En lille spøjs fortælling om stalking og voksenmobning – eller mere generelt om at se og blive set af andre – tilsat et muligt dobbeltgængermotiv.

Historien fortælles af en kvinde, vi først sent lærer navnet at kende på. Hun har udviklet en særlig optagethed af en hende ellers ukendt kvinde i nabolaget, kendt som Kvinden i den lilla nederdel. Kvinden i den lilla nederdel er en tilsyneladende ensom dame, lidt en særling, offer for børnenes drillerier i parken, uden fast arbejde.

Hun er dog ikke lige så sær som historiens fortæller, hvis interesse for Kvinden i den lilla nederdel udvikler sig til en regulær besættelse. Fortælleren udspionerer Kvinden i den lilla nederdel – stalker hende, som det hedder på nudansk. Hun vil gerne være veninde med hende, men hun henvender sig aldrig direkte til hende. I stedet lokker fortælleren via forskellige småtricks Kvinden i den lilla nederdel til at søge et job som stuepige på det samme hotel, hvor hun selv arbejder.

Her blomstrer den ellers så undseelige kvinde op. Kvinden i den lilla nederdel viser sig at være lærenem og er i begyndelsen vellidt blandt kollegerne. Chefen har imidlertid et godt øje til hende, måske lidt for godt, og fra at have været populær blandt de andre stuepiger bliver hun mobbeoffer.

Det kunne i sig selv godt udgøre et tema for en kortroman. Men jo længere man som læser kommer frem i den, jo mere får man en oplevelse af, at historien egentlig snarere handler om den ellers meget anonyme fortæller.

Natsuko Imamura (f. 1980).

Fortælleren ville gerne have, at andre så og tænkte på hende som Kvinden i den gule cardigan, men det er der nu ingen, der gør. I det hele taget er der ingen, der bemærker hende. Hun er til stede som en figur i fortællingen, men det er som om, hun er usynlig for omgivelserne, især for Kvinden i den lilla nederdel.

Dette giver læseren en mistanke om, at der er noget andet på færde i fortællingen. Der er noget mystisk over den måde, fortælleren ikke bliver bemærket på. Selv da hun ved et uheld i bussen niver Kvinden i den lilla nederdel i næsen, bliver hun ikke bemærket.

Er hun der overhovedet? Er det egentlig en historie om stalkning, vi læser? Eller er der snarere tale om en slags dobbeltgængermotiv – er Kvinden i den lilla nederdel og Kvinden i den gule cardigan den samme person?

Natsuko Imamura (f. 1980) giver ikke svarene, dem må læseren selv overveje. Altså hvis man orker det. For jeg må tilstå, at jeg havde lidt svært ved for alvor at blive fanget historien.

Imamura gennemspiller sit tema om at se og blive set fint, det er slet ikke det. Og det er velsagtens en del af pointen i bogen, at de ting, Kvinden i den lilla nederdel foretager sig, mestendels er meget hverdagsagtige. Det er bare også en lille smule kedeligt. Bogen er let og hurtigt læst, og sproget flyder fint, her i Mette Holms altid gode oversættelse fra japansk. Men rigtig interesseret blev jeg aldrig.

K's vurdering: