K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Éric Vuillard: The War of the Poor

Éric Vuillard: The War of the Poor

Af Kasper Håkansson, 23. juli 2021
Skriv en kommentar

Hvad er egentlig meningen med Éric Vuillards The War of the Poor (opr. 2019, eng. 2021) om den radikale, tyske reformator, teolog og bondeoprørsleder Thomas Müntzer? Er det populærvidenskabelig historieformidling? Er det fiktion? Eller er det egentlig et pamfletagtigt essay primært drevet af et politisk budskab til vor egen tid?

Det er ikke så nemt at afgøre, og det er et af problemerne ved bogen. Ikke at jeg har noget imod eksperimenterende genreblandinger som sådan, men hvis man som forfatter ikke rigtig kan bestemme sig for et fokus, så risikerer resultatet at blive uskarpt set fra alle vinkler. Og det synes jeg desværre sker for Vuillard her.

Franske Éric Vuillard (f. 1968) leverer i The War of the Poor (fr. La guerre des pauvres) et komprimeret, delvist fiktionaliseret portræt af Thomas Müntzer og hans rolle i bondeoprøret i 1525 i forbindelse med den tyske reformation.

Op mod en tredjedel af den i forvejen meget korte tekst bruger Vuillard dog på at trække tråde tilbage til den tyske reformations tidligere forløbere i England og Böhmen: Fra den engelske reformator John Wycliffe (1328-1384) over de engelske bondeoprørsledere John Ball (ca. 1328-1388), Wat Tyler (1341-1381) og Jack Cade (ca. 1420-1450) til den böhmiske teolog Jan Hus (1369-1415). Alle eksempler på oprørere mod autoriter: Den katolske kirkes dogmatisme og adelens magtbrynde, som i uskøn forening holdt samfundets svageste i et hårdt greb.

Éric Vuillard (f. 1968). Foto fra forfatterens Goodreads-profil.

For Vuillard går der – i hvert fald i åndelig forstand – en lige linje fra de nævnte til Thomas Müntzer, og det er vel også en meget rimelig og ihvertfald ret ukontroversiel betragtning. Også selv om de seneste generationer af historikere mig bekendt i højere grad har lagt vægt på Müntzer som teolog og præst og i mindre grad som decideret oprørsleder.

Hos Vuillard er det dog den traditionelle opfattelse af Müntzer som bondeoprørslederen, der er i front – ikke så langt fra Friedrich Engels’ revolutionære version af Müntzer i Den tyske bondekrig (1850).

Thomas Müntzer (1488-1525) er under alle omstændigheder en af eksponenterne for de politisk og socialt mest radikale strømninger i den periode, vi kalder reformationstiden. Som sin samtidige, Martin Luther, prædikede Müntzer for en nedbrydning af den katolske kirkes monopol på den teologiske sandhed og frelsen. Müntzer var dog dybt uenig med Luther på en række teologiske punkter og især om reformationens metoder og kirkens forhold til politik.

Müntzers teologi var radikal, og han var modsat Luther kompromisløs i sin kritik af ikke bare den katolske kirke, men også af de verdslige fyrster. For Müntzer var sværdet i samme grad som ordet vejen til det retfærdige, gudsfrygtige samfund, og han blev aktivt involveret i de store tyske bondeoprør i 1524-1525. Efter slaget ved Frankenhausen i 1525, hvor en hær bestående af ca. 8.000 bønder blev massakreret af professionelle adeligt ledede tropper, blev Müntzer taget til fange, tortureret og efterfølgende henrettet – som så mange bondeoprørsledere før ham.

Især de første dele af den lille bog fremstår i det store og hele mest som populariseret og sådan set udmærket historieformidling. Vuillard gør skyldigt opmærksom på, hvor der er huller i kildematerialet til den dokumenterede historie samtidig med, at han dramatiserer enkelte scener i fiktiv form.

Teksten er imidlertid også rigt ladet med Vuillards egne forfatterkommentarer til historien, herunder kommentarer, der trækker paralleller op til nutiden. Som her f.eks. fra et kapitel om Jan Hus:

[Jan Hus] thundered that true repentance could not be gained from buying indulgences, or from violent crusades, or from princely power. It was done. Again the words had been spoken: not from money, or power, og princes. Those same small words might change form and tone, but never their target. Each time they come back into the world, their struggle is always against money, influence, and power. Little by little, those word would become ours. They would take a long, long time to make their way to us. We still hear them, faintly, in Jan Hus’s sermons, but perhaps they’d never been heard very clearly.

Den historiske Müntzer var uden tvivl både sekterisk, messiansk, intolerant, radikalt voldelig og galt afmarcheret i en hel række andre henseender. Vuillard medgiver dette, men tager med sit lille skrift alligevel Müntzer i forsvar ved et argument skåret over læsten “ekstreme sygdomme kræver ekstreme metoder:”

Yes, Münster is violent; yes, Müntzer is a raving loon. He calls for the Kingdom of God here and now – there’s impatience for you! The imflamed are like that: they spring forth one fine day from the head of the populace the way ghosts seep from walls.
[…] between two long periods of struggle, voices arise. The more regular the pain, the more staccato the voices. The more unanimous the authority, the more singular the voice. Müntzer is a voice. He cries out that, princes and servants, rich or poor, God molded us from the samme gutter mud, whittled ud from the same sandalwood.

Om man bryder sig om Vuillards stil er nok en smagssag. Personligt synes jeg egentlig, at hans historieformidling, herunder de mere dramatiserede dele, er fint skrevet, endda helt medrivende i en forfriskende stil. Til gengæld fandt jeg hans forfatterkommentarer unødvendigt friskfyrsagtige, grænsende til det decideret fjollede.

Derudover havde jeg en lille smule svært ved at følge Vuillard i hans valg af de historiske scener eller biografiske detaljer, der har gjort sig fortjente at blive særligt udfoldede. Hvorfor skal den engelske bondeoprører Wat Tylers død i 1381 f.eks. beskrives i dramatisk over en hel side? Og hvorfor skal der f.eks. indflettes et helt lille afsnit om slægten Albrecht von Mansfeld:

Albrecht von Mansfeld bore the number 7, as the seventh Albrecht in his family. I don’t know anything about Albrechts 5 or 6, but Albrecht 4 was a good egg; he died at the age of forty, toothless and happy. As for Albrecht 3, not much to say: his existence is disputed; some claim that he was actually called Gerhard or Abdel, which is flatly impossible. And Albrecht 2? Or 1? Hard to tell – you can get lost in the houses of AScania, Henneberg, and Mecklenburg.

Tja, jeg antager, at Vuillard selv synes, at et afsnit som det ovenfor citerede er vældigt vittigt. Jeg synes bare, at det er fjollet. Og digressioner af den slags optager uforholdsmæssigt meget plads i det lille skrift.

Hvad vil Vuillard med bogen? Et af budskaberne er en åbenlys kritik af teologi og kirkelig autoritet, som noget, der til alle tider har tjent magthavernes interesser og fastholdt de ubemidlede i økonomisk og åndelig fattigdom og afmægtighed. Men jeg synes også at spore en mere aktuel politisk undertekst, der generelt støtter de magtesløse oprør mod magten, også i vores tid.

Det kan man have en vis sympati for, men er Thomas Müntzers kompromisløse, ekstreme, teologisk-fundamentalistiske, voldelige messianisme virkelig dér, man skal kigge hen for inspiration? Det er jeg ikke så overbevist om.

Den lille bog er med sine kun ca. 60 meget små sider meget hurtigt læst. I den engelske oversættelse ved Mark Polizzotti fra 2021, som jeg har læst, kommer den i en flot indbundet version, men det ændrer ikke ved, at udgivelsen – også indholdsmæssigt – ret beset mest af alt har karakter af en pamflet.

Thomas Müntzer er en fascinerende historisk skikkelse i en ekstremt spændende historisk periode, og det var dét, der fik mig til at købe bogen, da jeg faldt over tilfældigt i en boghandel i Hamburg forleden.

Jeg var såmænd underholdt fint nok undervejs, men teksten er for ujævn og for ufokuseret til at udløse en anbefaling herfra. Er man interesseret i Müntzer og perioden vil jeg anbefale at gå til mere traditionelle historiske værker.

Titel: The War of the Poor
Forfatter: Éric Vuillard
Udgiver: Picador
Udgivelsesdato: 07.01.2021
Sider: 66
Originalsprog: Fransk
Oversætter: Mark Polizzotti
Originaltitel: La Guerre des pauvres
Opr. udgivelsesår: 2019
Læst: Juli 2021

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Essays, Historie, Historiske romaner, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Essay, Frankrig

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis
Marguerite Yourcenar: Kejser Hadrians erindringer
Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne

Volker Weidermann: Oostende 1936 – sommeren før mørket faldt på
Danielle Dutton: Margaret the First
Julio Cortázar: Metro

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 554 følgere
  • 54 venner
  • 521 følgere
  • 247 fans

Mest læste seneste uge

  • Harald Voetmann: Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann: Amduat. En iltmaskine “At sige i den 12. time: Jeg skal dø nu. Det er ikke, fordi jeg…
  • Martin Walser: Mit hinsidigeMartin Walser: Mit hinsidige “At tro betyder at gøre verden så smuk, som den ikke er. Det er smukt…
  • Markus Werner: On the EdgeMarkus Werner: On the Edge On the Edge af schweiziske Markus Werner (1944-2016) kan karakteriseres som et lille kammerspil i…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • H. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, FærøerneH. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, Færøerne H.N. Jacobsens boghandel er med sine 155 år på bagen ikke bare den ældste boghandel…
  • Thomas Mann: BuddenbrooksThomas Mann: Buddenbrooks Thomas Manns Buddenbrooks er en ægte klassiker. Den holder. En langsom nydelse. Læs den. Buddenbrooks.…
  • Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i ParadisRakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis Rakel Haslund-Gjerrild har begået et vidunderligt romanportræt af en af de store og allermest flamboyante…
  • Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 1-2)Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den… Meditation under aktiv læsning: Proust holder! Men kun for den tålmodige og langsomme læser. Der…
  • Tété-Michel Kpomassie: En afrikaner i GrønlandTété-Michel Kpomassie: En afrikaner i Grønland Temperaturen er nogle gange nede på minus 40 grader celsius, men den unge togoleser Tété-Michel…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “KORREKTION Fejlagtigt oplyste jeg at min udgave af “Buddenbrooks” af 1931 var oversat af L. Lange Det korrekte navn er…” maj 6, 18:54
  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “😊👍” maj 4, 22:01
  • Kasper Håkansson on Thomas Mann: Buddenbrooks: “Doktor Faustus’ position på at-læse-listen hermed konsolideret.” maj 4, 21:52
  • Peter Sørensen on Thomas Mann: Buddenbrooks: “Det glæder mig enormt at du i “Trolddomsbjerget”, som jeg, har kunnet få en blivende oplevelse; jo, tung og til…” maj 4, 21:41
  • Kasper Håkansson on Gunnhild Øyehaug: Onde blomster: “Mange tak. Lad gerne høre, hvis du får læst mere af hende, du kan anbefale.” maj 4, 21:24

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.017)
    • Biografier og erindringer (20)
    • Sagprosa (102)
      • Antropologi (4)
      • Essays (10)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (20)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (940)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (163)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (248)
      • Romaner og noveller (818)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 554 følgere
  • 54 venner
  • 521 følgere
  • 247 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.