K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Yukiko Motoya: Den ensomme bodybuilder

Yukiko Motoya: Den ensomme bodybuilder

Af Kasper Håkansson, 7. oktober 2021
Skriv en kommentar

Små, sære, sjove, surrealistiske fortællinger om magiske metamorfoser fra japanske Yukiko Motoya.

På dansk har vi af Yukiko Motoya (f. 1979) tidligere kunnet fornøje os med kortromanen Et eksotisk ægteskab (opr. 2016, da. 2020). Ligesom denne er novellesamlingen Den ensomme bodybuilder også oversat til læseværdigt dansk af Hanne Arnold og udgives på forlaget Korridor.

Novellerne er ret forskellige, men alligevel båret af en fælles tone og også nogle fælles tematikker.

Magiske elementer indgår i mange af historierne. Nogle af dem kunne man måske karakterisere som magisk realisme, men oftere bevæger Motoya sig ind et decideret eventyrligt univers, som ikke sjældent gakker helt ud i surrealistiske scener eller decideret fantasy.

Flere af novellerne rummer et feministisk-kritisk perspektiv, men det måske mest gennemgående tema er metamorfoser. Det ville være at svinge sig (alt) for højt op at kalde samlingen for en moderne, japansk version af Ovids Forvandlinger, men jeg fik ikke desto mindre associationen, især i de noveller, hvor piger eller kvinder undergår en eller anden for form metamorfose som følge af eller i en reaktion mod mænds stereotype forventninger og begær i et mandsdomineret samfund.

Yukiko Motoya (f. 1979). Foto fra forfatterens Goodreads-profil.

I titelnovellen, der også er samlingens længste, bliver en forsømt husmor pludseligt og uventet fascineret af store muskler, og beslutter sig for at blive bodybuilder – herunder i et forsøg på at tiltrække sig sin ignorante mands opmærksomhed, men også for sin egen skyld.

I “Kvinderne” venter der mændene i historien en grim overraskelse, da deres kærester og koner med ét begynder at transformere sig fysisk til de fantasibilleder af en sexet drømmekvinde, hver enkelt mand har gået med i sit hoved – samtidig med, at kvinderne udfordrer hver deres mand til en god gammeldags og særdeles korporlig duel på liv og død.

I “Spøgelsessyge” bliver en kvinde offer for en epidemi, som inden for få minutter forvandler hende til ja, et spøgelse, i en transformationsproces, der giver mindelser om både Excorsisten og Ghostbusters.

Nogle historier syrer helt ud. I “How to Burden the Girl” havde jeg som læser nærmest oplevelsen af at være blevet en del af en manga-tegneserie i en fantasy-action-historie med en ung pige med lyserødt hår og grønne øjne, som græder tårer af blod og i sin baghave udkæmper dødelige kampe med sværd og pistoler mod en ond, maskeret bande … Lige præcis dén historie var nok en tand for fjollet for mig.

Så var jeg anderledes fascineret af den poetisk smukke “Hundene,” hvor en ung kvinde opholder sig alene i en hytte i et ensomt snelandskab, kun omgivet af en flok vilde, hvide hunde, som hun knytter dig til, selv om der ganske vist er noget lidt mystisk ved at beboerne i den nærmest liggende landsby advarer hende mod hunde, som de kæder sammen med en serie forsvindinger i landsbyen.

“Brevkassen” er en parodi på ubrugelige damebladsbrevkasser med en brod til det kvindebillede, mange sådanne traditionelt har viderekolporteret – formet som en slags interview i form af brevkassespørgsmål til en aldrende brevkasseredaktør, tidligere kendis og kvindeligt sexsymbol. Mest er novellen dog bare sjov, og ikke mindst klukkede jeg over brevkasseredaktørens afskedssalut af en anbefaling til alle de kvinder, der gennem årene har spurgt til, hvordan de dog skal finde sig en god mand;:

Hvis du virkelig er fast besluttet på ikke at være alene, så vil jeg anbefale en cykelsadel som din partner. Latterlig idé, tænker du måske? Men en sadels form minder faktisk overraskende meget om et menneskes ansigt, og når du først har taget den af cyklen, kan I gå rundt og hygge jer alle vegne. Når I er ude at rejse, kan I nøjes med at betale for én, og på den måde kan du få mange flere mindeværdige oplevelser, end hvis du var sammen med et menneske. Og først og fremmest kan en sadel ikke tale. Når du begræder manglen på “gode” mennesker, skyldes det nemlig, at du har for høje forventninger til mænd, der taler, og bliver skuffet, når du får øje på deres svagheder. Men hvis din partner er en sadel, er der kun ét kriterie, der er væsentligt: “Hvor blidt kan han støtte min numse?”

I Stråmanden synes hovedperson at have lyttet til rådene fra en sådan brevkasse. Ihvertfald har hun taget konsekvensen af det sølle udbud af mænd og giftet sig med en stråmand. Ikke i overført betydning, men en mand, der decideret er lavet af strå. De er vældigt lykkelige, indtil det viser sig, at stråmanden er sygeligt optaget af sin bil, og han går i spåner (eller måske i frø eller i neg, eller hvad man siger …) over, at hun efter hans opfattelse ikke kerer sig nok om bilen. Det får ham til i hulken at begynde at udskille små, smattede, halvrådne musikinstrumenter (!):

Fra flere sprækker mellem stråene begyndte noget at vælde frem som dråber. Det, der havde rumsteret under stråene … var små musikinstrumenter. Der var mange forskellige slags, så små, at man kun lige akkurat kunne samle dem op med fingrene, og de strømmede ud af hendes mands krop, som om de flygtede. Trompeter. Tromboner. Lilletrommer. Klarinetter. Cembaloer … De flød lidt ud, når de ramte gulvet, som om de smeltede.

Tømt for sit musikalske indhold er kvindens mand “bare en hul, lurvet bunke halm.” Ak ja, ingen mand er perfekt, ikke engang en stråmand.

Og hvis du synes, at ovenstående alt sammen bare lyder for fjollet og mærkeligt, så skal du nok også bare lade være med at læse Yukoko Motoya.

Mange af Motoyas historier er ganske vist både fjollede og mærkelige, men jeg var vidunderligt underholdt af de fleste af dem, og jeg for hurtigt igennem bogen. Ud af samlingens elleve noveller er der kun et par nitter, og de bliver så rigeligt opvejet af poesien, magien og humoren i de andre.

Bogen er venligt tilsendt af forlaget som frieksemplar til anmeldelse. Den udkommer i dag den 7. oktober 2021.

Titel: Den ensomme bodybuilder
Forfatter: Yukiko Motoya
Udgiver: Forlaget Korridor
Udgivelsesdato: 07.10.2021
Sider: 177
Originalsprog: Japansk
Oversætter: Hanne Arnold
Originaltitel: 嵐のピクニック [Arashi no pikunikku]
Opr. udgivelsesår: 2012
Læst: Oktober 2021

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Japan, Noveller

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Yukiko Motoya: Et eksotisk ægteskab
Yoko Tawada: Hvor Europa begynder & En gæst
Yōko Tawada: Udsendingen

Can Xue: Kærlighed i et nyt årtusind
Wang Xiaobo: Så blødt som vand & Guldalder
Yōko Ogawa: Revenge

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Véronique Ovaldé: FuglelivVéronique Ovaldé: Fugleliv Velskrevet, underholdende, rørende. Der er ikke noget at sige til, at Véronique Ovaldé hører til…
  • Véronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændtVéronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I… Roman om at rejse sig fra mismod og forfølge sine passioner, om frigørelse fra egne…
  • Célia Houdart: CarraraCélia Houdart: Carrara Kortroman om tre parallelle liv inden for samme kernefamilie, fortalt glimtvis i små tableauer. Velskrevet…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodigeFjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodige “Åh, mennesket forstår sig specielt godt på gemenheder. Men var det gement? Hvordan kan man…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Eduard von Keyserling: Lumre dageEduard von Keyserling: Lumre dage En vidunderlig, sanselig kortroman om ungdommelig uro, usikkerhed og ustyrlige erotiske drifter og samtidig et…
  • Fjodor M. Dostojevskij: DobbeltgængerenFjodor M. Dostojevskij: Dobbeltgængeren Mere Dostojevskij: Dobbeltgængeren er for mit vedkommende en genlæsning, men min første læsning ligger så…
  • John Williams: StonerJohn Williams: Stoner Afdæmpet, men fremragende, "glemt" amerikansk klassiker. John Willams' roman Stoner fik angiveligt ikke meget opmærksomhed…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.031)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (954)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (165)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (252)
      • Romaner og noveller (830)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz