Hiromi Kawakami: Nakanos genbrugsbutik

Hiromi Kawakami kan skrive, det ved vi fra hendes tidligere værker. Nakanos genbrugsbutik er også velskrevet, men den mangler den gnist, der kunne gøre den til andet end forglemmelig.

Hiromi Kawakami (f. 1958) er blandt Japans mest populære, nutidige forfattere. Hun har skrevet flere, virkelig fine bøger, hvoraf en del er oversat til dansk. Jeg var begejstret for den afdæmpet smukke Senseis mappe (opr. 2001, da. 2013) og også for novellerne At træde på en slange og Forsvindinger (opr. 1996, da. 2019).

Nakanos genbrugsbutik (opr. 2005, da. 2020) har imidlertid ikke samme niveau som de ovenfor nævnte. Jo, jo, den er fin nok, der er som sådan ikke noget galt med den. Den hører til i den mere kvalitetsprægede del af feel good-genren.

Romanen udfolder sig, som titlen antyder, i og omkring en genbrugsbutik og de fire personer, der arbejder i den: Der er ejeren hr. Nakano, som er en lidt særegen, fåmælt type, der til gengæld har en del (samtidige) kvindebekendtskaber. Der er hans søster, der ikke som sådan er ansat i butikken, men alligevel tit er der og går til hånde.

Så er der romanfortælleren, Hiroti, som er en lidt kejtet, introvert kvinde i tyverne, der undervejs i romanen forelsker sig i butikkens anden ansatte, den ikke mindre kejtede, unge mand, Takeo.

Udover de fire befolkes romanen af nogle kunder og hr. Nakanos elskerinder. De tøffer lidt rundt i butikken og i livet, bumper ind i hinanden på forskellig vis og lærer undervejs lidt om hinanden og sig selv og verden.

Jeg har ikke noget dårligt at sige om bogen. Men heller ikke så meget godt, ud over at den er skrevet ganske glimrende, som vi kender det fra Kawakamis tidligere værker, her i oversættelse til pletfrit dansk ved Mette Holm.

Det vil være for hårdt at sige, at jeg kedede mig ved at læse bogen. Egentlig vendte siderne sig selv fint nok, mens jeg læste i den. Men jeg har alligevel brugt relativt lang tid på at færdiggøre den, fordi jeg undervejs aldrig havde nogen egentlig trang til at tage den op for at læse videre. Og nu har jeg allerede næsten glemt den.

K's vurdering: