Kyndige og fyndige ord om menneskets “forvaltning” af naturen og et argument for at skabe rammer for mere biodiversitet i Danmark. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs’ pamflet om naturen – og ikke mindst om menneskets forhold til den – er både velskrevet, oplysende og et velkomment debatindlæg.
Jeg er kæmpefan af Aarhus Universitetsforlags serie Tænkepauser (på trods af, at jeg selv kun har læst relativt få af dem – endnu). Ideen om at formidle universitetsforskning i små, lettilgængelige, hurtigt læste pamfletter til en overkommelig pris er fremragende, og det er herligt at se, hvordan serien er slået an og taget imod over årene. >> Læs videre