige forekomster velkommen, slutter i sin begejstring venskab med dem, forbrødrer sig med dem, forvandler dem til håndgribelige verdener, giver dem en krop og sjæl ligesom de på deres side giver ham en krop og sjæl.”

Citatet skyldes den unavngivne fortæller i Robert Walsers novelle, Spadsereturen (opr. 1917, da. 2025), og indgår som element i fortællerens lange mundtlige redegørelse over for en embedsmand på det lokale skattekontor i et forsøg på at unddrage sig en skatteforhøjelse ved at forklare sit erhverv som forfatter og betydningen herfor af tilsyneladende hensigtsløse spadsereture. >> Læs videre

Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI

Af ,
Skriv en kommentar

”En trang til ro og solskin. En trang til at blive til kompost. […] Det giver et ganske lille strejf af mening at komme hertil. At dyrke grønt og dø til sidst. At blive blandet op med universet.”

Epikuræisk grøntsagsdyrkning eller topmoderne videnskabelig afkodning af brændte papyrusruller. Er det mon dét, der skal få Tara Selter ud af den attende november? Eller forlige hende og de andre med at blive der? Jeg røber ikke noget, som alle andre læsere af de første bind af Solvej Balles fænomenalt fascinerende, endnu uafsluttede syvbindsværk ikke allerede selv har gættet, ved at afsløre, at dét kommer der heller ikke noget svar på i dette nye, sjette bind af Om udregning af rumfang. >> Læs videre

J. A. Baker: Vandrefalken

Af ,
Skriv en kommentar

Vild, voldsom vandrefalk! J. A. Bakers dagbogsoptegnelser over iagttagelser af vandrefalken i landskabet omkring Essex er vild og voldsom prosa. Voldsom i den detaljerede beskrivelse af rovfuglen som nådesløs dræber. Vild i sit sansemættede billedsprog. Vandrefalken er eminent naturlitteratur. Men den kan nok med fordel indtages i små, koncentrerede doser.

Vandrefalken (opr. 1967) af britiske John Alec Baker (1926-1986) har – ifølge klapteksten på den danske udgave – status af klassiker inden for naturlitteraturen. Jeg må med skam at melde dog tilstå, at jeg aldrig havde hørt om bogen, før jeg tilfældigt faldt over den i en boghandel for ikke så længe siden. Til min undskyldning kan det måske skyldes, at den ikke tidligere har været oversat til dansk før netop denne udgave fra 2023 på dansk ved Mads Joensen, udgivet af forlaget A Mock Book. Så meget desto større grund er der til at hylde den danske udgivelse, selv om den altså ikke er helt spritny. >> Læs videre