K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Keiichiro Hirano: Eclipse

Keiichiro Hirano: Eclipse

Af Kasper Håkansson, 1. december 2024
Skriv en kommentar

En alkymistisk og filosofisk kortroman placeret i det sydlige Frankrig, tidsmæssigt på grænsen mellem middelalder og renæssance. Der er mange interessante elementer i bogen, som imidlertid knækker under vægten af sine egne ambitioner, unødigt overlæsset med historiske, filosofiske og religiøse referencer og name dropping.

Eclipse var den japanske forfatter Keiichiro Hiranos (f. 1975) ambitiøse romandebut fra 1998. Den indbragte ham i sin tid til prestigefyldte japanske litteraturpris, Akutagawa-prisen. Først nu foreligger den i engelsk oversættelse. Vi har endnu til gode at læse noget af Hirano på dansk. Men her på bloggen er vi stødt på ham tidligere i form af novellen The Transparent Labyrinth (opr. 2014, eng. 2017).

Eclipse skiller sig markant ud fra meget anden japansk litteratur i sin stil og tematik. Kortromanen udspiller sig i det herrens år 1482, i kulturhistorisk henseende på grænsen mellem middelalder og renæssance.

Hovedpersonen er en parisisk, dominikansk munk, Nicolas, som bliver optaget af det klassiske alkymistiske bogværk Corpus Hermeticum, som traditionelt tilskrives den græsk-egyptiske gud og alkymist, Hermes Trismegistos. Nicolas er stødt på værket i uddrag, og i sin søgen efter værket i dets helhed begiver han sig på en rejse fra Paris til Firenze.

Undervejs gør han imidlertid ophold i sydfransk landsby, hvor det meste af romanen udspiller sig. Her støder han på den mystiske Pierre Dufay, som bor isoleret i en hytte, hvor han fordyber sig i alkymiens mysterier. I landsbyen er også en anden dominikaner, som viser sig at være inkvisitator.

Mange forbinder formentlig alkymien med “videnskaben” om at forvandle andre materialer (f.eks. bly) til guld, det ædleste af alle metaller. Alkymien er i middelalderen og renæssancen (og helt op i moderne tid) imidlertid også en eklektisk, filosofisk lære, som trækker på så forskellige discipliner som kemi, metallurgi, medicin, astrologi, kabbalisme, hermetisme og forskellige andre esotoriske, religiøse praksisser.

I filosofisk og religiøs forstand er det ultimative mål for alkymisten ikke bare at forvandle metaller til guld, men derimod at opnå en åndelig forvandling af sindet, en forening af elementerne og temperamenterne.

Romanens protagonist og jeg-fortæller er som sagt dominikansk munk. Han er imidlertid filosofisk ganske optaget af forskellige af tidens kætterske religioner, herunder ikke mindst de, der er inspireret af den babylonske, dualistiske religion, manikæismen (som i parentes bemærket på et tidspunkt i historien ikke var et dårligt bud på at udkonkurrere kristendommen som verdensreligion).

Den manikæiske dualisme mellem godt og ondt er til stede i Eclipse som en optagethed af en lang række andre dualismer: Kristendom og hedenskab, Himmel og Helvede, liv og død, ungdom og alderdom, mand og kvinde, kød og ånd, sol og måne.

Mens Nicolas lader sig fascinere mere og mere af alkymisten, bliver landsbyen ramt af en række katastrofer, og med landsbybeboernes almindelige overtro og en repræsentant for Den Hellige Inkvisition i byen er der lagt op til en større kulmination.

Det er svært ikke at få associationer til Umberto Ecos Rosens navn (opr. 1983, da. 1984) med dens elementer af katolsk filosofi, tiggermunkeordner, esoteriske bøger og en hellig inkvisitor på jagt efter nogen at pine “sandheden” ud af.

Ecos nyklassiker er et mesterværk, som ganske vist er godt tynget af filosofiske og semiotiske udredninger, men også evner at indlejre dem i en elementært spændende kriminalintrige og i øvrigt giver de filofiske elementer plads nok til, at også den ikke på forhånd indviede læser faktisk er i stand til at følge med.

Det samme kan man desværre ikke sige om Hiranos Eclipse. Bogen er overlæsset med referencer til filosoffer, religiøse tænkere, filosofiske positioner og bogtitler fra perioden.

For den læser, der ikke på forhånd har relativt godt styr på sin platonisme, aristotelisme, Thomas Aquinas, William Occam, Duns Scotis, dominikanernes og franciskanernes ordensregler, manikæisme, gnosticisme, hermetisme og meget mere af samme skuffe, vil der være lange passager af bogen, der formentlig bare vil føles som name dropping.

Og det vil være fordi, der først og fremmest er tale om name dropping. Bevares, jeg medgiver, at et vist mål af referencer til filosofiske og religiøse positioner og personer fra perioden har en funktion i en bog som denne, der søger at etablere en historisk kontekst og forståelsesramme for bogens hovedpersoner.

Men der er læsset alt for meget på. I nogle passager rent opremsende, i andre tørt docerende. Hirano giver omvendt for lidt plads til at udfolde romanens karakterer, som fra først til sidst fremstår som ikke andet end konstruerede positioner. Og så har han en tendens til at overforklare både personer og handling (det er åbenbart en vane for ham, ihvertfald noterede jeg det samme i min omtale af hans senere novelle, The Transparent Labyrinth).

Jeg kan se, at en del anmeldere i særlig grad har rost bogen for dens sprog og den måde, hvorpå Hirano gennem brug af arkaiske vendinger søger at etablere en historisk stemming via sproget. Det er altid svært at vurdere en romans sprog via en oversættelse, i dette tilfælde Brent de Chene og Charles De Wolfs oversættelse fra japansk til engelsk. Selv fandt jeg, at Hiranos bestræbelser i retning af at skrive i et sprog, der klinger lidt af lærd middelalder/renæssance, virkede en smule kunstige, og mest af alt blot bidrog til at gøre teksten tungere.

Bogen er ikke lang, men den føles godt nok sådan. Selv den store finale, der objektivt set ikke mangler noget i drama, oplevede jeg mest af alt som fortænkt, især fordi det hele skulle forklares så grundigt.

Jeg kedede mig med andre ord gennem det meste af bogen.

Hvis du alligevel skulle finde interesse for at læse den, så sørg endelig for først at læse oversætter Brent de Chenes introduktion efter, at du har læst selve bogen. Eller lad i det hele taget bare være med at læse introduktionen, som mest af alt består af et detaljeret handlingsreferat, som afslører alle væsentlige enkeltheder i handlingen fra start til slut.

Titel: Eclipse
Forfatter: Keiichirō Hirano
Udgiver: Columbia University Press
Udgivelsesdato: 12.11.2024
Sider: 133
Originalsprog: Japansk
Oversætter: Brent de Chene, Charles De Wolf
Originaltitel: 日蝕
Opr. udgivelsesår: 1998
Læst: November 2024

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Filosofi, Frankrig, Japan, Middelalderen, Religion, Renæssancen

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 364 følgere

Måske er du også interesseret i:

Glennis Virgo: City of Silk
Evgenij Vodolazkin: Laurus
Harald Voetmann: Syner og fristelser

Pierre Lemaitre: Vi ses deroppe
Pierre Lemaitre: Vi ses deroppe
Ryūnosuke Akutagawa: En tåbes liv
Yumeno Kyūsaku: Flaskepost fra Helvede

Mest læste seneste uge

  • Frank Herbert: Profeten på DuneFrank Herbert: Profeten på Dune Lad mig indlede min anmeldelse af den anden bog i Dune-romanserien med at anbefale at…
  • Samuel Beckett: Waiting for GodotSamuel Beckett: Waiting for Godot ”What do we do now? I don’t know. Let’s go. We can’t. Why not? We’re…
  • IMG_0038Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI ”En trang til ro og solskin. En trang til at blive til kompost. […] Det…
  • pa_sporet_af_den_tabte_tid_sodoma_og_gomorra_1-marcel_proust-23099202-4205616068-frntlMarcel Proust: Sodoma og Gomorra 1-2 (På sporet af… Sjæle-botanikeren Proust samler nye arter og udforsker flere aspekter af nogle af de kendte. Alle…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…

Seneste kommentarer

  • Ester Blum Petersen on Anna Kavan: Is: “Det var en meget nuanceret og god anmeldelsem Jeg er meget enig med Anmelderen: man bliver træt af den for…” aug 14, 14:22
  • Kasper Håkansson on Ray Bradbury: Den illustrerede mand: “Hej Lars Tak for opmærksomheden – jeg har fået rettet fejlen med stjernerne. Og tak for pæne ord om bloggen…” aug 10, 17:34
  • Lars on Ray Bradbury: Den illustrerede mand: “Hej K Der er uoverensstemmelse mellem karakterne på selve anmeldelsen, og så på ude frontsiden. Det ligner du har givet…” aug 10, 16:45
  • Kasper Håkansson on Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov: “Tak for fortolkningsbidrag. Jeg vil medgive, at det nok er lidt forsimplet blot at skrive, at Katja er forelsket i…” jul 29, 18:12
  • Wedell on Fjodor M. Dostojevskij: Brødrene Karamazov: “Kære Kasper Håkansson EN lille korrektion: Katja er ikke forelsket i Ivan.Hun er forelsket i Dmitrij, mens Ivan er forelsket…” jul 27, 07:53

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.329)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.234)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (255)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (320)
      • Romaner og noveller (1.083)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 113 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 364 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz