Chapbook nr. 2 i den smukke udgivelsesserie Keshiki med smagsprøver på nyere japansk litteratur rummer tre fine historier om menneskets ustabile og modsætningsfyldte væren og om det umulige i at være “sig selv.”

Nao-Cola Yamazaki (f. 1978) debuterede som forfatter i 2004, men har allerede mere end ti romaner bag sig, hvortil kommer noveller, essaysamlinger og en børnebog. I Keshiki-serien er hun repræsenteret af tre selvstændige, kun meget løst forbundne historier, samlet i en chapbook under titlen Friendship for Grown-Ups.

Den indledende, kun fire sider lange novelle, A Genealogy, er – som titlen antyder – en kort historie om menneskets udviklingshistorie: Fra en livløs sten over amøbe, fisk, reptil, dinosaur, fugl og fisk til historien endelig kulminerer med den unge kvinde Kandagawa, som ved historiens slutning ligger i sit badekar og tænker over dengang, hun var en fisk. Ligesom coelacanthen nogle millioner år tidligere:

[…] one evening, the coelacanth tried climbing up onto the land. It waggled its fins, and crawled along with a slapping sound […].
   ”The stars are so beautiful! What is a dirty, ugly creature like me doing here under a sky this starry, this magnificent?” The coelacanth folded its fins behind his head and lay back on the rocks, looked up at the sky, and fell into thought. As it was thinking, it learned to breathe using its lungs.

A Genealogy er en sød lille historie i sig selv, men den lægger også rigtig fint op til temaerne i de to efterfølgende hovedhistorier. Her er vi fremme i nutidens Japan, men lige som stenen, amøben og coelacanthen er menneskene i disse historier ganske ustabile størrelser:

Alle har de part i både fortid og fremtid, og kan ikke rigtig kommer overens med sig selv eller finde ro i forholdet til andre. I Yamazakis historier er der ingen stabil væren, kun kommen-fra og bliven-til uden noget bevidst mål.

De tre historier bindes også (meget løseligt) sammen af kvinden Kandagawa. Hun var udviklingshistoriens kulmination i A Genealogy, indtager hovedrollen i den anden novelle, The Untouchable Apartment, og optræder ganske kort som biperson i den tredje, Lose Your Private Life.

Nao-Cola Yamazaki (f. 1978). Foto: Ukendt

Den bedste historie var efter min smag den sidstnævnte om en kvindelig romanforfatter, der forsøger at indlede et romantisk forhold til en musiker. Hendes håb slukkes, da han bekender, at han som læser af hendes romaner er ude af stand til at betragte hende som andet end romanforfatter. For hende selv er det imidlertid ikke meget anderledes: Hun må erkende, at hendes interesse i ham i virkeligheden primært – og måske udelukkende – er drevet af et ønske om at samle inspiration til den næste roman. Historien kulminerer med, at hun beslutter sig for at opgive sit liv som privatperson og helt og holdent gå i ét med sin offentlige fremtoning som Den Berømte Forfatter.

Alt i alt: Små fine historier i smuk indpakning. Jeg kunne godt finde på at læse mere Nao-Cola Yamazaki. Foreløbigt hopper jeg dog straks videre til næste chapbook i udgivelsesserien Keshiki fra Strangers Press.

• Lignende indlæg
• Strangers Press

Judith Hermann: Lettipark

Sayaka Murata: Døgnkioskmennesket

Junichiro Tanizaki: Some Prefer Nettles

Yasunari Kawabata: The Master of Go

Keiichirō Hirano: The Transparent Labyrinth

Misumi Kubo: Mikumari

Aoko Matsuda: The Girl Who Is Getting Married

Masatsugo Ono: At the Edge of the Wood