Rin Usami: Idol, brænder

Nyoversat japansk ungdomsroman giver et trist og næsten skræmmende portræt af en syg idoldyrkelseskultur blandt unge, japanske piger – som i en eller anden form givetvis også kan genfindes i ungdomskulturer andre steder i verden, inklusive i Danmark.

Idol, brænder (opr. 2020) handler om den sekstenårige, japanske gymnasieelev Akari. Hun har problemer med indlæringen i skolen og har heller ikke meget succes i sit fritidsjob som tjener. Derhjemme står hun i skyggen af sin flittige og bogligt dygtigere storesøster.

Alt i Akaris liv er centreret omkring hendes oshi, hendes idol, et medlem af et japansk boyband. Hun bruger al sin fritid på sin oshi. Hun skriver dagligt om ham på sin blog, der er dedikeret til ham, og på andre sociale medier. Hun bruger alle sine penge på at købe merchandise og cd’er. Hun går mest i blåt, som er hans farve i bandet, og hendes værelse er nærmest indrettet som et tempel til dyrkelse af ham.

Ved virkelig at mærke hans eksistens forsøgte jeg at mærke min egen. Hans sjæls vilde energi var vidunderlig. Når jeg dansede og febrilsk forsøgte at følge med, var min sjæl vidunderlig. Skrig, skrig, sagde min oshi med hele sin krop. Jeg skreg. Jeg skreg, som om noget, der havde været fanget i en hvirvelstrøm, pludselig blev sluppet fri og slog alt omkring sig omkuld, jeg skreg for at slippe vægten af hele mit besværlige liv fri.

Da vi ved romanens begyndelse møder Akari, er hun og fanverdenen blevet rystet af en skandale, hvor hendes oshi angiveligt har slået en fan. Akari deltager imidlertid ikke i shitstormen mod ham. Tværtimod reagerer hun ved at intensivere sin dyrkelse af ham – eller “støtte” til ham, som hun selv tænker det.

Undervejs i romanen får Akaris idoldyrkelse en mere og mere desperat afsmag – parallelt med, at hendes øvrige liv kører i grøften.

Idol, brænder er udgivelse nummer seksten i forlaget Korridors fine novella-serie, som de seneste år har fokuseret på japansk og kinesisk kvalitetslitteratur i dansk oversættelse.

Den er udgivet samtidig med en nyoversættelse af Yukio Mishimas (1925-1970) langt ældre kortroman Star (opr. 1961), som er nummer sytten i novella-serien. Det er en ganske fin og naturligvis ikke tilfældig udgivelsesmæssig timing. Trods de 60 år, der adskiller de to bøger, taler de nemlig overraskende godt sammen:

Hvor Rin Usami giver stemme til en ung fan, så er Mishimas roman omvendt fortalt fra den tilbedte stjernes perspektiv. Og med Mishimas portræt af den desillusionerede stjerne, der selv indser overfladiskheden i den idoldyrkelse, der omgiver ham, i baghovedet, bliver Rin Usamis portræt af den unge pige, der hægter alle sine følelser, sine forhåbninger og sin livsenergi op på dyrkelse af sit idol, blot endnu mere trist.

Rin Usami rammer – her i Hanne Arnolds fordanskning – med Idol, brænder fint en lidt naiv tone, der virker troværdig for den sekstenårige jeg-fortæller.

Jeg har i det hele taget ikke noget dårligt at sige om Idol, brænder. Blot er jeg måske nok ikke målgruppen for en roman som denne, der for mig fremstår mest som en ungdomsroman.

Måske af den grund blev jeg ikke for alvor optaget af bogen. Og da antallet af anmelderstjerner her på siden altid er udtryk for min personlige læseoplevelse, kommer den derfor heller ikke over tre.

K's vurdering: