K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Dino Buzzati: Poem Strip

Dino Buzzati: Poem Strip

Af Kasper Håkansson, 13. februar 2024
Skriv en kommentar

En surrealistisk, kafkask og småpornografisk genfortælling af myten om Orfeus og Eurydike – nu som italiensk tegneseriedigt i pop-art-stil med et twist af Dali og klaustrofobisk mareridt tilsat nøgne damer.

Man er i Rom i nogle dage i vinterferien, og her på bogbloggen giver det sig udslag i et lille italiensk tema. Rom er jo altid skøn, og da i særlig grad i disse dage, hvor skyggetemperaturen når 18 grader, og solen skinner fra en skyfri himmel (alt imens sne- og sludvinteren ikke synes til sinds at slippe taget derhjemme i Danmark).

Et besøg i Rom indebærer også altid et genbesøg i nogle af byens boghandlere (se min tidligere artikel om boghandler i Rom, som jeg netop har opdateret med et par nye). Jeg kan ikke læse italiensk, men flere af byens gode boghandlere er flinke til at udstille sektioner med italienske forfattere i engelsk oversættelse – og det kan sådan nogle typer som undertegnede jo ikke stå for. Så der er kommet nogle italienere i posen, og nogle af dem dukker formentlig også op her på bloggen i den nærmeste tid.

En af dem er Dino Buzzati (1906-1972). Ham kender vi her på K’s bognoter fra hans mesterlige roman, The Tartar Steppe (1938), og også fra hans børnebilledbog, Bjørnene fra Sicilien. Den berømte historie om bjørnenes erobring af Sicilien (1945). Allerede disse to titler demonstrerer, at Buzzati var en alsidig herre. Dette billede forstærkes kun yderligere af hans noget senere grafiske roman, Poem Strip, fra 1969.

Den, der kender Buzzatis streg og penselstrøg fra Bjørnene fra Sicilien, skal lige synke og dreje hovedet en gang i mødet med Poem Strip. Den er mildt sagt ikke for børn.

Fortællingen er en moderne udgave af myten om Orfeus i underverdenen. I Poem Strip er helten Orfi guitarist og rocksanger på en natklub. En aften ser han sin kæreste, Eura, gå ind gennem en dør i muren rundt om et gammelt, mystisk hus i en gade midt i Milano, der ikke optræder på noget kort.

Det bliver snart klart, at Eura har passeret grænsen til dødsriget, men Orfi vil ikke opgive hende, og ved hjælp af sine sange om det levende livs trængsler overtaler han dødsrigets vogter (et talende jakkesæt uden noget menneske i) til at lukke sig ind, så han kan lede efter Eura.

Den klassiske fortælling er i sin grundstruktur velkendt, men den får mere end ét twist hos Buzzati. Poem Strip er en surrealistisk, grafisk fortælling om angst, død og sex.

Poem Strip (ital. Poema a Fumetti) kan vel oversættes med “tegneseriedigt.” Nu om stunder (hvor tegneserien har vundet større anerkendelse som seriøst medie, end den havde i 1960’erne) ville vi kalde det en grafisk roman – eller et grafisk digt, om man vil.

For så vidt angår teksten er der således tale om et langdigt. Som digt betragtet virker teksten lidt klodset og tung. Det kan teoretisk set have noget at gøre med oversættelsen fra italiensk til engelsk, det skal jeg ikke kunne afgøre.

Men det er under alle omstændigheder illustrationerne, der bærer fortællingen. Det grafiske udtryk er stærkt påvirket af 1960’ernes pop-art tilsat et skvæt Salvador Dali, en dosis mareridtsagtigt bureaukrati á la Kafka og en hel del bare babser.

Det erotiske, grænsende til det blødt pornografiske, fylder en del i det grafiske udtryk i Poem Strip. Det er der sådan set ikke noget i vejen med, udover at det netop er her, at værket læst med 2024-øjne virker håbløst forældet. De erotiske illustrationer i bogen er ene og alene malet af og for det mandlige blik. Der er således masser af billeder af nøgne kvinder i erotiske positurer, men ikke et eneste erotiserende billede af en mand.

Og nu er det ikke fordi, jeg kræver, at en grafisk roman fra 1969 skal være kønspolitisk korrekt målt med 2024-alen. Det ville også være virkelig kedeligt. Men slut-1960’ernes ensidige mandlige blik på seksualiserede kvinder er på den anden side også ret kedeligt.

Genremæssigt bevæger jeg mig med Poem Strip lidt uden for min normale, litterære komfortzone. Jeg læser hverken mange digte eller grafiske romaner. Jeg er derfor måske ikke den bedste til at bedømme bogen retfærdigt.

Teksten i sig selv fandt jeg som nævnt lidt tung og kedelig. Men Buzzatis tegninger/malerier er slet ikke uefne. Han rammer især den mareridtsagtige, kafkaske stemning godt. De semipornografiske elementer var til gengæld ikke lige min stil, selv om jeg anerkender, at den erotiske tone i bogen tilfører den en vis fræk friskhed – eller det gjorde den formentlig dengang i 1969.

Samlet set ikke den værste måde at bruge en times tid eller halvanden, mens man får sin formiddagsespresso på en solbeskinnet tagterrasse i Rom på sådan en lun romersk februardag, som det har været i dag.

Titel: Poem Strip
Forfatter: Dino Buzzati
Udgiver: New York Review Books
Udgivelsesdato: 06.10.2009
Sider: 218
Originalsprog: Italiensk
Oversætter: Marian Harss
Originaltitel: Poema a fumetti
Opr. udgivelsesår: 1969
Læst: Februar 2024

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Grafiske romaner og billedbøger, Skønlitteratur
Tags: Europa, Italien, Milano

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 373 følgere

Måske er du også interesseret i:

Dino Buzzati: Bjørnene fra Sicilien. Den berømte historie om bjørnenes erobring af Sicilien
Dino Buzzati: The Tartar Steppe
Tommaso Landolfi: Gogols kone

Antal Szerb: Rejsende i måneskin
Natalia Ginzburg: Familieleksikon
Natalia Ginzburg: Family and Borghesia

Mest læste seneste uge

  • John Steinbeck: Øst for ParadisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • imageFem gode boghandeler i London – som ikke er… London er en fed by på mange måder. Jeg kom hjem med mange indtryk fra…
  • Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelserMikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser Rå realisme kombineret med sort humor og en fin sans for detaljer gør Bulgakovs semi-selvbiografiske…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • Stanisław Lem: EdenStanisław Lem: Eden Science fiction-klassiker om menneskets begrænsede evner for at forstå andet end sig selv. Til den…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Det konkurstruede og senere krakkede forlag Broe udsendte i 2010 en oversættelse af Gitta Serenys “Albert Speer: His Battle with…” okt 16, 11:33
  • Kasper Håkansson on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Enig, det er for sløjt, Lindhardt & Ronghof. I kolonnen står der ganske vist “Copyright (c) 1977, 2024 Lindhardt og…” okt 10, 13:52
  • Trine Søndergaard on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Lindhardt og Ringhof laver desværre rigtig mange genoptryk af klassikere (russiske og andre) uden at gøre opmærksom på det. Og…” okt 10, 11:14
  • Peter Sørensen on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Det var nemlig din sidstnævnte pointe der slog mig. Begge hovedpersoner befinder sig i et tomrum. Tidens gang er flydende.…” okt 10, 10:50
  • Kasper Håkansson on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Ved genlæsning af min egen anmeldelse kan jeg godt se, at der er formuleringer, der kunne pege i retning af…” okt 10, 00:08

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.339)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.244)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (117)
      • Klassikere (256)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (67)
      • Lyrik og drama (65)
      • Nyere udgivelser (323)
      • Romaner og noveller (1.093)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 373 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz