K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Evgenij Vodolazkin: Laurus

Evgenij Vodolazkin: Laurus

Anmeldt af Kasper Håkansson, 1. november 2015
Skriv en kommentar

Nyoversat russisk middelalderroman er ambitiøs og idérig, men desværre meget kedsommelig at læse.

Evgenij Vodolazkin (f. 1964) har angiveligt haft stor succes i Rusland med sin middelalderroman Lavr fra 2012 (som i den nyligt udkomne amerikanske udgave er blevet til Laurus, mens forfatterens fornavn er blevet til Eugene).

Laurus handler om den russiske munk og læge Arseny, som undervejs i sit liv skifter navn flere gange til Ustin, Avrosy og til sidst Laurus. Tiden er sidste halvdel af det 15. århundrede. Rusland hærges af pest og andre sygdomme. Drengen Arsenys forældre bliver taget af pesten, og han vokser op hos sin bedstefar, der videregiver sin viden om lægelige urter til drengen.

Arseny har et talent for lægekunsten og efter bedstefarens død opbygger han hurtigt et ry herfor i lokalsamfundet. Han kan dog ikke redde sig elskedes liv (blandt andet fordi han i besidderisk stolthed ikke vil lade hende tilse af andre). Besat af tanken om at sone sin elskedes død begiver han sig ud på en pilgrimsfærd, hvor han drager fra landsby til landsby og uden tanke for eget liv og helbred organiserer hjælp og pleje til de pestramte. Pilgrimsfærden bringer ham til Jerusalem på en farefuld og dramatisk rejse gennem blandt andet det nuværende Lithauen, Polen, Østrig og Italien.

Vodolazkin er ekspert i russisk middelalderhistorie og folklore, og han har skrevet flere fagbøger om emnet, før han debuterede som skønlitterær forfatter. Det mærker man som læser, for Vodolazkins viden om perioden er tydeligvis stor, for eksempel om den tids tro på virkningen af forskellige lægeurter, som fylder en del i bogen.

Så langt, så godt er Laurus en traditionel historisk roman med en dramatisk fortælling, der udspiller sig i en veldefineret periode af historien. I andre henseender er Laurus imidlertid langt fra en traditionel historisk roman, men tværtimod sprogligt eksperimenterende og filosofisk ambitiøs.

Laurus vil således gerne være mere end et historisk drama, den vil også være en filosofisk reflektion over tid, historie og religion i almindelighed. Dette tema er formentlig noget af det (sammen med den historiske kontekst og det forhold, at der optræder munke og klostre i historien), der har fået anmeldere til at udnævne Laurus til “Russia’s answer to The Name of the Rose” (jf. Umberto Eco). Det er nu at tage munden noget fuld.

I heard you weere talking about death, said the merchant. You russians really love talking about death. And it distracts you form getting on with your lives.

Vores hovedperson støder undervejs på en bror i ånden, milaneseren Ambrogio, som har synske evner. Ambrogio får visioner om fremtiden, både den nære og den meget fjerne. Det bruger Vodolazkin som anledning til at indflette små historier fra 1970’ernes Sovjetunionen, som i form spejler middelalderhistorien om Arseny. Vodolazkins pointe er tydeligvis, at middelaldermennesket er tættere på os, end vi tror, og at menneskenes følelser, relationer, handlemønstre går igen på tværs af historien. Eller sådan noget. Det kan man diskutere fra en historisk vinkel, men uanset hvad man mener om det, så virker disse fremtidsvisioner fra en litterær betragtning påklistrede i romanen.

Laurus rummer mange gode ideer og indfald, og med sine betydeligere litterære ambitioner er den en af den slags bøger, der kan tiltrække læsere som mig.

Problemet er, at den er helt utrolig kedelig at læse.

Det har noget at gøre med Vodolazkins sproglige stil. Han har et meget udvendigt forhold til sin hovedperson Arseny/Ustin/Amvrosy/Laurus. Vodolazkin beskriver, hvad Arseny gør og siger og for så vidt også tænker. Men som læsere kommer vi ikke ind under huden på ham, vi føler ikke med ham, og hans handlinger forekommer derfor ikke særligt overbevisende motiveret. Vodolazkins hovedperson blev med andre ord aldrig levende for mig som læser.

Noget af miseren stammer måske fra Vodolazkins ambition om at skrive en sprogligt eksperimenterende roman, idet Vodolazkin blander moderne sprog med middelalderlige tale- og stavemåder, både i bogens dialog og refererende handling. Jeg ved ikke, hvoran teksten lyder i den russiske original, men i den engelske oversættelse siger personerne ting til hinanden som “Bathe thyself, yf thou wylt,” for et par sætningerne senere at bruge helt moderne udtryk som “Take it easy; jeez.”

Det er en ærværdig, men også krævende ambition, og hvis man ikke helt kan indfri den, kan der ske det, at sproget kommer til at stå i vejen for sig selv. Det synes jeg er sket for Vodolazkin i et vist omfang – selv om det jo retfærdigvis må siges, at det er svært for mig at vurdere, om hele problemet stammer fra den russiske original, eller om noget af det også opstår i oversættelsen til engelsk.

Romanen er i sin ydre handling ret beset fyldt med dramatiske optrin. Det bliver aldrig rigtig medrivende, fordi fortællestilen selv i de mest intense slagscener har noget opremsende over sig. Ligesom de mange forskellige scener i bogen følger på hinanden som fortællemæssigt tæt på uafhængige episoder. Der mangler energi og drive.

En anden detalje, der irriterer mig lidt, er en række historiske fodnoteagtige kommentarer i teksten undervejs, hvor forfatteren pludselig melder sig som stemme og giver en oplysende information om, hvad “en person i middelalderen” typisk ville gøre eller ikke gøre, eller hvordan huse var bygget i den tid osv. Det er ikke leg med genrer og forholdet mellem læser, forfatter og fiktion, det er bare dårligt forfatterhåndværk.

Laurus er mig bekendt endnu ikke oversat til dansk.

Titel: Laurus
Forfatter: Evgenij Vodolazkin
Udgiver: Oneworld Publications
Udgivelsesdato: 01.10.2015
Sider: 365
Originalsprog: Russisk
Oversætter: Lisa C. Hayden
Originaltitel: Лавр
Opr. udgivelsesår: 2012
Læst: Oktober 2015

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Middelalderen, Rusland

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Harald Voetmann: Syner og fristelser
Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne
Arkadij & Boris Strugatskij: En picnic i vejkanten

Lev Tolstoj: Khadzji-Murat
Daniel Kehlmann: Tyll
Christian Kracht: De døde

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 512 følgere
  • 214 fans

Mest læste seneste uge

  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Lev Tolstoj: Anna KareninaLev Tolstoj: Anna Karenina Der er som regel en god grund til, at nogle romaner bevarer en klassikerstatus over…
  • K's bedste anbefalinger fra læseåret 2020K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2020 Et år er gået, og traditionen tro kommer her en opsamling på mit læseår i…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Norbert Zongo: The Parachute DropNorbert Zongo: The Parachute Drop Politisk satire fra Burkina Faso er ikke det, man støder på alleroftest. Måske fordi regimekritikere…
  • Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerneLev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne Tolstojs tre fortællinger fra Sevastopol under Krimkrigen er ikke det ypperste fra mesterens hånd, men…
  • Helle Helle: Rødby-PuttgardenHelle Helle: Rødby-Puttgarden Helle Helle-klassikeren, som jeg ikke tidligere har fået læst, men ofte er blevet anbefalet. Og…

Seneste kommentarer

  • Peter Stig Sørensen on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “Den fås på amazon.com til $20 plus fragt. Der sendes også til Danmark.” jan 12, 21:56
  • Kasper Håkansson on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “En af mine laster er, at jeg er ret besidderisk ift mine bøger, også de læste, så jeg skiller ikke…” jan 12, 00:27
  • Kasper Håkansson on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “Ingen rigtig gode tips, desværre. Måtte selv skaffe hjem fra en amerikansk boghandel. Det kan stadig lade sig gøre, men…” jan 12, 00:25
  • Annette on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “PS: Bytter evt. gerne for noget andet obskurt afrikansk 🙂” jan 11, 18:06
  • Annette on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “Hej K! Du har ikke et godt tip til at skaffe en kopi af bogen vel? (eller en kopi du…” jan 11, 18:03

Kategorier

  • Boganmeldelser (905)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (93)
      • Antropologi (4)
      • Essays (8)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (833)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (122)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (219)
      • Romaner og noveller (720)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 512 følgere
  • 214 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.