Der er gode ideer i denne modernistiske, erotiske historie á la Eyes Wide Shut, men Keiichirō Hirano forklarer og analyserer sine egne personer for meget efter min smag – og så bliver dét, der starter interessant og intellektuelt pirrende pludselig bare lidt fladt og kedeligt.

En japansk mand på forretningsrejse i Budapest fascineres på en bar af en ung japansk kvinde i selskab med en italiensk kvinde. De lokker ham med til et eksklusivt selskab, som viser sig at være alt andet end uskyldigt. Den japanske kvinde og mand udsættes sammen med et antal andre turister for et seksuelt dominansshow med dem selv i de ufrivillige hovedroller. Manden kommer hjem med mere end én slags skrammer på sjælen.

Historiens hovedfokus er blikket. Kvindens og mandens blikke på hinanden. De andres blikke på manden og kvinden, der elsker. Deres egne blikke på sig selv i samme situation – og i fordoblede situationer. Et velkendt modernistisk tema med andre ord. Der er endda også et dobbeltgængermotiv, som gennemspilles på forskellig vis.

Plottet er egentlig godt tænkt. Men Keiichirō Hirano ødelægger det lidt for sig selv – eller ihvertfald for mig som læser – ved at ville analysere og forklare for meget. Historien havde efter min mening stået sig bedre med færre forklaringer og større åbenhed for læserens egne fortolkninger.

Keiichirō Hirano (f. 1975). Foto fra forfatterens Goodreads-profil.

Under alle omstændigheder: Med The Transparent Labyrinth nåede jeg hele vejen igennem udgivelsesserien Keshiki fra Strangers Press. Et projekt, det næsten ikke er muligt at rose nok:

I otte chapbooks har det engelsklæsende publikum hermed fået præsenteret otte forskellige nutidige japanske forfattere i solide engelske oversættelser. Nogle af forfatterne har tidligere været oversat (også dansk), men for de fleste er det første gang, at de publiceres uden for Japan.

Dertil kommer, at der designmæssigt i sjælden grad er blevet kræset for de otte små chapbooks. Nigel Aono-Billson og Glen Robinsons tilrettelæggelse af design og layout er overdrevent lækkert, som jeg vist allerede kom rundt om ved omtalen af den første chapbook i serien.

Hatten af for Strangers Press! Som i øvrigt siden hen har udgivet en tilsvarende serie med otte koreanske forfattere, Yeoyu – new voices from Korea. Dem må jeg også have fat i på et tidspunkt. Inden da skal jeg dog lige læse mig igennem nogle flere japanske forfattere fra reolhylden med ulæste japanere.

K's vurdering: