K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser / Sagprosa / Essays

Carlos Manuel Álvarez: The Tribe. Portraits of Cuba

Af ,
Skriv en kommentar

“Once upon a time, Cuba had cherished the magnificent dream of the Revolution, and our tragedy stemmed from the attempt to prolong that dream.”

Således karakteriser den cubanske forfatter og journalist Carlos Manuel Álvarez (f. 1989) sit hjemland i det indledende kapitel til artikel- og essaysamlingen The Tribe. Bogens artikler har karakter af narrative, journalistiske reportager med essayistisk præg – en form, der ifølge bogens bagsidetekst i Latinamerika går under betegnelsen crónica. >> Læs videre

Hisham Matar: A Month in Siena

Af ,
Skriv en kommentar

Et aldeles glimrende, nærværende og inspirerende essay om at betragte kunst og arkitektur og om at være til stede som menneske dér, hvor man er, med dem, man er sammen med. Og det er ikke en forudsætning af have været i Siena eller at have nogen særlig forhåndsinteresse for middelalderlig, sienesisk kirkekunst.

Libysk-britiske Hisham Matar (f. 1970) fik lov at indlede mit læseår 2025 med romanen In the Country of Men (2006). Han fik også lov at fortsætte det med det lange essay A month in Siena (opr. 2019). >> Læs videre

Thomas de Quincey: Immanuel Kants sidste dage

Af ,
Skriv en kommentar

Thomas de Quinceys næsten 200 år gamle fiktivt-biografiske essay om filosoffen Immanuel Kants liv og sidste dage er ikke kun litteraturhistorisk interessant, men i høj grad værd at læse i egen ret, også i dag. Et sine steder særdeles vittigt og ironiserende, men alligevel respektfuldt og endda kærligt og medfølende portræt af filosoffen, hvis store ånd i sidste ende må bukke under for kroppens skrøbelighed.

Den engelske forfatter Thomas de Quincey (1785-1859) er især berømt og berygtet for gennembrudsværket, den selvbiografiske skildring Confessions of an English Opium-Eater (1821), som af nogle betragtes som en litteraturhistorisk spydspids for det, man kan kalde “misbrugslitteraturen.” >> Læs videre

Junichiro Tanizaki: Til skyggernes pris

Af ,
Skriv en kommentar

Sublimt, næsten ethundrede år gammelt essay om vigtigheden af skygger og mørke i japansk æstetik i alt fra toiletter til scenekunst over tøj og lakservice.

Det slår mig, at jeg er blevet forvænt: Jeg er blevet æstetisk forvænt af den høje standard, som forlaget Korridor har lagt for danske bogudgivelser igennem de seneste ti år.

Jeg har mere end én gang på disse sider bøjet mig i støvet for den måde, hvorpå Korridor igen og igen har kræset for de af os, der går bare en lille smule op i den fysiske bogs æstetik. Og nu gør jeg det igen, idet jeg husker mig selv på, at det ikke er en selvfølge. >> Læs videre

Mathilde Walter Clark: Hvordan man laver dyr

Af ,
1 kommentar

”Alting ændrer sig, når man først har set en so bygge en rede.”

Hvis du gerne vil kunne se dig selv i spejlet og samtidig blive ved med at spise den billige kylling, svinekoteletterne, bacon og hakket oksekød fra supermarkedets køledisk, så skal du ikke læse dette essay. Og derfor skal du læse det. >> Læs videre

Natalia Ginzburg: The Little Virtues

Af ,
Skriv en kommentar

“As far as the education of children is concerned I think they should be taught not the little virtues but the great ones. Not thrift but generosity and an indifference to money; not caution but courage and a contempt for danger; not shrewdness but frankness and a love of truth; not tact but love for one’s neighbour and self-denial; not a desire for success but a desire to be and to know.”

Italienske Natalia Ginzburg (1916-1991) efterlod et stort forfatterskab bestående af romaner, noveller og essays. For mig er hun et nyt bekendtskab, men et særdeles spændende et af slagsen. Teksterne i samlingen Little Virtues er ihvertfald fra allerøverste hylde. >> Læs videre

Mathilde Walter Clark: Det blinde øje

Af ,
1 kommentar

Det blinde øje er bogen om minkskandalen. Nej, ikke skandalen om den manglende lovhjemmel, men den virkelige minkskandale. Altså den, der faktisk handler om mink. Og det er eddermame en god bog.

Mathilde Walter Clark (f. 1970) har fået mange roser for Det blinde øje, og forleden blev hun også beæret med Weekendavisens Litteraturpris 2023. Hun har givetvis flere priser foran sig. Det vil ihvertfald være fortjent. Hendes bog er lige nu så hypet, at det næsten føles som for meget. Lad det ikke afskrække dig. För helvete, det er en god bog! Den er endda letlæst og (bizart) underholdende. >> Læs videre

Birgitte Krejsager: Havehistorier i en nøddeskal

Af ,
1 kommentar

Birgitte Krejsagers Havehistorier i en nøddeskal er en herlig decoupage af skønne havehistorier med udsyn til litteratur- og kunsthistorien. Flagrende og anekdotisk, men charmerende og også interessant. Anbefalet lystlæsning til alle, der elsker at få jord under neglene og samtidig har en litterær og idéhistorisk interesse.

Faste læsere af disse bognoter vil måske have bemærket, at anmeldelsesfrekvensen har været lidt lavere end sædvanligt den seneste måned. Det har med årstiden at gøre. For når frosten slipper taget, så farer K og konen ud i den lille rækkehushave for at få jord under kontorneglene. Så er der ikke så meget tid til læsning. Men her i Pinsen fik jeg ind i mellem planteskolebesøgene dog tid til at læse Birgitte Krejsagers Havehistorier i en nøddeskal (2021). >> Læs videre

Eduardo Galeano: Children of the Days. A Calendar of Human History

Af ,
Skriv en kommentar

En alternativ og ganske interessant verdenshistorie fortalt i 366 kapitler, ét for hver af årets dage, med et særligt blik for historiens udgrænsede og glemte helte blandt undertrykte folkeslag, klasser, køn og minoriteter, krydret med pudseløjerligheder, skæve vinkler og anekdoter fra ikke så ofte belyste dele af den velkendte historie.

Den uruguayanske forfatter og journalist Eduardo Galeano (1940-2015) har en endog meget stor produktion bag sig, hvoraf enkelte titler også er oversat til dansk. Han har skrevet romaner, men begik sig primært i den faglitterære genre, ofte med et journalistisk tilsnit, men yndede også at genreblande sagprosa og litterær fiktion (efter hvad jeg har googlet mig frem til om Galeano, for selv har jeg kun læst Children of the Days). >> Læs videre

Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer

Af ,
1 kommentar

Stefan Zweigs klassiske, kulturkritiske erindringsværk Verden af i går er ypperlig læsning – interessant, tankevækkende og ikke mindst en sproglig fornøjelse fra start til slut.

Stefan Zweig (1881-1942) er ikke så meget læst i dag, men nogle af hans bøger kommer dog stadig i nye oplag og også nye oversættelser. Herunder erindringsværket Verden af i går, som vel kan betegnes som et langt kulturhistorisk essay. >> Læs videre

Éric Vuillard: The War of the Poor

Af ,
Skriv en kommentar

Hvad er egentlig meningen med Éric Vuillards The War of the Poor (opr. 2019, eng. 2021) om den radikale, tyske reformator, teolog og bondeoprørsleder Thomas Müntzer? Er det populærvidenskabelig historieformidling? Er det fiktion? Eller er det egentlig et pamfletagtigt essay primært drevet af et politisk budskab til vor egen tid?

Det er ikke så nemt at afgøre, og det er et af problemerne ved bogen. Ikke at jeg har noget imod eksperimenterende genreblandinger som sådan, men hvis man som forfatter ikke rigtig kan bestemme sig for et fokus, så risikerer resultatet at blive uskarpt set fra alle vinkler. Og det synes jeg desværre sker for Vuillard her. >> Læs videre

Joan Didion: Slæber sig mod Jerusalem

Af ,
Skriv en kommentar

“Det eneste, der tilsyneladende stod helt klart, var, at vi på et eller andet tidspunkt undervejs havde opgivet missionen og kuldsejlet projektet, og fordi intet andet virkede mere relevant, besluttede jeg at tage til San Francisco.”

I går omtalte jeg Joan Didions (f. 1934) roman, Intet gælder (Play It as It Lays) fra 1970. Hendes store gennembrud var imidlertid essaysamlingen Slæber sig mod Betlehem fra 1968 (på dansk ved Claus Bech, Gyldendal 2018), tyve essays skrevet i perioden 1961-1967, oprindeligt bragt i diverse magasiner, men her samlet i bogform af Didion selv. >> Læs videre

Kamo no Chōmei: Den vemodige eneboer (Hōjōki)

Af ,
Skriv en kommentar

“Livets glæder består i at tage en lur, når og hvor man har lyst, og det eneste, jeg ønsker her i livet, er at se landskabernes skønhed på de forskellige årstider.”

Hvis jeg ikke vidste bedre, så var det lige før, at jeg kunne have fundet på at tilskrive ovenstående citat Benny Andersen. Men så viser det sig, at det stammer fra en japansk eneboer i 1200-tallet. >> Læs videre

Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion

Af ,
4 kommentarer

Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke orker at læse mere end 14 sider, så lad det blive disse 14 sider.

Forlaget Virkelig har efterhånden en lang serie af små udgivelser i forlagets fine Bestiarium-serie bag sig. De af dem, jeg har læst, demonstrerer til overflod, at en kort chapbook snildt kan rumme hele verdener. Ursula K. Le Guins Bæreposeteorien om fiktion er endnu et eksempel i serien. >> Læs videre

Julio Cortázar: Metro

Af ,
10 kommentarer

“For mig er det at gå ned i metroen forbundet med en svag ængstelse, en flygtig, fysisk anspændthed, mens det at gå op af den hver gang betyder et udefinerligt afkald, en tilbagevenden til gadens feje tryghed; som at have unddraget sig en meddelelse, et system af tegn, der måske kunne tolkes, hvis man ikke altid foretrak det overfladiske.”

Timingen af denne lille, charmerende udgivelse fra Skjødt forlag kunne dårligt være bedre: Bogen udkom i mandags, dagen efter åbningen af Københavns nye metroring. >> Læs videre

Martin Glaz Serup: Læsesteder

Af ,
Skriv en kommentar

Et læsested er det fysiske sted, du opholdt dig, da du læste en bog. Et læsested kan også være det mentale sted i livet, hvor du befandt dig dengang. Eller det kan være et bestemt sted i en bog, forstået fysisk-konkret som for eksempel det sted i bogen, du ikke kan genfinde, men hvor du bare véd, at du har læst en særlig prægnant formulering.

Martin Glaz Serup kommer omkring alle disse betydninger og flere endnu af begrebet “læsesteder” i sin charmerende, lille bog af samme navn. >> Læs videre

Mark Forsyth: The Unknown Unknown. Bookshops and the Delight of Not Getting What You Wanted

Af ,
Skriv en kommentar

Hvis du er glad for at gå på opdagelse i boghandeler, så vil du nyde britiske Mark Forsyths humoristiske hyldest-essay til den gode boghandel, The Unknown Unknown.

Jeg faldt over Mark Forsyths essay (som en lille chapbook-udgivelse, der lige passer ned i frakkelommen) i forrige weekend i den fine boghandel, Otherwise Bookshop i Rom. Meget passende, da Otherwise er tæt på at leve op til alle Mark Forsyths kriterier for Den Gode Boghandel. >> Læs videre

Diogo Mainardi: Faldet. En fars erindringer i 424 skridt

Af ,
Skriv en kommentar

Faldet er en slags erindringsbog om forfatterens erfaringer som far til en hjerneskadet dreng. Samtidig et strejftog i essayets form gennem kunst-, litteratur- og idéhistorien. Først og fremmest er bogen dog en fars kærlighedserklæring til sin hjerneskadede søn.

I år 2000 blev den brasilianske forfatter og journalist Diogo Mainardi (f. 1962) far for første gang. På grund af lægefejl ved fødslen blev hans søn, Tito, født med hjerneskade og spastisk lammelse. >> Læs videre

Seno Gumira Ajidarma: Jazz, Perfume & the Incident

Af ,
Skriv en kommentar

Jazz, Perfume & the Incident er på én gang en barsk dokumentation af det indonesiske militærregimes brutale fremfærd mod uafhængighedsbevægelsen i Østtimor i begyndelsen af 1990’erne – og en slags urban samtidsroman om overfladisk kærlighed blandt jetsetterne i Jakarta – og en serie essays om jazzmusikkens historie. Forvirret? Ja, det var jeg også.

Jeg er således lidt i vildrede med, hvad jeg overhovedet skal kalde denne bog. Er det en roman? Er det journalistik? Er det noveller? Er det essays? Eller er det det hele på én gang? Jeg hælder til det sidste, men vælger alligevel at kalde Jazz, Perfume & the Incident en roman. >> Læs videre

Antal Szerb: A Martian’s Guide to Budapest

Af ,
Skriv en kommentar

En pudsig og overraskende humoristisk vandretur gennem Budapest anno 1935 – med en veloplagt og ualmindeligt velskrivende guide. Ideel som rejselekture under et besøg i den ungarnske hovedstad.

Antal Szerb (1901-1944) hører til blandt Ungarns mest anerkendte, nyklassiske forfattere. Hvis du aldrig har hørt om ham før, så fortvivl ikke – det havde jeg heller ikke før i sidste weekend, hvor han blev ved med at dukke op på hylderne i de boghandeler, jeg besøgte i Budapest … >> Læs videre