Martin A. Hansen: Bøgernes Verden

Et lidt ueffen antologi med tekster af Martin A. Hansen pillet ud af forskellige sammenhænge efter det kriterium, at de alle på den ene eller anden måde tematiserer litteratur, bøger og kærligheden til læsning. Nogle af teksterne er ganske fine, andre lidt forældede.

Da jeg for nylig fiskede Løgneren ud af min mors reol, fik jeg også fat i denne pudsige, lille antologi. Der er tale om en udgivelse i serien “Essays om bøger,” udgivet af nogle, der kaldte sig Selskabet Bogvennerne. Andre udgivelser i serien omfatter essays om bøger af Johannes V. Jensen, Jacob Paludan, Tom Kristensen, Harald Grieg m.fl. Bogens kolofon anfører ikke nogen udgivelsesdato for denne samling, men jeg har set Martin A. Hansen-bibliografier, hvori titlen optræder med udgivelsesåret 1957.

Udgivelsen omfatter syv tekster, hvoraf jeg ville karakterisere de tre som noveller og de fire som essays, oprindeligt udgivet i forskellige sammenhænge i perioden 1947-1956. Tilfælles har de, at de handler om litteratur, om læsning og bøger, og netop dette har tydeligvis også været udvælgelseskriteriet.

Den bedste af novellerne er den første, “Bogen,” som oprindeligt indgår i Martin A. Hansens novellesamling Agerhønen (1947). Det er en fin historie om litteraturens kraft, om den opslugende virkning, bøger og læsning kan have på en ung drengs sind.

Jeg vil dog her særligt fremhæve teksten “Historien om et træ” (opr. 1945), en skøn tekst om glæden ved at læse, ved at forsvinde ind i de fremmede verdener, som bøger kan formidle. Træet fra tekstens titel var egentlig en poppel, men den var i fortælleren barndom altid omtalt som en pil, så dermed blev den et piletræ. Da fortælleren var dreng, var piletræet hans bedste læsested. Her kunne han finde sig en god plads og uforstyrret af den umiddelbare verden udenfor lade sig nedsynke i litteraturen.

Teksten er en herlig hyldest til både bøger og læseglæden, men også til det gode læsested i sig selv (hvilket i parentes bemærket gav mig gode associationer til Martin Glaz Serups fine, lille bog, Læsesteder (2018)).

Både i “Historien om et træ” og i flere af de øvrige essays i anatologien hæver Martin A. Hansen i øvrigt flaget for den gode fortælling – som ikke nødvendigvis er det samme (faktisk tit ikke er det samme) som den gode litterære smag. Som læseren i piletræet uden videre er klar over:

[…] skal der tales kyndigt og sublimt om Læsning, maa Magisteren om det. I hvert Fald denne digtende Tjener ved om det vigtigste kun, hvad Barnet vidste, hvad Børn ved. De ved, at det er ikke helt rigtigt, hvis man ikke forglemmer sig i det, helt forsvinder for sig selv.

Også i flere af de efterfølgende essays priser Hansen den gode historie, og han kaster sig ud i et passioneret forsvar for “Knaldromanen” som genre med blandt andet Kaptajn F. Marryats Jakob Ærlig og Daniel Defoes Robinson Crusoe som eksempler.

Der er noget herligt afvæbnende ved, at en forfatter, som efter sin død selv er blevet kanoniseret, på denne måde hylder de gode historier, som måske nok ikke kan bryste sig af høj, finlitterær kvalitet, men til gengæld har formået at inspirere generationer af unge læsere til … netop at læse.

Således var jeg såmænd fornøjet nok ved at læse teksterne i denne samling. Flere af dem var dog ret overlappende og på nogle måder også noget forældede, så jeg vil ikke ligefrem råde nogen til at rejse langt efter samlingen. Der er givetvis mange andre tekster af Martin A. Hansen, man med fordel kunne prioritere over denne samling, men nu kom denne her forbi mig, og den fungerede som et fint pusterum.

K's vurdering: