K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Arkiv for Japan

Yasunari Kawabata: First Snow on Fuji

Af Kasper Håkansson, 18. december 2025
Skriv en kommentar

Stilhed. Glemsel og erindring. Sitrende spænding i spillet mellem fravær og nærvær, mellem det sagte og det usagte. Mennesker, der har oplevet tab. Mennesker, der længes efter noget, måske hinanden, men synes dømt til for evigt at række forbi hinanden. Erotik som en magtrelation. Mere stilhed.

Man er på en tidlig juleferie og arbejder stille og roligt på at komme helt ned i gear. Det falder mig egentlig ikke så svært. Slet ikke, når jeg har en bog af Kawabata ved hånden. Den japanske nobelpristager har for længst indtaget en plads blandt mine absolutte favoritforfattere, og First Snow on Fuji (opr. 1958, eng. 1999) fra den sene del af hans forfatterskab rummer de fleste af de temaer og karakteristika, vi kender og elsker ham for. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Erindring, Fravær og nærvær, Glemsel, Japan, Noveller, Stilhed

Asako Yuzuki: Butter

Af Kasper Håkansson, 4. juli 2025
Skriv en kommentar

En japansk thriller om mord og mad og madglæde – og om misogyni, fedmefobier og forkvaklede krops- og kvindeidealer i nutidens moderne Japan. Og smør! Rigeligt med smør!

Japanske Asako Yuzuki (f. 1981) debuterede som forfatter i 2008 og har adskillige noveller og romaner bag sig. Butter (opr. 2017, eng. 2024) er den første og hidtil eneste af hendes bøger, der er udgivet på engelsk, her i oversættelse ved Polly Barton. Og Butter rummer ikke kun rigeligt med smør, men også en hel del gode litterære kalorier.

Desværre er bogen alt for lang og overforklaret. Og så er jeg måske bare blevet for gammel til for alvor at interessere mig lige så meget for unge, japanske kvinders faderkomplekser, som Asako Yuzuki tydeligvis gør. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Faderkomplekser, Feminisme, Gastronomi, Japan, Krimi, Mad, Misogyni, Mord, Thriller, Tokyo

Natsume Sōseki: Ti nætters drømme

Af Kasper Håkansson, 20. juni 2025
Skriv en kommentar

Ti korte, japanske noveller, lige så mørke og mystiske og foruroligende, som netop drømme kan være. I en luksuriøst illustreret udgivelse fra et nyt, lille, lækkert mikroforlag.

Natsume Sōseki (1867-1916) er vi stødt på her på bloggen både som romanforfatter og som haikudigter. Og her kommer han så som novelleforfatter. Og i dén form er han efter min smag langt bedst. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Drømme, Japan

Keiichiro Hirano: Eclipse

Af Kasper Håkansson, 1. december 2024
Skriv en kommentar

En alkymistisk og filosofisk kortroman placeret i det sydlige Frankrig, tidsmæssigt på grænsen mellem middelalder og renæssance. Der er mange interessante elementer i bogen, som imidlertid knækker under vægten af sine egne ambitioner, unødigt overlæsset med historiske, filosofiske og religiøse referencer og name dropping.

Eclipse var den japanske forfatter Keiichiro Hiranos (f. 1975) ambitiøse romandebut fra 1998. Den indbragte ham i sin tid til prestigefyldte japanske litteraturpris, Akutagawa-prisen. Først nu foreligger den i engelsk oversættelse. Vi har endnu til gode at læse noget af Hirano på dansk. Men her på bloggen er vi stødt på ham tidligere i form af novellen The Transparent Labyrinth (opr. 2014, eng. 2017). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Filosofi, Frankrig, Japan, Middelalderen, Religion, Renæssancen

Natsuko Imamura: Asa – The Girl Who Turned into a Pair of Chopsticks

Af Kasper Håkansson, 16. november 2024
Skriv en kommentar

Tre historier om fremmedgørelse, udstødelse og forvandling. Fortalt i en legende tone i et univers på grænsen mellem virkelighed og fantasi – som i alle tre tilfælde dog ender mørke og meget alvorlige steder. Ikke en egentlig dårlig bog, men heller ikke helt vellykket, og i hvert fald ikke i min smag.

Nogle kunne måske finde på at hævde, at jeg allerede på grundlag af titlen og det barnligt udseende omslag kunne have forudset, at Asa: The Girl Who Turned into a Pair of Chopsticks ville være en lidt for fjollet bog for min smag.

Men den kom med en anbefaling fra og et efterord af Sayaka Murata (det var hende med Døgnkioskmennesket). Og jeg kendte Natsuko Imamura i forvejen fra Kvinden i den lilla nederdel, som forlaget Korridor udgav tilbage i 2019 i Mette Holms oversættelse. Den var jeg ganske vist ikke ukritisk begejstret for, men den havde dog tilstrækkeligt gode takter til, at jeg var villig til at give Natsuko Imamura en chance mere. Den har hun så fået nu. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan, Kortroman, Noveller

Shinya Tanaka: Cannibals

Af Kasper Håkansson, 17. oktober 2024
Skriv en kommentar

Et fattigt havnekvarter langs en stinkede flod, silende regn og mudder, der trænger ind alle vegne og bringer gigantiske ål og snegle med sig. Det udgør scenen for dette intense, japanske kammerspil af shakespearske dimensioner, involverende ubehagelig seksuel vold.

Man skal passe på med at lade sig lokke af et elegant coverdesign. Man risikerer, at der følger litterært ubehag med i købet. Kortromanen Cannibals (opr. 2012, eng. 2024) af japanske Shinya Tanaka (f. 1972) er et eksempel. Jun Kawanas design af omslag, inkl. for- og bagklapper er virkelig elegant og indbydende og var dét, der fangede mit blik i boghandlen og i sidste ende også det udslagsgivende for, at den lille bog kom med hjem i tasken. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan, Kortroman

William Scott Wilson: A Beginner’s Guide to Japanese Haiku: Major Works by Japan’s Best-Loved Poets

Af Kasper Håkansson, 12. oktober 2024
Skriv en kommentar

Lad dig ikke skræmme af den trælse, lufthavnslektureagtige titel. William Scott Wilson har begået en læseværdig og interessant antologi, som rummer både en overflod af haiku-digte, korte og fine biografier over 26 digtere og undervejs også en litteraturhistorisk introduktion til de forskellige former for haiku – til glæde for os begyndere ud i formen.

Jeg har taget mig selv i på disse sider at være muligvis lidt for omhyggelig med at deklarere, hver gang jeg anmelder et lyrikværk, at jeg jo normalt ikke læser lyrik. Det kommer rimeligvis nok af, at lyrikken ikke er min foretrukne form. Jeg kaster mig som læser ud i den ind i mellem, og jeg har ind i mellem også haft gode, endda store, læseoplevelser ud af det, men det er fortsat ikke min foretrukne form. Derfor bliver det nok ikke sidste gang, at du på disse sider oplever denne form for forbehold. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Litteratur, kunst og kultur, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan, Kulturhistorie, Litteraturhistorie, Lyrik

Natsume Sōseki: And Then

Af Kasper Håkansson, 21. september 2024
Skriv en kommentar

Klassisk, japansk romanværk af én af Japans mest respekterede romanforfattere. Fint skrevet, fine refleksioner over skismaerne mellem tradition og modernitet og over individualisme uden sikkerhedsnet i en traditionel, hierarkisk, nationalistisk kultur under hastig modernisering (læs: vestliggørelse). Men også utrolig langsommelig på kedsommelig vis.

Natsume Sōseki (1867-1916) har i Japan status som landets klassiske romanforfatter nr. 1 – endda rangerende over navne som Yasunaru Kawabata, Yukio Mishima og Junichiro Tanizaki. I Danmark og Europa nyder han ikke helt samme status, og så vidt jeg ved, er ingen af hans værker oversat til dansk. Til gengæld er han i høj grad oversat til engelsk, herunder værket And Then (opr. 1909). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan

Hiromi Kawakami: Nakanos genbrugsbutik

Af Kasper Håkansson, 8. september 2024
Skriv en kommentar

Hiromi Kawakami kan skrive, det ved vi fra hendes tidligere værker. Nakanos genbrugsbutik er også velskrevet, men den mangler den gnist, der kunne gøre den til andet end forglemmelig.

Hiromi Kawakami (f. 1958) er blandt Japans mest populære, nutidige forfattere. Hun har skrevet flere, virkelig fine bøger, hvoraf en del er oversat til dansk. Jeg var begejstret for den afdæmpet smukke Senseis mappe (opr. 2001, da. 2013) og også for novellerne At træde på en slange og Forsvindinger (opr. 1996, da. 2019). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan

Junichiro Tanizaki: The Secret History of the Lord of Musashi & Arrowroot

Af Kasper Håkansson, 7. september 2024
Skriv en kommentar

Afhuggede samuraihoveder uden næser som genstand for erotiske fantasier. Som romantema lyder det måske nok en kende både makabert og aparte. Det er det jo også. Men når det er Junichiro Tanizaki, der fører pennen, kan der ikke desto mindre komme en afdæmpet, æstetisk fintfølende og sanselig fortælling ud af det.

Junichiro Tanizaki (1886-1965) er én af de helt store i moderne japansk litteratur. Jeg stødte på ham første gang i form af hans måske mest berømte værk, Some Prefer Nettles (opr. 1955). Måske ramte jeg lige præcis dén bog på en dårlig dag dengang – i hvert fald var jeg ikke så begejstret, som traditionen tilsiger, at man skal være. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan

Osamu Dazai: No Longer Human

Af Kasper Håkansson, 14. august 2024
2 kommentarer

En klassiker i moderne japansk litteratur, som stadig er i høj grad læseværdig. Om ikke at føle sig hjemme i denne verden – og om de fatale konsekvenser af ikke at tage sit liv på sig.

Osamu Dazai (1909-1948) var kunstnernavnet for den japanske forfatter Shuji Tsushima, som hører til blandt de mest betydelige japanske romanforfattere i det 20. århundrede. Osamu Dazai forsøgte fem gange i sit liv at begå selvmord, herunder flere gange sammen med en kæreste eller elskerinde. Første gang som 29-årig, sidste gang som 38-årig. Den sidste gang havde han succes. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan

Hiromi Itō: Prærieulv og andre digte

Af Kasper Håkansson, 10. august 2024
3 kommentarer

Synes du, at lyrik i almindelighed er kedeligt? Så kan du få udfordret dine fordomme ved at læse japanske Hiromi Itō. Du kan ved samme lejlighed også få det dårligt. For hendes digte er brutale, ækle og aldeles nådesløse. Men de er samtidig paradoksalt smukke og også temmelig gode. Men de er ikke for enhver.

Ja, nu gør jeg det jo ikke normalt så meget i japansk, feministisk-shamanistisk, modernistisk lyrik. Men en gang i mellem skal man jo udfordre sine egne læsevaner lidt. Så efter et kig ned i noget af det allermest klassiske, den japanske litteraturkanon overhovedet byder på (Ise-fortællingerne), så spoler vi lige tiden tusind år frem. Vi bliver – på en måde – i lyrikken, men skifter i alle (og jeg mener: alle!) andre henseender stil og genre. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Asien, Digte, Japan

Ise-fortællingerne. En japansk klassiker fra 900-tallet e.Kr.

Af Kasper Håkansson, 4. august 2024
Skriv en kommentar

Ise-fortællingerne er noget virkelig gammelt japansk stads. De er helt sjove at læse, men ærligt talt: Mest for den, der er mere end almindeligt nørdet interesseret i japansk litteraturhistorie.

Angiveligt kender enhver japansk gymnasieelev Ise-fortællingerne. De er klassisk pligtlæsning i skolen i Japan. Forfatteren – eller forfatterne – er ukendt, om end en del af digtene/fortællingerne i samlingen tilskrives adelsmanden og digteren Ariwara no Narihira (825-880). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Asien, Digte, Japan, Sydøstasien

Junichiro Tanizaki: Til skyggernes pris

Af Kasper Håkansson, 4. august 2024
Skriv en kommentar

Sublimt, næsten ethundrede år gammelt essay om vigtigheden af skygger og mørke i japansk æstetik i alt fra toiletter til scenekunst over tøj og lakservice.

Det slår mig, at jeg er blevet forvænt: Jeg er blevet æstetisk forvænt af den høje standard, som forlaget Korridor har lagt for danske bogudgivelser igennem de seneste ti år.

Jeg har mere end én gang på disse sider bøjet mig i støvet for den måde, hvorpå Korridor igen og igen har kræset for de af os, der går bare en lille smule op i den fysiske bogs æstetik. Og nu gør jeg det igen, idet jeg husker mig selv på, at det ikke er en selvfølge. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Essays, Litteratur, kunst og kultur, Nyere udgivelser, Sagprosa
Tags: Asien, Essay, Japan, Sydøstasien

Emi Yagi: Dagbog fra et tomrum

Af Kasper Håkansson, 29. juli 2024
Skriv en kommentar

En letlæselig, humoristisk og samtidig begavet roman om graviditet som både subjektiv erfaring og social konstruktion i det moderne Japan.

Dagbog fra et tomrum er japanske Emi Yagis debutroman, som har høstet mange roser i Japan siden udgivelsen i 2022 – og nu også fortjent gør det i Danmark efter udgivelsen af den danske oversættelse ved Hanne Arnold tidligere i år. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan, Sydøstasien

Ryūnosuke Akutagawa: I et krat

Af Kasper Håkansson, 14. januar 2024
Skriv en kommentar

Man kommer i en omtale af den japanske forfatter Ryūnosuke Akutagawa (1892-1927) ikke uden om en henvisning til filminstruktøren Akira Kurosawa (1910-1998). Akutagawas to noveller Rashomon og I et krat udgør således en væsentlig inspirationskilde for Kurosawas film Dæmonernes port (1950).

Begge fortællinger indgår i den lille samling af tre Akutagawa-noveller, oversat til dansk af Shannon Færch, som forlaget Escho udgav i slutningen af 2023. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan, Noveller

Hiroko Oyamada: Hullet

Af Kasper Håkansson, 30. marts 2023
Skriv en kommentar

Hullet er et ganske læseværdigt, nyere stykke japansk fantastik. En lavmælt, psykologisk gyser med hilsner til blandt andet Alice i Eventyrland.

Hiroko Oyamada (f. 1983) hører til blandt de mange, talentfulde, yngre japanske forfattere, som i de seneste år heldigvis i stigende grad finder vej til os danske læsere. Her er det den prisbelønnede Hullet fra 2014, oversat til dansk ved altid gode Mette Holm. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Akutagawa-prisen, Asien, Japan

Yasunari Kawabata: Palm-of-the-Hand Stories

Af Kasper Håkansson, 26. marts 2023
Skriv en kommentar

Yasunari Kawabata (1899-1972) er bedst kendt for sine romaner, men skal man tage hans egne ord for gode varer, så var hans foretrukne form den helt korte historie. Han udgav i sin levetid mere end 140 af disse historier, som han (i engelsk oversættelse) selv kaldte Palm-of-the-Hand Stories, historier så korte, at de kunne ligge på en håndflade.

Den engelsksprogede udgivelse Palm-of-the-Hand Stories (opr. 1988) rummer 70 af disse korte historier, skrevet over et halvt århundrede. 43 af dem stammer fra 1920’erne, ti fra første halvdel af 1930’erne, seksten fra perioden 1944-1964 og en enkelt fra 1972. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Flash fiction, Japan, Noveller

Fumiko Enchi: Masks

Af Kasper Håkansson, 3. marts 2023
1 kommentar

Japansk nyklassiker om seksualitet og køn, død og sorg, bedrag og manipulation. En i allerhøjeste grad moderne roman, som samtidig trækker på og tematiserer elementer fra klassisk japansk litteratur og kultur i øvrigt. Raffineret komponeret, om end også lidt til den tunge side.

Handlingen i Masks (opr. 1958) af Fumiko Enchi (1905-1986) udspiller sig som et trekants- eller rettere firekantsdrama. To mænd, vennerne Ibuki og Mikamé, er begge forelskede i den samme kvinde, den unge, smukke enke Yasuko. Yasoku er tilsyneladende ikke helt uinteresseret i hverken den ene eller anden, selv om hun stadig sørger over sin mand, der døde tragisk i en ulykke. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan

Yasunari Kawabata: Dandelions

Af Kasper Håkansson, 26. februar 2023
Skriv en kommentar

Reflektioner over blindhed, galskab og normalitet, kærlighedens natur, skyld og skæbne, sorg og selvmord. Kawabatas efterladte roman er ikke uden kvaliteter og bærer også flere af mesterens kendetegn. Men i sin tydeligvis ufærdige stand er den dog mest for særligt forbenede fans og forskere.

Dandelions (“Mælkebøtter”) blev Yasunari Kawabatas (1899-1972) sidste værk, udgivet posthumt efter hans selvmord i 1972. Eller mere præcist: Det kunne være blevet hans sidste værk, hvis han ellers havde gjort det færdigt, inden han stak hovedet i en gasovn. Det gjorde han imidlertid ikke, og det sætter sit præg på romanen, som virker uafsluttet og især savner at blive skrevet igennem. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan

Yasunari Kawabata: Beauty and Sadness

Af Kasper Håkansson, 23. februar 2023
Skriv en kommentar

En roman om kunst, kærlighed og bedrag, om nostalgi og bitter hævnfølelse, om sex som magtudøvelse og magtinstrument. Kawabata formår på forunderlig vis i samme fortælling at forene stilfærdige melankolske reflektioner over japanske stenhaver og tidens gang med en foruroligende, erotisk hævnthriller.

Jeg har endnu ikke læst en roman af den japanske nobelpristager Yasunari Kawabata (1899-1972), som ikke har formået at fascinere mig. Det gælder også Beauty and Sadness (opr. 1964), selv om det ikke er at af hans bedste værker. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan

Yukio Mishima: Confessions of a Mask

Af Kasper Håkansson, 20. februar 2023
Skriv en kommentar

Proust, Dostojevskij, Nietzsche og Marquis de Sade møder Japan i årene omkring Anden verdenskrig i Yukio Mishimas roman om en dreng og ung mands erkendelse af sin egen homoseksualitet og af ikke at leve op til omverdenens krav om normalitet.

Yukio Mishimas (1925-1970) semi-selvbiografiske roman, Confessions of a Mask, oprindeligt udgivet i 1949 af den da kun 24-årige forfatter, blev i den engelske oversættelse hans store internationale gennembrud. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Komedie, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan

Yasunari Kawabata: De sovende skønheder

Af Kasper Håkansson, 12. februar 2023
Skriv en kommentar

Det kræver en forfatter af et ganske særligt format at få en lyrisk smuk fortælling ud af en så grundlæggende pervers forestilling, som iscenesættes i De sovende skønheder. Og en sådan forfatter er Yasunari Kawabata. Hans klassiker, der nu foreligger nyoversat til dansk af Mette Holm, er en lavmælt og delikat sag om alderdom, erotik, begær og moral.

Vi danske læsere nyder i disse år godt af, at flere danske forlag for alvor har fået øjnene op for østasiatisk litteratur, både den nyere og den klassiske. Delikatesseforlaget Korridor har igennem de seneste 4-5 år udgivet en lind strøm af kinesiske eller japanske kvalitetsbøger i danske oversættelser. Og senest har to danske forlag fundet den japanske mester og nobelprismodtager Yasunari Kawabata (1899-1972) frem fra gemmerne. >> Læs videre

Arkiveret under: Klassikere, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan, Kortroman

Natsuko Imamura: Kvinden i den lilla nederdel

Af Kasper Håkansson, 4. december 2022
Skriv en kommentar

En lille spøjs fortælling om stalking og voksenmobning – eller mere generelt om at se og blive set af andre – tilsat et muligt dobbeltgængermotiv.

Historien fortælles af en kvinde, vi først sent lærer navnet at kende på. Hun har udviklet en særlig optagethed af en hende ellers ukendt kvinde i nabolaget, kendt som Kvinden i den lilla nederdel. Kvinden i den lilla nederdel er en tilsyneladende ensom dame, lidt en særling, offer for børnenes drillerier i parken, uden fast arbejde. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan, Korridors novellaserie, Kortroman, Natsuko Imamura

Rin Usami: Idol, brænder

Af Kasper Håkansson, 1. december 2022
Skriv en kommentar

Nyoversat japansk ungdomsroman giver et trist og næsten skræmmende portræt af en syg idoldyrkelseskultur blandt unge, japanske piger – som i en eller anden form givetvis også kan genfindes i ungdomskulturer andre steder i verden, inklusive i Danmark.

Idol, brænder (opr. 2020) handler om den sekstenårige, japanske gymnasieelev Akari. Hun har problemer med indlæringen i skolen og har heller ikke meget succes i sit fritidsjob som tjener. Derhjemme står hun i skyggen af sin flittige og bogligt dygtigere storesøster. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Akutagawa-prisen, Asien, Japan, Korridors novellaserie, Kortroman

Yukio Mishima: Star

Af Kasper Håkansson, 1. december 2022
Skriv en kommentar

Yukio Mishimas kortroman har mere end 60 år på bagen. Ikke desto mindre opleves dens hovedtema højaktuelt. Hovedpersonens narcissistiske optagethed af sig selv og af, hvordan han tager sig ud, den konstante stræben efter at blive set, kan læses som en aldeles nutidig kommentar til vor tids fokus på det samme.

Star er fortalt af hovedpersonen Mizuno Yutaka, en 23-årig celeber filmstjerne. Han er ombejlet af medier og fans, modtager dagligt stakke af fanbreve fra både kvinder og mænd, der tilbyder sig og fortæller i detaljer om deres seksuelle fantasier om ham. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller
Tags: Asien, Japan, Korridors novellaserie, Kortroman

Yukiko Motoya: Den ensomme bodybuilder

Af Kasper Håkansson, 7. oktober 2021
Skriv en kommentar

Små, sære, sjove, surrealistiske fortællinger om magiske metamorfoser fra japanske Yukiko Motoya.

På dansk har vi af Yukiko Motoya (f. 1979) tidligere kunnet fornøje os med kortromanen Et eksotisk ægteskab (opr. 2016, da. 2020). Ligesom denne er novellesamlingen Den ensomme bodybuilder også oversat til læseværdigt dansk af Hanne Arnold og udgives på forlaget Korridor. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Akutagawa-prisen, Asien, Japan, Noveller

Yoko Tawada: Hvor Europa begynder & En gæst

Af Kasper Håkansson, 26. september 2021
Skriv en kommentar

“De fleste læsere bryder sig ikke om at læse kortere tekster, fordi de ikke har meget tid. De vil hellere gå en tur i en stor roman uden at ændre sig. De korte tekster går derimod tur i læsernes kroppe, hvilket læserne finder ret anstrengende.”

Citatet er fra En gæst af Yoko Tawada, og det slog mig personligt som en fin formulering af, hvorfor jeg selv som læser over de seneste år i stigende grad har vendt mig mod noveller og kortromaner frem for de lange, fortællende romaner. >> Læs videre

Arkiveret under: Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Japan, Korridors novellaserie, Kortroman, Noveller, Sibirien, Tyskland

Yū Miri: Tokyo Ueno Station

Af Kasper Håkansson, 29. august 2021
Skriv en kommentar

Underlig. I nogle stræk fascinerende. I nogle samfundskritisk relevant. I nogle rørende. I andre stræk virkelig kedelig. Underlig.

Jeg ved faktisk ikke rigtig, hvad jeg skal mene om Tokyo Ueno Station af japanskfødte og i Korea bosiddende Yū Miri (f. 1968). Det er en ganske ambitiøs roman. Den har mange eksperimenterende kvaliteter. Men jeg synes ikke helt, at den lykkes. Bortset fra, at jeg ikke er helt sikker på, hvad det er, den gerne vil lykkes med. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan

Yōko Tawada: Udsendingen

Af Kasper Håkansson, 29. august 2021
Skriv en kommentar

Yōko Tawada har fået en spændende idé i form af en dystopisk fremtidsvision om et samfund, hvor det meste af verden er blevet giftig, hvor børnene fødes syge og skrøbelige, mens de gamle bare bliver ældre og ældre og må forsørge de unge. Desværre har hun ikke samtidig fået en idé til en god historie i denne fremtidsverden. Og det gør i sidste ende Udsendingen til en noget kedsommelig affære.

Japanske Yōko Tawada (f. 1960) kender vi her på bloggen fra hendes fine kortroman Brudgommen var en hund og novellen Time Differences. Udsendingen (opr. 2014) er den seneste udgivelse af Tawada på dansk – oversat til lydefrit dansk af Mette Holm. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan, Science Fiction

  • Side 1
  • Side 2
  • Side 3
  • Go to Next Page »

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 105 mailabonnenter
  • 73 venner
  • 338 følgere

Måske er du også interesseret i:

Ryūnosuke Akutagawa: I et krat
Yasunari Kawabata: Palm-of-the-Hand Stories
Yasunari Kawabata: Beauty and Sadness

Yasunari Kawabata: Thousand Cranes
Yasunari Kawabata: Snow Country
Natsuko Imamura: Asa – The Girl Who Turned into a Pair of Chopsticks

Mest læste seneste uge

  • Colson Whitehead: The Underground RailroadColson Whitehead: The Underground Railroad The Underground Railroad er båret af par gode litterære ideer og af gode intentioner, men…
  • IMG_0038Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI ”En trang til ro og solskin. En trang til at blive til kompost. […] Det…
  • 2025 – top 10K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2025 K’s bognoter ønsker alle følgere godt nytår - traditionen tro med nogle anbefalinger fra mit…
  • Jon Fosse: VaimJon Fosse: Vaim Den seneste kortroman af den norske nobelpristager Jon Fosse er på én gang ubestrideligt fossesk…
  • László Krasznahorkai: Den sidste ulvLászló Krasznahorkai: Den sidste ulv En falleret forfatter sidder på et tarveligt udskænkningssted i en centraleuropæisk by og fortæller om…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2025: “Mange tak – og tak for den fortsatte interesse.” jan 4, 04:49
  • Peter Sørensen on K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2025: “I lige måde tak for for året 2025 med mange boganmeldelser hvor du igen er gået foran som bogfinder. Drejer…” jan 4, 00:52
  • Kasper Håkansson on Karen Armstrong: Buddha: “Tak for opmærksomheden. Jeg skrev indlægget uden for EU, men kan nu hjemkommet godt se, at det ikke fungerer her.…” jan 3, 18:25
  • Peter Sørensen on Karen Armstrong: Buddha: “Man kan desværre ikke tilgå linket her i EU og må derfor søge Diane Biting/Karen Armstrong på anden vis 451:…” dec 30, 14:02
  • E. M. C. Andersen on Georgi Gospodinov: Gartneren og Døden: “For mig er den Årets Bog.” dec 29, 12:06

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.286)
    • Sagprosa (146)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (37)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (26)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (27)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (34)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.190)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (113)
      • Klassikere (237)
      • Komedie (15)
      • Krimi, spænding og ramasjang (65)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (313)
      • Romaner og noveller (1.045)
  • Boghandeler (33)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 105 mailabonnenter
  • 73 venner
  • 338 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind