K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Natsuko Imamura: Asa – The Girl Who Turned into a Pair of Chopsticks

Natsuko Imamura: Asa – The Girl Who Turned into a Pair of Chopsticks

Af Kasper Håkansson, 16. november 2024
Skriv en kommentar

Tre historier om fremmedgørelse, udstødelse og forvandling. Fortalt i en legende tone i et univers på grænsen mellem virkelighed og fantasi – som i alle tre tilfælde dog ender mørke og meget alvorlige steder. Ikke en egentlig dårlig bog, men heller ikke helt vellykket, og i hvert fald ikke i min smag.

Nogle kunne måske finde på at hævde, at jeg allerede på grundlag af titlen og det barnligt udseende omslag kunne have forudset, at Asa: The Girl Who Turned into a Pair of Chopsticks ville være en lidt for fjollet bog for min smag.

Men den kom med en anbefaling fra og et efterord af Sayaka Murata (det var hende med Døgnkioskmennesket). Og jeg kendte Natsuko Imamura i forvejen fra Kvinden i den lilla nederdel, som forlaget Korridor udgav tilbage i 2019 i Mette Holms oversættelse. Den var jeg ganske vist ikke ukritisk begejstret for, men den havde dog tilstrækkeligt gode takter til, at jeg var villig til at give Natsuko Imamura en chance mere. Den har hun så fået nu.

Bogen består af tre historier, som alle tidligere har været udgivet andetsteds. Der er tale om tre noveller, hvoraf den ene dog er lang nok til at kunne kaldes en kortroman. Jeg har læst dem i den engelske oversættelse ved Lucy North.

Alle tre handler om personer, som på den ene eller anden måde skiller sig ud, er utilpassede, udstødte, og som undergår forvandlinger i et magisk-realistisk univers.

I titelnovellen, Asa: The Girl Who Turned into a Pair of Chopsticks, møder vi pigen Asa, som allerede fra hun er helt lille gør sig den smertelige erfaring, at ingen mennesker vil tage imod noget at spise fra hendes hånd. Det bliver hendes livs traume, men efter at have mistet livet i en ulykke bliver hun genfødt som et par engangsspisepinde. Her oplever hun endelig den lykke, at nogen vil spise af/med hende, og en mand knytter sig endda til hende (altså i form af spisepinde) i en sådan grad, at han herefter kun vil spise med netop disse spisepinde.

Ja, det er lidt fjollet. Med en smule anstrengelse kan man hive nogle pointer om menneskenes forhold til tingene ud af historien, men jeg følte mig ikke decideret beriget.

Den anden og længste historie er Nami, Who Wanted to Get Hit (and Eventually Succeeded). Her møder vi pigen Nami, som skiller sig ud på en anden måde: Hun kan ikke blive ramt af noget, i fysisk forstand: Når der bliver spillet stikbold i skolegården, kan ingen ramme hende med bolden. Det samme gælder de irriterende drenge, der kaster med agern eller vandballoner, og den gamle tigger, der kaster dåser. Det lyder måske ikke så slemt, men for Nami bliver det traumatiserende, fordi denne egenskab skiller hende ud fra fællesskabet.

Efterhånden som pigen bliver ældre, udvikler historien, der starter relativt udskyldigt og fortælles i en let og legende tone, sig imidlertid til en mørk og ubehagelig fortælling om selvskade og seksuelle overgreb.

Endelig handler den tredje novelle om en pige, der er så doven, at hun ikke engang gider rejse sig, og følgelig trækker sig rundt i verden liggende på maven.

Natsuko Imamura anlægger i alle tre historier en naivistisk, børnebogsagtig fortælletone, som resonerer fint med titel og forsidedesign. Men man skal ikke lade sig narre. Den tilsyneladende lette og legende tone og den plasticagtige overflade dækker over – og fungerer i et vist omfang som kontrast til – nogle historier om nogle grumme menneskeskæbner og menneskelivets ubønhørlighed. Det er absolut ikke nogen børnebog.

Det var dog heller ikke en bog for mig. Jeg synes ikke helt, at Imamura lykkes med forehavendet. Det var godt for bogen, at den var så hurtigt læst – ellers havde jeg næppe fuldendt den.

Titel: Asa: The Girl Who Turned into a Pair of Chopsticks
Forfatter: Natsuko Imamura
Udgiver: Faber and Faber
Udgivelsesdato: 27-06-2024
Sider: 191
Originalsprog: Japansk
Oversætter: Lucy North
Originaltitel: 木になった亜沙 [Ki ni natta Asa]
Opr. udgivelsesår: 2020
Læst: Oktober 2024

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan, Kortroman, Noveller

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Måske er du også interesseret i:

Taijun Takeda: Lysende mos
Ryūnosuke Akutagawa: I et krat
Natsuko Imamura: Kvinden i den lilla nederdel

Rin Usami: Idol, brænder
Yukiko Motoya: Den ensomme bodybuilder
Sayaka Murata: Livsceremoni

Mest læste seneste uge

  • John Steinbeck: Øst for ParadisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelserMikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser Rå realisme kombineret med sort humor og en fin sans for detaljer gør Bulgakovs semi-selvbiografiske…
  • imageFem gode boghandeler i London – som ikke er… London er en fed by på mange måder. Jeg kom hjem med mange indtryk fra…
  • Ahmed Bouanani: The HospitalAhmed Bouanani: The Hospital “When I walked through the large iron gate of the hospital, I must have still…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Enig, det er for sløjt, Lindhardt & Ronghof. I kolonnen står der ganske vist “Copyright (c) 1977, 2024 Lindhardt og…” okt 10, 13:52
  • Trine Søndergaard on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Lindhardt og Ringhof laver desværre rigtig mange genoptryk af klassikere (russiske og andre) uden at gøre opmærksom på det. Og…” okt 10, 11:14
  • Peter Sørensen on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Det var nemlig din sidstnævnte pointe der slog mig. Begge hovedpersoner befinder sig i et tomrum. Tidens gang er flydende.…” okt 10, 10:50
  • Kasper Håkansson on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Ved genlæsning af min egen anmeldelse kan jeg godt se, at der er formuleringer, der kunne pege i retning af…” okt 10, 00:08
  • Kasper Håkansson on Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI: “Ja, den 18. november må være et rigtig godt bud på udgivelsesdatoen 😉. Jeg glæder mig under alle omstændigheder!” okt 8, 18:16

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.338)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.243)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (117)
      • Klassikere (256)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (67)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (323)
      • Romaner og noveller (1.092)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz