K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Rin Usami: Idol, brænder

Rin Usami: Idol, brænder

Af Kasper Håkansson, 1. december 2022
Skriv en kommentar

Nyoversat japansk ungdomsroman giver et trist og næsten skræmmende portræt af en syg idoldyrkelseskultur blandt unge, japanske piger – som i en eller anden form givetvis også kan genfindes i ungdomskulturer andre steder i verden, inklusive i Danmark.

Idol, brænder (opr. 2020) handler om den sekstenårige, japanske gymnasieelev Akari. Hun har problemer med indlæringen i skolen og har heller ikke meget succes i sit fritidsjob som tjener. Derhjemme står hun i skyggen af sin flittige og bogligt dygtigere storesøster.

Alt i Akaris liv er centreret omkring hendes oshi, hendes idol, et medlem af et japansk boyband. Hun bruger al sin fritid på sin oshi. Hun skriver dagligt om ham på sin blog, der er dedikeret til ham, og på andre sociale medier. Hun bruger alle sine penge på at købe merchandise og cd’er. Hun går mest i blåt, som er hans farve i bandet, og hendes værelse er nærmest indrettet som et tempel til dyrkelse af ham.

Ved virkelig at mærke hans eksistens forsøgte jeg at mærke min egen. Hans sjæls vilde energi var vidunderlig. Når jeg dansede og febrilsk forsøgte at følge med, var min sjæl vidunderlig. Skrig, skrig, sagde min oshi med hele sin krop. Jeg skreg. Jeg skreg, som om noget, der havde været fanget i en hvirvelstrøm, pludselig blev sluppet fri og slog alt omkring sig omkuld, jeg skreg for at slippe vægten af hele mit besværlige liv fri.

Da vi ved romanens begyndelse møder Akari, er hun og fanverdenen blevet rystet af en skandale, hvor hendes oshi angiveligt har slået en fan. Akari deltager imidlertid ikke i shitstormen mod ham. Tværtimod reagerer hun ved at intensivere sin dyrkelse af ham – eller “støtte” til ham, som hun selv tænker det.

Undervejs i romanen får Akaris idoldyrkelse en mere og mere desperat afsmag – parallelt med, at hendes øvrige liv kører i grøften.

Idol, brænder er udgivelse nummer seksten i forlaget Korridors fine novella-serie, som de seneste år har fokuseret på japansk og kinesisk kvalitetslitteratur i dansk oversættelse.

Den er udgivet samtidig med en nyoversættelse af Yukio Mishimas (1925-1970) langt ældre kortroman Star (opr. 1961), som er nummer sytten i novella-serien. Det er en ganske fin og naturligvis ikke tilfældig udgivelsesmæssig timing. Trods de 60 år, der adskiller de to bøger, taler de nemlig overraskende godt sammen:

Hvor Rin Usami giver stemme til en ung fan, så er Mishimas roman omvendt fortalt fra den tilbedte stjernes perspektiv. Og med Mishimas portræt af den desillusionerede stjerne, der selv indser overfladiskheden i den idoldyrkelse, der omgiver ham, i baghovedet, bliver Rin Usamis portræt af den unge pige, der hægter alle sine følelser, sine forhåbninger og sin livsenergi op på dyrkelse af sit idol, blot endnu mere trist.

Rin Usami rammer – her i Hanne Arnolds fordanskning – med Idol, brænder fint en lidt naiv tone, der virker troværdig for den sekstenårige jeg-fortæller.

Jeg har i det hele taget ikke noget dårligt at sige om Idol, brænder. Blot er jeg måske nok ikke målgruppen for en roman som denne, der for mig fremstår mest som en ungdomsroman.

Måske af den grund blev jeg ikke for alvor optaget af bogen. Og da antallet af anmelderstjerner her på siden altid er udtryk for min personlige læseoplevelse, kommer den derfor heller ikke over tre.

Titel: Idol, brænder
Forfatter: Rin Usami
Udgiver: Forlaget Korridor
Udgivelsesdato: 09.09.2022
Sider: 123
Originalsprog: Japansk
Oversætter: Hanne Arnold
Originaltitel: 推し、燃ゆ
Opr. udgivelsesår: 2020
Læst: November 2022

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Akutagawa-prisen, Asien, Japan, Korridors novellaserie, Kortroman

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 375 følgere

Måske er du også interesseret i:

Yōko Tawada: Brudgommen var en hund
Hiromi Kawakami: At træde på en slange / Forsvindinger
Natsuko Imamura: Kvinden i den lilla nederdel

Yukio Mishima: Star
Yukiko Motoya: Den ensomme bodybuilder
Wang Xiaobo: Så blødt som vand & Guldalder

Mest læste seneste uge

  • imageFem gode boghandeler i London – som ikke er… London er en fed by på mange måder. Jeg kom hjem med mange indtryk fra…
  • Martin A. Hansen: LøgnerenMartin A. Hansen: Løgneren “Saa maa jeg vel præsentere mig. Jeg er Gud bedre mig stadig skolelærer paa Sandø,…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • Shūsaku Endō: Hav og giftShūsaku Endō: Hav og gift En stærk fortælling om kollektivt og individuelt moralsk forfald - fortalt inden for en ramme…
  • 2025 - top 10K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2025 K’s bognoter ønsker alle følgere godt nytår - traditionen tro med nogle anbefalinger fra mit…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Verdens vigtigste bog. Kristendommen, Bibelen og vores verden: “Som supplement kan man læse “Den Protestantiske Etik og Kapitalismens Ånd” af Max Weber.” sep 10, 22:39
  • Kasper Håkansson on Anna Kavan: Is: “Tak for pæne ord om anmeldelsen 😊.” aug 17, 06:14
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak. Anbefaling er noteret. Jeg har også kigget i retning af Millers bøger, så det kan være, at Kirke skal…” aug 17, 06:13
  • Mie on Foreslå en bog: “Kirke af Madeline Miller -jeg har aldrig vidst så meget om græsk mytologi så denne skønlitterære bog var en rigtig…” aug 16, 07:20
  • Ester Blum Petersen on Anna Kavan: Is: “Det var en meget nuanceret og god anmeldelsem Jeg er meget enig med Anmelderen: man bliver træt af den for…” aug 14, 14:22

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.335)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.240)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (117)
      • Klassikere (255)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (323)
      • Romaner og noveller (1.089)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 375 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz